Det jo om natten alt det sjove sker? (madelaine)

Madelaine løb ned af gaden og hen om hjørnet og videre.
Hun rasede afsted og kom endelig til boghandleren. Da hun ankom stod ejeren udenfor og råbte og skreg på hende.
Han var rasende over hvorfor hun ikke var kommet. Han skældte ud om at nu havde han mistet kunder.
Hun fik et smæk i baghovedet, og gik med det samme ind i boghandlen.
Hun hadede sit job, og ville gerne havde et nyt.
Men ingen ville ansætte hende da hun ingen uddannelse havde, og hendes udseende sagde de skræmte kunderne væk.

Loren ejede sådan set firmaet, så om han kom til tiden eller ej, var sku lige meget, bare han holdte styr på de ting han skulle. Han låste bilen op og satte sig ind i bilen og sukkede *aj .. jeg orker sku ikke arbejdet i dag* tænkte han og steg ud af bilen. Han låste bilen igen og overvejede hvad han skulle foretage sig, der var ikke stor mulighed for at han kunne scorer før i aften.

Madelaine satte sig sørgmodigt bag disken og kiggede ud på gaden ud af vinduet.
Hun sukkede.
Hendes mobil lå i hendes taske, hun tog den op og kiggede på displayet.
Der var intet. Intet kontaktede hende.
Hun savnede at havde venner. Det havde hun for flere år siden, men hun stak af hjemmefra
og har ikke set dem siden.

Loren satte sig på kantstenen og tog mobilen frem. han kiggede lidt på den, før han trykkede på kontakter, han bladrede lidt ned igennem dem indtil han kom til Madelaine. Han kiggede lidt på navnet "Irriterende møgunge, hvorfor skulle du også lige få mig til at føle sådan" mumlede han irriteret og trykkede på kald op og ventede på svar.

Madelaine lukkede mobilen sammen og lagde den lommen.
Hun ville rejse sig for at pakke nogle nye bind ud der var kommet til boghandlen.
Da hun høre hendes telefon ringe.
Hun luntede over til den og fanger den nede i den lille lomme i hendes læderjakke.
Hun tog den op og ser Loren's navn på displayet.
Hendes øjne kastede et mærkeligt blik til telefonen, og hun tog telefonen med et " hello?"

//.....//

Loren lyttede og kneb kort øjnene i, da han ikke havde nogen anelse om hvad han skulle sige. han var tavs og følte sig skide dum *Hvad fanden har du gang i .. * tænkte han og lagde dernæst bare på. Han tog sig til hovedet.
Han rejste sig og gik ned ad gaden *Jeg må glemme det her på en eller anden måde* tænkte han.

Madelaine hørte intet svar,
og blev utrolig skuffet.
Efter få sekunder høre hun at op-
kaldet afsluttes.
Hun sukker utroligt, og fik en ubehagelig
knude i maven.
Hun smed telefonen i lommen med et
aggressivt kast, og gik hen til kasserne
som var fyldte med de nye bind.

Loren gik forbi et par butikker, han kiggede lidt ind igennem de forskellige vinduer og stoppede da op da han fik øje på Madelaine inde i en af de små boghandlere *What the? .. * tænkte han da det var vildt mærkeligt at han netop nu hvor han lige havde ringet så hende. Han stod og små stirrede på hende igennem ruden og var lidt i sine egne tanker, da han synes det var ret mystisk og også lidt skræmmende at han netop gik forbi den boghandler hun arbejdede i.

Madelaine bukkede sig og strakte sig for at sætte bøgerne på plads.
Pågrund af hendes høje støvler kunne hun lige nå de øverste hylder.
I radioen kørte der noget musik, som fik hende til at få lidt rytme i kroppen.
Op og ned... op og ned... der var tusind hvis af bøger....

Loren stod lidt og så på hende mens hun bevægede sig. Han vendte sig om mod butikken og gik hen til døren. Han åbnede langsomt døren og sørgede for at klokken ikke larmede. Han sneg sig ind og side på en stol der stod inde i boghandlern.
Han smilede og så på hende "Det ligner lidt en dans du har gang i" sagde han så og lænte sig tilbage.

Madelaine var lidt i sin egen verden, så hun springer forskrækket op da hun høre en mande stemme. Hun vælter halvt, og ser det er Loren.
Hun kigger på ham i lidt tid, og er ret forbavset.
Hvorfor var han der, når han ikke var interesseret i hende?
hvorfor lagde han på?
hvrofor ringede han bare?
var hun bare hans trøstetøs?
Hun stillede sig op og sagde imens.
" det kan man godt kalde det ". Et smil,
havnede dog på hendes læber.

Loren smilede svagt, men det forsvandt lidt "Undskyld" sagde han så og så på hende "Jeg har virkeligt været forvirrende .. " sagde han så og lo kort, det irriterede ham lidt at han ikke bare havde holdt sig væk og glemt hende.
Han skulle bare havde været gået videre. Han sank og så lidt væk.

"hmmm" sagde Madelaine i forvirrelse, da hun ikke anede hvad hun skulle sige.
Men hun smilede kort til ham, og placerede de sidste bøger på plads.
Det hun egentlig havde mest lyst til var at han kom over til hende og omfavnede hende.
Hun blev næsten helt afhængig af hans berørelse.
Madelaine havde godt nok, være sammen med mange der var gode i sengen.
Men ... Loren vidste bare akurat hvordan man skulle gøre.
Og hvis det kun var starten hvordan kunne det så ikke blive?
Hendes tanker viftede hun væk med det samme, da hun ikke skulle
lave mere forvirring ind hun allerede var i.
" Hvorfor kom du forbi?" spurgte hun mens hun gik om bag
disken for at lave en kop kaffe, med en lille kogekande der stod nederst i hjørnet af disken.

Loren lukkede kort øjnene og rejste sig, han stod lidt og tænkte. Han gik hen til disken og stile sig foran hende på den anden side. Han søgte efter hendes øjne for at få hendes øjenkontakt "Jeg ville bare forbi og sige hej .." sagde han så, selvom han egentlig ikke var sikke på hvad det var at han faktisk havde villet.
Han betragtede hende "Du burde ikke have sådan et sølle job" sagde han så og så rundt i boghandlern.

Hun smilede for sig selv, og lo en lille smule.
Hun vidste egentlig godt at hun ikke burde ha det job.
" jeg kan ikke finde andet...da jeg ingen uddannelse har"
svarede hun mens hun åbnede nogle breve.
Kogekanden larmede en smule, da den var gammel.
Vandet kogede og var snart færdigt.

Loren smilede svagt "Altså, Jeg ejer et firma .." sagde han så "Kunne da godt skaffe dig et bedre job?" sagde han så og så på hende.
Han ville give hende lige det job hun ønskede, Sekretær everything. Så kunne hun eventuelt tjene nogle flere penge og sådan.

Madelaine kiggede overrasket på ham.
" jamen jeg kan næsten ingen ting?" svarede hun dog og kiggede lidt
sørgmodigt rundt omkring. Hun skulle ha ryddet op her, inden ejeren kom tilbage.
Hvis der ikke var pænt ville han få et flip, og give hende et par på hovedet... igen.

Loren trak kort på skuldern "Du kan holde orden? det er nok til at få et job hos mig" sagde han så og smilede. Han gik om på den anden side af disken "Så slipper du for at skulle blive hånset rundt med, her vil du kunne holde de fridage du har brug for, du skal bare være færdige med nogle af de opgaver jeg beder dig om" sagde han så og lagde hænderne på hendes hofter og smilede svagt.

Madelaine var mundlam.
Hun vidste ikke hvad hun skulle svare.
Det ville være så godt med et nyt job!
dog, skulle hun arbejde for Loren.
Og, måske ville det ødelægge noget..
mere end det nu allerede var.
" måske..." sagde hun mens hun svang armene
langsomt rundt om hans hals.
Placerede dem rundt om, og kiggede på
ham med et lidt drilsk smil.
" måske er jeg ikke god til det " arbejdslige"
men jeg kan så meget andet" sluttede hun så sætningen med
og blinke lidt til ham.

Loren lo lidt og pressede hende blidt indtil sig "Kan kun give dig ret" sagde han så og smilede charmerende og nussede hende blidt på hoften.
Bagefter tog han blidt fat om hende og løftede hende op i sine arme. Han tog hendes ting og bar hende ud af butikken "Fyraften" sagde han så

Madelaine grinede og hold sig indtil Loren for han ikke skulle tabe hende.
" Loren! jeg skal låse!" sagde hun mens hun prøvede at komme ned på jorden,
for at låse døren.
Ejeren ville slå hende ihjel hvis hun tog fri. Men hun sked på det. Hun ville beh-
andles som hun blev.

Loren lo "Der er sku ingen der gider stjæle bøger" sagde han så og gik ikke særligt langt før han satte hende ned overfor hans lejlighed og hans bil "Lad os køre en tur" sagde han så og åbnede bilen "Vi kan tage et sted hen? Hvor end du vil" sagde han så og åbnede døren for hende "Lige meget hvor dyrt eller billigt det er" sagde han og smilede.

Madelaine steg ind i bilen på en elegant og forførende måde, mens hun svarede på hans tilbud.
" Tag mig hvorhen, du end vil " sagde hun mens hun kiggede på ham med et lidt mystisk blik.
Det var ikke mærkeligt, men, mystisk, som om hun holdte på noget. på den forførende måde.

Madelaine forstod nu ikke hvorfor Loren opførte sig som han nu gjorde.
Han var en gentlemand.
han var så rolig. sød og afslappet.
Hun havde ikke oplevet ham sådan før, og var ret overrasket.
Men hun nød hans selvskab 100%.

Loren rystede svagt på sit hoved af hende i et smil, da hun fik den kastet hen til ham, så han skulle bestemme. Han satte sig ind i bilen og satte nøglen i, han tændte bilen og kørte "hmm .." sagde han tænksomt mens han kørte væk. Hvor skulle han finde på at tage hende hen? Han faldt lidt hen i sine egne tanker, at han glemte at holde øje med vejen og de derfor kørte overfor rødt og blev ramt af en bil!

Loren vågnede stille i en hospitals seng, han mærkede en bidende smerte i maven og så ned. Han havde forbinding hele vejen rundt og lå i spænd så han ikke kunne bevæge sig. Hele hans side var blevet sprættet op og hans arm skulle næstet apoteres. Dog healede han jo hurtigt, men store sår tog dog længere tid før de var helt væk.