Det jo om natten alt det sjove sker? (madelaine)

Madelaine sukkede, og lænede sig ud over
hendes knæ, hvor hun havde placeret hendes
albuer, som støtte.
Hun foldede hænderne sammen og vendte
hovedet mod Loren, og løftede det ene øjenbryn,
da det irriterede hende at han ikke svarede.
" Loren?..." spurgte hun en smule irriteret, men
holdte dog tonen rolig.

Loren vendte sig mod hende og så på hende.
"Jeg vil bare ikke dele dig.." sagde han så og så lidt væk.
Han ville have hende for sig selv, det lød måske lidt egoistisk, men han ville ikke dele hende.
Det var hun alt for fantastisk til.

Madelaine rødmede svagt over hans svar,
og rystede svagt på hovedet. Hun rejste
sig roligt, og gik langsomt imod ham, med
glidende fod trin, imens hun holdte blikket
imellem dem stærkt. hun stoppede en halv
meter fra ham og satte hænderne i siderne,
og svarede " Det er heller ikke muligt."
Hun blinkede med det ene øje, og udstødte
et lille grin.

Loren rejste sig og lagde sine hænder på hendes hofter.
Han kiggede hende i øjnene "Har du prøvet?" spurgte han så og smilede.
Han kyssede hende kort men dog ømt på hendes bløde læber.
Han lod sine hænder glide om på hendes læn så de stod tættere,
han lod sin mund finde frem til hendes hals og kyssede hende.
Men stoppede så "Undskyld, Jeg bliver bare hele tiden så liderlig"
mumlede han så og lagde hagen på hendes skulder med armene tæt om hende.

Madelaine spurgte imens han kærtegnede hendes
hals " prøvet hvad? ". Hun undrede sig over hvad
han mente. Om det var hun havde været ham utro.
Hun begyndte at grine da han tilstod sin liderlighed,
og lagde hovedet let bagover, imens hans hovede
lå tungt på hendes skulder.
" du kan da ikke blive andet, det er jo mig vi snakker
om? " svarede hun sarkastisks, hun lod grinet igen
lande på hendes stemmebånd, og gav et lille klem på
hans sider, da de før var placeret på hans ryg.

Loren rettede sig op og så på hende.
"Du har ret, man kan jo ikke være andet i dit nærvær"
Sagde han i et smil og kærtegenede hende ned af ryggen.
Han tog sin mobil op af lommen da den ringede, han kiggede på displayet.
Han gik lidt væk fra hende og tog den "Ja?" sagde han alvorligt og lyttede.
Han stod med ryggen til Madelaine imens han snakkede.

Madelaine vendte sig rundt og kiggede nysgerrigt,
og en smule bekymret. Hun vidste der var noget
nu hvor han havde den alvorlig mine på hvor han
før han den charmerende, og kunne skifte den så
hurtigt. Hun lagde armene over kors, og lyttede
godt efter om hun kunne høre om hun kunne tyde
det personen i telefonen sagde.
Hun sukkede engang da hun ikke kunne tyde det
eller forstod hvad der skete. Hun vendte sig om
og bundede så sit glas med whiskey, hvorefter
hun hældte et helt fyldt glas os igen.

Loren lagde på efter at havde sagt farvel, han vendte sig om og så ud som var der intet hændt.
Han lagde armene om hende igen "Det var bare lige arbejdet" sagde han og smilede svagt.
Han kyssede hende kort og vendte sig om få at tage noget med whisky, hans ansigt ændrede sig så snart han ikke så på Madelaine, hans blik var bekymret.

Madelaine kunne mærke hans mine, og stile sig ved siden
af ham da han drak noget mere af hendes whisky.
" Loren, lyv ikke overfor mig" Sagde hun med alvorlig stemme,
og kiggede på ham med et dømmende blik.
Alligevel var det lidt dobbeltmoralsk at hun sagde hun ikke
skulle lyve, men at hun så selv løj en smule. Faktisk undrede
det hende at hans reaktion ikke var særlig stor, måske var
han hendes utro. En smule vrede drog over hende, og egentlig
havde hun en smule lyst til at tage hævn.

Loren så hende dybt i øjnene med et alvorligt blik "Jeg lyver ikke" sagde han skarp og fjernede så efter længere tid hurtigt blikket og bundede glasset.
"Jeg tager et bad" sagde han så og fandt hurtigt ud på badeværelset, han låste døren og gik hen til spejlet, lige nu havde han brug for kort at være alene for at klare tankerne.
Han så på sig selv i spejlet og blev kun mere frustreret, han tog sig til hovedet og kneb øjnene i, han gik lidt fortvivlet rundt i badeværelset og slog så hånden mod spejlet så han skar sin hånd flere steder da det smadret. Han så på sin hånd og tog ingen notice, det healede jo om lidt.
Han fjernede glasskårene og håbede ikke Madelaine bemærkede det, han blev kun mere vred over sin agrasion, for hun havde sikkert tydeligt hørt det. Han tændte vandet og gik ind under bruseren, selvom det stadig var koldt. Han så blodet fra sin hånd blande sig med vandet og stille forsvinde. Han lod vandet bruse ned over ham i håb om at det kunne skylde det hele af ham.

Madelaine stod fortvivlet tilbage da Loren forlod hende
fra stuen og begav sig på badeværelset, med en låst
dør. Hun sukkede og lagde den ene hånd på panden.
Hun tændte endnu en smøg for at slappe af da tankerne
fløj rundt i hovedet på hende. Hun stod halvt overbøjet
ud over kanten af vinduet, så hendes overkrop hang halvt
ud af det store forfaldne hus.
Hun lod sin ene arm om sig, da hun følte sig utryg, og i
håb om at trygheden måske skulle vise sig en smule omfavn-
nede hun sig selv. Hun blev endnu mere frustreret og rasende,
pågrund af den forvirrede situation. Hun skyndte sig at vende
sig rundt og hældte det sidste af whisky'en op i hendes glas,
dog gik det for langsomt, så hun bundede det i en fart og tog
så flasken i hånden. Hun tog den op til munden og begyndte
så at drikke ihærdigt af flaskens indhold.
Hun hørte en masse klir, men var usikker på hvor det kom fra,
måske var det hendes naboer, eller måske nogle i nabo husene,
hun rynkede sine tynde øjenbryn og lod flasken hænge ved hendes
side i hendes magre og blege hånd, mens hun gik over og satte sig
sammen klemt i hjørnet af sin sofa, mens hun holdte om flasken.


// undskyld det blev så meget //

Loren stod i en 20 minuters tid før han slukkede for vandet og gik ud af badet.
Han tog et håndklæde og tørte sin krop, Han tog sine underbukser og bukser på, Hvorefter han gik ud fra badeværelset, han havde sin skjorte i hånden og ville lige ud og tjekke om Madelaine var okay, efter som han havde opført sig lidt sært, men han havde klaret tankerne nu og lagde det bag sig.

Madelaine sad og blundede en smule efter at en
kedelig udsendelse om de forskellige historiske
krige omkring i verdenen. Flere klip var blevet
sat ind i udsendelsen, og den skrattende mikro-
fon lyd kradsede i højtalene i hendes lille og
slidte fjernsyn. Hun lå med hovedet på sofaens
armlæn og med flasken i sine arme.

Loren gik hen til hende og kravlede ind over hende, med bar overkrop som stadig var lidt fugtig efter badet "Hey smukke" sagde han i et lusket smil og nappede blidt i hendes læbe "Du har vist hygge dig lidt med den flaske" sagde han og tog flasken ud af hendes hånd og drak den sidste sjat i flasken. Han smed sin skjorte hen på gulvet og beundrede hendes smukke udseende, selvom hun dog så lidt beruset ud og håret måske ikke sad som det havde gjort.

" hva-ad?" spurgte Madelaine og kiggede en smule
svimmelt på Loren. Madelaine mærkede godt hun
var blevet påvirket af alkohol procenten, og spirret
øjnene en smule op, og klemte dem langsomt i for
at stille helt skarpt.
Hun begyndte at smile, da hun så Loren lå over
hendes, og kørte spidserne af hendes negle ned
af hans overkrop i et blidt strejf.

Loren kyssede hende på halsen og nappede hende blidt med sine små skarpetænder.
Han lod sine hænder køre op af hendes hofter og op af hendes side, for at ende ved hendes håndled.
Han tog et fast greb om hendes håndled og så ned på hende.
Men slap hende så og rejste sig "Jeg går ind i seng" sagde han i et frækt smil og tvang sig selv ind i hendes seng. Dæmoner havde ikke brug for søvn, men kunne godt sove og Loren sov nogen gange for at klare tankerne eller hvis han følte sig udmattet.

Madelaine kiggede på klokken og så han hun skulle ud til
pierceren som skulle mestre hende i at udskifte de forskellige
piercinge smykker. Hun skynde sig ind og tog en hættetrøje
over hovedet og en taske hurtigt over skulderen med de mest
nødvendige ting, også fortsatte hun ud af døren.
Hun nåede hverken at sige farvel til Loren eller noget som helst,
men løb bare ned for at nå det. Hun ville ikke dumpe!
Da hun sad i bussen hev hun sin mobil frem og skrev en sms til
Loren:

" Hey skatte, sorry jeg bare løb, men havde glemt at jeg
havde en aftale med pierceren idag, og måtte skynde mig
at få min røv derhen. Jeg er tilbage om en time eller to
bliv du bare derhjemme og vent på jeg kommer (; "

Loren så på sin mobil og fik en irriteret fornemmelse da hun skrev hun skulle ned til piercing tingelingen, tænkt hvis han var der.
Han sukkede og smed sine bukser så han var i underbukser og krøb ind under dynen.
Han faldt hurtigt i søvn og sov nok til nogen vækkede ham, for han havde ikke sat et vækkeur.

Madelaine trådte ned i butikken, som var tom.
hun stilte sig bag disken og undrede sig over
hvor alle var henne. Hun satte sig over begyndte
at kigge på nogle forskellige smykker som lå
under en glasplade i disken.
Hun blev dog afbrudt da døren blev åbnet, og
der trådte en kunde ind. Hun vendte blikket mod
døren og så den blonde og flotte fyr træde ind.
Et smil drog på hendes læber, og hun hilste venligt,
som hun gjorde med alle kunder. Den blonde fyr
hilste venligt tilbage, dog med sin charme, og
startede derefter en samtale med Madelaine om alt
muligt forskelligt.
Imens de snakkede, og efter et godt stykke tid, skiftede
Madelaines koncentration over på en dyster mand på
den anden side af vejen over for butikken.
Hun holdte øje med ham diskret og kom i tanke om
hvad han var ude på. Dog med et sæt slog en tanke
hende. For tid siden havde hun slået den gamle ejer
af lejeligheden ihjel, og måske var det en lejemorder,
eller politi... eller en beslægtning der ville tage hævn,
fange/anholde eller dræbe hende. Hun gispede og blev
helt stiv i kroppen.

Loren vågnede tideliger end nødvendigt da hans mobil ringede, han sukkede dybt og tog mobilen.
Hans ansigts udtryk blev alvorligt "Nej, Jeg gør det" sagde han vredt og rejste sig op.
Der var en kort pause "Godt så har vi en aftale" sagde han og lagde på, Han tog sig tænksomt til hovedet og så ud af vinduet.
Han tog tøj på og trak en dæmonisk kniv frem, som var det eneste der dræbte Dæmoner.
Han så på den og sank, han gik ud af døren og mod pierceren.

Madelaine stod og snakke med den blonde fyr, dog
var hendes koncentration stadig på den mystiske
fyr. Panikken slog op i hende, da han trådte mod
pierceren. Hun trådte tilbage til et lille bord der
sad fast på væggen bag disken og pressede neglene
hårdt i overfladen. Den blonde fyr undrede sig over
hvad der skete.

Loren kom ind af døren før den mystiske mand, Han så på Madelaine, men så derefter på den anden person.
Hans ansigt blev fra koldt til vredt, nej rasende da han så at det var den blonde fyr.
Han kunne dufte duften af engel, Han sprang uden tøven hen over ham og væltede ham ned på gulvet, han trak sine kløer frem "Hvad fanden bilder du dig ind at ligge an på min kæreste" sagde han og satte kløerne mod hans hals. Han tog ansigtet tæt på hans "Hvordan foretrækker du at dø?" spurgte han og kneb øjnene svagt i.

Madelaine blev overrasket da Loren trådte ind i
butikken. Hun blev også forvirret da hans ansigt
var alvorligt og søgende, og at den anden fyr på
den anden side af vejen, gik imod butikken.
Hun gik i panik og trak vejret i små indåndinger.
Hun sprang på ryggen af Loren og prøvede at
hive ham væk imens hun bad ham om at lade vær.

Loren lod sine kløer køre ned og drengens kønne ansigt så der kom flænser ned af og ville give grimma ar for livstid.
Han rejste sig op og lod kløerne trække sig tilbage og så på hende "Også vil jeg gerne bede om en forklaring" sagde han så med et køligt blik stift på hende.
Han rystede svagt i hænderne, men var ellers ikke til at gennemskue at han var usikker.

Madelaines øjne begyndte at løbe en smule
i vand men i anstrengelse holdte hun tårende
tilbage. Dog gik adrenalinen igen i hende da
hun så den mystiske mand bag Loren, med
et sindsforvirret blik i øjnene. Hun blev helt
bleg, mere end muligt og begyndte langsomt
at gå tilbage, mens hun i fortvivlelse og angst
foldede sine lange og skarpe kløer ud.