Alene... //Amandus//

Han drejde hovdet for at ku se på hende "nå men havd laaver du s her i kirken?"spurgte han roligt imens han lænede sig tilbage mod ryglænet imens han stadig så på hende, hans tøj samt hår var enligt tørt og det var en rar følse da han havde at være våd på den måde.

Rose så op på Amandus og pillede ved en løs syning i hendes kjole og trak på skuldrene "Det ved jeg ikke helt. Jeg plejer altid at være her om aftenen. Her så rart og stille.." sagde hun lavmælt og smilte skævt over hvor dumt det egentlig lød.

Han nikke let"ja her er ret fredligt"sag han blidt hvorefter han vendte blikket op mod det smukke loft imens han mærkede minderne komme fram igenda han tit havde været i kirken med børnehjemet, han fik kort kuldgys og ryste kort over hele kroppen før han undslap et suk.

Rose nikkede og fulgte hans blik op i loftet "Jaa.." mumlede hun og så tilbage på ham da hun kunne se at han bevægede sig. Hun så at han rystede og lagde en hånd på hans ene skulder "Er du okay?" spurgte hun og så bekymret på ham.

Han fjerede blikket fra loftet og så let på hende med et blik der viste tegn på gammel smerte"ja jeg er okay der kom blot et gammel minde fram imig"sag han kort hvorefter han lod sin hånd køre gennem håret.

Som den omsorgsfulde, søde og varme person som Rose jo nu var, lod hun sin ene hånd gå op på Amandus' ene kind og så på ham "Vil du fortælle mig om det?" spurgte hun forsigtigt og ville ikke til at tvinge ham til at fortælle hende om dette minde..

Han så let på hende hun havde godt nok ændret sig hurtigt men det var han dog glad for da han jo ikke var ude på at gøre hende noget"hmm ja"svarede han så hvorefter han lukede øjne i og rømmede sig kort"altså jeg er opvokset på et børnehjem"satarte han"da jeg begyndte at blive ældre vendte min venner sig mod mig, jeg blev tit slået på grund af jeg var anderledes og det blev kun være det endte faaktisk med at seleve personalet også begyndte at mobbe mig samt at tæve mig med pisk og skolebøger"sag han stille"vi var tit her i kirken hvor vi var til gudtejenste og derfor kom jeg til at tænke tilbage"slutte han af.

Rose så på Amandus mens han forklarede hende hvad der var foregået og fik jo helt ondt af ham! "Stakkels dig!" greb hun sig selv i at pibe og lagde sine arme omkring ham i et kram i håb om at det ville være en lille trøst.

Han så let på hende men kramme hende dog så kort "hm jeg er kommet over det næsten"sag han roligt og fjerde så blidt hendes arme fra sig"jeg har dog få ar efter det men jeg har lært at leve i nuet og ikke dvæle ved fortiden"sag han roligt"men det sker dog noglegange at de dukker op igen"sag han blidt.

Rose så op på Amandus og fjernede sine arme hurtigt og rødmede svagt over at hun havde krammet ham. Hun havde problemer med at styre sig selv omkring sår'n noget. Hun lyttede til det han sagde og nikkede så "Okay så.." sagde hun lavmælt og strøg en hånd gennem sit hår og smilte venligt til ha.

Han smilde blidt hvorefte han lænde sig tilbage igen og lage narken tilbage så han ku se på loftet igen"hvorden var din barndom? det er okay vis du ike vil fortælle om den"sag han blidt dog spørgne imens han betragte loftet, han så ungud han lignede en på 19 men var dog 29 år.

//må logge:)//

Rose kunne ikke lade vær med at smile skævt over hans spørgsmål "Min barndom?" mumlede hun og rystede svagt på hovedet "Jeg kan desværre ikke huske særlig meget fra min barndom.. Men det som jeg kan huske var at den var fyldt med lykke og kærlighed.." sagde hun lavmælt og rystede svagt på hovedet og lod sit blik gå ned i gulvet og ville ikke til at tænke tilbage på sin barndom da det altid gjorde ondt når hun gjorde det og det altid endte med at hun begyndte at græde. Hun havde godt opdaget at han så ret ung ud, men at han virkede så meget ældre, men ville ikke til at kommentere det.

Han lod så hovdet gå ned hvorefter han så hen på hende med et roligt blik"okay det er da godt"sag han roligt imens han lod en hånd kørerne genem sit korte sorte hår imens han betragte hende han ku næsen føle på hende at hun var ælder men han spurgte dog ikke om aldren da det var uhøffligt.

Rose så langsomt tilbage op på Amandus og smilte svagt og nikkede "Ja.. Det er det vidst" sagde hun muntert og betragtede dæmonen som sad ved siden af hende med nysgerrighed i blikket.

han smile muntert til hende"du har vel nu fundet ud af at jeg er flink ikke?"lo han rolig imens han betragte hende og lod forsigigt sin ene hånd røre hendes hår blot for at mærke hvordan det var, han tog det helt roligt selvom han burde hade hende på grund af at hun var engel men han sad blot her og snarke med hende som om hun var en af hans slags.

Rose så ham ind i øjnene og nikkede svagt "Jo.. Det har jeg skam fundet ud af" sagde hun med et skævt smil og bed sig blidt i underlæben da han rørte ved hendes hår og kunne ikke lade vær med at smile over det. Det morede hende altid når hun mødte dæmoner som Amandus, hvilket skete en gang imellen.

Han lod en af hendes hårtotter sno sig rundt om hans fingre imens han så smilne på hende"tak du er heller ikke så slem som du var i starten"sag han roligt"jeg kan gætte mig til at du har levet længe er det ikke sant?"spurgt han helt roligt.

Da han begyndte at sno en tot af hendes hår omkring sin finger kunne hun ikke lade vær med at fnise som en anden skolepige. "Tak skal du ha'" sagde hun venligt da hun var færdig med at fnise og nikkede af hans spørgsmål "En hel del ældre.." sagde hun med et skævt smil.

Han smile roligt men slap dog hendes hår igen men nåde dog lige at rykke ovdet tæt på hendes hvorefter han snusse til hendes hår hvorefter han satte sig romalt igen"du er da også ret smuk"sag han roligt og blinke let med øjne.

Rose gispede lavmælt af overraskelse da han tog sit hoved tæt til hendes og snuste til hendes hår og kunne mærke at hun rødmede. Hun holdt et fnis tilbage og så ham ind i øjnene med sine dybe isblå øjne og smilte sødt til ham ".. Tak" hviskede hun og bed hårdt ned i sin underlæbe og hadede når hun blev sår'n; fuldstændig tøse agtig. Det skete kun få gange at fyre påvirkede hende på den måde.

han smilde "var jeg for nærgåne"sag han roligt og betragte hende med et spørgne blikm han ku dog tydligt forneme at hun blev flov men han lod sig dog ikke mærke af det"det skal du da ikke takke for"sag han roligt.

Rose rystede svagt på hovedet og så ham ind i øjnene og kunne ikke lade vær med at smile skævt over ham. Hun strøg en hånd gennem sit hår og tvang sit blik væk fra ham og ned i gulvet og smilte for sig selv.

Han smilede let hvorefter han så op mod loftet igen"hmm noget du vil vide om mig?"spurgte han så dog stadig med blikket vendt op mod det smukke loft da han ikke ville side og stirre på hende.

Rose så tilbage på Amandus og bed sig tænkende i underlæben "Hmm.." mumlede hun og betragtede ham ".. Hvor gammel er du?" spurgte hun så forsigtigt og lagde hovedet let på skrå "Du ser ikke særlig gammel ud.. Men.. Du virker bare ældre.." mumlede hun og smilte svagt.

Han lo let og så igen på hende hvorefter han lage sig ned med hovdet på hendes skød "det har du ret i jeg er ældre en jeg ser ud til"sag han blidt og så op på hende med et smil på læben "jeg er 29 år "sag han så"må man spørge om din alder?"spurgte han høffligt.