En stille dag:: privat Larentia

dato:: irl
tid:: lidt efter frokost
vejr::solen skinner og luften er lun
sted:: søen/sumpen
omgivelser:: søen samt få træer og græs ellers det normale
tøj:: hvid undertrøje som på avatr samt et par lange mørke let løse jeans samt et par all stars
________________________________________________________________________________

Det var en lun dag nok også en dag hvor mange er glade men dog er der få som ikke har det så godt, fuglne sang smukt og luften var dejlig lun og igen skyre på himlen det så helt naturligt ud bortset fra at på en stor sten ved vandkandten sad en ung fyr med blodt kort strit hår samt at man tydligt ku se hans store stærke overarme samt man ku fornemme at hans mave også så muskuløs ud, han sad lidt krøllet sammen og så på sit utydlige spejlbilled i det grummsede vand, han var dog ikke normal nej han var skytsengel men dog en ny en af dem han kom fra en stor famillie som alle var engle dog forskelige slags men han havde dog haft en hård barndom fordi hans far altid havde været efter ham, hans far var dødsengel en af de stærkeste der næsten fandes og han håbede på sin søn blev stærk og kold men sådan var Cam dog ikke han var en flink fyr der elske kærligheden selvom han ikke kende til den endnu dahans far syns det var svagt at elske.

Larentia gik tur nær søen. Hun gik i sine egne tanker og nønnede en lykkelig sang. Hun var nemlig forelsket. Hun bukkede sig ned efter nogle blomster og duftede lidt nem. "Mm" hørte man fra hende tavst. Hun gik lidt videre og nærmede sig søen. Pludselig fanger hende følsomme næse en duft hun kendte. Der var en engel i nærheden. Hun løber lydløst bag et træ og kiggede rundt, ganske rigtigt, der sad en ung fyr. En engel! Hun beundrede han på afstand bag et træ.

`Cam sukke svagt hvorefter han rejste sig forsigtigt op på stenen og så ned på vandet"hvorfor mig?"spurgte han lavt hvorefter han vendte sig om og hoppe ind på land hvorefter han begyndte at gå rundt langs vandkandten imens han så op mod himlen, det var hårdt sådan at tænke tilbage i tiden ogg idag havde han ikke haft det beste humør så derfor dukke minderne op i ham og ja ødlage hans dag endnu mere en den var i forvejen, han sukke igen hvorefter han hev en smøg op af lommen og fik hurtigt tændt den hvorefter han tog et sug og lod røgen sive ud af hans næse.

Larentia stod stadig og kiggede nysgerrigt på ham, hun gik videre over mod et andet træ men hun kom til at gentage en fejl igen i at snige sig. Hun trådte på en tør gren og den knak. Hun stivnede og så på ham, hun var selvfølgelig opdaget.

Cam vendte sig hurtigt om ved lyden af en gren der knækede"hvem der?"spurgt han med en fast stemme imens han knytte hænderne sammen og så rundt, han var dog nervøs da han ikke var så stærk som han så ud til så derfor var han også klart til at få vingerne ud og flyve vis der sku ske noget som en kamp eller andet.

Larentia gik langsomt frem fra sit 'skjul' da hun ikke regnede med at finde nogle i skoven i dag lignede hun lidt et dyr, helt mudret, håret er langt og krøllet og hendes gamle slidte tøj var på hendes krop idag. Hun elskede naturen og i dag var naturen en del af hende. Hun så på ham med uskyldige øjne, hun var bange for at englen skulle skade hende, hun kendte ham jo ikke. "mig" sagde hun tavst og følte sig lidt dum.

Han betragte hende let men smilde så prøvne"okay"svarede han så og gik et par skridt tætter på hende"bare rolig jeg gør ik noget"sag han kort og lod vær med at knytte hænderne for at vise at han ikke var ude på noget, han håbede dog på at hun var sød og ikke ville skade ham for han var ikke god til at kæmpe.

Larentia så ham komme tættere, hun var jo varulv og kun har før været oppe og slås, hun var god til så længe de ikke har noget sølv på sig. Hun hørte hans ord om at ikke at gøre hende fortræd, men hvordan skulle hun stole på ham? Hun kunne jo lugte at han var en engel. Men alligevel stoppede hun op og satte sig på hug. Rørte skovbunden med hendes fingre, hun lignede en der aldrig have forladt skoven. Hun så bare på han og ventede til hans næste move.

Han stoppe op et lille stykke fra hende imens han betragte hende let"jeg er skytsngel det betyder vel jeg ikke eer en kold person"sag han eroligt og lod en hånd løbe gennem sit hår, han var en chamerne fyr at se på og med den krop ku man tro han var model men det var han dog ikke.

Larentia kiggede på ham og gik hen til han uden at sige noget. Hun satte sig på knæene og kiggede op på ham og undersøgte ham. "jeg ved godt du er en engel" sagde hun og smilte lidt af sig selv.

Han betragte hende med et nysgerrigt blik"men hvad er du?"spurgte han så dahan ikkekendte til andre racer end dæmoner og vampyre samt dusørjæger fordi hans far intet havde fortalt ham men dog havde en flink ærkeengel fortalt ham en masse.

hun smilede skummelt som en forførende måde, som en dominerene han. "Vareulv" svarede hun med matte sorte øjne. Hun rejste sig og gik rundt om ham for at se hvad han var, hvordan han var og hvad kan kunne. Hmm, han var flot men hun var dog stadig helt væk i den dæmon hun havde noget kørende med, hun savnede ham.

Cam betragte hende nøhj "varulv?"sag han spørgne da han ikke kendte til denne race men han kendte dog heller ikke de andre racer så godt desværre"hmm"mumlede han så da han kom i tanke om at han stadig manglede en han ku beskytte og koncetrere sig om samt bruge sin tid på men det var svært at finde sådan en person, men indtil vidre ku han da lære folk at kende.

Min smilte let og kunne derfor forstå at han ikke havde mødt en som hende før. "Ja altså.. Jeg kan forvandle mig til en ulv" sagde hun imens hun kiggede ned i skovbunden som om hun aldrig havde set sådan en før. "i smerte" mumlede hun, smerterne var altid forfærtelige når hun blev sit indre jeg.

han betragte hende nysgerrigt"spændne"sag han blidt imens han fulgte hende med blikket.

Hun så op på ham og kunne ikke rigtig finde ud af hvad han ville, "hvad laver du her?" spurgte hun og kiggede sig omkring. Hvad laver en skytsengel her? Hun boede jo i nærmest alle skove og kom tit omkring, med mindre at hun var hjemme i sin lejelighed.

Han sukke let og så kort rundt"jeg slappe bare af og prøvede på at finde et sted man kan sove her"sag han roligt og så på hende med et lille smil, han var ikke fattig men dog heller ikke rig men det var hans famillie han havde blot ikke fået nogle penge med til jorden.

Larentia kiggede bare på ham og vidste ikke hvad hun skulle svare. Hun rejste sig og gik hen til et træ og så på ham derfra.

han sendte hende et chamerne blik hvorefter han satte sig ned på jorden og tog den hvide undertrøje af og lage ved siden af da han fik det varmt, nu ku man tydligt se hans veltrænet mave.

larentia løftede sit venstre øjenbryn og beundrede hans flotte veltrænede mave. Hun hun slog tanken væk igen. Hun ville ikke tænke på andre end den dæmon hun havde det så dejligt med. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun sukkede og kiggede væk. Op mod den klare blå himlen.

Han sukke svagt hvorefter han lage sig ned på ryggen og så på himlen"du kender vel igen der har brug for en som mig?"spurgte han stille til hende, lige nu ku han hørre en stemme i sit hovde en kold en som tilhørte hans far.