en stille nat i skoven Crasie(privat)

Tid: 00:00
Dato: den 23 juli 2011
Dag: Lørdag
Vejer: nymåne
Omgivlser: ingen
Sted: skoven
Person: se billede



Mulan var ude og gå. Selv om det var sent gjorde det hende ikke noget hun kunne godt se i mørke da hendes vampyrdel gøre det muliget, at kunne gøre ting som en almenlig elver ikke kunne gøre ud over hun linde en elver hade hun også en vampyr i sig og efter den hade hun. en voldesomt blodtøst og dens grådighed og efter elvern hade hun dens udsende og nature og hun linde ikke på nogen, måde en vampyr da hun kun var ½ vampyr og ½ elver hun hade sin skønhed fra sin elver del

Ikke langt derfra løb en kvindelig skikkelse igennem skoven. Hun løb hverken, fordi hun blev jagtet eller noget. Hun løb fordi hun nød det. Man skulle næsten tro at hun var en elver, siden hun elskede skoven så meget. Men hun har altid følt at hun tilhøre her og ikke i betonjunglerne, som menneskerne levede i. Crasie havde ikke det normale tøj, som hun ellers plejede. Hun havde lukket øjne og lod kun sine kropsinstinkter styre hende. Så lagde hun straks mærke til en tilstedeværelse, og før hun kom ud af hendes trance, stod hun lige foran en kvinde. Men Crasie kunne straks fornemme noget underligt ved denne kvinde, hun lignede fuldstændigt en elver, men der var et eller andet dødt over hende? Crasie var ikke sikker, men hun var stadigvæk på vagt. Men så ikke sådan ud, for hun stod helt roligt foran hende. 3 ting var helt klart udsædvanlig ved Crasie. For det første var hun ret så lav, nok omkring de 145 cm høj, som var en del lavere en Mulan, som jo nok havde den høje højde som elvere plejede at have. Den anden ting var hendes glødende neonlilla øjne, som kiggede med mystik og nysgerrighed på Mulan. Den sidste ting var det som hun havde på ryggen. Hun havde et fastspændt stok siddende på ryggen. Det var en tynd sort stok med en metalfigur forenden, som forstillede et kranium med en grønjade i dens gab. Det lignede sådan en gamle magtfulde mænd gik med i gamle dage. Mulan kunne nok lugte sølv, for hun var jo en del vampyr, som jo ikke kunne tåle det. For det man ikke kunne se, så var stokken et våben. Crasie kunne faktisk ikke tåle selv sølv, selvom dæmoner kunne. Men det kunne hun bare ikke. Måneskinnet ramte ned i crasie sorte hår, som bølgede som en manke omkring hende. Hun havde ellers kun sort tøj på, en tynd tætsiddende trøje og tætsiddende bukser.

Mulan så på Crasie. og under sig over hvad hun var får en så kunne Mulan dufte den duft som alle dæmone, ahde over sig en let duft af død og blod men det var ikke ret meget duftmed Crasie. Synden Mukal ikke hun hade haft en dæmon ven en gang og han stank af blod og død, og det gjorde Casie sket ikke

Crasie var heller ikke som andre dæmoner, hun kunne faktisk slet ikke lide dæmoner. Hun følte sig ikke som en af dem. Men desværre som alle andre dæmoner, havde Crasie selv en meget ond side ved navn Lillith. Men Crasie vidste eller rettere sagt ville ikke kendes ved denne side. Men lillith kom kun yderst sjælden gang imellem, men til gengæld hvis hun kom. Så skulle man bare tage benene på jakken og løbe væk, hvis man kan vel og mærket kan nå det. Crasie smilte og en række af sylespidse tænder blev synlige.
"Hvad er du dog for en?"
Hun sagde det ikke spottende men venligt og nysgerrig. Crasie var meget nysgerrigt anlagt, og havde selv altid i hele sit liv vandret rundt for at opdage verden blandt andet.

" jeg er en blanding. af en vampyr og en elver " sagde Mulan stille og så på hende med sin elverøjen, og hendes øre var på stilke da hun hade opfanget noget tæt dre ved hvor de stod og. Hvad end det var kunne det ikke være godt for hun hørte en snæren og en knurren, som kom tæt og tæt på dem hele tiden

Crasie kunne fornemme dette væsen tydeligt på afstand, for Crasie kunne når hun jo havde sin evne, så kunne hun fornemme præcist hvor bevistheder var henne. For det var påkrævet når hun skulle lave illusioner, det ville ikke hjælpe at hvis hun laver en illusion imod en person, men fordi hun ikke ved hvor vedkommende præcist er, så gør det lige ved siden af. Det ødeligger jo effekten. Crasie lyttede interessant med, hun havde aldrig hørt en der var blanding af det. Hun kunne ikke forstille sig en vampyrs grådighed og lyst, blandet med elvernes yde og tålmodighed. Crasie vendte sig i retningen imod væsnet, hun havde ikke taget sin stok frem endnu. For det kunne jo være at væsnet, alligevel var venligsindet eller ikke ville angribe dem kun true dem. Crasie kom i tanken om selv for nogle dags siden med Madelain en varulv, havde de nemlig endt i en slem sitaution med væsner der angreb dem. Men hvad var dette væsen så? På sin måde havde crasie mest lyst til at bare løbe, men hvad ville det hjælpe. Plus hun var også nysgerrig og det var blandt andet det der holdte hende her. For godt nok frygtede Crasie ikke dette ukendte mystiske væsen, for hun kunne ikke føle frygt længere. Det havde hun skubbet helt fra sig, og der igennem har skabt den personlig Stine, som er crasies frygt. Men hende aner Crasie heller ikke at hun lever i hendes krop.

Mulan så i retningen. Af det fremmede væsen i det den kom frem fra mørket og stod 2 ½ meter fra dem, og Mulan følde at hendes krop vlive svaget og udmatte at da hun så på væsnet. Kunne hun indet gøre det var som om de hade lamme hende men den ahde slet ikke rurte hende, på nogen måde og hun frøs til is ind i

Crasie så hen på den og mærkede straks denne lammelse, hun kiggede straks væk til siden af den. For så kiggede hun ikke direkte på den, men kunne stadigvæk skimte den. Hun så hvordan elvervampyren frøs til næsten is. Crasie gik med rolige og langsomme skridt til siden imod hende, og så lagde hun en hånd på hendes arm. Så kunne Mulan straks slet ikke se noget som helt, men tilgengæld forsvandt lammelsen. Hun hørte en beroligende stemme i sit hovede fra Crasie.
"Bare rolig, jeg gør at du kan se igen, men så ikke direkte på det. Hvis du vel og mærket ikke vil blive lammet igen"
Mulan mærkede straks at hun fik synet tilbage. Crasie havde nemlig lavet en illusion af at hun ikke så noget som helst, og at hun hørte Crasies stemme i sit hovede.

Mulan kunne stadig væk mærke. Lammelsen i sin krop og hun så væk fra den og det gjorde en rasen på dem,og gik tætog tæt på dem den ahde luufte Mulans elvergen og var ude efter at får fat i hende. men Mulan var ikke en man skulle forsøget noget med hun avr en rigtig hissi pige. Takke være hendes to gener gjorde der hende rigtig vred når det tog hende

//Skal jeg beskrive væsnet eller du? :D For det kunne være dejligt at vide hvordan den ser ud :) Ellers har jeg en ide hvad det kan være//

// du må godt beskrive det //

Væsnet var et ældgammel race og en rigtig sjælden en. Det var en der var tæt beslægtede med basilisken, som er et farligt dragevæsen. Men heldigvis for dem, var den kun beslægtet og ikke fuldblods for ellers havde de været døde på stedet hvis de så den i øjnene. En basilisk kan nemlig dræbe med blikket, mens denne her kunne kun lamme folk, med dens blik. Dens hæse skrig lød i luften, som var nok en blanding imellem en slange og en hane. Den trådte flere skridt frem imod den og den blev helt tydeligt i måneskinnet. Det var et fascinerende og et underligt væsen. Den var ca 1,5 meter høj og meget længere hvis man tog halen med. Den havde en stor hanekrop i ildrøde og sorte fjer, dens øjne var gyldne og slange agtig. Men så havde den en stor slangehale i sorte skæl. Dens drabelige blanke sorte kløer var tydelig i måneskinnet, og det spidse næb skulle man i hvert fald ikke komme i nærheden af. Selvom man skulle tro at den var ufarlig,, var der noget over den, som fortalte en at man ikke lige frem skulle undervurdere den. Den lavede et hæst skrig igen og da den åbnede munden kunne man tydelig se flammerne nede i dens gab, som ville kunne spydes ud når som helst. Crasie så med et skævt blik fascinerende og nysgerrigt. Hun trak sig et skridt tilbage da den skreg igen for skriget skar i ørene. Crasie havde læst om disse væsner, som var så sjældne og nu skulle hun se en med sine egne øjne. Så lød crasies stemme igen i mulans hovede.
"tager vi kampen op eller? For dette er et meget farligt væsen undervurdere den ikke"
den syntes at kunne fornemme at crasie talte til mulan med hendes evner, den trak hovedet ned ad og dens vinger strakte den lidt ud. Den var på vagt og dens øjne lyste med illetigents.

Mulan hade ondt i hovedt. Efter den hade skregen og det gjorde hende til et let bytte når hun hade ondt, kunne hun slet ikke forkuser på noget og ikke en gang på sine egen hænder for hun var så. Ør i hovedt af det og hun nikke de måtte angrive den vis de skulle komme her fra i live,

//det er slet ikke for at kritisere dig eller noget. :) Men kunne du ikke være sød og skrive lidt mere end de 3 linjer, for det er meget svært for mig at skrive noget særligt selv. Men hvis du ikke kan så er det også helt fint med mig :D//

<script src='http://img853.imageshack.us/shareable/?i=95115828.jpg&p=tl' type='text/javascript'></script><noscript></noscript>
//sådan ser den ud :) Bare med sorte og røde fjer//

Crasie var glad for, at Mulan nikkede. Men på sin måde ville Crasie slet ikke dræbe dette væsen, for det var en fascinerende en. Kunne man måske skræmme den væk, eller skade den bare nok til at den ville flygte væk. Den havde stadigvæk hovedet ned af, og så trak den vingerne ind til sin krop og så sprang den et skridt frem med åben gab. De varme flammer blev spyet ud af dens gab. Crasie så at de var lige på vej imod Mulan, og hun sprang frem og fik skubbet Mulan, så hun faldt ned men tilgengæld ikke blev ramt af flammerne. Den blev endnu mere sur fordi det ikke lykkes og gik nærmere imod dem, men begyndte at kredse omkring dem. Mens dens hale gled utilfreds fra side til side.
"Det var godt nok tæt på"
Sagde Crasie, som selv også havde været ved komme ind i flammerne på forsøget til at redde Mulan fra dem.

" tak skal du har. Det var lidt for tæt på og når jeg har ondt kan jeg slet ikke konsentrer mig om noget, og vis du ikke var her hade den sikket grille mig nu " sagde Mulan og på bene igen. Hun så noget grykei ud efter den laem den tingest hade lavet og hun hade små mærket på siden af, halden som tyder på at hun var såre selv om det var sværet at se på hende. Så hade den lige strejfe hende på armne og hade efterladet hendes arm såre og en smule forbrændet,

Crasie nikkede bare hurtigt til hende, da hun så at hun var helt okay. For de kunne ikke bruge tid på at snakke, for nu var der kradsende kløer, baskendevinger og slyngende hale i luften. For den sprang imod dem med vingerne, som hjælp til at den kunne springe lidt længere. Den prøvede at skrabe med dens kløer og den prøvede med sin hale, at kunne snore rundt om en af dens ofre, for at kvæle livet ud af dem. Crasie mærkede de skarpe kløer imod sine skuldre og hun satte stokken for dens hals, så den ikke kunne nå hende med dens næb. Hun faldt ned med den oven på, dens hale slyngede sig omkring hendes ben, så hun ikke kunne bruge dem. Men desværre havde den lige givet Crasie en væsenligt fordel, så hun kunne bruge sin evne fuldt ud. Normalt hvis hun hverken rørte eller havde en ejendel, kunne hun kun lave dårlige synsillusioner men nu hvor den rørte hende, kunne hun lave smerte, høre, følelse osv. Crasie gjorde sig fuldstændigt udsynligt for den, og den stoppede op og kiggede forvirret på jorden. Så tog crasie en fjer og kom ud af dens greb, fordi den nemlig ikke holdte fast længere, fordi den troede hun var væk. Den vendte blikket imod Mulan og begyndte at gå imod hende. Crasie kom bag fra og slog den ind på siden af hovedet, den blev helt rundtosset og var forvirret. Den kiggede omkring men kunne ikke se Crasie som var lige foran den.

Mulan bakke langesomt. Tilbage for det monster hun var hammereg for den og ville helst ikke være alene, i mod den hun følde en store trang til at smader den så meget at den ikke ville kunne rør sig igen. Uden ar mærke den smerte den ahde påførts hende med sig skrig nu var Mulan ved at være, rigtig godt gal i hovedt hendes øjen lynte og hendes blodtang gjorde hende rasen.

Den prøvede at nappe ud i luften efter Crasie, men hun undgik den pænt. Crasie var meget kamptrænet, og havde stor erfaring, for hun har måtte i sit liv kæmpe mange gange. Så Crasie skulle ikke længere tænke over det, for hendes krop gjorde det ad sig selv. Så prøvede Crasie den næste ting og det var at indgyde frygt hos den. Men desværre kendte dette væsen ikke til frygt, så den blev kun lidt forvirret over at kunne føle en mærkelig følelse. Men det skubbede den hurtigt til siden, så uden advarelse vendte den sig om og sprang lige Mulan og fik hende væltet på jorden. Den prøvede at skrabe med kløerne og den prøvede med sin hale at gribe fat omkring hendes hals, mens den prøvede at stikke sit skarpe næb i ansigtet på hende. Den var stærkere end man først troede, og den baskede med vingerne, så det hele blandt langt mere forvirring. For at prøve at få sit ofre til at gå i panik, for det er langt lettere at dræbe et ofre der var i panik, end en der var i kontrol. Crasie løb straks hen for at prøve at hjælpe.

Mulan lå under den. og forsøget at komme fri men hun kunne ikke den var for tung for hende og hun var lige ved, at gå Panik men huske at den ville ha hende til det så hun gjorde der ikke. og fik med sammen lejlighed give en en flænge på den ene vingen så hun kunne smutte væk, Hun hade et så på armen og det sveg og gjorde ondt men hun sagde ikke en lyd.

Den skreg da den fik ødelagt sin vinge, Crasie kom hen og tog fat i dens hals og rev den væk. Den faldt og så rejste den sig hurtigt igen. Nu prøvede Crasie en anden ting, hun stod med hånden lige imod den. Så lavede hun meget stærke illusioner på den. Den så hende men den så denne enorme kraft og den følte sig meget lille i forehold til hende. Den havde vingerne ind til sin krop og gik med hovedet nede baglæns. Den gjorde mine til at gå til angreb, men så tog Crasie bare et par skridt frem, og den trak sig tilbage. Den gik stille og roligt tilbage ad, og til sidst forsvandt den i skovens mørke. Da Crasie mærkede at den var gået helt væk gik hun hen til Mulan, for at se om hun var okay. Hun kunne se at hun havde flere dybe rifter i sin arm, men Mulan fik noget respekt fra Crasie af. Fordi Mulan ikke pivede og det kunne Crasie godt lide. De fleste ville have skabt sig og ha brokket sig over de, men Mulan stod bare der og ikke sagde en lyd. Crasie kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet.
"Skal du få ordnet disse sår eller er det fint nok?"
Hun så spørgende fra hende til såret.

" det sviger en smule. Men det trænger bar til at blive vaske ikke andet hvor forsvandet den hen " sagde Mulan, og gik hen til åen for at vaske sin rifter hun var ikke så pivet som mange trot om hende. takke væer hendes vampyr del kunne hun holde selv vis hun brække armen, så ville hun ikke kny hun hade læret ikke at pive over små skadet hun hade prøver være ting.

Crasie nikkede bare til hendes svar, og kiggede omkring. Man kunne tydelig se spor af den korte kamp, fodsporene og de skrape kløer fra den af og dens hale, som har gledet langs jorden. Hun var glad for hvordan det endte, uden at dræbe den. For hun ville helst ikke dræbe nogle af skovens væsner, for hun vil ikke være uvelkommen i disse fantastiske skove. Hendes neonlilla øjne glødede med tilfredshed, så blev hun vækket op af sine tanker med hendes spørgsmål.
"Den er langt væk nu, så jeg tror ikke at vi får problemer med den nu"
Sagde hun roligt, mens hun kiggede ned på sin stok. Hun kunne sikkert ha dræbt væsnet, det var godt at det ikke endte sådan.

" jeg er bare glad for. At den er væk sikker et bæst det var og hvad i dælen var det endlig for en 2 sagde Mulan, hun hade godt hørt om dem men kunne ikke huske det for det var forsvunden. Fra hendes hovedt og indet kunne hun huske omkreing den slet ingen ting ikke andet en den var livefarlige, for alle som blive ramt af den næb

Crasie undrede sig lidt overr at hun ikke vidste det, for elvere er normalt skovens folk, så de burde vide om en masse omkring væsner. Men måske var hun ikke en skovelver, måske var hun en der levede i menneske byerne og ikke elvernes.
"den bliver kaldt for en basilisk. Det er et sjælden dragevæsen, som kan dræbe med blikket, men måske var denne kun i familie siden den kun kunne lamme folk og ikke dræbe det, jeg har nemlig heller aldrig set dem før, kun læst om dem. Og troede faktisk ikke at de eksisterede mere"
crasie kløede lidt i hovedet mens hun kiggede den retning den løb af, hun var glad for at illusionen virkede. Men som sagt hvorfor skulle den gå til angreb imod noget den så for at være langt stærkere.

" jeg har set dem. mange gange eller rette den slager vi kæmpe i mod har jeg set før for mange år siden, da jeg var helt lille angreb den mit hjem og ødelager alt og slog min mor ihjel. Jeg var blot 3 år gammel da den slog min mor ihle foran øjen på mig min far var rasen og svor, at han nok skulle dræde den men den fik også remt på ham 2 år sner på selv samme dag" sagde Mulan.