Arg... Hvor blev det nu af...-Seidy

Dato/dag: IRL
Tid: 16.03
Vejr: Overskyet, men uden regn
Sted: Den lidt mere dystre ende af markedspladsen
Omgivelser: Mennesker rundt omkring og boder,

Tristan sakkede hurtigt igennem den smalle gade imellem boderne. Han var ikke helt sikker på lige præcis hvor han befandt sig henne, men han vidste at han nok havde bevæget sig lidt for langt ind i markedspladsen. Irreteret trippede han frem og tilbage og kiggede sig utålmodigt til siderne, skulle han vende rundt eller fortsætte fremad? Arg, måske skulle han ikke have taget den smutvej igennem boderne, nu vidste han jo ikke endgang hvor han kom fra.. Med et suk lage han hænderne ned i bukselommerne og traskede imod en random bod. Hvis han var faret vild kunne han ligeså godt kigge lidt. Først da han kom helt hen til den kunne han skimte de ting der var i boden. Det var en lille bod med forskellige smykker og uhyggelige glasdukker. Mest af alt lignede det sådan nogle ting normalle mennesker ville forbinde med det overnaturlige. Han kiggede lidt rundt omkring sig igen og begyndte så at kigge på de mærkelige ting igen, gad vide hvad de gjorde?

//Lidt nedern, skal lige igang xD//

Seidy var i godt humør havde været et stykke tid siden hun havde været på et marked og kunne få lov til at prutte om prisen. Hun gik langsomt gennem boderne. Hun var iklædt en hvid sommer kjole og et par lyserøde klipklapper og selvfølgelig havde hun også en lille hvid taske under armen. Hun kiggede lidt omkring og pludselig kiggede hun ned langs boderne og blev enig med sig selv at hun faktisk aldrig havde været nede i den del af markedet. Hun begyndte langsomt at gå der ned og så hun en hel masse boder med alle mulige mærkværdige ting. Hun foran hende var der to boder en hvor der stod en fyr og kiggede på dukker og sådanne ting og overfor var der en bod med urter og krydderier samt en masse mennesker. Seidy gik langsomt hen mod boden med krydderierne og da hun kom der sprang en mand på Seidy og rev hende taske ud af armen og begyndte at løbe væk. Seidy fik et shock og råbte. "Tyv! Tyv! Han tog min taske!" Mens hun prøvede at løbe efter ham så godt hun kunne i sine lyserøde klipklapper.

Tristan havde været fordybet i at læse noget om en form for ultra voodoo dukke da noget skete tæt ved. Han vendte hurtigt hovedet da en pige tæt på fik stjålet sin taske og råbte noget med tyv. Af ren reflex kastede han sig hurtigt bagud og dirkete ind i tyven der var på vej forbi ham. Manden der havde tasken så næsten ligeså overrasket ud som Tristan selv gjorde idet han fik fat i fyrens arme og hårdt ramte jorden under dem. Heldigvis havde Tristan været øverst så han slog sig ikke. De rullede lidt rundt på jorden idet flere mennesker stablede sammen rundt om. Heldigvis var hans mørkeblå jeans allerede hullede og den sorte fterårsjakke allerede slidt så det gjorde ikke så meget at rulle hen ad jorden. Ind imellem var der nogen der prøvede at blande sig, men det var svært eftersom de tumlede lidt rundt. Tristan priste sig lykkelig for at fyren med tasken ikke havde været væsen, så havde han ikke haft skyggen af en chance, men af menneske standard var han i det mindste trænet.

Seidy løb efter tyven og så at en fyr hoppede på tyven og væltede han. Seidy skyndte, men folk havde allerede stimlet sig sammen og dækket så man intet kunne se. Flere gange under jagten efter tyven var Seidy ved at tabe klipklapperne. Hun kom hen til flokken og prøvede at masse sig ind i mellem og så de to mænd der kæmpede om tasken. Seidy stod stille og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre så hun gik hen og sparkede til tyven et par gange før hun trækede sig lidt tilbage for at fyren der kæmpede mod tyven kunne få noget plads og han var sikkert 10 gange bedre til at kæmpe end hende. Men til gengæld heppede hun på fyren der kæmpede mod tyven. "Kom så! Tæsk tyven!" Råbte hun højt til hjælp. Ellers stod hun lidt hjælpeløs i siden og kiggede på hvordan de kæmpede. Det var noget der aldrig havde sket for hende, men det var til gengæld meget interessant oplevelse tænkte hun og så alle de folk der også stod hjælpeløst rundt om og bare kiggede på. Mens Seidy prøvede at gøre noget for at få sin taske ved at sparke til tyven og heppe på fyren der kæmpede mod ham.

Tristan og fyren tumlede lidt mere rundt på jorden imens han håbløst prøvede at vriste tasken ud af grbet på tyven. Pludselig kunne han se noget der ramlede ind i siden på den anden fyr og skimtede hurtigt ud af øjenkrogen at pigen der havde fået stjålet sin taske havde ladet hendes fod få nærkontakt med tyven imens hun heppede. Nogle få mennesker kiggede underligt på hendes sære opførsel, men sagde ikke noget.
Det næste sekund uden rigtig at have opdaget mere havde fyren smit tasken havde taget flugten forbi menneskerne der var stimmet omkring dem. Tristan sad lidt fortumlet tilbage på jorden med tasken foran sig og rodede sig forvirret i det orange hår uden at sige mere inden han samlede den lille taske op og ragte den til pigen. "øhhh, her" sagde han så og gav hende et nervøst smil.

Seidy så at fyren og tyven kæmpede indtil at valgte at flygte og kastede tasken fra sig. Hun så at fyren der kæmpede mod tyven sad på jorden helt forvirret, mens han rodede sig i håret og rakte hende tasken. Seidy tog imod sin taske med et smil og prøvede at hjælpe fyren op på benene. Hun stod og kiggede på ham med et bredt smil hvorefter hun kastede sig i armene på ham og gav ham en stor krammer samt et kys på kinden. "Orh mange tak. Jeg ville aldrig have fået min taske igen hvis du ikke havde hjulpet mig." Sagde Seidy med en beundrende stemme og afsluttede krammet og stod foran ham med sin taske i hånden samt et bredt smil. "Jeg ved ikke hvordan jeg kan takke dig.... Måske vil du spise aftensmad sammen med mig." Sagde Seidy og var helt bestemt om at hun skulle give ham en god aftensmad til gengæld for hans hjælp. Hun var virkelig glad og helt oppe at køre. Hun elskede nemlig sin taske det var en som hun havde fået af sin mor og hun plejer ikke at få så mange gaver hjemme fra det var også en af grundene til at hun flyttede hjemme fra. For så var der ingen der kunne fortælle om hun måtte have noget eller ikke.

Tristan var lidt 'paf' da han pludselig blev omfangnet og alt muligt. Han frøs kort og smilede lidt forlegent og rodede sig lidt mere i det bemærkelsesværdie orange hår. Han havde ikke rigtig forventet noget til gengæld, virkelig. Det var vel bare noget som man gjorde når nogen fik stjålet en taske, eller han havde aldrig prøvet det før, men det var da det han tænkte man ville gøre, eller osse var det hele dusørjæger tingen, så var man bare forpligtet til det.."Jeg gjorde bare hvad andre ville have gjort virkelig.." svarede han og trak hænderne ud foran dig med håndfladerne vendt udad. "Det behøver du ikke, altså det var jo ikke.." prøvede han og bemærkede at folk så småt var begyndt at gå. lidt alla 'ikke mere at se her' agtigt.