Masakren som aldrig blev fortalt til omverden (Sasja)

Tid: Sent om aften.
Omgivelser: Centeret er åben, fordi der er et happening.

Mennesker med fyldte tegnebøger blev hurtigt tømt for penge af alle de gode tilbud. Det var sensommeraften, og alt var sat 50% ned i pris. Så mange mennesker var her, og der var også en lille koncert inde i centeret, så de fleste folk gik ikke forløbet. Dette var et genial sted til at jage, så mange mennesker er her, at der ikke bliver lagt mærke til, at en eller to forsvinder ind i de øde områder i personale gangene, som førte rundt omkring i centeret. De fleste, der var her, var unge mennesker. For de fleste butikker, som var åben nu er tøjbutikker. Det friske kød fra alle disse unge mennesker kunne næsten ikke være bedre, undtagen at helt ungt blod fra små børn var selvfølgelig bedre. Det hele var lidt kaos, og vagterne gik frem og tilbage, for at holde styr på de mange unge. Flere af de unge var fulde eller halvfulde, mange sad og drak somersby, fordi der blev solgt somersby for kun 5 kr. En kvindelig smuk skikkelse gik af de veje, som kun personalet måtte gå af. En ung mand kom gående og så undrende på, hvad denne kvinde lavede her.
"Hey du må ikke være her?"
Så mærkede han, hvordan hans hals blev klemt sammen, da hun havde grebet omkring hans hals og løftede ham så let som ingen ting op. Hendes røde katteøjne glødede af tilfredsstillelse over at se denne mands liv ebbe ud af hans øjne. Hendes kattehale kørte veltilfreds fra side til side, som ellers havde været skjult bag ryggen og hendes sorte katteøre som stak igennem det sorte hår var peget ligefrem. Hun smilte med tænderne blottet, og hendes sylespidse kattetænder blev blottet. Livet forsvandt ud af hans krop, og hans krop blev slap. Hun tog hans lig og puttede den ind i et klædeskab. Ingen måtte se det endnu, for det kunne skabe panik nu, hvor hendes plan endnu ikke var færdig. Hun gik med et veltilfreds smil videre. Hendes gothic støvler gav genklang hver gang de ramte gulvet. Hun havde et sort korset på og en slidt læderjakke på, og sorte motorcykel handsker på. Dem der kendte til Crasies personlighed Isabella, ville sige at hende her lignede Isabellas onde tvilling. Hun var skræmmende smuk.

Sasja var kommet ind i centeret. Hun var på vej hen mod de ansattes stier. Der skulle hun mødes med en pige ved navn Lilith. Hun skulle lære at dræbe og torturer folk. Noget hun altid havde haft lyst til, men aldrig havde turdet. Hun var kommet tidsnok til at se en ung pige kvæle en ansat. Okay, det kunne kun være Lilith.
Okay Sasja nu helt rolig. Hun er kommet for at lære dig at dræbe ordentlig uden at efterlade spor.
Selvom Sasja prøvede at berolige sig selv var der alligevel en undernerve der sagde at Lilith ikke ville tøve med at dræbe hende hvis hun ikke var tilstrækkelig dygtig.
Hun trak vejret roligt og begyndte at gå hen til Lilith. hun var ifærd med at bakse den døde mand ind i skabet.
Sasja stoppede op og overvejde at gå tilbage i sikkerhed i hendes hus, men noget rev hende hen til Lilith.
"Hej, mit navn er Sasja", fik hun fremstammet, hendes lyse hår faldt ned i øjnene og spærrede for hendes udsyn.
Af en eller anden grund var det helt okay, for hun havde en mistanke om at hvis Lilith så hendes bange ansigtsudtryk ville hun ikke tøve med at trække vejret.

Sasja havde nok hørt, at Lillith søgte efter lærlinge, fordi for flere nætter siden havde flere set den sammen beskrivelse som Lillith og en sort elver ved navn Santuinen dræbe flere speciel betjente. Så rygterne havde bredt sig, og nogle havde hørt beskrivelsen før om Lillith, og nogle havde så bredt rygterne omkring, at hun tog lærlinge til sig. Så havde det kommet for Lilliths øre, og så havde hun sendt rygter om, at Lillith ville vare i centreret, og dem der ønskede kunne komme. For selvom Lillith havde foragt til en hver levende væsen, så er det lidt kedeligt i alle de 1800 år hun har levet, at kun dræbe. Så kunne hun lige så godt møde en af sammen ånd som hende. Nemlig en der havde lyst til at dræbe som hende, af ren og skær for fornøjelsens skyld. Heldigvis vidste ingen, at hun delte krop med Crasie og de andre personligheder. De kunne til tider komme op i uheldige situationer, hvor så Lilliths bytte slap væk.
Lillith havde allerede på afstand, vist at Sasja havde gået af disse veje imod hende. For Lillith kunne med sine evne fornemme alle bevistheder/Sjæle i nærheden. Fordi så kan hun nemlig bruge sin evne ordenligt, for det hjalp jo ikke, hvis hun lavede sin illusion ved siden af personen, når det skulle være imod, fordi hun nemlig ikke vidste, hvor vedkommende præcist var. Men Lillith var den stærkeste imellem personlighederne. Hun kan blandt andet uden at have en ejendel, som ellers Crasie plejer. Så kan hun lave alle former for illusioner. Men tilgengæld kunne Lillith med en ejendel, lave så stærke illusioner at de fungerede ligesom dem der bliver indbilsk syge eller indbilsk gravide. Hun laver dem så stærke at vedkommende tror så ekstra meget på at det sker, at det nemlig kommer til at ske. Hvis illusionen skader hende, så bliver de skadet. Lillith vendte blikket imod Sasja med de rødglødende katteøje og med et skræmmende smil på læberne. Glæden ved at dræbe og foragten til enhver var tydeligt i hendes øjne. Så mærkede Sajsa en knugende fornemmelse, at hun kun var så lille i forehold til Lillith. Så forsvandt Lillith for et sekund og lige pludselig stod hun helt for sasja, og kiggede hende direkte i øjnene. Lillith kunne ikke lade vær med at more sig over frygten i hende, for selvom dette stakkels pigebarn prøvede at skjule det. Kunne det ikke skjule sig for Lilliths blik.
"Når så du er en af de få, som tør at være i selskab med mig?"
Sagde hun med en morende ond gennemtrægende stemme, som gav genklang i Sasjas hovede.

sasja kunne mærke at det her måske ikke var den bedste hun skulle til at gå men så kom fornemmelsen tilbage, fornemmelsen af at hun bare måtte og skulel blive Lilliths lærling men hvordan? hun var jo en sjæledæmon er hun kunne lide det at være dæmon men lilliths lærling der er kun få der tør nærme hende og mindre der tør sige noget til hende så.... hun stod i sine egne tamnker og kom til at snurre rundt og stødte ind i en betjent han sagde goddag her de set om der er nogen der skule have taget ind af vagterne en ung mand sasja stirrede på manden og fremstemmede et hæst nej. ja ja du er vist lige kommet hvordan skulle du vide det farvel unge dame og gik hen til en ældre dame hvor han spurgte samme spørsmål men hun sagde nej med et lød der et højt brølen hun kiggede på Lillith men var så uheldig at se lige ind i øjne på hende. hendes blik fik det til at krible og krable på sasja hun kunne også se at hun ikke vidste hvad det var hun forsøgte at se ud som om det var hende men ingen tvivl det var ikke hende. hun syngte en klump og det løb hende ned ad ryggen. så kom ind hen for at sige at der ikke var sket noget men ikke uheld ude på vejen. nu gik hun ind i Lillith hun sagde højt og tydeligt at jeg ikke skulle gå og snurre og rundt men jeg tænkte vi skal i gang med trænningen med det samme kom i gang

Lillith elskede at se frygten hos folk, hun smilte hånligt af hende.
"Når så er man en værre tøs. Men før vi går videre med min plan, skal du først bevise dit værd. Tag en hvilken som helst af disse mennesker og dræb vedkommende"
Lillith måtte styre meget sin trang til at bare dræbe hende herpå stedet, men hun kunne altid dræbe hende senere, hvis hun viste sig til at ikke være noget værd. Så forsvandt hun igen og Sasja mærkede hænder på hendes skuldre bagfra. Lillith stod nu bad ved hende og kiggede i sammen retning som hende. Alle de unge dansede og feste, og mange af dem gik med fyldte poser. så hviskede Lillith stille i hendes øre.
"Kan du se alle disse unge mennesker, du skal bare vælge en, bare en og dræbe på voldelig vis. Det er det eneste jeg kræver lige nu af dig, og hvis du kan klare den, så kommer vi til at have så meget sjovt"
Hun sagde det sidste især ondt og hun grinede ondt, og trak sig bagud imod skygger. Hvor hun kunne stå og bare observere hende. Hvis det endelig gik galt, så ville det ikke gøre så meget. Så skulle hun bare være hurtigt med hendes plan, og så ville ingen kunne slippe ud herfra.

sasja havde forstået at hun skulle dræbe men hvordan en pindefuld død smertefuld død langsom død hurtig død dert gav ikke rigtig mening at hun pludselig havde en lyst til at dræbe men hun kunne ikke bare svigte sin læremester og desuden var hun ikke meget for at nærme sig Lillith hun ville nok bare dræbe hende på stedet hvis ikke ville der sikkert ske nget andet med sasja. så hun tog en lille nussed kniv frem som hun stak lige ind i hjertet i en 20 årige mand der straks væltede om sasja tog hurtigt kniven og putted den i bæltet og løb forpusted hen til Lillith som hun synes så endu mere skræmmende ud end hun var i forvejen hun stod med et smil som sasja mærkede ikke var venligt hun sank en klump og det løb hende koldt ned ad ryggen hun havde lige dræbt sit første menneske det var vildt. hun troede aldrig dette skulle ske. dræbe var jo normalt for Lillith og andre dæmoner men sasja var speciel hun var bange hun tørsted ikke efter blod men hun kunne faktisk lide at dræbe hun tænkte om hun skullle prøve det igen hun havde en summen i maven da hun gik ud på gulvet hun så en lille pige i en hvid kjole stå og danse sasja gik med lydløse skridt afsted hun tog en hånd om munden på hende og førte hende væk hun stak kniven dybt ned så det smurte sig rundt om den lille piges kjole sasja så en vagt gå hun skyndte sig at gemme sig i en lille krog mens vagten gik forbi hun løb hurtigt hen til Lillith men på vejen stødte hun ind i en mand der var rigtig sur han sagde se dig for din grønskolling sasja blev så arrig at hun skulle til at tage kniven frem men noget holdt hende tilbage hendes samvittighed fy fy fy sasja tænkte hun hold lav profil tænkt hvis de opdager at det er dig der er morderen ja jeg må nok holde lav profil hun luntede hen til Lillith som stod og ventede hun gik som en hund med halen mellem benene nu måtte hun bare klappe sig selv på skulderen tog ofre på en dag det var også første gangn godt gået tænkte sasja mens hun stod og trippede denne dag var en af de rigtig gode

// nu har jeg lavet det om er det bedre crasie //

//Du bliver desværre nød til at ændre dit indlæg :-D du kan ikke på den måde styre min person, med hvad hun siger eller gør, andet hvis du vel og mærket havde evnen..:-P:-P undskyld besværet, men det ødeligger det hele når du bare styre min person, jeg styre jo heller ikke din ///

//Goodie :-D jeg svare desværre først på mandag. Men du skal ikke være sur over at jeg fik dig til at ændre det, for hvis du emner sådan med andre, er der mange andre der ville reagere sådan///:-D

nej jeg er også glad for at du sagde det skule ændres tak :)

Oki :-P:-P:-D jamen så selv tak B-)B-) vi alle ved jo nogle gange ikke tingene :-P

ja jeg er jo ny her så jeg vidste det ikke rigtigt så det er bare dejligt at der er nogen der gider gøre mig opmærksom på det så tak crasie xD

skriver du snart videre

Når ja sorry glemte lige at skrive til dig at jeg først svare dig i morgen i skoletiden :-D

Men af en nybegynder at være :-D så skriver du dejligt langt mere end de fleste :-D

Lillith fulgte med øjnene stift rettet imod Sasja. Hun havde meget svært ved ikke at lade vær med at bide let i hendes underlæbe, da hun dræbt den unge mand. Hun elskede blodet som glider stille og roligt ned af kroppen, og hun elskede at spise en person, der stadigvæk var i live. Intet var bedre! Men Lillith blev glædelig overrasket, da hun så blodlysten i Sasja. Hun skulle kun ha haft dræbt en, fordi Lillith lige skulle teste om hun kunne dræbe. Men at hun påc den måde dræbte flere af ivrig. Det kunne Lillith rigtig godt lide, hun havde åbenbart undervurdere den lille dæmonkvinde. Alle de andre mennesker der end så hen på Lillith, ville ikke se hverken halen, katteørene og de rødglødende øjne. For Lillith brugte sine illusioner til at skjule dem, for det hjalp ikke lige nu at skabe for meget opmærksomhed. Men Sasja troede jo at hun skulle blive straffet, det gjorde hun langtfra. Hun havde bestået næsten prøven med glans. Et skummelt ondt smil var på hendes læber.
"Godt så, nu videre til planen"
Så tog Lillith armen omkring Sasja og begyndte at gå meget hurtigt med hende. For de skulle nå dette før vagterne fandt ud af, at der var blevet dræbt mennesker, og sprede budskabet til alle de andre.
"Før du overhoved kom her, har jeg gået rundt og lukkede alle mulige veje ud af dette centeret. Så der er kun to indgange tilbage, og det er de to store døre i hver ende, som folk normalt kommer ind af."
De gik hen af personalegange og kom foran en dør, hvor der stod vagtrummet. Så åbnede Lillith døren. To vagter sad og spillede kort og de kiggede forundret op på dem begge, men før de fik sagt noget. Havde Lillith gået hen og taget begge deres hoveder og knaldede dem sammen, de var død på stedet. Der var kamera til overalt i bygningen her, og der var flere knapper og sådan noget.
"Men ved du hvad? Man skal bare lige trykke på denne, og så går spillet løs"
Store jerngittere gled ned foran de to store glasdøre ind til centeret.
"Og jeg håber at du har nattesyn."
Så trykkede hun på en anden knap, og straks forsvandt alt lys og elektricetet. Det eneste lys var det som kom udenfra byen af. Folkene dernede begynde at kigge underligt omkring, men panikken begyndte at brede sig, da de fandt ud af at de ikke kunne komme ud.

er i gang med at lave nu person :) Så kan desværre ikke emne mere i dette :) Men vil gerne senere når jeg er færdig med min person :D

har selv lige lavet en ny person. så jeg kan heller ikke lige tid nu.