Med på arbejde, gud red mig! //Privat :: Cam//

S: Politistationen
O: Masse politifolk og sådan lidt forskelligt..
V: Mørket er faldet på og det er lidt tåget, stjernerne og månen lyser som skarpe lygter.
T: 22:35


En mellem høj pige sad inde i et rum med tre sider af normale væge og en glas. Pige sad sammen med en ældre mand. De sad og snakkede. Men manden var ikke en der bare havde fanget pigen for at snakke med hende om hvad hun havde gjord forkert, men om familien. For de to var nemlig i familie sammen. Politimanden/Faren smilte glad til pigen mens han snakkede og tog en slurk af sin kaffe som havde fyldt rummet gennem årene med kaffe duft. Pigen, som forresten hed, Sophie, havde en grå, åbnet hoodie på og nogle sorte shorts. Sophie havde en tattoo, om anklen, som lignede en ankel kæde. Hun smilte blidt til faren selv om hun hade lugten af kaffe. Hun vendte blikket, samtidig med sin far, over mod glas døren der blev åbnet og en dame, kom ind. Hun havde en lang, blondt, flot, høj hestehale, lyseblå t-shirt og nogle mørkeblå bukser på, hun havde pistolbælte på og sagde i en hast at faren skulle komme med.
Han rejste sig og tog sit pistol bælte på, og begyndte at gå med meget hastige skridt, bag kvinden ud til bilen. Sophie gik med, hun vidste hendes far skulle ud nu og anholde en, eller noget i den stil. Og Sophie fik lov at komme med. Bilen de tog af sted med havde en stor vogn bag sig, da de havde fået at vide, at personen, godt kunne fylde en del. Sophie sad som den eneste omme på bagsædet. Faren satte sig i førersædet og damen satte sig ved siden. De satte farten op og de kom ud til et sted med nogle få mennesker omkring. Damen og faren skyndte sig ud, mens Sophie sad og stirrede ud af vinduet, stivnet af nervøsitet som altid. Hun havde altid tanken om at hun blev skudt ned i disse sammenhængende, men hun kom altid sikkert hjem.

Cam sukkede *hvorfor mig* mumlede han da en ung fyr der vidst havde fået lidt for meget at drikke kaste sig over ham så han faldt ned på den kolde affaldt med et bump og manden begyndte at slå ham hårdt i maven, Cam hostede og bed sig i læben da slag efter slag ramte ham hårdt i maven hvorefter han slog ud efter manden og ramte ham med knytnæve i hovdet hvorefter manden faldt af ham og Cam kom på bene igen, Cam var en høj muskuløs fyr med gyldent hår som var klippet kort og sat op med hårspray, han var iført en hvid undertrøje som dog var fyldt med blod og så havde han et par mørke strame jeans på samt et par hvide all stars også med blod på, han slog igen ud efter manden som var komet på bene og gik igen til angreb på ham, han havde dog ikke hørt politibilen komme men sprkede ud efter manden.

Romeo, som Sophies far hed løb med stor hast hen mod dem, mens han sagde de skulle holde op, da han var nået over til mændene der sloges skubbede han dem væk fra hinanden og damen greb den fulde mand. Romeo kiggede over på ham, den hvidklædte, mens han så på hans tøj var blevet rødt af blod. En anden politibil kom til og de to mænd der var i den begyndte at snakke med den fulde mand. Romeo gik så hen til den hvid klædte, hvor han havde et roligt alvorligt smil på, "Hvad skete der?" sagde han og gjorde klar til at holde den hvidklædte mand væk, hvis han ville løbe over og tæske videre på den anden. Sophie var blevet mere skræmt og havde taget en elastik på forsædet og bundet den i håret så en høj hestehale blev til. Det sorte hår dinglede ned på hendes ryg og noget af pandehåret der ikke kunne nå op til dinglede i siderne. Hun vidste hendes far havde lagt både en hårspray, lighter, peberspray og en pistol til hende så hun altid kunne fosvare sig.
Hun kiggede på tingene og tog pistolen i sit sorte bælte, pebersprayen i baglommen, hårsprayen i lommen på maven af hoodien og lighteren i højre forlomme.
Hun klikkede selen op og rykkede fra det midterste sæde over til det tættest på sin far og gjorde klar til at åbne døren og løbe ud.

Cam brumme lidt surt og så koldt hen mod den fulde mand som var skyld i at politiet nu troede at han var skurken men det var dog den fulde maand som havde angrebet ham unden nogen grund og det var derfor endt i slagssmål, Cam så op på betjenten med et surt blik og pegede så hen på den fulde mand"han angreb big uden grund"snerre han surt og sku til at løbe over til den fuldemand for at gi ham en på siden da han var sur, hans krop var varm af vrede og hans øjne var iskolde samt hans stemme snerrne af vred"det her er ikke min skyld"tilføj han, den fulde mand råbte t eller andet om at Cam løj.

Romeo skulle ikke tage sig af hvad ham den anden sagde, han havde fået besked på at han skulle holde sig til den hvid klædte, "Havde du nogen venner med dig?" spurgte han og kiggede kort tilbage da den fulde råbte. Sophie havde set at den fulde havde lavet nogle hurtige bevægelser som om han slog ud efter politibetjentene og hun skyndte sig med en fart ud, Sophie havde nemlig lært alle politibetjentene at kende fra top til tå og havde dem alle som om de var store søskende. Hun havde hånden tæt til pistolen som var gemt under hoodien og mærkede sit lange sorte hår gynge til siderne. Hendes puls blev hurtigere sa hun blev mere og mere nervøs. Hun begyndte stille at miste sin naturlige blege farve. Det havde hun aldrig gjort før. Hun havde heller aldrig båret pebersprayen eller pistolen. Hendes nervøsitet blev større og større og hun blev næsten som en skarp lygte, lige som stjernerne og månen. Hun havde heller aldrig før været så bleg af nervøsitet. Hendes krop begyndte at spænde før hun standsede op lige midt på vejen, med forskellig kørende biller. Hun var bare pludselig gået i chok og stod bare og stirrede ud i luften. Hendes blik kørte meget langsomt ned mod jorden. Bilerne duttede af hende, samt var der en masse der råbte hun skulle se at komme væk. Vejen var ikke en stille vej men en normal gade vej.
Da der var en masse der begyndte at råbe at der var en der skulle flytte sig på en mere bekymret måde kiggede Romeo kort hen mod vejen og så tilbage, først få dele af et sekund vendte han sig hurtigt om og stillede sig ved vejkanten mens han råbte til hende, men hun rørte sig ikke af stedet. Bilerne susede af sted og var som normalt ligeglade med dem der stod på fortåget og så ikke at der stod en politimand og vidste tegn til at de skulle standse, de havde alle for travlt med at kigge på pigen der var så snot dum og bare kigge ned i jorden, midt på vejen.

Cam stod helt stille og så på pigen der stoppe op midt ude på vejen, han så dog også betjenten lave tegn men igen iler så det og derfor tænke han hurtigt, han var jo skytsengel, han satte i hurtigt løb og nåde hurtigt ud på vejen og hen til hende hvorefter han løftede hende op og løb tilbage mod betjenten igen, man ku tydligt mærke at han var stærk da han bare løftede hende uden en lyd han stoppe let forpustet op ved siden af betjenten og satte pigen ned på jorden igen hvorefter han så over på betjenten og sukke svagt"så tag mig dog med på statioen jeg har ikke hele natten"sag han lidt irtret og ignorede den fulde råbne mand som stadig prøvede at komme hen til ham, Cam sukke igen og så lidt rundt men lod igen blikket vile på den mandlig betjent som nok sku holde øje med ham*hvorfor sker det her for mig*tænkte han og så lidt ned på den blodige undertrøje og blodet kom faktisk fra 3 sår den fulde mand havde givet ham men det så ud som om det var ham der havde såret den anden mand, han lage så hænderne om på ryggen "kom nu med de håndjern"mumlede han snerrne.

Sophie som hele tiden havde stået som et bredt midt på vejen kunne ikke lige rem lide lugten af halvfrisk blod, det fik hende til at tænke på hendes søster endnu mere. "Godt vi tager dig med" sagde Romeo og tog fat i mandens overarm og gik så endelig over vejen da trafikken var stoppet. Sophie havde i mellemtiden taget sen hånd op til munden og sad og tænkte på hvad der var sket. Hun ville takke ham. Hun ville snakke med ham, bare finde ud af noget. Hun kiggede så op og ventede til faren kom tilbage efter hende.
Da Romeo havde sat manden ind i vognen bag politibilen halv løb han hen til Sophie og halvløb tilbage med hende, han smilte til hende og gik rundt om bilen og satte sig ind og havde sat nøglerne i bilen, damen fra før var taget med den fulde mand og de to andre politibetjente. "Far bare kør" sagde hun med et blidt smil, han skulle til at protestere før hun begyndte at gå. Det linede hun bare gik ned af gaden i bilspejlet, men hun åbnede døren til vognen bag bilen og satte sig ind hvor efter faren så kom løbende ud og kiggede undrende på hende, hun lavede et kort nik og han låste porten så de sad sammen. Hun smilede lidt og mærkede så han begyndte at køre.
Stilheden var uudholdelig.
"Mange tak" sagde hun så lavt og brød den lille stilhed der havde været der hvor efter hun trak benene under sig.

Cam sukke svagt men lod betjenten tag ham med hen til bilen og sat ham ind bag ved i bilen, han lod en hånd køre gennem sit hår og lænede sig tilbage i sædet og lukke øjne for at få styr på sin vred der stadig boblede i hans krop men han slog dog øjne op da pigen han før havde redet satte sig ved af side, han betragte hende let med et træt blik"dset var ikke noget"svarede han stille og så lidt ned på sin boldige undertrøje*flot*tænkte han og et suk undslap hans læbe, han så så lidt rundt og lukkede øjne igen.

Hendes første tanke var at han sikkert syntes hendes liv var ingenting, men det ville være for ondt at sige, hvis han ikke mente det på den måde, "Det er ikke ingenting... Det er..." sagde hun og stoppede, hun tænkte enlig først på at hun havde stået midt på en vej og kunne blive kørt ned og det hele, hvis ikke hun havde tænkt på sin søster. Men søsteren havde jo også selv op til flere gange prøvet at begå selvmord. Men hun nåede aldrig at dø før Sophie slukkede den... Hun sukkede lavt samtidig med hendes helt, "Sophie" sagde hun lavt, næsten så lavt at man ikke kunne høre hun sagde noget. Men det kunne jo være han kunne hører det Hun kiggede kort rundt om dem, tomhed.. "Jeg ved du ikke havde gjort noget" sagde hun lavt og skævede op fra sine hænder som hun havde flettet sammen mens hun tænkte. Hun rettede sig op og lænede sig tilbage mod det kolde metal, mens hun tænkte at alle væsner sikkert kunne bryde ud hvis de virkelig ikke ville med, så var det nemt at komme væk. Hun smilte lidt og hvilede sit hoved på sine knæ mens hun kiggede taknemmelig på ham. Hun havde altid syntes at hendes eget og andres liv var meget vigtigt, men det var ikke alle der blev redet af en eller anden der var ved at blive anholdt.

Cam sukke igen før han så hen på hende med et stille blik som ikke rigtigt vidste tegn på hvad han følte lige nu han var selv ret forviret efter alt det der var sket de sidste par timer"du behøver ikke tak, det er mig der takker du skal dog ikke spørger hvorfor"sag han stille og så ud i luften, han lød lige nu ret vis men var det dog ikke"lad mig blot få en straf jeg fortjener det"sag han stille og så igen på hende"cam"lød det stille fra ham, han glæede sig til atkomme ud af bilen igen her var ikke så rat at side og slet ikke når han ikke ku få ensmule ro men han prøvede dogf at holde vreden inde*tak fulde svin*tænkte han kort.

Sophie blev lidt forvirret da han forklarede men forstod det, nogenlunde, efter hun havde tænkt lidt. "Nej du gør ej!" protesterede Sophie kort, "Du forsvarede bare dig selv" sagde hun så lavere. "Jeg ved at du kunne have gjordt alt på en anden måde men du forsvarede dig jo bare mod den fulde mand" sagde hun roligt og mærkede et lille ryk og få sekunder blev vognen åbnet. Faren kiggede først med et bekymret blik på Sophie og så med et mindre venkligt blik på Cam. Sophie havde tænkt sig at forsvare ham, kun fordi hun havde bedre øjne end hendes far og hende kvinden fra før. Hun havde set hvad der var sket før de andre. Sophie smilte stille for at anerkende at hun havde det fint. Faren rakte hende hånden men hun tog ikke i mod den endnu. Men så bekymret på Cam da der kom ca tolv politibetjente ind og holdte fast i ham, "Han gør ikke noget" sagde hun hurtigt til dem men de gad ikke lytte. De havde fået en ordre og den ville de adlyde.

Cam nøede lige at ryste på hovdet og svare"nej"før døren blev åbnet og betjenten fra før så ind på dem, Cams blik var dog roligt men han smilede dog ikke som han plejede men sukke svagt da de tolv betjente tog fat i ham men han gjorde dog igen modstand for han var heller ikke bange for dem han ku altid flygte med gjorde det aldrig overfor politiet han tog sin straf unden at brokke sig så meget, han betragte de mange betejnte med et stille dog roligt blik men nikke så svagt"gå nu ind"mumlede han lavt og så hen mod pigen igen og sendte hende et roligt blik men dog var der noget der fortalte hende at hun ikke sku blande sig.

Sophie ville ikke have at han blev straffet for noget som hun syntes han ikke skulle blive straffet for og tog i mod sin fars hånd hvor efter hun diskuterede at han ikke havde gjordt noget. Det var første gang hun havde opført sig sådan over en der var blevet anholdt. Faren sagde hun ikke skulle blande sig lige som Cam havde gjordt men Sophie blev stædig og slog sin far med alt kraft (som er i splejsen), imellem skulderbladene på sin far da han begyndte at gå ind. Han kiggede tilbage på hende og fik så lov til at side og snakke med ham om det hvor de så skulle optage hvad han sagde. Cam blev sad ind i et hvidt rum med to stole, et bord og et vindue ud til politistationen. Sophie kom ind af en dør som var der og beundrede det kort.

Cam betragte rumet let som han nu blev sat i på en lidt hård stol, han sukke svagt hvorefter han kort lukkede øjne da han var alene men slog den op da døren blev åbnet, han vendte sig om og så over på pigen fra før*hvad i?*tænkte han og rystede let på hovdet "hvad har man her?"spurgte han s en smule rolig"og hvad vil man?"tilføj han og betragtede hende let køn var hun dog men han var til fyre og det ville ikke blive ændret, Cam så faktisk ret rolig ud.

"Politibetjentens datter" svarede hun og gik ned rolige skrid hen og satte sig overfor ham, "Jeg ved du ikke har gjort noget" sagde hun og smilte og håbede han snart ville forstå at hun ikke ville have at han skulle komme galt af sted i sit liv. "Du kan ikke undslippe mig før jeg her overtalt dig" sagde hun og smilte blidt til ham, hun var klar til at trykke på knappen 'optag'. Men gad ikke at klikke hele tiden så klikkede så de kunne høre med.
Uden for vinduet sad hendes far selvfølgelig og stirrede meget på hvad der skete over det hele, ingen detaljer måtte slippe forbi.

//Igen kort D://

Cam sukke svagt og betragte hende let "drop det"svarede han roligt"jeg har masser af tid"tilføj han og lænede sig tilbage i stolen imens han krysede bene og folde hænderne sammen imens han så på hende med et roligt blik*lad os se hvad hunkan*tænkte han kort og så kort hen på hendes far gennem vinduet hvorefter han igen så over på hende"men hvorfor vil du ha jeg skal slippe?"spurgte han roligt"vis det er fordi jeg rede dit liv så drop det her og set mig i en celle"svarede han fortsat roligt og betragte hende stadig.

"Næ!" sagde hun bestemt "Jeg er ligeglad med hvor meget tid du har, du har ikke gjort andet end at forsvare dig mod manden!" sagde hun igen bestemt. "Fordi du ikke har gjort noget andet end at forsvare dig!" sagde hun hurtigt så det var lige før det blev til mumleri på båndet. "Og det er ikke nok til at sætte sig i en celle, kegle!" sagde hun, hendes personlighed havde skiftet sig en del fra før til nu hvor hun næsten råbte. Sådan levede hun med sin søster nogen gange. Og hendes forældre måtte høre på hende skændes med sig selv, "Du må ikke tage dit eget liv hvor du piber dig selv!" sagde hun igen bestemt. Før havde hun ikke kræfter til at at flytte sig fra vejen, så samlede vrede sig i hånden da hun slog sin far og så kom vreden som en tornado og fjernede alt andet end vreden fra hende. Hun rejste sig op og stolen faldt ned på gulvet. Hun var skam ligeglad med hvor meget hun kom til at ødelægge for at få sin mening, hun skulle bare have den nå det galt andre!

Cam rystede på hovdet af hende"jeg har gjordt noget, men det behøver du ikke vide"sag han roligt og løftede et øjnbryn"pine mig selv, det her er ingenting"svarede han stadig roligt"så sku du møde min far"tilføj han roligt hvorefter han rejste sig op og gik hen til vinduet hvor han lænede siig op af ruden imens han så over på hende med et roligt blik"pas nu på"sag han roligt og lukkede kort øjne før han åbnede dem igen, hanku flygte vis han gad men han ville faktisk gerne blive her i lidt tid.

"Hvad skal jeg passe på med!?" spurgte hun hurtigt selv om hun var helt oppe og kører. "Hvorfor må jeg så ikke hvide hvad du har gjort, hva'?" spurgte hun igen lynhurtigt hun havde at være sur men sådan blev hun virkelig når hun ville have sin vilje. Sophie overveje at tage træstolen og smadre ind i Cam, men gjorde det ikke, kun fro de hun ikke ville have han kom til skade. Det var så typisk hende ikke at gøre ting når hun sagde hun ville, men kunne ikke. Hun tog en hurtigt dyb indånding og satte sig lænet op af væggene, "Hvorfor rede du mig enlig?" spurgte hun undrende, "I morgen sker det jo sikkert alligevel igen!" sagde hun og knuede hænderne mens hun tænkte

Han sukkede og begyndte at gå hen mod hende med langsome skridt"du skal passe på du ikke smadre noget"svarede han roligt og stoppe op foran hende"fordi ikkealle ting rager poitiet noget"svarede han roligt og lag en hånd på hendes skulder, detku dog se ud som om han slog hende vis man stod bag vinduet så faren ville sikkert tro at han slog hans datter, han betragte hende let"igen fortjener at blive kørt ned, hvad der sker imorgen har jeg ikke noget at gåre ved"svarede han og lag sin anden hånd på modstae skuldre.

Sophie tog vejret dybt da han lagde hånden på skuldren så det så mere ud som om han slog hende, det var selvfølgelig ikke meningen at han skulle have mere ballade, men det så virkelig sådan ud. Sophie kommenterede så ikke det med at hun skulle passe på ikke at smadre noget.. Blandt andet dem...Romeo blev hurtigt bekymret og hamrede på roden. "Jeg forstår det stadig ikke," sagde hun tænkende. Sophie kiggede hen på vinduet hurtig, og selvfølgelig da han lagde sin anden hånd på hendes anden skulder, samtidig hvor hun tog endnu en dyb indånding. Faren slog igen på roden og Sophie undrede sig over hvad der var galt med hendes far når han sådan hamrede, som en idiot, på en fem centimeter tyk, plastik rude. "Jeg ved det..." sagde hun og rynkede panden, "Hvad i alverden laver min far?"spurgte hun da hun så han hamrede på vægge og en masse andet. Han lignede en galning. Hun grinte så blidt af hendes egen tanke og kiggede så over på Cams ansigt igen. "Og hvad laver du?" spurgte hun undrende da han havde lagt begge sine hænder på hendes skuldre.

Cam drejede hovdet og så hen på faren bag vinduet som hamrede som en galning men Cams blik var dog roligt hvorefter han igen så på hende og lænede sig lidt id mod hende det lignede dog at han nu var ved at mase hende"måske skal du ik forstå det"svarede han roligt og så hende dybt i øjne"måske er det en af de ting i livet man ikke kan forst"tilføj han roligt"hmm han er vel forviret?"svarede han imens han betragt hende, han lænede sig dog stadig blidt ind mod hende selvom det så¨voldsomt ud bagfra"jeg prøver at fortælle dig at det ikke er alt i verden du kan styre"svarede han.

Sophie var stadig en del ophidset over det han sagde og skulle til at svinge hånden hurtigt, altså give ham en lussing, over hans nærhed og den måde han forklarede hende det, men lod være. "Han er altid skør i bolden når han ser mig sammen med nogen af hans anholdte," sagde hun og grinede blidt mens hendes vejtrækning i brystet var langsom men dyb. Deres brystkasser mødtes kort ved hendes vejrtrækning men for svandt hurtigt igen, "Jeg får klaus" sagde hun og kiggede væk fra ham, det var ubehageligt så tæt han var på hende. "Men jeg gør som det passer mig" sagde hun men roligt. "Jeg er meget stædig" forklarede hun, selv om han nok selv havde bemærket det. Hendes åndedrag blev tungere og tungere. Romeo blev mere ophidset og bankede mere på ruden for at se om han flyttede sig eller bare blev ved med at 'masse' hende. "Vil du være sød at fjerne dig lidt?" spurgte hun og kiggede kort på ham og så tilbage mod væggen da hendes klaustrofobi kom mere og mere.

Cam betragte hende let men trådte dog fire skridt tilbage imens han stadig så på hende men han skævede dog kort hen til betjenten som var hendes far for at se om han var på vej ind eller hvad hvorefter han igen så på hende"nå er du virklig"sag han med en overraskende skuspiller stemme hvorefter han rystede svagt på hovdet af hende"sæt mig dog ind i en celle"lød det så fra ham"det her er for dumt"tilføj han og nikkede hen mod hende.

"Jamen du har jo ikke gjort noget der er nok til at du skal i en celle, du får måske en bøde eller en advarsel," sagde hun og grinte lidt over hun havde været så ophidset og glemt alt om at havde slået nogen ikke er nok til at sætte dem i fængsel. Hun rejste sig så op og kiggede kort på sin far der havde sat sig igen, da der nu var en del afstand mellem dem, Sophie smilte roligt til ham, og så over på Cam, "Så du kan enlig bare gå med det," sagde hun og smilte blidt, "Ja jeg har klaus" sagde hun til hans tydelige 'skuespiller' stemme. Hendes smil blegnede lidt, "Jeg kan godt gå med dig hjem, så kan vi jo også være sikre på du ikke laver noget ballade." hun smilede drillende til ham.