alle har noget de kan lide (Sophie)

Hun smilete blidt over hans information og komplimenter, "Mange tak" sagde hun lavt og lod pistolen lande i lommen med en smidig bevægelse. Hun kiggede kort hen på de andre ting, "Kan de der bruges til noget?" spurgte hun blidt, "Altså jeg ved at lighter og hårspray er gode sammen, og lighter alene hvis personen har massere af hårspray i håret." Hun smilte tilfreds over sin egen viden og kiggede så på ham igen.

//Mange gange undskyld de gange der kommer ukreative emner!//

Han grinte lidt
"Tja, eller drenge der vil lave drenge streger" han rystede lidt på hoved.
"Det er ikke noget jeg ville bruge, men måske kan det være nyttigt" sagde han og tænkte lidt over det men rystede så lidt på hoved.

Sophie smilede så læidt blidere, og følte sig lidt tryggere ved ham, "Tror du, du kan lære mig noget som ikke har med våben at gøre men nok er mere... Selvforsvar?" spurgte hun og smilte lidt mens hun kiggede ned på sine våben, som var lidt ubrugelige. "Min hjerne er ikke helt så defekt som jeg er," sagde hun og grinte bildt af sig selv.

"joda" sagde han og så på hende.
"Vis du føler dig frisk nok" han tænkte lidt over hvor han skulle begynde.
"Kender du noget til at slås? Altså ud over vis der er en mand at sparke ham i skridtet eller f.eks. bide?" spurgte han, han gik hen til hende.
"Noget der kan være meget godt er f.eks. hvordan man kommer fri af et greb" han gik om bag ryggen på hende og tog fat i hendes håndled og gjorde så armene lå krydset over brystet på hende.
"f.eks. ved sådan et greb" smilte han

Hun tænkte sig lidt om, "Man kan.. Måske lave et kort, træd over tæerne, så man tænker på noget andet" sagde hun og ville lade lidt som om hun trådte ham over tærene, og stampede så i jorden. og kiggede sig over skulderen for at se hvordan hans ansigt så ud, og også fordi hun ventede på et svar, hun smilede blidt til ham og håbede hun barte havde lidt hjerne til det her... Men det kunne være meget meget forskelligt. Der var sikkert en masse måder. Men nu kunne hun da prøve at begynde med en chokering.

"Tja, den ville overraske overfaldsmanden, eller kvinden for den sags skyld" smilte han
"Men har man bare en smule sans for godt fodtøj virker det nok ikke helt så godt, eller vis man bare generelt kan tage den evt. smerte der ville komme" sagde han, han slap hendes ene hånd og drejede hendes anden hånd, som han stadig holdt om, rundt så hendes håndflade var vent ud af.
"Sådan her kan man bla. osse gøre det, når håndfladerne er vendt ud af skal du bare presse dine arme hårdt ud af, samtidig med du prøver at presse personen der holder dig væk, med ryggen på en måde, forstår du?" smilte han og huskede hvordan han selv havde lært sådanne små ting af folk gennem tiden.

Sophia koncentrere sig om hans bevægelser. "Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener..?" sagde hun lidt tøvende da hun prøvede at få det til at passe i hendes hovede, men det ville ikke se rigtigt ud fo hende.
Samtidig med hun svarede fik hun andre tanker til, hvis nu det var en mand, hvordan man kunne komme fri. Men det ville nok heller ikke virke. For hvis manden havde mange muskler ville hun ikke kunne lave det hun selv havde tænkt sig til.

"Okay" sagde han og gik om foran hende.
"Dine arme bliver holdt fast, over kryds, f.eks. højre hånd mod venstre side og omvendt" sagde han og viste hende det.
"Overfaldsmanden holder om dig, med armene, du føler man ikke kan komme fri.
Nu vender du hænderne om, så dine håndflader vender væk fra dig.
Nu skal du så gøre alt du kan for at skubbe ham bagud ved at presse din krop mod hans, men samtidig presser du dine arme den modsatte vej, så vil hans greb blive ødelagt og du er fri" han viste det samtidig som han fortalte det
"Forstår du?"

Hun klemte øjnene lidt sammen mens hun nikkede.. Det var dog lidt forivrende alligevel. Hun nikkede så bestem, "Nej det gør jeg ikke" sagde hun lige ud og vidste hun skulle kunne det.. Hun skulle bare forstå det ordenligt. "Og ja.. Jeg ved jeg er besværlig..." sagde hun og grinede blidt af sig selv.
Men hun vidste i hvert fald hendes arme ville blive krydset og så skulle hun dreje dem

Han sukkede og rystede på hoved
"Jeg tror bare vi dropper det" han slog blidt ud med armene

Hun satte hurtigt hænderne på hans skuldre, "Men vi giver ikke op!" sagde hun bestemt, "Kan vi måske gå videre til næste ting?" spurgte hun med håb i stemmen, men stadig bestemt. Hun ville ikke give op endnu. Hun vidste hun sikkert kunne blive god til det.. Hvis hun bare forstod.

"okay...Faktisk er det bare godt at huske på, når du skal fri af et greb og de holder dig om håndleddet, at siden hvor din lillefinger sidder, den side er den skarpeste vis man kan sige det sådan" sagde han
"Den side kan du bruge, det er lidt nemmere at komme fri... Men det forstår du nok heller ikke" smilte han, det var lidt svært at forklare det ordentligt.

Hun nikkede glad og samlede automatisk sine hænder bag ryggen, "Jo denne gang forstod jeg," sagde hun og grinte lidt mens hendes øjne lyste lidt op, "Altså er det lillefingerens side der gør det er nemmere at komme fri fra et greb om håndledet." noterede hun kort og smilte venneligt til ham. Endelig forstod hun hvad han sagde, eller hun var rimelig sikker på at hun vidste det.

"Det er den side af underarmen der er mest spids vis man kan sige det, ja" han smilte lidt og satte sig på en væltet træstamme.

//krea svigt//

Sophie nikkede blidt og forståelig, "Det er stadig forståeligt." sagde hun blidt og nikkede bestemt og gik lidt frem og tilbagemens hun tænkte...


//Det smitter kun af -.-' men sådan er livet!//

Han så lidt på hende og nikkede lidt.
"Godt" smilte han
"Nogle andre ting, som nok ikke virker særlig interessante, men er særdeles brugbare, når man slås er balance og ro" sagde han og rejste sig op.
"ro og i stand til at mærke, føle hvor modstanderen er...Det burde ikke være noget problem, jeg har hørt at piger/kvinder har en medfødt intuition..."

Hun grinte blidt af ham, "Jeg har meget meget god hørelse," sagde hun uden tøven efter han havde talt, "og en god ro," sagde hun og kneb øjnene lidt sammen. Det med roen kunne jo være på flere måder. "Men balancen..." sagde hun hun og skar en grimasse. Hun stoppede op foran ham men kiggede hurtigt tilbage mod buskende... Kort tid efter kom et lille egern frem. Hun blev ikke bange som hun gjorde før men kiggede bare på det. Det løb igen.

Han nikkede lidt.
"Det er jo godt" smilte han
"Så ville jeg foreslå du øvede dig lidt med balancen, den er ret vigtig i en slåskamp" det havde det i hvert fald været for ham og han kunne ikke se hvordan det ikke skulle være vigtigt, man brugte den jo hele tiden.

"Og jeg gætter..." sagde hun og smilte, "Du ved hvordan?" spurgte hun og smilte blidt mens hun løftede et øjen bryn. Han var i hvert fald vennelig.

//Kreasvigt!!//

"Det er ikke så slemt" smilte han og klappede på en væltede træstamme
"Den er glimrende at øve sig lidt på, vis det så går godt kan man jo gøre det svære, f.eks. kan man øve sig på tyndere ting, men kan øve sig i at sparke og slå ud i luften, måske fæste med noget" sagde han

Sophie smilede blidt og gik hen til Zean. Hun lod hænderne kort hvile på træstammens halvfugtige stamme, der hvor den var knækket, og kiggede ned på træstammen. Hun satte så det venstre ben op på den og hoppede så op på det halvfugtige bark og havde den højre fod foran den venstre, "Og hvad så nu," spurgte hun og kiggede ned på ham. Han sad også i vejen til at hun kunne gå.

Han rejste sig
"Så finder du bare balancen og øver dig, gå lidt frem og tilbage, prøv at øve dig i at gå i balance uden armene til hjælp" smilte han, han mente jo at normalt brugte man armene til at finde lige vægt.

Sophie smilede blidt og begyndte at gå. Træstammen var meget tyk og det gjorde det meget nemt for Sophie. Det var noget andet hvis den var ti centimeter til radius.
"Det er lidt for nemt," sagde hun og grinte blidt til ham og kiggede ned på ham og stoppede op ved enden af strammen, nede ved kronen.

"Selvfølgelig, træstammen er for stor" sagde han
"Alle kan balancere på den...Men lad os prøve at finde en anden" han begyndte at gå ind mellem træerne på jagt efter en tyndere træstamme eller lignende.

Sophie hoppede let og elegant ned fra træstemmen og fandt hurtigt en lille udfordring, "Den der..." sagde hun og pegede på et træ, dog var det ikke væltet, "hmmm... Det er ikke væltet..." sagde hun og sukkede så mens hun vendte sig væk for træet og ledte videre. Sophie ville ikke kunne knække træet... Eller det ville et menneske ikke kunne, men et over naturligt væsen ville kunne knække det med lethed.
Hun klemte øjnene lidt sammen og kiggede roligt over Silent River og over på den anden side af den.
Sophie vidste jo ikke om Zean rent faktisk var et andet væsen.