Natten sænker sig over os alle (Nikki)

s: gågaden
o: tomt
v: kølig småvind
t: midt om natten
påklædning: sorte bukser, sort T-shirt, sort jakke, sorte sko.
dato/dag osv: Irl

Zean kom roligt gående hen af gågaden.
Han gik her ikke om dagen, da der ellers var alt for mange mennesker.
På havde han som altid sort tøj, han elskede bare farven, som jo ikke var en farve, og ellers mærke farver.
Hans kropsbygning var normal, men alligevel var det som om der var en skjult kraft inden i ham.
Hans mørke øjne var opmærksomme på tingene omkring ham, f.eks. to fulde drenge ovre på den anden side af gaden, kom sikkert fra en fest.
Længere nede gik en kvinde alene.
Han så op mod himlen og studerede de få stjerner man kunne se herfra samt halvmånen der skiftevis blev gemt bag nogle skyer.
Han sneg sig ind i skyggerne da kvinden kom nærmere....Han var sulten og han kunne ikke bare leve af menneskemad, selv om det ikke smagte så slemt.
Da kvinden var tæt nok på greb han fat i hende, holdt hende for munden og væltede hende ned på asfalten inde i den lille gyde.
Kvinden var skræmt, han smilte lidt til hende og nød duften af skræmt menneske.
"Shyy" sagde han blidt, han fjernede hånden og hans magi havde gjort at hun ikke sagde en lyd.
Han lænede sig over hende, som ville han kysse hende, men stoppede lidt over for hendes åbne mund.
Hun sprællede lidt, selv om hun nok kun kunne mærke hun blev slap og kold, da han sugede sjælen ud af hende og slugte den.
Tilsidst lå hendes lig der bare som en tom skal.
Han satte sig op og lukkede øjnene, sand nydelse, hendes sjæl havde været en lækkerbisken.

Nikki havde gået fra sig selv, ha n havde lige været på arbejde, og man ville skam tro at han arbejdet som en Model men Nikki havde skam blot afløst sin ven i et fitness center, så Nikki var ikke svedig fordi der var jo bruser der i fitness centeret men, han havde det varmt så han gik i sine sorte stramme bukser, som var taget lidt ned ved røven og så gik han i sin sorte trøje der var knappet op ved brystkassen for at få lidt luft og det hullede bælte var som altid på for de ikke skulle falde ned om den slanke spinke dog trænet og smukke krop af Nikkis"Som avata), Nikki smilede let og kunne mærke den kølige vind, dette var en utrolig dejlig aften syntes Nikki og intet kunne ødelægge den indtil?.
"Hva i" han så kvinden blive trukket ind i gyden og Nikki som altid var helt vildt nysgerrig kunne ikke dy sig men han tog dog den pistol han havde hukket fra en røver en af dagene før og gik stille hen af mod gyden, han have dog glemt at tage sikringen fra så han kunne ikke skyde vis det galdt!?.
Nikki sneg sig tættere på og kom stille frem og råbte"Freez!" det havde han sku altid haft lyst til at sige, men han betragtede den nærmest livløse kvinde ligge der helt kold og blå... næsten. Nikki stivnede og man kunne se Nikkis Dyriske grønne øjne betragte fyren hidsigt!?, hva havde manden dog gjordt"Morder!? hva har du gjordt!?"

freden blev ødelagt, først kunne han både dufte og høre et menneske komme tættere på, pludselig blev der råbt freez, som fra en film og derefter lød det mere som om mennesket havde fået noget galt i halsen, men han var nok bare overrasket eller måske chokkeret over synet.
Han rejste sig op og klappede kort sine bukser for evt. snavs og så på mennesket der stod og pegede på ham med en pistol.
Pistolen havde dog stadig sikring, sådan et fjols.
Han smilte lidt og rømmede sig, inden han trak på skuldrene
"Jeg var sulten" sagde han lige ud
"Hør, det var faktisk ikke meningen du skulle se det her..." han hev kvinden ind til siden så hun først ville blive opdaget om morgenen...hvor han selvfølgelig var væk.
Han skubbede blidt den store dreng ud fra gyden og gik selv med.
"Pas på med den der, nogen kunne komme til skade" smilte han og skubbede pistolen væk så mundingen vendte mod jorden.

Nikki så på Zean og med åbenmund i alt sin forvirring*Sådan en flab! det mig der altid er flab men dette her slipper han ikke fra* Nikki gjorde hvad han skulle han trak sig få skridt bagud og tog sikringen af i det han pegede mod Zean men!?.
Da Nikki skulle gå lidt bagud kom han til at snnuble over sine egne fødder til stor! overraskelse for Nikki og nok os Zean, gik pistolen af, da Nikki af ren instinkt kom til at trykke aftrækkeren i og stivnede inderligt. Skudet gik som et lyn igennem luften og skød direkte mod benet på Zean!?. Nikki troede jo Zean var et menneske så skuder kunne høres gå igennem noget.
Nikki lukket øjnene og åbnet dem stille for at se hva skade de havde taget på fyren eller på det han nu hørte skuddet gå igennem?, vis det ramte ville det ramme Zean i ydre låret og dog ikke så stor skade mere et kød sår?.
Nikki betragtede Zean og kastet pistolen væk og sagde"Nej... jeg kunne ha dræbt en!?"

Han fornemmede noget forkert, ligesom Nikki trådte et skridt bagud og tog sikringen fra.
"Gør nu ikke noget..." han ville have sagt dumt, men i det samme faldt nikki bagud og der lød et skud.
Han vidste det ville ramme hans ben, medmindre han fik fjernet sig.
Han sprang til siden, men mærkede samtidig smerte i yderlåret...Han havde altså ikke været helt hurtig nok.
Han vente sig hurtigt om på ryggen da han landede på jorden, men da han så hvor overrasket Nikki var, så han i stedet på sit lår.
Det var ikke gået ind i låret, fordi han havde flyttet sig havde det snittet ham og givet ham et halvdybt sår.
Blodet løb stille fra det.
Mens han så på sit sår kunne han føle den varme fornemmelse der bredte sig hele vejen gennem hans krop, vrede.
Han rejste sig op, men måtte for det meste stå på det raske ben.
"Du, dit simple menneske!" hvæsede han, det var som om en underlig kraft omgav Zean og fik ham til at virke mere truende.
Den amatør!

Nikki rejste sig hurtigt op og så temmelig chokeret ud, dog havde Nikki nogen temmelig bøsset træk men gud hvor kunne han os virke utrolig mandig. men denne gang?, nej der skulle Nikki ikke ha kringlet noget. Nikki skyndte sig at vende sig om i det han løb ind i en gyde og videre med den, som den snoede sig mellem huse og bygninger.
Nikki så forvildet rundt og tænkte*omg! nej jeg skal finde væk fra ham, han er jo sindsyg? hva er han... er han et væsen eller* nikki rystet på hovedet og løber videre ned i det han kom til en stor blindgyde med en bygning på hver side. Nikki tog hænderne mod muren og prøvede at mærke efter noget et eller andet men der var intet. Det platin blonde hår flagrede i vindens kølige sjal og hans vejrtrækning var dyb og tung. Han ville finde ud men de paniske grønne øjne flakket fra side til side for at finde et sted at kunne komme ud?.

Han var hurtigt efter ham...Eller så hurtigt han nu kunne med et såret ben.
Imens tænkte han det hele i gennem, den forvoksede dreng virkede kun kluntet og ubruglig, men måske kendte han nogen andre igen? eller også kunne han finde ud af mere om ham.
Han stoppede op og kiggede frem for sig i mærket og så nikki nogle meter foran sig, fanget som en mus i en fælde.
Hans eneste udvej var forbi ham.
Mens han havde løbet efter ham var han blevet roligere og han virkede ikke skræmmende mere, men mere menneskelig.
"Hei!" sagde han højt for at få hans opmærksomhed.
"Prøv at tage det roligt engang" han vidste ikke helt hvordan, men han måtte prøve at slappe af og se om han ikke kunne komme på talefod med ham.
"Kender du til de forskellige racer i denne verden? Eller er sandheden stadig gemt for dig?" han lagde armene over kors.

Nikki vendte sig om og så lidt på Zean og stod der og sagde"jeg kender skam til dem hvorfor" han så temmelig sur ud og ikke nok med det men Nikki virket ikke så bange mere, hans grønne slange øjne kunne ses over det flagrende flotte hvide pandehår og ikke nok med det så kunne man os se hans tænder var lidt vampyr formet dog meget mindre,
men dog utrolig nuttet. Nikki smilede let og tog nogen smøger op fra lommen og tog en af dem og fandt lighteren frem og stod lidt og prøvede at tænde den i det han sagde"Hmm, hva vil du mig da?" han smilede lettere lumsk og temmelig flabet til Zean, dette ville vel være let, efter som denne fyr ikke var vampyr kunne Nikki tydeligt se efter som såret end ikke var healet, og han havde heller ikke healende kræfter med tungen eller noget som Theo der var dæmonn så dette skulle nok blive sjovt, vis Zean udfordrede ham.

Han trak på skuldrene og søgte hans øjne, vis bare han fik øjenkontakt med ham bare et øjeblik ville han have styr på ham.
Han smilte lidt og trak på skuldrene.
"Tja, så må sjæledæmon også sige dig noget" svarede han og så lidt på ham, han virkede mere sikker nu, som en der ren faktisk ville kunne slippe levende ud af en slåskamp vis det ville ende den vej.
"Har du nogen skytsengel?" spurgte han, vis det blev til slåskamp var det vel godt at vide hvad han kunne vente sig.
Han studerede kort Nikkis krop, men fandt ikke noget særlig truende.
Han havde jo smidt pistolen....

Nikki betragtede Zean og sagde"nej men i spiser vel sjæle kan jeg regne med eller samler på dem, jeg kender dog skam til Dæmoner så tro ikke forkert der, og hva vil du mig.. og hvorfor.. er du da bange for skytsengler fordi ja jeg har skam en" han smilede lettere slemt og betragtede Zean og fik øjenkontakt med ham ved et lettere uheldigt uheld fordi Nikki anede jo ikke til nnoget om dette her med hemmelig kræfter og sådan?, han troede blot at vis man var dæmon var man vel en dæmon eller blot en anden form og sådan? som at man kun kunne suge sjæle til sig.
Nikki bed sig let i underlæben og gik tættere på Zean og sagde"Sig mig.. tjekker du mig ud eller hva lille homo knægt" Nikki sendte Zean en af de sædvanlige flabet smil over læberne og tog smøgen op til læberne og røg stille af den, mens han mærket lungerne blive fyldt med det, og pustet det blidt ud af næsen langsomt og sagde"aaahhh"

han grinte lidt af hans forsøg på at være den der styrede det her.
Øjenkontakt kom og var lige nok til han kunne udføre sit tankespind.
*Jeg er den farlige her* sagde han i hans hoved, det måtte virke, han havde sjældent oplevet hvor det ikke gjorde og det havde kun været fordi de kunne noget andet som gjorde at hans evne ikke virkede.
"Nææ, ville bare vide det så jeg vidste hvad jeg havde at lege med" smilte han og stod stadig bare som før, helt rolig.
Han holdt godt øje med ham og ventede bare på en chance for mere øjenkontakt, godt nok havde han haft det og det var nok, men jo mere jo bedre.
*du er bange for mig* fortsatte han i nikkis hoved

Nikki tog sig undrende til hovedet og sagde"Grr gå ud af mit hoved! jeg ikke bange for en der så svag og luset som dig! hva ville du måske gør mig hva dit lille svin" Nikki så temmelig pistoff ud, over at Zean legede i hans hoved og nikki forstod ikke kontakten så han så jo blot Zean i øjnene temmelig alvorligt og sagde"Stop så!" han gik mod Zean og så utrolig intenst på ham, deres øjenkontakt var dyb nu og Nikki mærket vinden lege med hans hår og skønt Nikki så barsk ud nu, var han komplet uskyldig og ikke særlig kamp dygtig. Nikki pustet langsomt ud mellem tænderne og lød som en sur okse i det han stod overfor ham og knyttet den ene næve ikke så langt fra ham.

Han nød den lange øjenkontakt, han lod sin magi drive helt ind, som et spindelvæv, helt ind i hoved på ham, vis han koncentrerede sig nok ville han faktisk kunne styre ham som en dukke, men det var ikke det han ville nu, han ville bare have han gjorde som han sagde.
Der var åbenbart mere modstand i ham her end i andre mennesker, som straks faldt for hans evne.
Han grinte bare, jo mere nikki blev opslugt af en følelse, jo nemmere et offer ville han være.

Nikki slog ud efter ! Zean og råbte i mens"Dit forbandet svin du skal ikke mind fuck mig! okay" han så temmelig vred ud og slog ud efter Zean igen og igen, og begyndte så småt også at sparke, fordi Zean skulle ikke tro han kunne gøre som han ville med ! Nikki. Nikki mærket en fornemmelse i hovedet og kroppen?, hva skete der egenlig. Nikki begyndte så småt at ryste lidt og gik bagud og så temmelig skræmt Zean i øjnene og sagde"Hva har du gjordt ved mig... Grrr"

Han undgik let hans forsøg på at slå og sparke ham, det var nemt nok nå nikki gjorde det i vrede og han selv var rolig og kunne holde overblikket.
*hvor er din skytsengel nå du har brug for den?* grinte han inde i hans hoved
*du kan ikke gøre modstand, jeg er for farlig for dig* deres øjenkontakt var blevet brudt, men han havde stadig styr på det, kontakten var jo skabt.
Han gik ind og rørte lidt ved centeret i hjernen der aktiverede angst hos mennesker.
*du vil ikke en gang prøve, jeg er for stærk*

Nikki skrig højt og gik ned i knæ og tog sig med sammenslået finger til hovedet og skrig højt mens han rystede på hele kroppen og råbte"nej! nej!! jeg vil ikke stop!" Nikki prøvede at få ham ud af hovedet men hvordan skulle han gør det. Nikki mærket angsten og skrig højt i det han så på Zean rædselsslagen og kraglede langsomt bagud og sagde"lap mig være!!!? jeg har intet gjordt arggg!!! stop.." han rystede på hovedet og prøvede at komme væk fra Zean.

Han grinte lidt igen, hvordan kunne han lade være? han kunne ikke flygte fra hans evne og han havde op til flere gange drevet folk til vanvid af en eller anden art.
Men han vidste at vis han slap ham nu kunne han gå til angreb, lidt som et såret dyr og det ville han ikke have.
*du vil ikke angribe mig, det er nyttesløst* sagde han og gik tættere på ham
*du er bange for mig* han så lidt på ham, han ville være helt sikker på han havde plantet en frygt for ham i ham.
*vis du nogensinde prøver at angribe mig, vil jeg gøre det igen* han mente at trænge ind i hans hoved og true med at gøre ham sindsyg, eller give ham smerter.
Han rørte let ved nervecenteret som straks registrerede smerte.
*og det her vil blive meget værre*

Nikki lagde sig ned og skrig smerten ud i det han strakte sig og svejede elegant med ryggen temmelig smedigt og fleksiblet, mens han skrig og vred fingerne hen af asfalten og trak vejret hurtigt og panisk som om det ville hjælpe?--hvilket det tydeligt ikke gjorde!? Off course. Nikki lå slap der foran Zean og krummede sig helt sammen som et lille barn og sagde med en mild og frygtende stemme"Nej jeg lover jeg aldrig skader dig, undskyld... undskyld" han rystede over hele kroppen, og inderst inde ville han kæmpe men..alt var lukket ned i ham, som var han forsvundet og noget andet var kommet op.

Han smilte selvsikkert.
*selvfølgelig vil du ikke det* svarede han og begyndte lige så stille at trække sig tilbage, dog lod han en lille tanketråd ligge, en lille en han ikke kunne mærke, en lille en han ikke ville lægge mærke til, en lille en så han altid kunne give ham smerte, vis han nu fik lyst til at udfordre skæbnen alligevel.
Og selvfølgelig en lille en ingen ville kunne fjerne, kun ham selv.
Han trådte væk fra ham ligesom han ellers trak sig helt ud af hovedet på ham.
Han stod lidt og så på ham, ventede bare på han kom sig over det og satte sig op.
"Forresten er jeg Zean" smilte han, det ville glæde ham vis hans navn blev spredt med frygt i stemmen, måske var det bare en drøm som ville forblive en drøm, men man kunne jo altid prøve.

Nikki satte sig langsomt op og mærket hele kroppen ryste og så lidt mod Zean og sagde"okay og hva skal jeg bruge det til" Nikki ville ikke ha at Zean skulle vide hans navn og især ikke vis denne Zean ville skade ham yderligere. Nikki holdte sig lidt i baggrunden og betragtede Zean uden at få øjenkontakt det måtte være det der havde gjordt det kom Nikki frem til og ville derfor ikke ende med at få smerte igen, eller troede han da, men følsenn havde været forfærdelig!

"Tja, hvad ved jeg?" smilte han
"Jeg er ligeglad hvad du vil med det..." han så lidt på ham
"Og nu vil jeg gerne vide hvad du hedder?" nok kunne han gå ind i hoved på folk, gøre forskellige ting, men at tvinge informationer ud af dem...han kunne vel godt, vis han koncentrerede sig, men sidst han havde gjort det var han blevet svag i lang tid, nå først han var kommet ind i tankerne på en blev de bare ved med at komme og det var hårdt.
Så han gjorde det helst aldrig igen.

Nikki så væk fra Zean og sagde spydigt"Mit navn er Nikki" Nikki rejste sig så småt helt op med rank ryg og kiggede temmelig vredt på Zean og gik direkte mod ham men dog kun for at gå forbi ham, han ville væk fra denne farlige fremmede der havde leget med hans tanker og trykket ham i hovedet som var det ingen ting. Nikki bed sig let i underlæben af ren stress og sagde"Sig mig lille putte nutte vil du hygge snakke eller må jeg godt skride fra den lukket fest..."

Han trak på skuldrene
"Jeg er ligeglad med hvad du vil" svarede han
"Men du skal bare huske du ikke kan gemme dig for" han smilte hemmelighedsfuld, vente om og gik selv af sted mod gaden.
Han var faktisk lige glad med hvad Nikki ville nu, han var også ligeglad med om han ville sige det hele videre, hvad kunne der ske?
Intet.

Nikki så på Zean og gik videre og sagde"Ha så siger vi det jeg får dig ud af min hjerne en dag bare rolig og jeg vil aldrig se dig i øjnene igen, har jeg ret... at det er øjnene der gør kontakten mellem os så stærk" han smilede temmelig ondt og bed sig let i underlæben og var klar til kamp.. Hann betragtede Zean lettere irritable og sagde"hvorfor... dræbte du kvinden"

Han trak på skuldrene til om det var øjnene.
"Jeg er den eneste der kan få mig ud af dit hoved" smilte han og synes selv det var en sjov sætning.
"Jeg har jo sagt jeg var sulten, jeg tog bare hendes sjæl, det er det jeg lever af..." sagde han som om han skulle forklare det for et tungsindet barn.