Alene tur i byen //Privat :: Rasmus/

Sophie smilede blidt til at Patrick ikke var blevet væk og lukkede øjnene. Nu var der intet der kunne mangle... "Godt han ikke var væk," mumlede Sophie lavt til Rasmus og kiggede roligt på Patrick der stadig rystede en smugle

//Skal i seng.. håber du overlever med det jeg har skrevet /://

Rasmus sad med sit ansigt begravet i sine hænder. Han sukkede
og havde utroligt meget lyst til at blive holdt om.
Han gik ud i køkkenet og satte vand over til kaffe.
Han stillede sig med vægten på det ene ben og satte begge arme
lidt spredt fra hinanden på køkkenbordet.

Sophie rejste sig op, og Patrick kiggede op på hende, hun gik dog videre ind til køkknet, "Er du okay," spurgte hun og smilte blidt til ham mens hendes langsomme og rolige skridt førte hende tættere på ham.
Lige da hun havde spurgt hørte man Patrick rejse sig og lunte ind til dem. Sophia stoppede så, da hunden kom til syne, og var enlig ikke langt fra Rasmus.

//Har igen ikke kunne skrive særlig meget -.-'//

Rasmus fjernede sine hænder fra ansigtet
mens han trak vejret dybt ind.
Han gned sig lidt i ansigtet og kiggede roligt
på Sophie.

// heller ikke jeg //

Sophie gik et sidste skridt og lagde armende om ham. Det lod enlig ikke til han var særlig glad. Uanset hvad skulle han få det bedre, om Sophie så skulle ødelægge sin fars arbejde. Altså at hendes far blev nød til at anholde hende, da hendes far nemlig var politibetjent.
"Du kan virkelig pisse mig af..." sagde hun og havde stadig armene om ham, "Men det gør ikke noget overhovedet!" sagde hun og havde lukket sine øjen. Hun var ikke den bedste til kompromis, "Jeg," sagde hun overvejende, "Jeg føler mig hjemme hos dig," sagde hun og lod sine arme blive hvor de var. Han havde været så flink mod hende og også så charmerende. Sophie ville ikke give slip medmindre han ikke ville have hun gav ham et kram.

" pisse dig af? jeg passede på os begge? de har utrolig god hørelse?" sagde han,
men fortsatte " men lad det nu ligge ". Han vendte hovedet og gav hende et lidt
skævt, dog glad smil.
Han satte en hånd på hendes ben, og gav det et lille klem.

Sophie smilede en smugle og lagde sit hoved på hans bryst, "Det ved jeg... Jeg tænkte bare ikke særlig klart der..." sagde hun og lod sine arme klemme lidt mere til ham. Han var bare så... Så.. hun kunne ikke beskrive det. Han kunne bare ikke beskrives på nogen måde. Han var bare utrolig, på den gode måde, og fantastisk sød. Sophia vidste at hun sikkert om noget tid ville kunne klare sig selv, men troede bare ikke selv på det, hendes nervøsitet ville ikke kunne hamle op med nogle store fyre der ville komme truende mod hende. Hun ville prøve at løbe skrigende bort.

//Se nu kan jeg igen ikke skrive noget særligt... /://

// det går da fint //

Rasmus lagde hånden på hendes hovede og aede det stille.
Hans hjerte hamrede stadig afsted med fart på, da han faktisk
nåede at blive bange.
Han sukkede et par gange og lukkede øjnene da han var træt.

Sophie sagde ikke noget men lod sin tommelfinger stille nusse hans ryg hvor efter hun hørte hans hjerte dunke og mærkede hans blide hånd bevægelser.
Da de havde stået der lidt lod hun langsomt sine arme ryge tilbage til hendes side, langsomt fordi at hun ikke ville give slip og for at han kunne mærke at krammet nok var færdigt. Men om han stadig ville holde om hende var jo hans mening. Hvis han ikke gav slip ville hun lægge armene om ham igen. Og hvis han væltede... Som kunne være ret komisk ville hun hurtigt reagere og prøve at se om hun kunne nå at gøre hans faldt mindre hårdt.

//Når ja okay.. Det går :)//

Rasmus rettede sig lidt op og lænede sig frem af
så hans albuer var placeret på hans knæ.
Han kiggede skråt over på Sophie, og spurgte
" Hvad nu?". Han sukkede hurtigt efter, og
var blank om hvad der nu skulle ske med dem
begge.

//Ømh.. Står de ikke op? oo' xD//

// nej de sidder i sofaen? xD //

Sophie havde kun bøjet sin ryg en smugle og samlede så sit hår over på højre skulder.
Hun svarede enlig ikke men kom kun med et tænkende langt hm. Hun lukkede så øjnene mens hun legede med håret på hendes skulder, hendes smil bredte sig. "Hvad mener du," spurgte hendes stemme, men meget mere drømmende end den havde været før. Hendes hoved blev pludselig meget ukoncentreret med tusind af tanker. Åndssvage tanker! En af dem var om hun ville kunne klare at være i nærheden af mennesker hvis hun var vampyr. En anden var om nogen, nogen sinde ville kunne se hende som en vampyr, hvis hun nogen sinde blev det. Hun åbnede sine øjne og lukkede dem igen, hvorefter hun roligt lagde sit hoved på Rasmus's skulder.

//Når. Okay *At være langsom xD*//

Han svarede ikke på hendes spørgsmål, da han var mundlam,
og egentlig ikke vidste hvorfor han egentlig spurgte.
Han mærkede hendes hovede på hans skulder. Han kiggede ud
af øjenkrogen på hende, men rettede blikket hen på vinduet.
Han sukkede, og lagde først mærke til at solen var ved at komme
på himlen igen.

Sophie kiggede så ud af sine lange øjenvipper over på hans ansigt. I hans øjne kunne hun se solen. Hun kunne se han kiggede på solen. Hendes smil bredte sig lidt. Der var nok ingen der havde prøvet at side så stille sammen med hende. Men det havde Rasmus altså prøvet.
"Der er altså ikke noget du kan sige i mod det," sagde hun og lavede en kort pause for at se om han ville kiggede ned på hende, men hun begyndte kort efter, "men du har altså bare flotte øjne," sagde hun og smilte blidt til ham. Hun lukkede så sine øjne og rettede sig så lidt op mens hun stadig havde lukket øjne, det gjorde hen ubevidst mere svimmel.

Rasmus smilede og lad et kært grin fra ham.
En rødmen sneg sig osse på ham hans læber
og han svarede tilbage med fuld øjenkontakt,
dog lidt nærmere end før. " tusind tak ".

Sophie kiggede op på ham med et blidt smil, "så lidt," svarede hun og lukkede sine øjne... Hun var blevet træt og gabte så stort, dog lod hun som vane hånden glide op foran sin mund og dækkede for hendes store gab. Sophie skulle til at bande men stoppede sig selv, "F.....Oor dulen da jeg er blevet træt," sagde hun og åbnede så sine øjne og kiggede op på ham, hun var virkelig blevet træt og ville gerne sove lidt... Men med hendes normale vandren... Mon han sagde noget til at hun gik i søvne?

Rasmus gabte også et stort gab da Sophies smittede.
" Jeg er godt nok også blevet træt.." sagde han efter
han sundede sig fra sit gab.
han stilte sig op og vendte sig med fronten til hende.
" Lad os.." sagde han søvnigt med dog venligt.
Han rækkede en hånd ud for at hjælpe hendes trætte
krop op og stå.

Sophie smilede blidt til ham og tog i mod hans hånd og hev sig selv op, selv om hun lige var ved at falde i søvn på sofaen, "Skal jeg ikke bare sove på sofaen?" spurgte hun og lavede så et mindre gab og pegede med strakt hånd mod sofaen.

//Kreasvigt :///

"du vil sove bedre i sengen " tilstod han og sendte
et venligt, dog træt blik.
Han tog fat i hendes hånd og trak en smule for at
få hende op og stå.

Hun smilte blidt til ham, "Er du sikker?" spurgte hun med en lav stemme, derefter begyndte hun så at gå mod han værelse med Rasmus hånd i sin. Hendes hår havde samlet sig om på ryggen da hun gik. Sophie gik en smugle foran Rasmus og utroligt nok så, så hun mere, køn ud. Mere.. Et eller andet" Hun ligne bare ikke helt sig selv, "Bare så du bed det.... Gå lidt i søvne..." sagde hun og smilte blidt til ham hvor efter hun vendte meget uforudset.
//Stadig kre//

Rasmus log et kært grin komme fra sig og gav
Sophie et lille klem. " det går ingen ting "
svarede han mens de begge kom ind i sove-
værelset. Rasmus lagde sig ned og puttede
sig under sin dyne. Morgnen var kold og
vundet stod piv åbent da ruden jo osse
var smadret som vindueskarmen.

Sophie smilede blidt og gik langs senge kanten og gik hen til den anden side, altså den tomme plads. Hun tog så fat i dynen og lavede en hurtigt bevægelse så dynen var foldet. Hun satte sig så på madrassen og vendte sig om mens hun stak benene under den folde dyne. Der efter tog hun fat i dynens ene ende og hev den over sig og lagde sig på sin højre side med knæne bukket op under sig. Hun lukkede øjnene og håbede ikke de kom til at sove for længe så det blev aften igen. Hun sov ikke endnu, det var nemlig sådan noget hun skulle vænne sig til. Hun skulle vænne sig til at der var andre lyde omkring hende.

Rasmus lå med ansigtet mod Sophie, og da hun lagde
sig kunne man lugte hendes lugt.
Rasmus holdte meget af en kvindes duft, da det fik
ham til at være rolig, og duften var bare så feminin og
dejlig.

Sophie smilede blidt til Rasmus og åbnede sine øjne, så ind i hans øjne og åbnede blidt munden for at sige noget. Men lukkede den så igen med et mindre suk.

//Kreasvigt!//