Stranden om natten

Hun nikkede, "Det lyder sådan... Hun ma have være meget gammel så... Det er dem der er de farligeste..."

//kal spise//

"fordi at de har levet i så mange år, hvilket betyder
en uendelig masse viden, og at de må være meget snu?"sagde hun og
fik det til at lyde som et spørgsmål
//hehe okay, men jeg skal også logge nu, lektierne venter -.-//

"Og de har som regel mødt en masse andre jægere hvilket giver dem en uovertruffen kampteknink" svarede hun samtyggende, og nikkede

"så var det jo heldigt at jeg slap fra hende,
hun var meget skræmt over alle mine spørgsmål,
hun brød sig vidst ikke om at et normalt menneske
spurgte om så meget, det var jo før jeg fandt ud af hvad hun
i virkeligheden er, og hvad jeg er efterkommer af"sagde hun med et smil.
"jeg har også mødt en engel"sagde hun

"En engel, er du sikker?" spurgte hunog var egentlig ikke overrasket. Hun ville bare være sikker på om Elva nu også var helt sikker på at det var en engel.

"Mmm, hun var meget smuk, jeg mødte hende inde i
en kirke! Jeg kiggede op på en spids der var på toppen
af alteret. Og der sad en statue, eller det lignede det, og
da jeg så gik ned mod krypten, stod der pludslig denne smukke
pige og spærrede vejen. Jeg lagde med det samme mærke til at
statuen på alter toppen var væk, og jeg regnede med at hun var
engel, for hun sagde"Han kan ikke lide løgnere", jeg havde fortalt
hende at jeg var troende."Sagde Elva og vidste ikke helt om det hun
sagde gav mening, det gjorde det i hvert fald for hende selv

"Tjo det lyder i hvertfald som en engel... Der er ufatteligt mange af de andre arter her. Det er også derfor der er nødt til at være nogle Dusørjægere her, så vi kan holde dem nede." sagde hun og så tænksom ud et øjeblik. "Men hvis du skal være jæger så skal du have dig nogle flere våben end det sværd..." sagde hun med tanke på alle de våben hun havde under jakken.

"Da jeg fandt det her sværd var der en hel
kasse med ting, hvor der stod *til Elva*
Jeg har ikke åbnet den endnu, men tror du
at det kunne være ting han mente jeg kunne
få brug for, når jeg, hvis jeg fandt ud af hvad
jeg stammede fra?"spurgte Elva, nok mere til
sig selv end til Abby

"Det kunne lyde sådan... Men det her få du i hvertfald brug for" sagde hun og tog en af sine utallige små flasker frem af jakkens gemmer. Den indeholdt en klar væske der til forveksling lignede vand...Det var det sådan set også, det var nemmelig en flaske med vievand...

"Det ligner vand!"Sagde Elva, dog havde hun lært
sig selv at ting ofte kunne bedrage øjet eller være
noget andet, end det det gav sig ud for at være

"Det er det også... Næsten. Det er vievand. En meget god ting at have på sig når man møde en vampyr." svarede hun og smilede svagt.

Elva nikkede"Hvorfor er det de ikke
kan tåle det?"spurgte hun nysgerrigt,
og ivrig efter at tage viden til sig

"Jeg mener det er noget med at deter fordi at det er helligt vand... Eller noget... Jeg kan ikke huske det, min far gik det ikke særligt grundigt igennem, men det vigtigeste er at det virker. Indholdte af denne her flaske er mere end rigeligt til at slå en vampyr ihjel" svarede hun og tænkte lidt tilbage. Hendes far havde ikke ment at årsagerne var så vigtige så længe lortet virkede... Det kunne blandt andet være en af grundende til at hans aske nu var spredt for nordens vinde...

Hun nikkede stille."Det kunne godt være
at den kasse snart skulle åbnes!"sagde hun
tænksomt"Men dræber vi også Engle og Elvere?"
Spurgte hun nysgerrigt

"Selv blandt noget så fromt som engle og elvere findes der nogle der bare vendte på en mulighed får at lokke dig i en fælde og dræbe dig... Så ja... Også engle og elvere" svarede hun roligt, som om det var det mest naturlige de overhovedet kunne finde på at snakke om.

"Og hvordan dræber man så dem?"spurtge Elva
uden at blive forskrækket, hun havde altid vidst
at der nogle gange var en såden side på et æble,
selv det æble der så så smukt,skinnende og bydende
ud.

"Metoderne variere fra jæger til jæger... Jeg foretrækker mine knive og daggerter. Andre bruger pistoler med special udviklet kugler. Det kommer helt an på hvad du finder lettest" svarede hun med et skuldertræk

//logger//

"Hmm jeg fortrækker mit sværd tror jeg"
Sagde Elva og kiggede ned på skaftet
igen

"Det er også et godt sværd" nikkede hun samtyggende. Hun smilede og strøg lidt hår væk fra øjnene

"Det håber jeg også det er!
For mit liv afhænger af dets klinge
og præcistion!"Sagde hun med et smil og
betragtede stille klingen

Hun smilede. "Præcis." sagde hun og kastede et blik ud over vandet

Hun fulgte kort hendes blik,
og puttede så sværdet ned i
kården igen. hun fandt et stykke
læder snor frem og satte sit hår op
i en høj pjusket hestehale. Det sorte hår
blafrede stille i mørket og hendes Azur blå
øjne skinnede som stjerner i natten

"Hvor gammel er du egentlig?" spurgte hun og så nu hen på Elva. Det var tydeligt, at Elva var ældre end Abby, men på den anden side var Abby ret så ung, i betragtning af at hun jagede de andre arter alene.

"18, men bliver snart 19"sagde hun
og kiggede ind mellem træerne

Hun nikkede lidt og bed sig næsten umærkeligt i læben, før hun sagde: "Jeg er 16.." Hun fulgte Elvas blik ind mellem træerne, og så undersøgende mellem stammerne, mens hun prøvede at skilne alle siluetterne fra hinanden.