nynnende ned af gaden..

Hun vidste at han nok ville gå vis hun faldet i søvn og derfor rystede hun på hovedet. "Jeg vil hjem" Hun snøftede kort, jo hun var træt men hun var stærk nok til at kæmpe imod søvnen. "Jeg ved du forlader mig vis jeg falder i søvn " hun sukkede kort og højt det var hårdt, hun havde ondt men hun ville altså hjem .

"jeg er ikke vigtig lige nu, det er dit liv. Du har brug for søvn" sagde han bestemt og klemte en smule om hendes hånd. Han var faktisk begyndt at blive lidt træt af at hun var så følsom, han vidste godt at sådan noget kunne man ikke mene når man var forelsket. Men der var bare nogen gange hvor hun var for meget, og brokkede sig for meget. Og hvad så med nu? Hun vil risikere sit liv for at være sammen med ham. Det forstod han altså ikke, ens liv var da vigtigere end et andet menneske. Han sukkede og prøvede at smile men det var svært.

Hun slap hans hånd rev ledningerne ud og rejste sig. hun lukkede kort øjne og skulle finde balancen, hun fandt den og begyndte at gå. hun gad ikke at være der, hun ville hjem, om hun så skulle gå hele vejen. hun sukkede og kiggede kort tilbage på Sariel. og bed sig i læben, hun sagde stilel til ham "Så er spørgsmålet bare om du vil med hjem til mig.. eller om du går hjem til din kæreste. og for det andet... jeg tror du skal fortælle hende om det vi har lavet" hun tog mod til sig, "Jeg kan være så ond som jeg vil, jeg kan sære dig i stykker, men mit hjerte er glad for dig. men det er åbenbart ikke sådan du har det med mig.! Så derfor vil jeg gerne vide hvad du præcist føler for mig!" hun gik dog hen til ham igen og sætte sig på en stol foran ham. Det kunne godt være hun var træt, men hun skulle vide det for hendes egen skyld. og bagefter skulle hun hjem -

Sariel rejste sig og trykkede på den knap som tilkaldte læger, imens hun rev sig løs og steg ud af sengen. Han følte at han ville råbe af hende og at hun måtte forstå at hun ikke altid kunne få sin vilje. Han nærmest løst til at slå hende da hun nævnte han kæreste. Han sankt en klump og satte sig igen da hun satte sig. "pas på dig selv, hvis du har tænkt dig at gøre det som du siger har jeg intet og skulle gøre med dig længere" hviskede han imens der faldt en enkel tåre ned fra hans ene øje. Han rejste sig langsomt og gik ud af stuen. Lige så snart han havde gået kom der flere læger løbende og tog fat i Dawn og ville tvinge hende til at gå i seng igen, de gav hende en sprøjte af mofin og noget hun kunne sove på. Imens gik Sariel langsomt ud af hospitalet.

Dwn undvig sprøjten .. "Jeg har det fint" hun løb ud af stuen og op til Sariel, hun lagde armene om ham og pressede læberne mod hans hun mærkede tårne falde. "Det var kun hvad jeg kunne gøre. jeg ville fandeme aldrig gøre dig noget !!" sagde hun surt og trist. "Du betyder så meget for mig. og hvad nu. nu går du bare" sagde hun bed sig i læben .

Sariel følte hendes læber imod hans, hans gjorde intet, så det var faktisk bare hende der kyssede ham på læberne. "Hvorfor så nævne det" sagde han bestemt og fortsatte mod udgangen. Godt nok var det ham som havde en kæreste men hun kunne da godt være bare en smule mere vågen omkring hans følelser. Han så væk og ville ikke stoppe. Der gled flere tåre ned af hans kinder. Man kunne se hans mavemuskler der spændtes, han var snart klart til at skulle flyve væk.

Dawn hev ham ind til hende, hun hev ham med ud af døren og pressede ham op af muren udenfor. "Sariel.. du.." hun græd. "Jeg ved godt du forlader mig nu.. men jeg.. jeg vil ikke have vi går hver for sig kede af det, sur på hinanden, det betyder du for meget for mig til at jeg ville kunne bære! " hun snøftede kort og kyssede ham på kinden. "Du har kærligheden, det er bare mig der skal vider og finde min kærlighed. men jeg havde dog håbet på det var dig" hun tørte nogle af hans tåre væk, selvom hun selv grad helt vildt. "

Sariel følte murstenene op af ryggen som så også var op af hans vinger. Han sukkede og så ind i hendes øjne, hans øjne var røde og han var ærlig talt træt af at græde. Da hun havde kysset ham på kinden, tog han om hendes kæbe og kyssede hende lige midt på munden. "det ender galt det her, jeg er så ked af det" sagde han hviskede. Han gik lidt til siden og væk fra hende. Han fik sine vinger frem og spredte dem. Han vendte sig om og så på hende med den korte afstand i mellem dem. "bliv her" sagde han roligt, han kyssede i hans håndflade og pustede til sin hånd. Altså et luft kys hans sendte til hende. Han lettede langsomt, smilte lidt. Vendte sig i luften og fløj væk.

// Out, wow ... sikke et vildt emne xD //

//Ja ! XD Hva siger du til et nyt.. hvor han kan se hun har ændret sig meget efter at møde en ny ? // Hun har mødt en ny dreng !

// Ja det må vi vel :3 det er jo længe siden de har set hinanden xD, laver du emnet?? :b //

Haha ! Ja skal nok lave det ! ^^ //

// yay! ^^ //