Fest! :D ( Til den dåååååmme Orlando!! :b )

Da Rose hørte hans stemme, stivnede hun og så over på Orlando med et vredt blik "... Nej" hviskede hun tøvende og vidste at hun sikkert ville nå at flygte, men ville ikke lade ham få den underholdning og sejr. Hun knyttede sin ene hånd hårdt sammen og rettede sin anden hånd mod Orlando og fik ham skubbet hårdt baglæns så han ramte direkte ind i væggen.

Orlando stønnede af smerte da han bankede ind
i væggen. Hans hovedet lavede et ordenligt bank,
og et lille hul i hans hovedbund og duften af blod
strømmede ud i luften. Han lænede sig op af væggen
og hvæssede imens han kneb øjnene sammen og fik
en smule flimmer fra øjnene, da mørket og det stramme
stykke stof var bundet om hans hovede.
efter han havde fået koncentrationen tilbage spurgte han
med stadig en god og stærk provokerende drilsk tone.
" Og hvad er ideen ved det her? "

Rose så vredt over på Orlando, men trak sig hurtigt helt op ad væggen bag sig da hun kunne dufte blodet og holdt hurtigt sin hånd over sin næse så hun ikke kunne dufte noget. Hun kunne se at han blev sur, men at han holdt vreden tilbage "Hvad tror du selv?!" snerrede hun hårdt og prøvede ikke at blive påvirket af duften af blod og så ind i Orlandos øjne med et vredt og hårdt blik og hadede at han provokerede og drillede hende på denne måde.

" snakker vi om forvandlingen?" spurgte han, og
lænede hovedet tilbage mens hans grinede håndligt.
" Du er den person som bærer nag." forklarede han.
" Du spiller kortene forkert.." sukkede han skuffende.

Rose så på Orlando og knyttede sine hænder sammen "Det var dråben..!" sagde hun vredt og gik hurtigt over til ham og var ligeglad med at hun ikke måtte og at hun skulle gøre som der blev sagt. Hun var simpelthen så vred og arrig over den måde han kommenterede hende på. Hun gav ham en knytnæve på kinden og slog så hårdt hun overhovedet kunne og ville bare have ham til at holde sin mund.

Orlando røg på gulvet af Roselins slags og skreg en
smule mere af smerte, da han hovede fik endnu et
gok. " Nu holder du inde!" Råber han med stor og
kraftig stemme. Da han råbte det fløj små spyt
dråber ud i luften og hen af gulvet. Hans tænder
foldede sig så meget ud, som skulle han til at bide
og hele hans krop spændte så musklerne viste sig,
og som om det lignede hans blodåre var ved at sprænge.
Orlando var rasende.

Rose så ned på Orlando og så stadig ret vred ud. Da han begyndte at råbe af hende, tvang hun sig selv til at blive stående og vidste at hun var dødsens når han engang kom fri "Nej jeg vil ikke!" snerrede hun trodsigt tilbage og var lidt overrasket over hvor sikker og frygtløs hun egentlig lød. Hun var skidebange indeni, men viste det heldigvis ikke.

Orlando skreg og råbte af hele sin stemme og var rasende
næsten så rasende som han kunne blive. Han følte også
det var for ynkeligt at en lille sindsforvirret og barnlig
mindreårig skulle binde ham og skade ham fysisk.

Rose så ned på Orlando og smilte hånligt af ham og kunne egentlig godt lide at se ham sådan "Du er en ynkelig mand, Orlando.." hviskede hun og rystede på hovedet af ham og skubbede til ham med sin fod.

" Er jeg ynkelig? " spurgte han spørgende og begyndte
at grine inderligt af hendes opførsel.
" Roselin Dorian, kig på sig selv, se på din opførsel,
du kan ikke acceptere tingende som de er, men bliver
ved med at kæmpe imod. Du tror du er stærk, men
jég ved at, inden i er du en utrolig usikker og bange
frøken. Jeg kan mærke din rædsel, selv herover fra".
Han hvæste endnu en gang i et stort brøl, men udbrød
så i grin da situationen var så ynkelig.

Rose ville først til at råbe af ham, men holdt sit temperament nede og satte sig på hug ved ham "Bare fordi at jeg er stædig og ikke vil give op, betyder det ikke at jeg er ynkelig. Og jeg tror ikke at du er i position til at snakke om disse ting min kære.." sagde hun og smilte hånligt og greb hårdt fat i hans hår og fik ham til at se op på hende "Det er ikke mig som sidder på gulvet bundet og er ved at tabe til en mindreårig pige!" sagde hun hårdt og hånligt og gav langsomt slip på ham og rejste sig op og så ned på ham.

" Jeg vidste du vil sige det... original kommentar" forklarede
han og begyndte at grine højt og hånligt.
Han gispede dig derefter og prøvede at få hændernefri,
men dog lykkedes det ikke for ham.
Han kiggede op på Roselin og smilede overfladiskt og drilskt.
og ventede på hvad hendes næste skridt skulle være.

Rose så på Orlando og hadede virkelig at han var sår'n. Hun smilte blegt og rystede på hovedet af ham og satte sig langsomt ned på hug igen "Du er virkelig ikke særlig klog, Orlando" sagde hun lavmælt og greb hurtigt fat i hans hår igen og tvang hans hoved til at vende sig så hans hals blev blottet. Hun grinte køligt og kort og lod sin tunge køre langsomt over hans hals, men ville dog ikke lege med ham som han legede med hende. Hun satte hurtigt sine tænder ned i halsen på ham og stramte sit greb så han ikke skulle kunne slippe fri fra hendes greb, og begyndte at suge hans blod til sig.

Orlando skreg da hendes tænder bristede hans
hud. Med det samme satte han sin evne igen,
så hun ikke havde lyst til hans blod.
Han gjorde sin evne så stærk og kraftfuld, at
hun umuligt kunne kæmpe imod den.
Han stønnede mens hun sugede lidt af hans blod til
sig, inden han så sparkede til hendes ben endnu en
gang så hun væltede.

Rose kunne mærke hans evne mod sig og hun stramte sit greb i vrede da hun hadede at han kunne gøre de ting. Hun trak langsomt sine tænder ud og så på ham og jamrede sig lavmælt da hun kunne mærke hans fod kollidere med sit ben, og væltede helt ned på jorden og så vredt over på ham.

Orlando stønnede af smerte og vred sig da det
sved i hans hud. Han var så rasende, men vidste
dog ikke hvordan han skulle komme ud af dette
reb han havde fået bundet om hænderne.

Rose så over på Orlando og nød egentlig synet af hans lidelser. Hun smilte hånligt og kom langsomt op på benene igen og gik over til ham "Slap nu af Orlando" sagde hun hånligt og greb fat i hans hår igen "Men spørgsmålet er hvad jeg nu skal gøre med dig.." sagde hun med et skævt og køligt smil "Jeg kunne jo bare lade dig ligge et eller andet sted og lade dig rødne op til dine dages ende" sagde hun og så ret tænkende ud og syntes at det var virkelig fristende.

Orlando udstødte et " pfff!" i håndlighed,
og lod et kort og hviskende grin komme
fra sig. Orlando syntes hun var ynkelig
tro hun var så stærk og truende, da
Orlando på ingen måde var bange.

Rose lod sig ikke tage sig af af hans hånligheder og smilte over ham "Jeg syntes nu bare at du ska holde mund min kære Orlando.." sagde hun lavmælt og rejste sig langsomt op og gik over til væggen overfor ham så der var lidt afstand mellem dem. Hun ville se hvordan han ville tackle denne situation og havde det egentlig dårligt med bare at gå fra ham, selvom at man ikke kunne se det på hende og hun ville ihvertfald ikke sige det til ham.

"Roselin... Roselin" gentog han og rystede på
hovedet. Han kiggede på hende med et tomt
dog dømmende blik, som alligevel havde et
strejf af charme. Imens blikket var imod hende
prøvede at med stille bevægelser at gå sine
hænder fri. Og da han var gammel tømmer,
vidste han også lidt omkring rebbinding.
Stille fik han endelig rebene af hænderne men
viste det ikke til hende, da han ville overraske
hende. Han kiggede på hende i få minutter, før
han så med et sæt sprang op og over til Roselin
med den hurtigste fart han kunne præstere. Han
tog fat om hendes hals, og løftede hende op af
væggen så hun ikke kunne nå gulvet.

Rose havde ikke opdaget noget før det var for sent og fik et stort chok da han lige pludselig sprang frem mod hende. Hun prøvede at kæmpe imod ham, men fandt hurtigt ud af at det var umuligt, og før hun vidste af det, havde han i et kvælertag og hun kunne ikke mærke jorden under sine fødder længere. Hun sparkede ud efter ham og vred sig i hans greb og så bange ned på ham.

Orlando holdte sig strakt og stærk på gulvet, som en
jernpæl. Hans ansigt var knebet lidt sammen og hans
øjne var vredt og rasende.
" kan du tåle din egen medicin?" spurgte han mens han
gav små klem på hendes lille og spinkle hals.
Han nød følelsen at havde hende fanget i sin hule hånd,
bogstaveligt talt.

Rose så ned på ham og svarede overhovedet ikke på hans spørgsmål. Hun klynkede lavmælt da han gav nogle små klem på hendes hals, og greb hurtigt fat i hans hånled og prøvede at hive hans hånd væk fra sig og strakte sine ben i forsøg på at få hendes tæer til at røre jorden.

Orlando holdte Roselin oppe og da han var
så rasende tog han sin anden hånd og slog
den ind i hendes mave med fart. Hans knug
satte sig ind i hendes mave, og hans knuger
blev kradsede af hendes ri ben .

Rose så på Orlando og stønnede af smerte da han slog hende i maven. Hun bed tænderne hårdt sammen og hulkede og jamrede sig lavmælt og klemte sine øjne hårdt sammen "Stop.." hviskede hun bedende og trak vejret i små raspende vejrtrækninger.