Fest! :D ( Til den dåååååmme Orlando!! :b )

"Hvad er der galt? Fortæl mig" sagde hun og lød virkelig som om at hun gerne ville vide det og gøre noget ved det. "Måske kan jeg hjælpe?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

Orlando sukkede, og kiggede ned i vasken.
" verden har bare ændret sig" forklarede han
med et mere gladt ansigt. og gik så videre ud
af toilet døren. Flere folk var gået og Orlando
blev en smule skuffet, da han ville finde på
noget at bruge sin dyrebare tid på.

Rose smilte skævt og vidste skam godt at verdenen havde ændret sig. Nu havde hun jo været i den verden i mange mange år, og havde oplevet ret mange ting. Hun fulgte ham hurtigt og sukkede over hans humør og så sig lidt omkring da der var færre personer og var egentlig glad for det.

Orlando vendte hovedet hurtigt med et tomt blik
mod Roselin og fortsatte sig ud af baren, igennem
stole og border, som stod hulter til bulder rundt
omkring på gulvet, på grund af de fulde mennesker.
Orlando himlede over dem, da han aldrig havde brudt
som om at drikke sig så fuld, at miste besindelsen.

Rose fulgte hurtigt med og sukkede irriteret og greb blidt fat i hans ene arm "Hør her, Orlando! Jeg vil ikke have at du ska gå rundt og være så sur på mig!" sagde hun irriteret og så op på ham "Vil du ikke nok sige hvad der er galt siden du er så sur på mig.. please!" sagde hun bedende og brød sig ikke om at gå rundt med ham og at han himlede med øjnene og bare ved skide sur og behandlede hende så dårligt.

Orlando vendte sig og vred sin arm fri fra hendes greb.
" hvornår har jeg været dissideret sur på dig?" spurgte
han og satte derefter sine hænder ned i lommerne, og
lænede sig en smule forover.
Han var ikke sur på hende, men han havde bare skabt
hende og havde ikke i sinde om at havde hende som
ven. Og Orlando var ikke en venlig mand. Eller jo,
men så kun når det kom til noget forretning, eller
snyde ofre, eller for at komme under skørten.

Rose så lidt på ham og rystede på hovedet "Det ved jeg ikke.. Men du har ikke være særlig rar eller venlig mod mig. Og jeg bryder mig bare ikke om det" sagde hun og strøg en hånd gennem sit hår og betragtede ham med sine dybe isblå øjne.

Orlando havde intet svar til hende tilståelse. Han
kiggede på hende med et afslappet dog en smule
dømmende blik.
Han blikkede med øjet, og vendte derefter om og
begav sig ud for baren mens han strøg en cigaret
han havde bag øret i mundvigen og tændte den
med sin gamle cigaret pakke som han havde i
skjorte lommen.

Rose så lidt efter ham og vidste virkelig ikke om hun skulle følge med eller om hun bare skulle blive tilbage. For det virkede virkelig ikke til at hun skulle gå med ham og følte sig lidt uønsket...

" følg med " ordrede han og slog ned i tempoet,
da han gik ned af gaden, som var begyndt at
støvregne en smule. Han løftede skuldrende en
smule da kulden kom ind på hans alligevel døde
hud. han havde smøgen i mundvigen, og tog
flere hvæs i træk mens han havde hænderne
begravet i sine mørke jeans.

Rose gik hurtigt efter ham og kom hurtigt op på hans ene side. Hun så lidt frem for sig og smilte svagt da det begyndte at regne og kunne godt lide regn. Hun så lidt op på Orlando som, som altid, røg. Hun strøg en hånd gennem sit hår og så derefter foran sig og vidste ikke rigtig hvad pokker han nu havde i tankerne.

Orlando gik og gik, og holdte igen pauser, da han
havde sat kursen mod til hjem. Efter at havde gået
på forskellige små veje, kom han ud af byens vrimmel,
og ud til skovkanten.
Inde i skoven lå hans palæ, og det var stort og prægtigt.
Han elskede sit hjem, og smilte da hans så det for sig.
Han gik ind i det, med hast, og smed læderjakken på
en af knagerne.

Rose fulgte Orlando uden at sige et ord til ham. Hun holdt øje med sine omgivelser og holdt sig ved Orlandos side under hele gåturen. Hun fulgte ham ind i skoven og følte sig lidt usikker med det, men rystede svagt på hovedet af sig selv og skubbede tanker og bekymringer væk. Hun så med store øjne da de kom til Orlandos hus og så sjældent så store palæer og bare huse. Da hun stod ved hoveddøren bed hun sig blidt i underlæben og gik lidt tøvende ind og lukkede døren efter sig.

Orlando gik ud i sit køkken med travende skridt, mens flere
totter løsnede sig fra hans lille hestehale. hans hår var en
smule fugtigt, og håret havde samlet sig i små totter, som
svang ned i ansigtet på ham, og gjorde hans blik mere mørkt,
uden nogen kiggen tilbage på Roselin gik Orlando ud i køkkenet,
og skænkede sig selv et glas af en hjorts krop, som han havde
fanget i skoven udenom hans hus.

Rose fulgte tøvende Orlando og vidste ikke rigtig hvorfor hun havde fulgt med ham. Hun stillede sig i døråbningen til køkkenet og så lid frem og tilbage mellem glasset med blod og Orlando.

Orlando kiggede på glasset mens han bællede blodet,
ned igennem halsen. Han blottede tænderne en smule
da blodet sank på hans tunge, og smagsløgene fik hans
tænder til folde sig en smule mere ud end normalt.
En dråbe blod trillede ned af hans mundvig da han det
røg uden for hans mund åbning.

Rose så på det blod som gled ned ad hans ene mundvige og slikkede sig hen over sin underlæbe. I en vampyr fart var hun henne ved ham og så ham ind i øjnene og kunne mærke at hendes øjne var blevet mørkere. Hun lod sin tunge langsomt køre op ad hans kind og fik blodet væk fra hans mundvige og smilte skævt og nød smagen af blod.

Orlando kiggede på hende med et lidt forundrende blik
mens han sank hånden med glasset ned på køkkenbordet.
Han var lidt overrasket, over hendes opførsel, da den mindede
hende om en hund.
Han grinede lidt af hende, men hældte dig et glas op mere for
at hun også kunne.
Han pressede blodet ud af hjorten og hældte det ned i glasset,
og rettede det med en rolig og charmerende håndbevægelse,
så blodet dansede en smule end i glassets runde form.

Rose vidste godt at hun forundrede Orlando, men kunne egentlig godt lide at gøre det ved ham. Hun smilte skævt op til ham og så på hans håndbevægelser og bed sig blidt i underlæben da han stod med endnu et glas med blod i og bevægede glasset i en lille cirkel så blodet skvulpede rundt om glassets kant.

Han lagde glasset med det røde hjorteblod i hendes hånd
som han stille trak op så hendes arm var en smule strakt.
Han smilede lusket, og lavede en bevægelse med hovedet
så totterne med hår som hang ned i hans mørke ansigt,
blev kastet tilbage, dog var det kun halvdelen af totterne
som lagde sig tilbage og lod hans ansigt blotte sig.

Rose så op på Orlando og vidste ikke rigtig om hun brød sig om hans luskede smil, men havde set det ret mange gange nu, og var blevet vant til det. Dog ville hun gerne vide hvad han tænkte på hver gang han stillede smilet op. Hun så lidt ned på glasset med blodet i som han gav hende og kunne mærke at hendes tænder løb i vand. Hun lod sine læber gå blidt mod glasset og drak stille af det. Hun kunne mærke at tørsten tog lidt over, men holdt sig dog rolig og tvang glasset væk fra sig da hun ca. havde drukket halvdelen og så lidt ned på den røde væske.

Orlando vendte sig og gik ud i en lille gang hvor der hang
en masse forskellige billeder fra hans familie, og deres gen-
erationer. Han lod sig ikke kigge på billederne, da det ville
påfører ham smerte, og han ville ende med at vise sin svaghed.
Han gik oven på af trappen som stod ude i entréen til højre, når
man trådte indenfor. Han gik med lette skridt, dog i et roligt
tempo op af trappens trin. Skridt for skridt, kom han højere
og højere op i husets højde, og efter en masse trin, var han
nået til den øverste etage. Han bedrog sig ind til soveværelset,
og begyndte at smide sin overtrøje for at finde sig en ny, som
var lidt renere i det, da renlighed også var noget han gik op i.

Rose satte glasset fra sig på bordet og fulgte Orlando. Hun så på de mange billeder, men ville ikke spørge ind til det da det sikkert var personligt eller smertefuldt at snakke om. Hun fulgte ham hurtigt og tog en dyb indånding da de endelig stoppede og hun så hurtigt at de var ved hans soveværelse. Hun bed sig blidt i underlæben og gik langsomt ind og så sig lidt omkring og lod sit blik hvile på Orlando som havde smidt sin overtrøje.

Da den slidte og beskidte trøje blev trukket af hans solbrune
overkrop, blottede hans stærke og muskelløse ryg sig som var
imod Roselin. Orlando havde ikke set hende træde ind i værelset,
men kunne dog fornemme hendes tilstedeværelse.
Hans krop var i form, men ikke total trænet, da han ikke gad træne,
med forskellige special redskaber, men bare brugte sin krop, meget
fysiskt.

Rose så på Orlandos krop og selvom at hun havde set ham nøgen før, så kunne hun ikke lade vær med at smile genert over ham. Hun trådte helt ind på værelset og lukkede døren langsomt i efter sig og fjernede ikke blikket væk fra Orlando én eneste gang.