Løbe tur//Valerie//

S-den fredfyldte skov
T-12.00
O-træer og hvad der er i en skov
P-ikke noget er i ulveform
V-sol


Jaster var ude i den fredfyldte skov og var i gang med at løb han var i sin ulveform som gjorde at han var hurtiger og sådan så han løb med en voldsom fart igennem skovens dyb og kunne sagtens nå at se hvad der skete om ham da han havde vænnet sig til at løbe på den måde *mon der kommer nogen ud i skoven idag*tænkte han og løb hurtigt vider og ville ikke stoppe før han var fandt nogen som han måske kunne snakke med men det ville jo vise sig om der kom nogen men det var jo ikke sikkert at der gjorde men han håbede da på det mens han løb vider.

Valerie havde stået i udkanten af skoven, og betragtet de grønne blade, som svagt gav genspil i skovens lys, faktisk stammede lyset jo fra solen, men hun kunne alligevel ikke lade være med at smile lettere tilfreds ved synet. Denne dag var hun allerede i et fortrinligt humør, selvom hun ikke altid var den glade type. Dog brød et svagt smil over hendes læber, mens hun bevægede sig ind igennem de høje, brune stammer, som indrammede skoven i det mystiske slør af grønne farver, og gav det hele en eller anden dyster effekt.. Selvom farverne var glade, fortalte stedet tydeligt, at der var fare på færde ligemeget hvor man bevægede sig henad.
Hun var ikke andet end lige ankommet til dette mærkelige sted, og hun havde ikke engang fundet et sted hvor hun kunne overnatte endnu. Utroligt hvad familieproblemer kunne få en ung pige til at gøre.. Løbet væk, vendt fortiden ryggen.. Det var hvad hun havde gjort, og under alle omstændigheder måtte livet på gaden være langt bedre end det hun havde haft med sin plejefamilie. Hendes rigtige mor var død under fødslen, som de ofte gør når et dæmonbarn fødes, og Valerie var blevet overladt til sig selv, men endte dog op i en plejefamilie.. Faktisk hele tre, eftersom de ofte gav op med tiden og sendte hende tilbage til institutionen. Nu var hun myndig, og var blevet smidt på gaden som skrald.. Hendes sidste plejefamilie havde nydt godt af at have 'Ekstra arbejdskræft i huset', og hun havde bare gjort som hun havde fået besked på.. Men ikke længere..
Nu vandrede hun frit igennem skoven, mens hun fraværende lod en hånd stryge over et træ hist og her, mens hendes blik var vendt i søgende vinkler, for at se hvad dette var for et sted.

Jaster stoppede op han kiggede sig omkring var der noget han havde løbet forbi det håbede han da ikke han havde for hans skarpe lugte sans og høre sans samt hans sans for at se var jo god når han var ulv men også som menneske men han snuste lige nu som en ulv og kiggede rundt han havde fået færten af en eller anden fremmede person som var i skoven og satte sig i kurs mod denne person men i starten løb han ikke men gik stille og roligt og som han kom nærmere gav han sig til at løbe og løb så så hurtig han kunne gennem skovens der var grønne og flotte og nåede så hen til den person og stoppede op og kiggede på denne person som så ud til at være en kvinde og han gik lidt nærmere hans dybt mørkeblå øjne kiggede roligt på denne fremmede person og viste ikke lige hvad han skulle gøre.

Valeries unormale øjne vendte sig automatisk fremad, da hun hørte noget pusle i krattet.. Dette skete dog et stykke væk, men som dæmon var henddes hørelse helt fantastisk. Langsomt bevægede hun sig langsommere og langsommere, indtil hun til sidst stoppede op, da hun fik fornemmelsen af at noget kom tættere på. De lillae øjne var opmærksomt vendt fremad, og der gik ikke kort tid, før hun så en ulv sætte i fuld fart mod hende. Hun gispede af ren forskrækkelse over synet, eftersom den ikke var lille som andre normale ulve, men egentlig ret stor af sin race. Hun veg automatisk nogle skridt bagud, og kiggede direkte ned i ulvens dybblå øjne.
Hun blinkede lettere overrasket. De virkede så.. Intelligente. Var der mon mere i dette dyr end hun lige troede i første omgang. Hun kendte ikke til andre racer end sin egen, men der kunne vel sagtens findes andre.. kunne der der ikke? Langsomt sank hun en svag klump i halsen, inden hun vovede de første skridt hen mod ulven, inden hun stoppede op foran den med hovedet en anelse på skrå, så det sorte hår blev kastet svagt omkring hendes lyse ansigt af vinden. "jamen goddag" Hilste hun høfligt på dyret, inden hun bøjede sig ned, og forsigtigt og prøvende lod hun hånd glide igennem pelsen på den. Hun skulle ikke nyde noget af et uventet angreb, og derfor gik hun langsomt til værks.

Han stod og kiggede på denne skabning af en kvinde hun var ikke normal kvinde men lugtede som en dæmon i hans næse det var ikke være dag han snakkede med en dæmon det var mere meget sjældent han snakkede med sådan en han kiggede på hende og viste ikke hvad han sådan rigtig skulle gøre hun virkede til at være sådan en stille og roligt og mærkede denne kvindes hånd køre igennem sin pels og det føltes dejlig det var der ikke nogen der havde gjort længe så det var så skønt så han lagde sig ned for at vise at han nød at blive kælet for på den måde.
Han var jo ikke en kat så han spinnede ikke men han viste jo ikke om det han gjorde vise for hende at han godt kunne lide det hun gjorde *hun virker ikke til at være farlig*tænkte han og lå bare og slappede af for en gangs skyld det var den første gang denne dag han havde slappet af.

Hun mærkede hvordan pelsen gled omkring hendes fingre, mens hun blev ved med at stryge hænderne igennem den. Det gav sådan en kildrende fornemmelse i håndfladerne, og frembragte automatisk et skævt smil på hendes læber, mens hun mumlede lavmælt og uforståeligt. Hun stoppede dog bevægelsen, da ulven valgte at ligge sig ned på jorden. Undrende lod hun det ene øjenbryn glide i vejret inden hun kort efter brød ud i en varmt og lavmælt latter. "Der er vist nogen som kan lide det" bemærkede hun i et lettere drillende tonefald, inden hun satte sig ned ved siden af ham, og genoptog kæleriet af ulvens ansigt og overkrop. Hun vidste jo ikke hvad der var bedst, men hunde havde altid elsket det, så mon ikke det var noget hen ad det samme.
Tanken om at den ville angribe gled langsomt ud af hendes hoved, mens hun betragtede dette væsen ved hendes side, mens hun ikke kunne stoppe med at smile. Hun havde aldrig måttet have et kæledyr, så når hun så andre måtte hun bare hilse på dyret eller vise at det havde fanget hendes interesse. Hun nød dog stilheden omkring dem, mens hun fortsat bevægede hænderne igennem pelsen i en konstant og rolig bevægelse, som var det noget hun havde foretaget sig i flere år.. Hun kunne blive ved med dette, da hun nød at være i nærheden af dyr.. De var så fredfyldte og fulde af forståelse.. Desuden brokkede de sig aldrig over noget.

Han kiggede på denne kærlige kvinde som sad ved siden af sig og smilte på en eller anden måde til hende og rejste sig stille op og kiggede lidt rundt også på hende og fik hende på en eller anden måde op på sin ryg og gav sig stille og roligt til at gå med hende på ryggen han ville vise hende noget som ingen anden havde fået at se før for der var ikke rigtig nogen der har haft tiden og lysten til at se så mon ikke han kunne få hende her til at ha lysten til at se det men det viste han jo ikke for han kunne jo ikke ligefrem spørge hende som ulv men det gik nok så længe hun blev på hans ryg og holdte fast så hun ikke skulle falde ned så gik det hele som det skulle.
Nu var de noget et godt stykke ind i skoven men der var stadig et godt stykke vej hen til det han ville vise hende så han håbede på at hun havde tid til at vente og sådan mens de gik vider fremad.

Igen måtte hun blinke et par gange med øjnene, da denne ulv begyndte at rejse sig. Måske den havde travlt med at komme videre? Det var trods alt ikke alle som havde den samme mængde af tid ligesom hun selv havde. Faktisk havde hun alt for meget tid til sig selv, og det gik ret hurtigt hen og blev kedeligt med tiden.
Hun blev dog tydeligt overrasket, da ulven sådan begyndte at få hende skubbet op på dens ryg. "hmm" mumlede hun tøvende, inden hun dog svang det ene ben over hans ryg, så hun endte med at sidde oppe på ham. Bevægelserne satte igang, og Valerie mærkede hvordan de langsomt bevægede sig fremad og dybere ind i skoven. Hun ville nok aldrig selv være gået så dybt ind, men hun sad dog stille, og havde et godt greb omkring ulvens skulderparti for ikke at falde af. "Hvad skal vi?" Spurgte hun lavt velvidende at hun nok ikke ville modtage noget svar, så hun sagde det vel mere for.. bare at sige noget. Undrende kneb hun øjnene sammen, mens hun stirrede ind mellem træerne, som de passerede dem uden nogen egentlig grund, men bare af ren nysgerrighed for at se hvor de var henne ad.

Han kiggede rundt og de kom til en stor hule som han gik ind af og kiggede rundt der var blevet sat lys op på vægene og på vægene var der malerrier som så ud til at være en slags form for historie som fortalte hvad der er sket og ville komme til at ske de var noget så langt ind at der var kommet et billede frem som var af hende og denne skikkelse af en ulv som nu måtte være jaster som mødtes og de var ved at blive gode venner på en måde men deres venskab udviklede sig mere til lyst og begær mellem dem.
Han gik vider og kom længere ind i hulen og der kom et billede frem af hende med en stor mave ikke af fedme men på grund af at hun var gravid på dette billede det var som om denne hule var magisk den så ud til at fortælle hvad der ville komme til at ske i deres fremtid dem som gik der ind i men om det passede var der ikke nogen som viste

En dæmpet fløjten gled igennem hendes læber, da hun så hulen, som han viste hende ind i. Hun fulgte nysgerrigt med på billederne af hvad der var sket i fortiden, men hun blev dog mere og mere mistænksom, da hun genkendte sig selv på et af dem.. Siddende på en ulv, præcis som hun gjorde i dette øjeblik. Hun havde før hørt om at folk kunne se ind i fremtiden, men hun havde dog aldrig troet fuldt og fast på det. Nogle havde dog ramt rigtigt hvad angik dette billede. Et opgivende smil kom hurtigt frem, da hun genkendte sit ansigtsudtryk.. Begær.. Hun havde i forvejen en øget sextrang på grund af sin race, og det skulle ikke undre nogle, at det en dag ville ende galt. Alligevel var chokket tydeligt i hendes ansigt, da hun så billedet af sig selv i en gravid tilstand. Det skulle med sikkerhed ikke ske, og hun måtte bide sig hårdt i underlæben, for ikke at kravle ned fra hans ryg, og gå hen og kradse selve det billede ud af væggen for at få det til at forsvinde. Nej det ville aldrig nogensinde ske!
Hun kunne dog godt lide ideen om at have et venskab med en ulv, selvom den ikke var i stand til at svare hende. Hvis bare den havde kunnet snakke.. Så havde det været helt perfekt. Da de var kommet længere ind, brummede hun utydeligt, inden hun lod sig glide ned fra ulvens ryg, og betragtede selve stedet hvor de stod.

Han kiggede på hende med et stille ulve smil *mon hun vil vide hvad jeg er når jeg er så stor må det da undre hende*tænkte han og kiggede på hende men det så ikke ud til at hun gjorde så da hun steg ned fra ham gik han ind i mørket af hulen og der kom et lille hyl og han var nu forvandlet til menneske igen og kom gående "hej med dig"sagde han og kiggede på hende han stod og var nøgen foran hende fordi han tøj går jo i stykker når han forvandler sig til en ulv som han lige var men hun måtte jo tage det som det var "har du kigget på billederne det som de viser kommer til at ske men hvornår er aldrig til at vide"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber hvis hun tænkte sig om nu ville hun vide at det var ham som var ulven men hvis ikke var det ikke noget at gøre ved hun måtte selv finde ud af det.
Han stod og kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber *hun ser nu fin nok ud til at være en dæmon*tænkte han og stod bare der

Hun bemærkede knap nok at ulven langsomt forsvandt ind i skyggerne, selvom hun kunne mærke at den gled længere væk fra hende. Kort fulgte hendes blik den, inden den forsvandt helt i mørket, inden hun igen vendte blikket mod billedet at sig selv med barn. Skeptisk kneb hun øjnene sammen, mens hun lagde armene over kors. "Du kan tro nej kan du" hviskede hun protesterende til billedet, som for at vise at det aldrig ville ske.. Hun ville ikke lade det ske.
Hendes opmærksomhed blev dog hurtigt skærpet, da hun nu hørte en stemme.. Hendes lillae øjne vendte sig mod manden, som nu stod foran hende.. og han var.. Nøgen. Vurderende røg hendes øjenbryn i vejret, selvom hun ikke så ud til at have noget imod det.. Hun havde set nøgne mænd før, så hvorfor skulle det være anderledes at se på ham. Istedet trak hun bare på skuldrene, og pegede med en finger mod billedet. "Det der! Kommer aldrig til at ske!" Erklærede hun stædigt, mens hun bekræftede sine ord med et hårdt nik. Hendes vejrtrækning var stadig rolig mens hun havde vendt blikket mod hans.. Det var de samme øjne som ulven havde haft, men hun vidste dog ikke om det var en race eller hvad. "Hvad er du?" Spurgte hun lettere nysgerrigt, mens hun lod armene glide over kors endnu engang. "Hvem er du?" Hun manglede nogle svar. Nu hvor han åbenbart var i stand til at tale, ville hun høre noget nyttigt, som kunne komme hende til hjælp i fremtiden. Hun havde trods alt et vis talent til at rode sig ud i problemer når det kom til stykket.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "jeg er Jaster Li Jackson og jeg er en varulv som du red på hele vejen her ind"sagde han og kiggede på hende "har det slet ikke undret dig over at jeg har sammen farve øjne som ulven som du red på men pyt hvem er du og hvad er du"sagde han og kiggede på hende og ville også gerne have nogen svar fra hende af og sådan.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og stod og ventede på at hun skulle få munden på gled hun var nok ikke slem men han tog ikke noget chancer lige nu men det var man jo nød til at gøre nogen gange i sit liv men lige nu var der ikke noget han skulle prøve på at gøre.

Hun sukkede lavmælt da han præsenterede sig. Så han hed altså Jaster, og hvad mærkeligere var.. Han var en varulv. Hun havde aldrig mødt en af slagsen, men da han snakkede omkring den samme øjenfarve, nikkede hun lettere diskret, for at vise at det rent faktisk havde undret hende. Det begyndte at gå hende på nerverne at han stadig stod nøgen foran hende. Hvorfor skulle det være godt? Istedet koncentrerede hun sig om at vende blikket andre steder hen end på ham, mens hun vandrede over til en væg, hvor hun langsomt satte sig til rette op af den. "Jeg hedder Valerie Henrietta Williams" svarede hun høfligt, inden hun nikkede let med hovedet i en form for hilsen. "Og.." Hun stoppede sig selv, mens hun tænkte over hvad hun skulle svare. Hvad var hun? Vidste hun det selv? Det eneste hun vidste var at hun var anderledes. Der havde aldrig været nogle til at fortælle hende hvad hun var, eftersom hendes rigtige familie var forsvundet. "Jeg er bare.. Anderledes" tilføjede hun langsomt, mens et kort smil gled over hendes læber, da hun nu atter vendte blikket mod ham igen.

Han kiggede på hende og gik ind i mørket og kom ud med et par shorts på og kiggede på hende "tilfreds"sagde han og kiggede på hende han kunne godt se at det havde gået hende på nerverne at han stod nøgen foran hende så var det jo godt at han kunne finde tøj inde i hulen her og det var jo det han havde gjort nu.
Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "så du er bare anderledes hvordan anderledes"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og ville godt vide hvad hun mente med at hun var anderledes og sådan "skal vi lave noget sammen eller hvad skal vi"sagde han og kiggede på hende med et smil

Hun sukkede lettere tilfreds, da hun så at han forsvandt og kom tilbage iført bukser. Det var altid noget at hun ikke var nødt til at råbe op i hovedet på ham, for at han ville klæde sig på. Der var trods alt nogle som ikke var ligeså tilfreds med at vise sig selv som han var. Kort lod hun hænderne glide ned over den sorte nederdel, mens hun bed sig kort i læben. Nederdelen stoppede midt på hendes lår, og stod godt til tanktoppen i den samme farve. Den eneste detaljer på hende, var den lille metalkæde som hang ned omkring hendes venstre lår. "Jeg.. ved det ikk" svarede hun med en stemme der knækkede over, selvom hun virkelig gerne ville svare.. Hun havde bare ikke svaret som han ledte efter.
Istedet nikkede hun let, og trak sig selv op på benene, inden hun gik hen imod ham med hovedet en anelse på skrå. "Jo jeg vil gerne lave noget" svarede hun, og lod nu hele sit blik møde hans. Hun hverken blinkede eller fjernede koncentrationen fra hans.. Mens hun nu påkaldte sin magi til at give ham en følelse af forvirrethed. Hun ville egentlig bare tjekke om den stadig virkede, da hun havde svært ved at tro på at det var muligt. "Hvad vil du gerne lave Jaster?" Spurgte hun svagt med en indbydende stemme, mens hun tog et skridt tættere på, så hun stod næsten helt op af ham.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "det ved jeg ikke rigtig vi kan jo enten kigge på billederne her eller gå ud herfra og ud i skoven som vi kommer fra"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber *hvad er det hun laver det mærkes som om hun gør et eller andet ved mig men hvad*tænkte han og kiggede på hende med et smil og ville gerne vide mere om hende men hvordan skulle han finde ud af det.
Han kiggede på hende "har du slet ikke nogen idéer"sagde han og smilte til hende på en sød måde som mange faldt for men noget gjorde så ikke

Hun ventede tålmodigt, mens hun lyttede til hans forslag stadig med deres øjenkontakt i behold. Da han havde talt færdig, blinkede hun dog en enkelt gang, og lod blikket søge væk fra hans, mens hun trådte et enkelt skridt bagud. "Mmh".. Det lyder som en meget god idé" svarede hun i et mere roligt tonefald, som bar en anstrøgelse af drilleri. Hun vidste ikke helt hvorfor, men hun havde åbenbart nemmere ved at snakke med dyr, end andre mennesker. Men sådan var verden jo forskellig.. Ikke alle var lige gode til det hele. "Jeg aner ik hvad man kan lave her.. Jeg er kun lige flyttet til byen" forklarede hun kort, inden hun lod en hånd glide igennem de sorte lokker, mens hun mødte hans blik igen. "Og nej.. Jeg har slet ingen forslag" Tilføjede hun til sidst, og trak undskyldende på skuldrene.. Hun vidste hvad hun havde lyst til at lave der hvor hun kom fra, men dette sted var anderledes.. Mon det overhovedet ville være mulig for hende at leve på næsten samme måde her, som hun havde gjort det andet sted?

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og gik lidt rundt om hende og tjekkede hende ud alle hendes former og figur og stilete sig bag hende og lagde stille sine arme om hende "jeg kender jer Dæmoner du kan ikke skjule din race for mig sådan nogen som jer har brug for sex i har stort behov for det"sagde han med et stille smil på sine læber og hev stille op i hendes nederdel og lagde sin hånd mellem hendes ben og nussede hende på hendes underliv uden på hendes trusser "og det er jo ikke noget at være flov over at man har det"sagde han med et smil på sine læber

Hun fulgte ham med blikket så langt det var muligt, indtil hun mærkede hvordan han stod omme bag hende. Undrende blev hun stående, mens hun lod ham ligge armene omkring hende.. Alligevel var det hans ord som gjorde hende opmærksom. Havde han lige kaldt hende en dæmon? En ting var sikkert. Han havde helt sikkert fat i pointen omkring det store behov for sex, som hun også selv havde.. I store mængder endda.
Hun lod ham trække op i nederdelen, mens hun automatisk lod en af de frie hænder glide op over hendes egen skulder, så hendes hånd endte med at placere sig mod hans nakke, som hun roligt kærtegnede med de halvlange negle. "Jeg skammer mig ikke over det" Gispede hun svagt, da hun mærkede hans fingre glide over hendes underliv, mens hun blidt pressede neglene imod hans nakkehud, dog uden at lade dem gå igennem.
Kort lod hun øjnene glide i, mens hun nød hans hånds bevægelser.. Det var også ved at være to dage siden hun havde fået sex.. Det var alt for længe at gå for hende.

Han smilte for sig selv og lod sin hånd køre op og ned på hendes trusse så han nussede hende mellem bene og tilsidst kørte han sin hånd op og lod den glide ind under hendes trusser og nussede hende mellem bene direkte på hendes underliv som var så dejligt varmt og han nød at hun bare lod ham gøre det.
Han blev ved med at nusse hende mellem bene og brugte den anden hånd til at åbne hendes nederdel og fjernede den så den lå på jorden men den blev ikke beskidt og han kyssede hende i nakken og slikkede hende stille op af halsen og havde godt mærket hendes negle i hans nakke og tænkte ikke så meget over det.
Han nussede hende stadig mellem bene

Hun lod sine egne hvide tænder plante sig blidt i sin underlæbe, mens hun mærkede hvordan han kælede for hende. Det føltes rart og ophidsende på en og samme tid. Hun kunne godt lide når folk gjorde hvad de havde lyst til, og det var præcis hvad Jaster havde gjort nu. Hendes hoved gled let på skrå, da hun mærkede hans læber mod hendes nakke, og i en fejende bevægelse fjernede hun det lange hår, så hendes nakke blev fuldt synlig, mens hun sukkede tilfreds over hans kys. Samtidig spredte hun let benene, da hun havde ladet hendes nederdel falde til jorden, og nu kærtegnede hende under hendes trusser.. Hun nød det i voldsomme mængder, mens hun hun lod sin anden frie hånd glide om bag sig, så den endte med et lande på hans røv, mens hun blidt lod fingrene glide henover shortsene, og om mod det lille hul af luft, som var imellem deres to kroppe, hvor hendes hånd nu sneg sig ind, og begyndte drillende at glide over hans lem, i så bløde bevægelser at det kun var strejf for at ophidse ham.

Han nussede hende stadig mellem bene og kunne godt lide det hele lige nu og kiggede på hende med et smil hun var dejlig og hun lod ham gøre hvad han ville og lod stille et par finger køre op i hendes dejlige underliv og kørte den frem og tilbage inde i hende og mærkede hende tiger ham på en måde ved at tage ha på hans lem men han nød det også på en måde og fik hendes hånd op og fik hende vent om og op af hulens væg og satte sig på hug og trak ned i hendes trusser og lagde dem ved hendes nederdel og fik hendes ene ben op på sine skulder og gav sig til at slikke hendes underliv og nød det og håbede på at hun også nød det

Igen lod hun nogle svage støn glide over hendes læber, mens hun mærkede hvordan han tog styringen over akten som de var igang med at udspille. Hun nød det, og blidt begyndte hun at lade sin hånd glide ned i hans shorts, hvorefter hun lod fingrene glide omkring hans lem, mens hun lod dem glide frem og tilbage i en rolig og rytmisk bevægelse.
Hun nåede dog ikke at lege med hans lem ret længe, før hun mærkede hvordan han stoppede sine kærtegn, og vendte hende rundt, inden hun mærkede sin ryg ramme den kolde stenmur bag hende. Hun havde altid foretrukket de stående stillinger, eftersom de gav mere nydelse, og hun lod velvilligt sit ben glide over hans skulder, mens hendes hænder gled op over hendes hoved, hvor de fandt en sten, som stak lidt ud af væggen, som hun tog et fast greb i. Hun mærkede nu hans tunge glide omkring hendes underliv, og igen gispede hun stønnende, mens hendes hoved faldt bagover og blidt lagde sig mod væggen.
Der var ingen tvivl om at hun nødt det, hvilket han nok kunne gætte når der gik et svagt stød igennem hendes krop, for at vise at han ramte det rigtige punkt perfekt, og dette sendte rystelser hele vejen ned i hendes underliv.

Han nussede hende på røven hendes dejlige bløde røv som var glat og blød mens han slikkede hendes underliv som var temmelig godt for han kunne godt lide at slikke en kvindes underliv på en eller anden mærkelig måde men det var vel bare fordi han godt kunne lide at se en kvinde der nød når han slikkede hende til hun var temmelig meget våd mellem bene og han rejste sig op og kyssede hende på munden og fandt sit lem frem og kiggede på hende "er det så din tur til at gør mig klar"sagde han på en meget fræk måde.
Han stod og ventede men nussede hende stadig mellem bene så hun stadig ville være våd efter hun havde gjort ham klar.