Alene og er vendt tilbage.

Dag:irl
Tid:20.00
Sted:havnen
vejr:koldt.
omgivelser: både.

Stephanie sad nede ved broen og kiggede ned i vandet hun var ikke ny i området hun var jo født og opvokset med alle de underlige ting der skete her.
Hun kiggede ned i vandet som om at det var noget speacelt.

Nora gik langs kajen og smilede.
Hun opførte sig måske en smule barnligt
ved at balancere på kanten men det skulle
der i følge hende også være plads til.
Hun opdagede ikke pigen længere fremme
men gik i tanker og lukkede andres ude for en stund.

Hun havde heller ikke lagvt mærke til nogen ved hende, og blev så bare siddende i sin egen ensomhed.

Hun smilede og rødmede
svagt over noget i hendes tanker.
Hun så på og opdagede den anden.
Hun fortsatte sin balancegang over
mod hende og smilede stadig

hun vendte hoved da en var kommet tæt nok på hende 5 meter og så så bare undrende på hende og smilte så svagt.

"Hej"
hilste hun smilende
og stoppede med at gå.
Hun betragtede pigen med
et lettere nysgerrigt smil.

Hun vinkede svagt men sagde intet.

"Noget galt?"
spurgte hun stille
da hun synes at hun virkede lidt bedrøvet...

"Endlig ikke" svarede hun og kiggede så ned i vandet igen.

Hun nikkede
"Nora Tiannuan"
præsenterede hun sgi selv
og satte sig ned med benene ud over kanten.

"Stephanie" sagde hun og skævede med et lille smil til hende.

Hun holdt sin mund men tænkte
for sig selv:
*Det er hun godt nok ikke særligt god
til!*
Hun var selv skuspiller
og gennemskuede let en løgn.

//Lavede det om til et lille smil//

Hun slikkede sig over sine tænder og kiggede så på pigen ved sin side.

//Nåede jeg ikke at se^^ istedet står der så: Hun dinglede lidt med benene og så ned i vandt//

"Er du ny her?"
spurgte hun og så over på hende.
Hun var selv rimlig ny, men havde
efterhånden lært at finde
rundt i området.

Hun rystede på hoved, "Nej, jeg er født og opvokset her"

Hun nikkede lidt og tav.
Hun tænkte på hvordan det mon var at kunne
huske det stad man var opvokset
og huske sine forældre,
kende sin familie...

//Undskyld tide><//

Hun kiggede nu ikke på vandet men ud i mærket der var så stille og fredfuldt ude i mørket.

Hun sukkede svagt
og vendte sit blik mod himmlen.

"Fantastisk ikke også" sagde hun pluseligt.

"Hvilket?" spurgte hun
og så overrasket på
hende som om hun havde glemt at hun var der

"Himlen" svarede hun kort og bestemt.

"Jo" svarede hun nikkende.
Hun smilede ved tanken
om at føle vinden under
sine vinger,
og mærke hår blive blæst tilbage.
Hun savnede egentlig at flyve lidt...
Det var det bedste hun vidste ved at være engle,
at få lov at sprede vingerne ud,
og bare flyve afsted...

Hun rystede på hoved af alt der skete lige nu.
Hun rejste sig og begyndte at gå.

"Hvor skal du hen?"
spurgte hun forsigtigt.
Hun gad ikke blive siddende alene
men havde heller ikke lyst til at rejse sig...

"Væk" sagde hun imens hun nu var nået et stykke fra hende.