en helt uglemmelig tur - willy.

Tid- 14.30
Sted- gå gaden i Deepshell
Omgivelser- de mange mennesker.
Vejr- overskyet



Det var en kold og bæstfuld dag, solen var blevet overtaget af skyerne, og alle folk troede det ville begynde at regne, selvom det små regnede, folk på bænkende sad med paraplyerne og hyggede sig mens andre løb gennem gaderne, fordi de frøs.
Thunter sad på en bæænk og små sov med solbrillerne på, hun havde små sovet i en times tid nu og det var først lige begyndt at små regne nu, hun vågnede og kiggede rundt, da hun intet havde i mod vand.

Willy kunne tydeligt mærke de sørgelige, regndråber der så forsigtigt slikkede hans kind.
"Hvor ulykkelig dagen nu skulle blive, vil solens varmsindighed altid skinne igennem til sidst.. Så sandt, så sandt..." Han rystede forsigtig håret for de få dråber der satte sig fast.
"Kære moder.. Møder jeg et væsen så blidt som jordens græs idag?" Han så op og lod regnen vaske hans hud.

Samilla rejste sig fra bænken og gik hen under et halvtag, og gik ind i en butik for at få varmen " kan man prøve en jakke" spurgte hun en butiks dame, som kom farende med en hel del jakker, dog bar hun ikke til leder og skind. Den blonde pige fandt en varm stofjakke og købte den.

Willy sukkede dybt og gik indenfor en tøjbutik der sjovt nok stadig havde åbent, selv uden særlig mange kunder.
"Nå da.. Jeg er ikke den eneste sjæl i dette forehavende?" Han så med et enkelt men dog fast blik, på pigen der lige havde købt sig en ny jakke.
"Godaften yndige individ" Han kunne ikke gøre for det, sådan havde han altid snakket; ihvertfald så langt tilbage han kunne huske.

Hun smilede venligt til ham " hej med dig " sagde hun med et smil på sine læber " kender jeg dig eller hvad?" spurgte hun den søde fyr der dog ikke snakkede som de andre nu tildages gjorde.

Hun kiggede lidt til højre og venstre og lagde mærke til at han var anderledes end andre.

"Så sandelig ikke, jeg erindrer ikke at have skuet dem før, ungmø" Han trådte indenfor med et genert smil og fandt en jakke, dog i for lille størrelse, frem og lod blikket glide hen på pigen igen.
"Hvad laver de her en så grå formiddag?" Han smilte let til pigen og fandt en for stor jakke frem.

Hun kiggede på ham "Dagen startede med en smule sol, og jeg faldte i søvn, og vågnede først da det begyndte at se sådan her ud" forklarede hun ham " hvad laver du da ellers selv her, hvad er dit navn egentlig?" spurgte hun nysgerit. Mens hun så han fandt en for stor jakke.

"Åhh.. Hvor dejligt når man en lur kan tage, ikke sandt?.." Han smilte og ledte efter en ande, den her gang grøn.
"Jeg leder efter den udvalgte.. Min udvalgte.." han tog den grønne jakke på, og uden at tænke nærmere på det gjorde han sin krop tyndere så den passede perfekt med den skriggrønne jakke.
"Mit navn er Willy Virtus.. Til deres tjeneste yndige ungmø" Han smilte let til pigen og tog den af.

" Hun kiggede på ham " jov det er dejligt at kan slappe af" sagde hun og smilede let til ham, dog kiggede hun på ham " denne jakke passer til dig" sagde hun og kiggede på ham med et smil " Willy sikke et pænt navn, mit er Thunter Jackson" sagde hun med et lille smil på munden.

Ham smilte let og blidt da hun viste ham en anden jakke.
"Mange tak monsiur Thunter.. Et elskeligt navn må jeg sige" Han tog jakken på og smilte igen genert til hende.
"Navnet er lige så smukt som selve individet der bærer dets pragt" Han nikkede let og tog jakken af.
"Jeg vil gerne eje denne elegante jakke, udvalgt af denne kønne, unge kvinde" Han gav jakken til kassedamen og smilte let og så blidt som den reneste kanin.

Hun kiggede på ham alle de kønne ord han sagde fik selve hendes hjerte til at rødme, hun gik helt hen imod ham og smilede venligt " vær venlig at fortæl noget om dig selv Willy" sagde hun og smillede da kasse damen havde tykket prisen,

Willy rødmer let og træder et trin tilbage.
"Erhm.. Jeg er 20 år.. og emhh.." Bliver nervøs og aner ik hvad han skal sige eller gøre.

Hun smilede let
" du behøver ikke være genert for mig " sagde hun med et smil på munde, da hun kunne se at han var genert.

"J..Jeg er ikke genert.. Ik.. Ik.. Genert" Han træder stadig lidt tilbage og finder jakken frem foran hende.
"Den er virkelig pæn, mange tak!" Han skynder sig at skifte emne.

un smilede venligt " ja den er virkelig pæn" sagde hun med et lille smil på mundvigen.
" når du er da meget sød" sagde hun til ham.

Willy smiler nervøst og takker.
"Ta.. Tak.. I lige måde.. Ungmø..." Han finder en hat frem og prøver at undvige hendes blik"

Samilla vidste ikke om han var genert eller bange for hende så hun smilede bare til ham og ventede bare på at han ville sige lidt.

Willy rømmede sig lidt og så nervøst på hende, med en smule røde kinder.
"Hvor.. Gammel er du?" Han fumlede med at samle en jakke op, så den røg på gulvet.

Thunter smilede let " Jeg er 19år, hvad er du ?" Spurgte hun med et smil på mindvigen.

Willy rødmer lidt mere og ser nervøst og genert væk.
"20.. Jeg er.. 20 år..." Han fumler lidt og samler den tabte jakke op.

" 20 det er en rund alder" sagde hun og kiggede på ham
" har du lyst til at lave noget?" spurgte hun m ed smil.

Willy rødmer helt og taber igen jakken af ren nervøsitet.
"Ehh.. Emm... Tjoo... Hva.. Hvad kunne.. Det væ.. Være?" Stammer en smule og er genert.

Hun kiggede på ham " Vi kunne tage ud og lave noget" sagde hun og begyndte at rødme en smule..

Willy betaler hurtigt for jakken og træder imod døren, inden han vender hovedet for at se på Thunter.
"Du.. Du kender sikkert ga.. Gaden bedre end jeg.." Rødmer og fumler med fingrende.