Jeg er helt færdig..(David)

Dag+Dato: Irl.
Tid: 23:15
Vejr: stjerneklart, varmt
Omgivelser: Paller med fisk der skal lastes, både osv.

Det kunne godt være vejret havde været med ham, men alt andet var da helt fucked. Embry skyndte sig om et hjørne og så sig lidt om efter et gemmested. Hans hjerte hamrede i brystet på ham, og hans øjne var store, opspilede, og lilla. Han havde været på jagt da der pludselig havde stået en dusørjæger, med kniven for hans strube. Han havde fået snakket dusørjægeren lidt til fornuft (brugt sin hypnose evner) og på den måde stukket af, men dusørjægeren havde jagtet ham hele vejen ned til havnen, og han kunne snart ikke mere. Han fik øje på en båd der var blevet vendt om, den var lille, nok nærmere en jolle end en båd. Han skyndte sig over og gled ned under den, og trak vejret forpustet. Han lyttede efter skridt, mens han lå helt stille. Hvad han ikke vidste var at dusørjægeren allerede havde tabt sporet.

David stod for an sin dør, med panden lænet mod døren og et lille smil på læben. han var godt udmattet, da han nu havde øhmkring 7 hunde at holde øje med. han elskede hund havde fået sine hvalpe for ca. 4 uger siden og derfor fik han ikke meget tid alene til gå ture eller til gå ture med hunden for den sags skyld. han drejede nøglen om og lagde døren ned i lommen. han vendte sig stille om og så rundt på havnen. lige nu var han bloit glad for at hunde de også skulle sove så han kunne få noget fred. David gik rolig langs kagen og så ned i det mørke klugende vand. hans skridt gav genlyd i den mærke aften og det fik et bredere smil frem på hans læber. han elskede virkelig den lyd der kom fra hans sko når han gik der. han gik længere ned af havnen og var ikke så langt fra en lille båd..jolle agtig. han så lidt mod jollen og stoppede stille op.

Embry lå stille, helt stille og hans vejrtrækning faldt gradvist til ro. Han kunne ikke høre dusørjægerens løbende skridt, og han kunne ikke høre ham råbe efter ham længere. Embry skar en grimasse af arrigskab, hvad bildte den åndssvage dusørjæger sig egentlig ind?! Han var ikke nogen kødhat, eller jordbærhjelm, eller noget som helst andet! Han overvejede om han skulle gå ud fra under jollen og finde dusørjægeren, og fucke ham helt op. Hans tanker levede lidt på vrede, for han havde jo haft en grund til at løbe fra dusørjægeren. Hans tanker stoppede brat da han hørte skridt, afslappede skridt, og var det?... et dyr?
Embry løftede hovedet lidt fra betonen under ham. Skridtene kom tættere på, og Embry vidste ikke rigtig om han skulle vente med at komme ud til efter de var gået forbi. Sulten rev i ham, og det eneste der afholdte ham fra at komme ud fra under jollen.. eller egentlig ikke? Han skubbede jollen lidt op med sine lange ben og fik sig smyget ud fra den, og kom langsomt på benene. Han vendte hurtigt blikket mod de fremmede skridt for at sikre sig hvem det var der kom gående. Han fik øje på en lav fyr, eller lidt lavere end ham som kom gående med sin hund.

David så lidt ned på Bailey og smilte stille. han tog en lille tennis boldt op af lommen og kastede den lidt op i luften nogle gange. han så ud over vandet imens han kastede boldet op i luften. han stremmede så grabet om bolden, da han havde grabet den igen og kastede den så hårdt han kunne ud i vandet. hunden reagerede med det samme, med ast hoppe ud i vandet med et plask og den svømmede ud efter bolden. han grinte lidt, da han virkelig havde savnet at se den dumme opførsel fra sin hund. han vendte så hurtigt blikket mod jollen da han fik færden af en anden. han så en dreng der stod og kiggede på ham og smilte forsigtigt til ham. han brugte sine evner til at finde ud af hvad drengen hed, som åbenbart hed Embry, og vendte derefter blikket ud mod vandet. han havde det som om han stadig kunne se drengens røde hår, ligesom hvis man lige havde så ind i noget lys og det kom nogle pletter efter.

Embry stod og så lidt på den fremmede der åbenbart også var dæmon. Han greb sine cigaretter i sin lomme, han måtte finde på noget for at holde sine tanker lidt fra at finde mad indtil videre. Han tog en i munden og tændte den lidt efter. Han så lidt efter hunden der strøg ud i vandet efter en bold, og smilede svagt. Han vendte blikket tilbage til den fremmede dæmon, og inhalerede røgen fra cigaretten. Han gik lidt hen af kajen, og stoppede et par skridt fra den anden dæmon. Han så kort ud over vandet med sine ametyst lilla øjne, og lagde hovedet på skrå "det er godt den kan svømme" sagde han stille, og nikkede ud mod hunden.

David fulgte Embry med blikket og smilte forsigtigt for at virke lidt venligt. han så så ud på hunden og nikkede stille "ja det er meget godt...dedt gør den en del sjovere" sagde han og smilte venligt til den fremmede. han så ud på sin hund og stod sådan i lidt tid, hvorefter han vendte blikket tilbage på dæmonen og studerede ham lidt med et opmærksomt blik "hvorfor...gemte du dig egentlig hene ved jollen?" spurgte han så og så hen mod jollen. han undrede sig lidt over hvordan han lige pludselig bae kunne dukke op ved en jolle han havde set på før.

Embry så på den fremmede dæmon, og grinede stille "ja.." sagde han og så ud over vandet og pustede røgen ud af næsen. Han så lidt ned i jorden og lyttede til den fremmedes spørgsmål "dusørjæger.." mumlede han bare, og håbede den anden forstod, det var jo lidt pinligt. Han så lidt over på den anden og bed sig i læben, så rakte han hånden frem "Jeg heder Embry.. hvad hedder du?" spurgte han, for han kunne vel ligeså godt hilse på den anden fyr der nu stod på kajen, og han kunne ligeså godt få sat et navn på ansigtet. Han tog det sidste sug, og skodede smøgen under sin sko.

David lyttede til hans latter og smilte lidt af det. han lagde hovedet svagt på skrå og så hen mod jollen. ordet dusøgrjæger gjorde ham lidt nysgerrig på hvad det nu kunne være han snakkede om. han havde forstået det sikkert var noget med at dusøgerjægeren jagtede ham, men hvorfor havde Davud nu lyst til at vide. han så på Embry og nikkede som om han allerede vidste hans navn, men tog så hurtigt hans hånd og bukkede kort som på et teater "David" sagde han høfligt og så på ham med et venligt smil. han fulgte hans smøg lidt med blikket og tænkte lidt over hvad der egentlig var sjovt ved at ryge. han kunne ikke se det fede idé, da det for hma bare virkede som en livs forkorter ved mennesker og som et spil af penge for dæmoner.

Embry blev overrasket over Davids alvidenhed, men smilede bare lidt af det "David?... pænt navn" sagde han oprigtigt, og smilede da David bukkede for han syntedes at der var kommet mange grimme navne i løbet af det enogtyvende århundrede, men David var da et navn man kunne forholde sig til, det mindede ham lidt om England. Han skyndte sig at slippe Davids hånd da han opdagede at han bare havde stået og stirret med hans hånd i sin "øhm.. hyggeligt at møde dig" sagde han sp og smilede venligt. Han så lidt ud på hunden "hvad hedder den?" spurgte han og nikkede ud mod den. Han kunne ikke lige bestemme dens race i hovedet, men den virkede ikke så gammel. Han kunne godt lide duften af vand, og lyden fra de små bølger der slog ind mod havnekanten, det gjorde en rolig.

David så lidt overrasket op på ham og lagde hovedet spørgende på skrå. en svag rød farve vidste sig på hans kinder, da han ikke rigtig var van til at få sådan en kompliment "pænt...mit navn...virkelig?" spurgte han og ville egentlig bare være sikker på at Embry faktisk mente det. mange sgade det jo enten for at drille elleer bare for at være høflig. David så lidt ned på sin hånd, da han mærkede han slap den efter noget tid og han kunne ikk erigtig lade være med at smile lidt af det, da han syntes det var lidt sjovt "også hyggeligt at møde dig" sagde han og så op på Embry igen. han vendte så blikket ud mod vandet og kunne se Bailey var på vej tilbage mod kajen "Bailey...hun er næsten lige fået hvalpe" sagde han og så på Embry igen. han smilte lidt bredere, da han virkelig godt kunne lide Embry's røde hår.

Embry så på David og nikkede "ja? syntes du da ikke det?" spurgte han og så lidt på den forundrede dæmon ved siden af sig og smilede stille. Han kunne allerede lide ham, der lå noget rart, og venligt over den anden dæmon, noget...varmt. Han så lidt ud mod hunden han kaldte Bailey, og smilede stille "aj hvor hyggeligt, så har du da nok at se til" sagde han og grinede lidt, han kunne lige forestille sig det. Han kunne stadig fornemme Davids håndtryg, og så ud over den mørke havn "så går jeg ud fra du bor i nærheden?" sagde han lidt tøvende, for nogen hundeejere gik flere kilometer lange ture med deres dyr! Vor herre bevares.. Men sådan var der jo nogen der havde det. Han var ofte meget åbenmundet, spurgte ind til folk , og nogen gange gik han for vidt, men han havde svært ved at føle grænsen til privatliv.

David så på Embry og træk på skuldrende "jo jeg kan godt lide mit navn..jeg er bare ikke van til sådan en kompliment..." svarede han og smilte skævt. han kunne egentlig godt lide Embry. han virkede som en dæmon der havde styr over tingene og var en rolig og selvskablig type. David var sikker på han nok havde mange venner "tja det er rimelig hårdt...for nærmest kun tid til mig selv når de sover" sagde han med et lille grin og træk kort på skuldrende. han håbede han hurtigt vil komme af med hvalpene, da han syntes det var for hårdt at havde så mange, så hellere bare nøjes med Bailey. David stirrede lidt på dæmonens røde hår og lyttede til hvad det var han sagde "ja det gør jeg...jeg bor over i det store hus" sagde han, imens han pegede hen på et stort hus, som nærmest ligenede at kunstværk med alle de vinkler, rundinger og former.

Embry havde alt andet end styr på sit liv, men han tog det ikke så tungt det forbød han sig selv at gøre da det kunne gøre ham frygtelig deprimeret. Oftest virkede det som om han var høj på et eller andet, men han var som regel ikke høj på andet end nikotin, eller blod. Embry var ikke den Embry han kunne være, der var flere lag, og det tog tid før man kom ind til den varme og ægte Embry. Dog havde han nemt ved at få venner, de var ikke svære at opdrive. "Nå...men så er jeg glad for at jeg gav dig det" sagde han så og smilede varmt til David. Han smilede lidt af det David sagde og så ud på hunden "kunne jeg godt forestille mig..de piver jo også meget!" sagde han og så tilbage på David. Han lagde hænderne i sine lommer og lukkede kort sine øjne mens han tog en dyb indånding. Han åbnede dem igen, og så hen på Davids hus "nice!" sagde han og smilede skævt "det er sådan...kreativt!" mumlede han, og lagde hovedet på skrå og betragtede huset.

David så jo blot Embry's facade nu, da ahna ikke havde så meget lyst til at brryge sin evne yderligere. hvertfald ikke lige nu, men hvis der kom noget han måtte vide noget om, så ville han jo nok komme til at bruge den--bare kort. han så ud på hunden og smilte lidt af det han sagde "det er jeg faktisk også...tak" sagde han og så på hende med et skævt smil. han betragtede Embry's varme smil lidt og kunne virkelig godt lide hans smil. et lille grin undslap ham og han nikkede ivrigt til det han sagde "nemlig...de pier utrolig meget og det kan være en stor belastning" sagde han med et lille smil og kløerde sig let i nakken. han så lidt på sin hund, der nu var kommet op og lå nu bare og gumlede på tennis bolden "tak..jeg har selv.. været med til at finde på hvordan det skal se ud" sagde hsn med et lille smil. han så hen på huset og lagde hovedet på skrå "det er også pænt indenfor.." sagde han ret fraværende.

//jeg tror jeg klogger nu Oo..mine øjne er ved at lukke i hele tiden, vi ses imorgen ^^//

Embry smilede lidt til dæmonen ved sin side, køn fyr, mindre end ham hvilket var en smule overraskende, da det ikke hændte så tit "det er godt.." sagde han og så ud over vandet, og hørte Davids latter og kunne ikke lade være med at grine lidt med "nej de er nok lige i det stadie hvor det er allerværst" sagde han, og så på Beiley og smilede lidt. "Interessant.. er du så arkitekt eller sådan noget?" spurgte Embry interesseret, folks jobsituation sagde meget om dem som person, men han kunne ikke rigtig se David som arkitekt det var et alt for seriøst arbejde der ville tage livet af den lille dæmon. Embrys tanker gik ofte af fuldstændigt vanvittige stier, men han var nok heller ikke helt psykisk rask, der var engang en der havde nævnt noget om personlighedsspaltning, men det var da ikke fordi han gik rundt og kaldte sig Kong gulerod det ene øjeblik og Embry det andet? Han så lidt på huset, og derefter på David "Må jeg se det?" spurgte han roligt, folks normer når man spurgte til andres privatliv kendte han ikke til.

David betragtede dæmonens smil og syntes egentlig det var et meget charmerende smil. han nikkede kort til det han sagde og lyttede til han grinte lidt med. han kunne egentlig godt se sig selv som venner med den fremmede dæmon, for en til videre var der da god kemi mellem dem. David så på Embry og lyttede til hvaad han sagde, imens han nikkede stille "tror du har ret i det...jeg håber det hvertfald..bare de ikke blive værre for så skal jeg altså bare af med dem med det samme" sagd han med et lille grin. ikke fordi han ville slå dem ihjel eller efter lade dem eller noget.. han ville bare gerne af med dem, da det var en alt for stor mundfuld for ham at skulle passe på så mange. han så på bailey, da ahun kom hen til dem og lagde bolden til David imens hun logrede på halen. David tog bolden og kastede den langt ud i vandet igen, imens han lyttede til hvad Embry sagde. han kom til at fnise af det han sagde for David var langt fra akitekt "nej er du gal.. jeg har bare sidder og ramset mine tænker op for en akitekt som så har lavet det ud for det...jeg er skuespiller" sagde han muntert og så på jham med et glad smil. han havde altid ønsket sig at være skuespiller så akitekt havde han ikke skænket en eneste tanke. han så mod sit hus og tænkte lidt over hans spørgsmål "tjo...hvis du kan klare at høre på 6 små pivene hvalpe, så må du da meget gerne" sagde David helt uden at tænke på at han faktisk ikke rigtigt kendte personen ved sin side og det måske kunne være farligt eller noget.

Embry så på Beiley og derefter på David "det går nok bedre når de er blevet lidt større, men istedet for at larme har de det ofte med at splitte ting ad når de er blevet store nok til at komme omkring selv.. men ja det er nok bedst at komme af med når de er blevet den rette alder" sagde han og overvejede om han skulle tage en smøg mere, men lod være. Han så efter bolden, og hunden der skyndte sig efter og smilede svagt, det var utroligt så lidt der skulle til for at gøre en hund glad. Han smilede og så på David "tænkte jeg nok, du ville også være blevet kvalt i sådan et kontor.. skuespiller passer bedre til dig" medgav han og trippede lidt. Han var ikke alt for god til at stå stille i længere tid af gangen. Han betragtede den anden dæmons glade smil, og følte det smitte af på sig. Han grinede lidt, og nikkede "jo jeg er ikke så let at skræmme, det kan ovenikøbet være at jeg kan få dem til at falde til ro" sagde han med et skuldertræk. Han havde ikke prøvet at hypnotisere dyr, men en gang skulle vel være den første.

David lyttede til Embry's stemme, som han faktisk syntes lød utrolig rar og blød, imens han så ned i jorden og sparkede lidt til den. han lagde så mærke til han måske ikke rigtig havde hørt efter hvad Embry faktisk sagde med ord, men mere på hvordan hans stemme lød. han så på Embry og prøvede at huske hvad han havde sagt "de splitter ikke huset ad endnu..og jeg kommer nok af med dem hurtigt når de altså blive gamle nok..jeg ved dyre intanatet sikkert ville blive glade for dem" sagde han i håb om at det passede til hvad Embry havde sagt, men han var nu ikke helt sikker, da der var noget han simpelthent ikke lige kunn efå til at hænge sammen. han så så lidt ud efter sin hund og håbede nu at den skyndte sig tilbage igen, men vente så blikket med Embry og smilte glad til ham "synes du virkelig det passer til mig? de fletse siger jeg mest ligner en musikker eller en eller anden sindsforvirret radom fyr der burde være på en gale anstalt" sagde han med et lille grin og smilte stort. han havde tit for det sidste af vide, da de fleste ikke kunne tag hans øjne og mange syntes hans fraværende opførsel kunne være utrolig frustererende. han så kort ud mod hunden, hvorefter han så tlibage på huset "hvordan vil du kunne få dem til at falde til ro?..jeg har prøvet alt jeg overhovede kunne" sagde han og lagde hovedet svagt på skrå.

//min krea er bare mega god lige nu Oo//

Embry så ud på havet indtil David pludselig svarede ham, han så kort lidt forvirret ud fordi han havde stået og stenet, men opfangede godt hvad David sagde, og nikkede "ja hvalpe er populære.." sagde han og undlod at tænke på de skæbner der nogen gange ventede dem, skilsmisse, vanrøgt.. Han rystede kort på hovedet, og smilede "Musiker kunne du også godt være, men sindsforvirret er du ikke.." sagde han og grinede lidt, det var nok mere ham selv. Embry havde været indlagt på mange sindssygeanstalter/hospitaler gennem årene, hver sted samme dom, og samme forvirring om hvordan de skulle tackle hans problemer. Han stønnede næsten opgivende med tanken på de mange psykologer og psykiatere han havde været hos, ingen af dem havde været særlig gode. "Nej sindsforvirret er du bestemt ikke" mumlede han, mest som en tilføjelse til det andet. Sidst Embry havde været indlagt var han stukket af, for han gad ikke mere, orkede ikke de samme spørgsmål igen. Han smilede skævt og trak på skuldrende "min lille hemmelighed" sagde han drillende, og så ud mod Bailey. Han havde ikke travlt, der var intet han skulle nå. Musikbranchen var lidt sløv i øjeblikket så han havde ikke meget arbejde og det passede han egentlig fint.

//Det er jo godt :DD//

David så lidt på Embry og kunne se han vidst også havde stået og stenet lidt, så de stod vel lige lige nu. det var ikke fordi David syntea Embry var uinteressandt at snakke med at han havde været fraværende, men det lå bare til David's natur nu. det havde det ikke altid gjort. det havde været efter ulykken med familien og alt det andet der var hent ham havde ikke ligefrem gjort det bedre "tja...populære nok" sagde han og så lidt ud efter Bailey med et utålmodigt smil. han så hurtigt på Embry igen, da han hørte hvad han sagde og rint elidt "lidt sindforvirret er man vel altid...jeg kan spille på guitar men musik interessere mig ikke så meget så musikker mig nej... men sindsforvirret kan man jo altid være...men jeg tror nu ikke jeg høre til på et gale anstalt.." sagde han med et lille grin og syntes nu selv han kunne være en smule forstyrret i hovedet, men det var nok mest på grund af han var blevet misbrugt og det´gav ham de der små angst anfald, men det var jo ikke noget stort. han blev nu glad for at embry ikke synes han var sindsforvirret. han nikkede kort som en slags tak. han lagde hovedet på skrå og smilte skævt. der havde Embry lige sagt det forkert.. hans lille hemmelighed. det gjorde David så utrolig nysgerrig og han kunne simpelt hent ikke lade være med at bruge sin evne lidt igen. han lod dog kun sig selv finde ud af hvad han arbejdede med og hans evne. "må jeg så gætte på hvordan du kan gøre det?" spurgte han så med et skævt smil.

//meget ja XD men det er lidt nederen jeg kun kan bruge den ene hånd fordi en dum bi lige syntes det kunne være sjovt at stikke mig i håndfladen --'//

Embry havde ikke glemt sin sult, så det blev nok en kort visit hos David, for smagen af blod var virkelig tiltrækkende lige på det tidspunkt. Han rømmede sig og smilede og nikkede, det var kun godt hvis de kunne blive solgt hurtigt for så blev det ikke så frustrerende ikke at kunne sælge de sidste. "Du ville da være en af de roligste på en af anstalterne så.." mumlede han, og overvejede igen seriøst at tage en smøg for at dæmpe sin sult en smule. Embry fandt sin cigaretpakke frem igen og fandt en cigaret frem. Han lagde pakken tilbage i sin lomme. Han kunne godt lide at gå i løse bukser, det var nemmere at bevæge sig i og skjulte hans meget tynde figur. Han fik tændt cigaretten og pustede den hvide røg ud i den mørke luft. "Ja du kan da godt give det et forsøg" sagde han og så på David og smilte. Det var ikke mange der gættede hans arbejde, eller evne. Mange troede han havde noget med ild på grund af hans hår, og de fleste kunne ikke forestille sig Embry med noget job overhovedet, men han havde da skrevet nogen sange der var blevet interessante nok for publikum. Han var faktisk en gåde for mange, underlig, feminin af udseende specielt hans ansigt, og så røg han som en skorsten og havde ingen forstand på folks normer.

//nooo hvor nederen, men så tænk på at bien døde efter at have stukket dig D:.. medmindre altså det var en hveps x3//

David så på Embry og lyttede til hvad han sagde. han grinte lidt og træk kort på skuldrende "nu kender du mig jo heller ikke og ved jo derfor ikke hvad der kunne være en grundt til jeg skulle på sådan en anstalt vel" sagde han grinende og med en drillende undertone. han ville jo ikke havde at Embry skulle til at spørge ind til det, så han prøvede at få det til at lide som om han ikke mente det og det bare var useriøst sagt. da han ikk eville til at skulle svare på en helt masse. han fulgte lidt Embry's bevægelser og tænkte lidt over hvorfor en røg. det kan godt være det ikke forkertede en dæmons liv, men det var jo bare spil af penge. David ville nok bruge sine penge på noget andet en smøger. det gjorde han jo så også. han betragtede røgen lidt. Bailey kom op på havnen igen, men da David blot ignorede hende, begyndte hun at løbe rundt på hele havnen som en eller anden radom hund som ikke havde nok at lave i sit liv og derfor bare kunne te sig som en galning. David grinte lidt af Embry og nikkede stille "okay gætte...jo altså..kunne det være sådan noget med et du hyptoniserede dem" sagde han drillende og meget useriøst. han ville ikke havde Embry skulle til at spørge ind til hans evne, så han fik det så godt han nu kunne til at lyde som om det bare var for sjov. han vidste nelig for tidligere erfarring at folk kunne blive utrolig sure hvis de vidste at en eller anden fremmede kunne finde ud af alt om ingen, unden man selv ville lægge mærke til noget. David ville jo også kunne find eud af ting personen ikke selv ´kunne huske, som soin fødsel. det var dog ikke lige det David helst ville se, da det var et meget klamt syn efter hans mening. men han kunne jo finde ud af private ting folk ikke ville havde andre vidste.


//ja måske...men nu var det lige sådan at jeg var fuld da jeg blev stukket er jeg ret sikker på, så jeg kunne ikke mærke da jeg blev stukket, jeg vågnede bare op med et mega svigende bi/hvepse stik på min håndflade lørdag morgen XD og nettet er tilbage!!!!!!//

Embry lagde hovedet på skrå, og så på David og kneb øjnene sammen, og lod en doven røgsky glide ud af sin mund "det ved jeg ikke nej... men tro mig du vil ikke indlægges" mumlede han bare og askede ned på gruset under sig. Han ville ikke spørge så meget, og ville også hellere snakke om noget andet, tanken om anstalten gjorde ham dårlig tilpas. Embry fulgte Bailey med øjnene og kunne ikke lade være med at grine lidt af den, den løb bare rundt, og... ja teede sig? Han så på David igen og kløede sig på kinden, mens han lyttede til hans useriøse tonefald. Han blev meget overrasket, David ramte plet i første forsøg? "Er du tankelæser eller sådan noget?" spurgte han overrasket og lagde hovedet på skrå, og tog endnu et sug af cigaretten, mens han lyttede interesseret til David. Enten det med at han var tankelæser, eller også var han bare pissegod til at gætte folks evner. Han så lidt efter Bailey, og rakte så ud og tog David i ærmet og begyndte at gå mod det hus han havde udpeget som sit. Han regnede med at Bailey fulgte med. Han skodede cigaretten under sin sko, og vendte tilbage til David "Så altså.. du er skuespiller og musiker og måske tankelæser, er der andet jeg bør vide?" spurgte han og smilede lidt.

//Hahaha arme dig, og din hånd, men nogengange er fuldskab noget værre noget xD Yay internet!!!//

David så på røg skyen og lyttede til det han sagde "har jeg skam heller ikke lyst til..." sagde han bestemt og så lidt ud over havdet igen. han havde på ingen måde lyst til at komme på en sådan anstalt. han ville jo slet ikke kunne klare at være sammen med alle de forskellige mennesker der var så forstyrret i hovedet. han så lidt efter Bailey og lagde hovedet svagt på skrå, men vente s å hurtigt blikket på Embry og lyttede til hvad han sagde "nej..ikke tankelæser" sagde han med et skævt smil og grinte lidt. han gik hurtigt m ed, da han mærkede EMbry træk i hans ærme og lyttede til hvad Embry sagde "en af dem er rigtig. jeg er skuespillert...men ikke musikker eller tankelæser..men jeg kender en der er tankelæser...men jeg kan så regne ud du må være sådan en hyptonør?" spurgte han for at komme lidt væk fra sig selv, da han helst ikke ville til at sige hvad sin evne var og han var sikker på at han heller ikke kunne lyve, så hvis Embry spurgte ville han bare fortælle sandheden og det kunne jo mulighvis gå glat. han så lidt tilbage for at være sikker på Bailey fulgte med og det gjorde hun som dne artige hun nu engang var.

//jaaaa --' ja det er det men det er nu meget sjovt XD weeeh net//

Embry så på David og smilte lidt, han ville ikke svare, for der var ingen grund til at snakke om sindssyge lige nu. Embry gik videre, hvis folk ikke fulgte med trak han dem bare med, men bære dem kunne han nok ikke. Han overvejede hvad David så kunne være, han måtte vel bare være herregod til at gætte andres evner så.. Han sukkede dramatisk, og så på ham "lidt musiker kunne du da godt være.." sagde han stille, og slap stille Davids ærme for han gik jo med. Han rystede på hovedet "Nej jeg er ikke hypnotisør.. jeg skriver sange" sagde han, mens det sidste sagde han lidt utydeligt for nogen gange gik folk helt amok og så skulle han remse alt op han nogensinde havde lavet, og det var altså ikke så lidt! Han tog et indhalerede endnu et sug fra sin cigaret, og tænkte lidt på sine lilla øjne. Lilla gik ikke godt til rødorange syntedes han, og så sig lidt om, inden hans blik automatisk vendte tilbage til David. "At se på dit hus, siger mig at du har gjort det meget godt som skuespiller.. nu er jeg da helt ked af at jeg ikke ser film." sagde han og betragtede det kreative hus som de nærmede sig.