Regnen daler//Sariel.

Dato: 19 Oktober 2010.
Tid: 21:12
Sted: Werclare by.
Vejr: Overskyet, trækker op til regn.
Omgivelser: Ting der nu findes i en by, selvom mange mennesker og væsner søger ly for den snart kommende regn.
Tøj: http://dollsunlimitedomaha.files.wordpress.com/2009/09/punk-dress-1.jpg

Alane gik ned af den halv tomme gade i Werclare by, lejligheds blokken hun boede i lå bag hende og blev delvist mindre og mindre som hun gik dybere ind i byen hun boede i. Det var længe siden hun havde vovet sig ud i byen, hun havde ikke haft brug for det og var nok en smule skræmt men nægtede at vise det. Hendes grønne en smule dyriske øjne gled over byen og hun var vagtsom med ikke at støde ind i folk som flokkedes omkring hende for at komme hjem eller i ly for regnen som snart kom. Selv skyndte hun sig ikke tilbage. Hun elskede regnen.

Sariel gik rundt i byen. Han så underligt på alle de mennesker som løb. Han havde ikke selv overvejet at se op mod himlen og opdage den kommende regn. Han gik med hænderne i lommerne i hans sorte jakke. Jakken havde en høj krave som dækkede hans hals. Han sukkede og fortsatte imod i løbende mennesker. Hvad lavede han egentlig her på dette tidspunkt. Han savnede lidt noget selvskab.

Alane forsatte ned af gaden, hendes øjne gled over hver enkel person som hun kunne nå at se før de hastede videre. Hendes øjne landede på en som ikke hastede, en ung mand. Hun så kort på ham med et interesseret blik, han kunne vist godt lide regnen ellers var han ligeglad eller måske havde han bare ikke opdagede regnen. Hun sukkede kort og lod sit blik flyve op på himmelen, et smil på hendes læber.

Sariel gik stille og roligt med blikket sunket i jorden. Han så sig ikke for, han gik i sin egen verden. Han vidste ikke hvor han skulle hen eller hvorfor, han gik bare. men pludselig rammer han en med sin skuldre og han kiggede hurtigt op. Med et overrasket ansigt og han stopper med det samme. Men i stedet for at sige undskyld fløj ordene bare ud ar munden på ham. "wow" sagde han tavst og stirrede beundrende ind i øjnene på den yndige unge fremmed kvinde.

// altså det er dig han lige er gået ind i xD //

Alane forsatte med at beundre den mærke sammentrukne himmel som snart ville åbne sig og vandet ville løbe ned over hvert eneste væsen og menneske som gik på gaden. Hun fik et chok og var ved at falde da en fremmede stødte ind i hende. Hurtigt fik hun balancen og hendes blik gled hen på den fremmede. Det var fyren hun havde kigget på lige før. En rødmen dækkede hendes kinder da han kom med det Wow og hun så hurtigt ned i jorden uden at ane hvad hun skulle gøre. Kige med et åbnede himmelen sig og regnen begyndte at styrte ned.

Sariel stod bare med en smule åben mund og så på hendes kønne ansigt. han kom lyn hurtigt til sig selv og fik samlet nogle tanker, "eller! jeg .. undskyld .. jeg mener undskyld.." sagde han og smilte skævt. Han sank en klump i halsen, han vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre eller sige. han kløede sig nervøst i nakken, det var vidst en af de første gange hvor han var mundlam foran en pige.

Alane bed sig kort i læben hvilket så ret sødt men også frækt ud, hun så ham i øjnene, hendes kinder stadig ret røde. Hun var genert overfor den fremmede og anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige. "Det er okay" Hun smilede et dejligt og fortryllende smil, men egentlig var det bare hendes normale smil. Stemmen som kom ud af hendes mund var silkeblød og musikalsk.

Sariel snakkede altid sine tanker i stedet for at tænke dem og det var måde godt og ondt, men i dette tilfælde kunne det vidst godt betale sig sin underligt vane. "Din stemme er så.." sagde han tavst, "..blød" sluttede han så sætningen med. "Ehm, jeg.. øh.. Er du sulten?" stammede han, han prøvede at invitere hende ud. En helt fremmede pige, det gik så op for ham da han ikke engang vidste hvad hun hed. "jeg mener.. Hvad hedder du?" spurgte han så endelig og smilte venligt med en anelse røde kinder. Et rigtig rart smil kom på han læber.

Hun smilede stille, et dejligt men dog genert smil. Hendes kinder blev mere røde hvis det var muligt. Kort så hun ham i øjnene men så hurtigt ned. Anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre, hun var ikke vant til så direkte personer som denne fremmede unge mand var. Hendes øjne fløj op og lukkede sig om hans, hendes grønne dyriske øjne "Prøver du at invitere mig ud?" Hun lagde hovedet på skrå med en spørgende mine. Hun så kort op på regnen som nu havde gennemblødt hende, men hun var ligeglad. Hun elskede fornemmelsen af regnen. "Alane" Et kort smil befandt sig på hendes læber før hun spurgte "Hvad med dig fremmede, hvad hedder du?" Hun smilte skævt men venligt til ham.

Sariel smilte usikker, "ja, faktisk" indrømmede han og smilte bred og varmt til hende. han grinte lavt og sank en klump mere, "mit navn er.. Mit navn er Sariel" svarede han hende. Hans ben var plantet i jorden. Det regnede, men han var ligeglad. Han følte sig slået ud af hendes skønhed. "Du er altså virkelig smuk" sagde han tavst og så beundrende hendes kønne ansigt.

Alane så måløst på ham og rødmede vildt meget, hun var aldrig blevet inviteret ud før, anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre "Mener du det?" Hendes stemme var overrasket. Hun smilte stille og venligt til ham, hendes røde kinder var langsomt blevet deres normale farve igen. "Hyggeligt at møde dig Sariel" Hun rakte hånden frem mod ham og så ham i øjnene. Spærrede øjnene op og stirrede på ham, hun var ikke vant til at få så mange komplimenter som hun fik af Sariel. "Mener du virkelig det?" Hun var virkelig målløs over at han kunne være så åben og direkte men også at han syntes hun var smuk, det forbløffede hende virkelig.

Sariel stod og smilte. Det eneste han fokusere på var hende. Han havde næsten ikke opfattet regnen der stod lige ned fra himlen. "Ja, må jeg invitere dig ud?" spurgte han, han ville jo bestemt ikke tvinge hende til noget som helst. En skønhed som hende, en så narturlig skønhed skulle behandles med respekt og ærlighed. Han så på hendes hånd som hun rakte som en almenenlig menneske hilsen. Han tog langsomt hånden frem og trykkede hendes hånd blidt og smilte sødt til hende. "Fornøjelsen er på min side" svarede han hendes så og slap hendes hånd roligt og gemte hånden igen i hans jakkelomme. "Hvis jeg kunne lyve ville jeg gøre det" svarede han hende imens hans øjne var begravet i hendes øjne. Det var faktisk rigtigt det Sariel sagde, han kan ikke lyve, han kunne ikke få sig selv til det på nogen måde og da slet ikke for sådan en køn ung kvinde som Alane.

Alane så på ham og bed sig endnu engang i læben, nogle små mærker kunne ses på hendes læbe da blodet samledes under huden og ville gerne løbe ud men hun havde ikke bidt helt hul, kun næsten. Hun var virkelig genert og anede ikke hvad hun skulle gøre. Hendes øjne spærredes op endnu engang og hun rødmede svagt. "U-Uhmm, okay" Hun havde aldrig været ude med en fyr før. Det ville være første gang og hun anede ikke hvordan det ville gå, ville hun gøre sig selv til grin eller ville det gå godt?. Hendes hud var silkeblød og dejlig varm, hun lagde hurtigt sine hænder i lommen på læder jakken hun bar ud over kjolen. Hun smilte dejligt, han var en rigtig venlig fyr og meget charmerende. Hun rødmede stille og lod sit blik falde ned på sine støvler, "Mange tak" Hendes kinder havde endnu et rødt skør over sig men det fik hende til at se så sød ud.

Han smilte af hendes svar. Han havde nu fået lov til at invitere hende ud. Men hvor? Han vidste godt hvor de forskellige spisesteder var men han havde aldrig været derinde. "Ehm.. kender du et godt sted?" spurgte han så og kløede sig nervøst i nakken. Han smilte venligt til hende. Men en hurtig tanke strejfede ham. "Ellers er jeg god til at lave mad" tilføjede han hurtigt. Men på den anden side, Alane kendte jo slet ikke Sariel så godt så hun kunne jo godt blive utryg med hans invitation til hans lille lejelighed. Dog var han ikke ude på noget, kun at lære den nye pige ad kende.

Alane smilede stille, hun var glad for sin beslutning og fortrød det ikke det mindste, Sariel virkede som en meget sød og interessant person som hun gerne ville lære at kende. Hun strøg noget af sit våde hår ud af hendes øjne og så ham i øjnene, hun betragtede hans smukke og dejlige øjne som lyste af venlighed. "Jeg er ikke typen som spiser ude, jeg foretrækker selv at lave min mad da jeg syntes hjemmelavet mad smager bedre" Hun smilte glad, hun ville hellere end gerne med hjem til Sariel, hun elskede hjemmelavet mad og brød sig ikke så meget om mad udefra. "Det sidste lyder meget tillokkende" Hun stolede på ham, hun stolede på at han ikke ville prøve på noget hun ikke ville, han virkede ikke som sådan en person.

Sariel lod smilet falde en smule da han hørte at hun ikke så så glad for maden udefra. Han regnede lidt med at hun ikke var tryg nok til at ville med hjem til ham. Men, smilet fandt hurtigt sin plads igen da hun faktisk ville med ham hjem og smage hans hjemmelavet mad. "Skønt, Det er en date" svarede han og smilte frisk han tørte sit ansigt for regnen selvom det ikke lige hjalp så meget. Han smilte over hele ansigtet, han havde lige vundet en smuk pige med hjem som allerede stolede på ham mere end han havde forventet. Det var vidst hans dag denne dag.

Alane så på ham og bed sig nervøst i læben da hun så smilet falme en smule på hans andsigt, hun blev meget nervøst og anede ikke om hun havde gjort noget galt. En lettet følese strømmede igennem hende da smilet fandt tilbage på hans læber, en rødmen spredte sig over hendes kinder så hurtigt som ingenting. Hun havde aldrig været på en date før, hun smilte stille og så ham i øjnene "Min første date" Hun smilte stille og bed sig i læben og strøg igen det våde hår ud af hendes øjne "Du fører an" Hun smilte stille og følte sig modig og tog forsigtigt hans hånd i hendes lille bløde.

Sariel lignede en der stod og tænkte. En masse salgs mad og opskrifter røg igennem hans tanke gang, hvilken ret skulle han vælge? "Smukt, lige som dig" svarede han og bed sig i underlæben af spænding. Han tog sin hånd op af lommen, den var dejlig varm. Hånden greb hendes hånd og han trak hende med, "Kom, vi skynder os" sagde han munter og hoppede næsten af sted.

Alane smilede stille og så på Sariel, egentlig var han stadig en fremmede men hun stolede ret hurtigt på ham, det var ikke noget hun normalt gjorde. Men han virkede oprigtig med alt det han sagde. En rødmen spredte sig på hendes kinder og hun så ham i øjnene "Tak" Hendes stemme var meget genert men også glad at hører på. Hun så på deres hænder da de lukkede sig om hinanden, smilte spredte sig en smule mere og hun fulgte glad efter ham da de forsvandt ned af gaden.

Sariel skynde sig igennem regnen med Alane i sin hånd. Der var ikke så langt igen hjem til hans faktisk ikke særlig lille 1 værelseslejelighed. Han stoppede foran en stor pæn bygning. Han slap hendes hånd og roede efter nøgle. Han fik den åbnet og kiggede på hende med varme øjne, "damerne først" sagde han smilende. Han lukkede døren efter hende. Han boede næst øverste etage, så der var et styk op. De nåede til døren og han låste op. Åbnede den op og smilte venligt "velkommen".

// Det blev lige lidt hakkende, men håber det går :3 , der er nogle billeder af hans lejelighed på hans profil :3 //

Alane smilede stille og fulgte med Sariel gennem regnen, gaden var fuldstændig tom bortset fra de 2. Hendes øjne gled over baggrunden som hurtigt gled forbi dem mens de hurtigt kom hen til en meget stor byggning, det var nok der han boede. Hun så på ham da han slap hendes hånd og smilede venligt igen "Mange tak" Hun gik indefor og lod sit blik glide rundt og betragte alt der var i opgangen. Langsomt men stabilt fik hun klatret de mange trapper op til den etage han boede på. "Tak" Hendes blik gled ind i gangen og ventede på at Sariel gik ind før hun fulgte efter ham ind.

//Det var meget læseligt :D Men jeg smutter nu, skal tideligt op og gider ikke være træt når jeg skal så tideligt op, ses ^^//

Sariel lukkede og låste døren, det var noget han altid gjorde. Han tog skoene af og sin våde jakke. "Se dig omkring" sagde han med en munter stemme imens han forsvandt ud på badeværelset og kom tilbage med et håndkæde og stod og tørte sit hår. "Vil du også have et?" spurgte han med et smil på læben, men en smule latter i sproget. Han lod håndkædet hænge på hans skuldre og smilte til hende.

// Cool ^^, Sov godt - Vi skrives ^^ //

Alane lod sit blik glide rundt over gangen som de stod i, hun bukkede sig ned og tog sin støvler af som hun pænt satte sammen med alt det andet, hun strakte sig op og tog så sin jakke af og hang den. Hun havde en kjole på og et par netstrømpebukser, hun frøs ikke særlig hurtigt. "Ja tak" Hun så på ham og gav ham et dejligt smil, betragtede ham kort mens han stod der.

Med håndklædet på skuldrende smuttede han ud på badeværelset og rakte til hende, "Fryser du? kan hurtigt lige tænde for varmen" spurgte han og smilte. Det var en smule køligt i lejeligheden men det var han så van til, det var faktisk også sjældent at han frøs da hans kropstemperatur altid var dejlig varm. Børstede lige håret engang så det ikke så så pjusket ud. Han gik hen til køkkenet og tog en bog frem fyldt med opskrifter, "Hvad er du mest til? Grønsager eller kødret?" spurgte han med et kønt smil på læben.

Hun smilte stille og tog imod håndklædet, tørrede sit hår og lod det så falde på plads, det var pjusket men det var alligevel kønt til hende, hun betragtede ham og lagde hovedet på skrå "Nej det er dejligt herind" Bed sig forsigtigt i læben "Du har ikke en trøje jeg kan have på mens min kjole tører, vel?" Et uskyldigt og beddende smil befandt sig på hendes læber. "Jeg er mest til grøntsager, jeg er vegetar" Hun smilte glad og så på ham, fulgte efter ham ud i køkkenet.