Regnen daler//Sariel.

Hans hjerte varmede ham, det bankede, det bankede for hende. Men han var også bange, han var lige gået ind i et forhold. Mon han kunne klare det? Det sidste han ville gøre var at såre hende, hun virkede som en meget sårbar person. Så forholdet skræmte ham en lille smule, men han var bare nød til at hjælpe hende, være der for hende som ingen andre har været. Han krammede hende og holdt hende tæt ind til sig. Et kært smil voksede op på hans læber.

Hun smilede glad og så op på ham, det var første gang i meget lang tid hun havde følt sig elsket overhovedet så det var helt specielt. Hun lukkede sine øjne i igen og puttede sig ind til ham. Hun smilede et genert men lykkeligt smil og det var som om smilet bare ikke ville forlade hendes læber uanset om hun ville eller ej. Hun var lykkelig.
Hun så op på ham og stilte sig så på tæer, lod sine læber ramme hans i ømt og lidenskabeligt kys mens hendes øjne gled i.

Sariel så ned på den fantastiske pige som han havde mødt, han følte sig heldig men han var nu også bange, bange for at fucke det op. Han smilte til den skønne pige som kyssede ham, han kyssede igen og lukkede øjne sammen langsomt og elskede den varme der var imellem dem. Han kærtegnede hendes kind og følte at han ville gøre alt for hende, og hjælp hende.

Alane betragtede ham og smilte, stadig det glade smil. Hun vidste ikke hvad hun ville gøre hvis han en dag forlod hende eller hvis han var hende utro. Dog vidste hun en ting, hun ville bryde sammen og ikke ane hvad hun skulle gøre mere. Hun havde kun lukket en person så tæt på hende som Sariel var og han havde svigtet hende. Hun kunne dog alligevel ikke alde være med at smile og være glad. Hun lod sine øjne forblive lukket og kyssede ham stadig. Hun nød kærtegnen.

Sariel åbnede munden langsomt og lod sin tunge snige sig inde i hendes mund, blidt. Han ville lege med hendes tunge, ganske forførende og roligt. Han smilte let i deres kys men stoppede ikke. Hans hænder gled ned på hofterne af hende og holdt hende tæt ind til kroppen, det var så uvirkeligt dette. Han første kæreste i meget lang tid.

Alane rødmede vildt da hun opdagede hvad han ville men hun lod ham gøre det, hun lod sine arme glide omkring hans hals og hun stod stadig på sine tåspidser selvom de var begyndt at gøre ondt. Men det var det værd. Hun lod forsigtigt og prøvende sin egen tunge lege med i den forførende men dog rolige leg. Hun kunne ikke lade være med at være glad, det var hendes første kæreste nogensinde og ønskede ikke at de nogensinde skulle skilles, men hvem følte ikke sådan om deres første kæreste.

Sariel bukkede sig en smule ned og lod den ene hånden køre over hendes røv til midt på låret og løftede hende op som et nygift brudepar. Nu behøvede hun ikke stå på tær. Hans arme holdt hende oppe men hans mund var stadig på hendes mund, han grinte lidt men stoppede ikke kysset, det var det for skønt til.

Hun lod sig langsomt komme ned på sin fødder igen sådan så hun ikke stod på tæer. Hun rødmede vildt og kom med en lille lyd af ren nydelse. Hun fik et chok og kom med overrasket lyd da hun blev løftet dog brød hun ikke kysset, det var for fantastiskt, hun var virkelig glad for Sariel og ville ikke af med ham og da heller ikke miste ham til en anden.

Han grinte lidt og begyndte at gå ind til sove værelset. Han smed hende på sengen. Han grinte til hende og kravlede hen til hende på sengen og lå på siden og så på hende og kyssede hende på panden. "jeg ved faktisk ikke så meget om dig" sagde han med en munter og drillende stemme. Han var faktisk næsten ligeglad med hendes baggrund. Han ville jo også bare hendes hende i nutiden.

Hun smilte og sprællede for sjov men ikke nok til at han tabte hende. Hun smilte glad og det var hun jo også. Hun bed sig let i læben og udstødte en overrasket lyd da hun blev smidt på sengen. Hun kunne ikke lade være med at grine, det morrede hende det her, hun havde ikke været så glad i lang tid og det var faktisk som om at hun kunne mærke sulten, det havde hun aldrig kunne før men ligenu ignorrede hun det fordi hun ville ikke ødelægge øjeblikket. Hun vendte sig om på siden og så på ham "Hvad vil du vide om mig?" Hun havde ikke haft et særlig spændende liv.

Han rykkede nærmere sig nærmere og kyssede hende blidt på munden og rykkede sig lidt tilbage igen, "alt" sagde han bestemt og havde et stort smil på læberne. Hans krop var varm, han kunne virkelig mærke at han var forelsket. I sådan skøn 'lille' pige. han lagde sig til rette på siden med hovedpuderne og så hende i øjne, meget interesserende.

Hun smilte men blev en smule rød i kinderne da han rykkede sig tættere på. Hun lod kort sit blik falde men så hrutigt op igen da hun mærkede læberne som blidt pressede sig mod hendes. Hun gengældte det men var meget genert omkring det. Hun smilte et fortryllende smil til ham og puttede sig så ind til ham "Som hvad, alt er et meget bredt emne?" Forsigtigt så hun op på ham og så ham i øjnene, hun var virkelig faldet hårdt for ham.

Sariel lod hende putte sig op og fik et dejligt varmt smil frem. "hm, hvad du nu føler for at fortælle" sagde han blide og kyssede hende i håret og lod armene holde om hende. Han følte sit hjerte hoppe igen og han følte sig lykkelig. Det var en sjov tanke om at hun var en varulv og han var en engel.

Hun lukkede sine øjne i og kunne mærke hvor dejligt afslappet hun var i hans arme, hun fik nærmest lyst til bare at falde i søvn, ligenu og her. Teknisk set kunne hun godt tillade sig det men det ville være uhøfligt eftersomd e var igang med en samtale. "Der er ikke ret meget at fortælle men okay, Jeg har ikke nogle forældre mere, dog har jeg en bror et eller andet sted ude i verden. Jeg er lige fyldt 18 år for ikke særlig langt tid. Jeg er meget genert når det kommer til stykket selvom jeg nogle gang også godt kan være meget udadvent. Jeg elsker at løbe og især når det er aften." Hun så op på ahm og smilede stille. Hun lænte sig op og gav ham et forsigtigt kys lige på næsen. "Var det noget brugbart information?"

Sariel lyttede til hende, han smilte. "hvordan døde dine forældre?" spurgte han forsigtigt, han ville helst ikke snerre i hendes fortid, det var kun hvis hun selv hade lyst til at fortælle det. Han var så lykkelig, endelig. Han ga hende et klem. "det var det i hvert faldt" sagde han og smilte kært til hende. Hans hjerte ville ikke stå stille, det var utroligt hvad en pige kunne gøre ved ham. "så er det vel min tur" sagde han smilende og tænkte sig om. "Jeg er 187 år gammel men min krop stoppede med at vokse efter jeg blev 19 år, jeg er også forældreløs da.." Sariel holdte en mindre pause men starte så igen," da, mine forældre blevet slået ihjel af en dusørjæger da jeg var 9. jeg har så boet på børnehjem. hmm, hvad mere er der.. uh jo! så er du nok den første der kommer til at høre dette.. ehhmm.. Da jeg fyldte 18 år der fik jeg et brev, mine forældre har lagt en del penge til mig så jeg kunne klare mig, hvilket er meget. Jeg elsker at tegne og synge" sagde han og smilte til hende. Han krammede hende lige en gang mere og ventede på hendes reaktion.

Hun så på ham og bed sig i læben, hun besluttede sig for at hun godt kunne stole på ham, nok til at fortælle ham dette. "De blev myrdet lige efter jeg blev født og jeg mener lige efter, vi var midt i et slag med en anden varulve clan og min mor fødte mig under det slag og lige efter det blev hun dræbt" Hun så stille ned og kunne mærke et par tåre presse sig på, hun havde aldrig set dem, aldrig hørt andet end hendes mors skrig sosm stadig gav echo i hendes hovede engang imellem. Hun så op på ham og smilte stille da han fortalte om sig selv. Hun nussede blidt hans kind og puttede sig mere ind til ham "Jeg er glad for at du stoler nok på mig til at fortælle sådan noget" Hun smilede et glad men dog en smule trist smil før hun lænte sig op og kyssede ham. Hendes øjne gled langsomt i og hun det langsomme men lidenskabelig kys de to delte.

Sariel så til meget forbavset. "forfærdeligt" sagde han tavst og trøste kyssede hende. Han lagde sig så ordenligt ned og holdte om hende. "jeg skal nok passe på dig fra nu af" sagde han og smilte et kært smil. Det mente han, hvis der var nogen som prøvede på at skade Alane så skulle han nok sørge for at de skulle lide en langsom og smerte fuld død! Han kyssede hende i håret. "min helt egen" mumlede han hviskende, hans øjne gled hen over uret der lyse oppe på væggen, 2:07 stod der. De havde rigtigt fået snakket og lært hinanden at kende det var en rar følelse. Hans øjne gled langsomt i, han kunne mærke at han snart ville falde i søvn.

Alane nikkede stille, hun var glad for at hun havde fundet en som ville passe på hende og være der for hende, men på en eller anden måde føltes noget forkert, som om der var noget Sariel ikke havde fortalt hende, men hvad vidste hun ikke. Hun bed sig stille i læben og anede ikke om hun skulle spørge eller ej. Hun tog en dyb indåning og så op på ham. Før hun stille åbnede munden og tog sig så endelig sammen "Er der noget du ikke fortæller mig Sariel?" Hun så ham direkte i øjnene og sænkede ikke sit blik.

// vil lige hvad det er som hun vil have af vide :b inden jeg svare XD //

//Øhm, hun ved ikke hvad det er men hun kan mærker der er noget han skjuler for hende//

// Hvis det er det er utro noget så har han faktisk ikke gjort det endnu, dette er d. 19 oktober og det sker først om 5 dage xD //

Sariel så på hende med et sikkert ansigt, "hvad skulle jeg skjule for dig?" spurgte han og kyssede hende på panden med et lille smil. "noget du tænker på?" spurgte han med et forvirret blik i sine øjne. Han vidste faktisk ikke helt hvad det var hun mente, og han ville jo heller ikke lyve for for hende, eller han kan jo ikke lyve overhovedet.