Den syge træng efter blod.

Tid: 19.45.
Dato: 27/8.
Dag: Fredag.
Vejr: dejlig varmt, meget solskin.
Årstid: sommer.
Omgivelser: butikker og mange mennesker der køber ting.


Yurie går rundt på markeds pladsen og prøver at holde sin træng til at drikke blod væk. Hun går forbi en meget maskulin fyr. *Wow kan dufter godt. Skal jeg gøre det...? Nej Yurie! ikke her*. Yurie går videre uden at vende sig om og kigge efter ham. Hun tager sin iPod op af lommen og tænder for musikken. Hun mærker et prik på skulderen og bliver forskrækket. Yurie vender sig om og ser...

Hun har en tyk, sort hættetrøje på. Ikke en hud kan ses, hvis man ikke tæller ansigtet med.
Hendes hænder er stukket dybt ned i sine lommer og hætten over hovedet.
Hun smilede.
Musikken bragede for hendes høre, så hun kunne ikke høre noget. Men det bekymrede hun sig ikke om; Alec havde ikke noget imod, at gå glip den irriterende larm fra forvirrede mennesker.

De går langsomt hen ad markeds pladsen. Dufter til alt og alle. De snakker ikke sammen, Yurie holder bare kæft. Hun kan ikke lide at snakke mens hun hører musik. Det forstyrrer hende. *Sikke en fred der er* tænker Yurie som normalt oplever spænding hver dag. Pludselig hopper en fuldvoksen vampyr ned fra et af de mange tage i byen. Yurie bliver mega forskrækket og rykker høretelefonerne af. "RRRRRRR!" lyder det fra den store og sultne vampyr. man kan se på hans hudfarve og øjenfarve at han ikke har drukket blod længe. Yurie og Alec kigger på mens alle folk løber skrigende væk.

Alec lagde hovedet på skrå som hun havde en vane med at gøre. Når noget overraskede hende eller hun ikke forstod, hvad man fortalte hende.
Hun kiggede, med et i starten et overrasket blik men senere ligeglad, og overvejede mon hun skulle slå den ihjel.
Menneskene skulle ikke vide, noget om den tabte verden.
Spørgsmålet var om de kunne regne det ud med bare det de havde set. Eller om vampyren var stærk nok til at slå dem alle ihjel.
I begge tilfælde skulle, der handles hurtigt.

Yurie var ikke ligefrem en meget ung vampyr. men heller ikke en helt voksen vampyr. Hun var ikke sikker på om hun kunne klare ham.
Der var helt tomt på markeds pladsen bortset fra Yurie, Alec og 'vampyren'. Han var helt klar til at angribe Yurie. Han vidste godt hun også var en vampyr men han var fuldstændig ligeglad... Han skulle bare have blod.

//Du kan ikke skrive hvad jeg gør XD//

Yurie hoppede op i luften. Hun ville sikkert lande på hans ryg eller noget. Det havde hun bare at gøre! Det gjorde hun.
Alec løb om på siden af ham og han æå ned nu. Hun tog fandt på begge sider af hans hals og trak til. Hans hoved kom af.
Hun vendte sig om mod Yurie og smilede.

//Så kan du heller ikke skrive hvad jeg gør:)//

Yurie kiggede på Alec og smilede. "Lad os gå tilbage." Sagde Yurie som allerede var på vej tilbage. De havde gået i noget tid, da de begyndte at kunne lugte markeds pladsen. Yurie og Alec talte overhovedet ikke sammen da de gik.
Yurie kiggede spørgende på Alec som ikke havde opdaget at der blev gloet. Alec tænkte på noget. Men hvad mon det var?

//Gjorde bare gengæld xDDD ok mere ikke af det, aftale?//

Alec tænkte på, hvad vampyren havde følt, da han døde.
Det var tydeligt at han angreb af tørst. Hvad han været bange? Frustraret(staves)? Var han ligeglad?
Hun havde aldrig været så sulten og håbede hun ikke blev det.
Hun kiggede op på Yurie og smilede hurtigt.

//Ok:). må man skrive hvad de andre siger?//

Pinlig tavshed. Yurie kunne ikke finde på noget at sige. *Tænke, tænke, tænke.*
"Kan du også lugte markeds pladsen?" Spurgte Yurie. Endelig kom det spørgsmål hun så længe havde ventet på.

Alec lagde hovedet på skrå, som hun havde en vane med, og så på Yurie.
Hun smilede hurigt "Hvad mener du?" hun kiggede igen frem foran sig, ud på markedspladsen.

*Hvad?* Yurie forstod ikke hvad Alec mente med det hun havde sagt. Altså de var jo tæt på markeds pladsen så det ville da være underligt hvis Alec ikke kunne lugte den. "Kan du ikke lugte markeds pladsen?" Tavshed... "Du burde da kunne lugte markeds pladsen når vi er så tæt på den" Sagde Yurie

Alec rynkede panden "Det kan jeg. Men jeg forstår ikke, hvor vil hen med det".
Hun så lige ud i luften og tænkte. Hvorfor spurgte Yurie dog om det?

Yurie havde vendt sig mod Alec så hun gik sidelæns.
Yurie vendte sig om. "Bare glem det så!" *Hvis hun ikke ved hvad jeg mener så kan det vel bare glemmes.* tænkte Yurie og gik videre.

Alec blev forvirret, men trak på skuldrene *Whatever*.
Hun gik efter Yurie i tavshed.

Yurie gik og tænkte på hvad hun nu skulle sige.
"Jeg er ved at blive træt så jeg vil godt hjem nu." Sagde Yurie og kiggede på Alec som gik i tavshed.

Alec nikkede. "Jeg smutter nu så" hun gik videre. Hun køb, bare gik.
Af en eller anden grund ønskede hun, at Yurie skulle stoppe hende. Hun håbede.

Yurie kiggede efter Alec som løb (eller hvad? du skrev= hun køb, bare gik? Hva betyder det xD) *Skal jeg eller skal jeg ikke?* Tænkte Yurie. hun gjorde det.
"Hey Alec, vent!" Råbte Yurie efter Alec.

//Kan godt forstå, det var forvirrende. Undskyld ^^;//

Alec smilede for sig og åndede lettet op. Yurie havde stoppet hende! Måske var de virkelig venner nu? De havde også været sammen om det med vampyren, måske havde de bragt den sammen.
Alec vente sig om og smilede "Ja, hvad Yurie?".

"Øhm... Det ved jeg faktsik ikke helt... Jeg stoppede dig bare af ren refleks" Sagde Yurie og smilede til Alec.¨
"Vi kunne se en film eller noget...?" Sagde Yurie til Alec.

Alec nikkede "Gerne, men du bestemmer" hun gik et skridt nærmere Yurie. Hun smilede svagt.

Yurie smilede tilbage. "Altså vi kunne tage hen til biografen og se hvad der går i dag.. Hvis du vil" Sagde Yurie til Alec.

Alec nikkede og smilede "Altid".

Yurie og Alec gik ned til biografen. "Hmm... Hvad synes du vi skal swe Alec?" Spurgte Yurie med spørgende hunde-øjne.
"Har du set Iron Man?" Yurie spurgte fordi hun aldrig havde set den før og den så sej ud.

Alec smilede "Kun et'teren. Hvad med dig?".
Alec anede ikke, hvor biografen lå så hun fulgte bare Yurie og lod som om hun havde alt under kontrol.

"Ok... SÅ lad os se 2'eren... Hvis du vil?" Sagde Yurie og kiggede på Alec.