Den syge træng efter blod.

Alec kiggede på Yurie og sendte hende et smil "Gerne!".

Yurie og Alec gik hen til biografen. De var heldige at filem lige ville gå om 5 minutter. Så de skyndede sig at købe billetter og ind i salen... "Vi nåede det lige" Sagde Yurie og smilede til Alec.

Alec nikkede smilende. Reklamerne begyndte.
Alec fik en lys idé(den fatter du godt, ikke? xD) og hviskede til Yurie; "Yurie, har du en blodig side?".

(Ja den fatter jeg xD Hehe GGG)"Ja jeg har en blodig side" Svareder Yurie og smilede tilbage til Alec.

Alec grinede ondt "Godt, min pige. Får filmen slutter, kan vi slå alle herinde i hjel og låse døren. Der nok 20 personer herine..." hun smilede koldt.

"Det lyder godt." Sagde Yurie og hviskede så lavt til Alec at hun var den eneste der kunne høre det.
"Skal vi ikke være de første der går?" Spurgte Yurie. "Fordi så kan vi nemlig låse døren og Så dræbe dem" Yurie smilede.

Alec smilede og nikkede kort "Self.... skal vi ikke bare springe filmen over?" hun smilede igen.
*Kæft, hvor bliver det sjovt at læse om i avisen!* hun begyndte at nynne en børnesang.
Det gjorde det mere ironisk.

"Jeg er med på den" Hviskede Yurie til Alec.
"Lad os gøre det nu." Sagde Yurie og smilede med et ondt smil til Alec

Alec smilede "Watch and learn". HUn gik over til døren og diskret låste den.
Der efter hun en dame i halsen og holdt hende ud i stærkt arm. Damen lettede en halv meter. Alec smilede sødt til hende, damen skreg. Nogle rejste sig op ig stirrede på hende. Der var frygt at spore i deres øjne. Hun gjorde en lille bevægelse med håndleddet og damen røg ind i den modsatte væg og faldt sammen på gulvet. Nu var der flere der skreg. Alec grinnede, snerrede af dme. Hendes tænder var blottet. En mand råbte 'Monster!' og Alec smilede igen *Du har helt ret. Hun gik hen og brækkede nakken på ham.

Yurie blottede hendes tænder da en mand løb ned mod døren med hans datter i hans arme.
Yurie smilede og strakte (Ved ikke hvordan det staves xD) sin arm ud da han løb forbi hende. Hendes hånd greb fat om den lille piges hals. Yurie hodt meget let så pigen ikke døde med det samme. Yurie styrede hendes tænder mod pigens hals. Hun bed pigen i halsen og sugede hendes blod. Pigens far løb hen mod Yurie og greb fat i Yuries arm. Hun slog hånden bagud imens hun drak pigens blod. Faren fløj direkte ind på storskærmen og faldt derefter ned på jorden. Yurie slap pigens hals da hun var helt livløs.

Alec smadrede et par mennesker. De var mænd, som troede de sagtens kunne tæver en lille tøs.
Men mennsker er jo også engang meget dumme.
Hun kiggede over mod Yurie og smilede ondt til hende.
En mand havde gemt sig under et sæderne, i et forsøg på at redde sig selv.
Alec sparkede det stolen, hvor han var under. Den røg ind i væggen og smadres.Han skreg. Højt.
Prøvede at løbe væk. Alec greb ham nødeløst i armen og holdt ham fast.
"Tsk tsk men kan ikke gemme sig for en vampyr" hun smilede ondt til ham. "E-en vamy-yr...!" Alec nikkede og blottede hans hals. Hun bed sine tænder sin i den bløde hud og smagte blodet sødme, mens hun ignorerede skrigene.

Yurie gik op ad trapperne op til den bagerste række. Der sad to mennesker som var mega bange. Yurie blottede hendes tænder og greb fat i deres hoveder.
Der hang de to damer og dinglede fra Yuries hænder.
Yurie drejde hovedet på siden og bed så først den ene dame og sugede hendes blod indtil hun døde.
Yurie gav slip på den døde dame så hun faldt ned på gulvet.
Yurie kiggede på den anden dame i hendes hånd som rystede helt vildt og prøvede at slippe væk. Yurie drejede hovedet og smilte til damen. "Stakkels dig... Du skulle virkelig ikke være gået i biografen i dag." Yurie satte tænderne i damen og sugede alt hendes blod indtil hun døde. Så gav hun slip på damen så hun faldt ned på jorden. Yurie vendede sig om og smilede til Alec med hendes blottede tænder.

Alec besvarede grinende smilet.
Hun tog fat på en lille kvinde, som skrigende prøvede at komme ud af Alec's jerngreb. Alec lagde hovedet på skrå og smilede kært. Hun tog fat i kvindens og blottede halsen.
Hun sugede at blodet ud af hende og smed liget ned på gulvet. Den livløse kvinde faldt underligtog det gav flere knæk i kroppen, da Alec trådte på hende. Hårdt. Alec så mere uhyggelig ud en før; hun havde blod omkring munden og løbende af halsen. Hendes hvide let skinnede hud og de rødeglødende øjne. Hun grinede højt.

Yurie angreb en mand som var løbet forbi hende ned ad trappen. På 2 sekunder var hun foran ham. Han forstod intet. "Pas på! Her kommer den farlige vampyr" Yurie smilede og viste hendes tænder. Nu forstod manden det. Han gav på en måde op at flygte fordi han vidste han ville dø. Yurie tog fat i hans halvlange hår og løftede ham 15 centimeter op fra gulvet. Han skrewg af smerte, imens Yurie gik ned ad trappen og over til væggen ved døren. Yurie begyndte at bake mandens høved ind i væggen. efter 5 slag havde han fået 5 kraniebrud og han blødte virkelig meget. Yurie havde sørget for at han ikke døde, så hun kunne drikke hans blod. Hun blottede mandens hals og vidste hendes spidse hugtænder. Lige pludselig satte hun tænderne mod hans hals og sugede ham ren for blod. Han lignede nærmest en vampyr i hudfarven fordi han var så bleg.

Alec morede sig med at torturede folk. Eller toturer og toturer.... hun forkrækkkede dem bare. Meget. Det var egentlig meget morsomt, som mennesker kan skrige højt når de er virkelig bange. Alec skulle bare smile sødt og vise sine skarpe tænder. Måske også gå over i mod dem.
Hun tog fat i et ægtepar, som knugede(staves) om hinanden. Manden sad med et kors og bad til Gud. Det irriterede Alec. *Gud findes ikke! Hvis han gjorde, hvorfor udryddede at ikke bare den værste ondskab? Hvorfor? Hvorfor tillød man vampyrer, dæmoner osv.?*.
Da Alec nærmede sig manden skreg han. "Gå væk, din forbistrede satan!" skreg han.
Alec smilede fremtvunget.
Hun var vildt irriteret. "Det er uhøfligt at sige, min ven" hun satte sig på hug lige foran ham. De var 20cm væk fra hinanden.
Alec kiggede smilende over på konen. Hun var køn og gammel. Alec lagde hovedet på skrå "Ja, ja ved du hvad jeg ønsker mig mest?". Konen virkede kontrollereret. "Nej" svarede hun fattet.
"jeg ønsket at dø".
Konen svarede ikke med det sammen, men sagde så "Det forstår jeg godt". Hun lænede sig frem mod Alec rørte ved hendes kind. "Jamen, du er iskold, barn!" stemmen lød næsten chokeret. Alec smilede "Er det ikke ironisk? Din mand hader mig allerede og du ser ud at kunne lide mig. HVis vi havde mødtes under andre omstændigheder, kunne vi være venner. Kvinden nikkede bare. Alec tog fat med en hånd om mandens nakke og klemte lidt til. Manden hviskede sin sidste bøn. "Ja, til døden skiller, ikke? Er det ikke, hvad præsten siger?" hun smilede "Han lyver. Det er til vampyren skiller". Der lød et lille knæk og nakken brækkede. Liget faldt bagover og lanede i en underlig stilling. Konen kvædte et lille gisp og så på Alec.

//Alec det er kun mig som kæmper den her kamp. Og kampen kommer i næste emne.//

Salen var næsten tom nu. Altså bortset fra alle de lig som lå derinde. Alec sad på hug foran en ældre dame. Yurie's blik faldt over på en pige der nok var omkring 15 år. Pigen rejste sig op og gik over mod Yurie. "Er du slet ikke bange for at dø?" Spurgte Yurie da hun opdagede pigen gå hen i mod hende. "Nej faktisk ikke... Fordi ligesom jer, er jeg selv en vampyr" Sagde pigen og smilede til Yurie.

//Forstår ikke rigtigt, hvad du mener?//

Alec kiggede tilbage på kvinden. "Hvad er dit navn?" spurgte Alec smilende.
"Anne. Anne Birgitte" hviskede hun næsten uhøreligt. Men Alec hørte hende. "Velkommen til døden, kære Anne Birgitte" sagde Alec smilende. Derefter lo hun. Hun sparkede til Anne Birgitte's hoved, som en fodbold. Hovedet røg af og flød i væggen bag dem. Som en fodbold.
Alec smilede.

//Det kommer nu xD//


Yurie kiggede på vampyr-pigen. "Hv.. Hvad? Er du en vampyr?" Spurgte Yurie. Yurie satte frem i løb. Direkte imod vampyr-pigen. *Hun skal ikke ødelægge min dag!* Tænkte Yurie og slog pigen i maven med det hårdeste slag hun kunne. Vampyr-pigen fløj tilbage i væggen så der kom et lille hul. Pigen sad med hovedet bukket ned. Hun rejste sig op og løb over med Yurie. Pigen strakte hendes knytnæve frem mod Yurie's ansigt. Da vampyr-pigen var 5 centimeter væk fra Yurie, løftede Yurie sin hånd og holdte fast i pigens hånd. Pigen kæmpede for at komme fri. Intet hjalp.
Yurie stak hendes hoved helt hen til pigens hoved. "Ingen kan klare mig" Hviskede Yurie i pigens øre.

//Okay^^//

Alec havde slået dem alle ihjel.
De lå døde i underlige stillinger og stivnede ansigterudtryk. Hun sad og vuggede lidt frem og tilbage. Mens hun sang en børnesang. Det hele var temmelig ironisk.
Hun tænkte over om rigtig og forkert. Hun følte en pludselig magtesløshed komme over hende. Hun anede intet om Gud og om han findes. Havde aldrig troet på ham.
Men et eller andet sted inderste inde håbede hun på under guddommelig magt, som ville tage hende ind i sin favn og sige det hele var okay.

Yurie tog fat om pigens hoved med begge hænder. Hun begyndte at klemme sine hænder mere og mere. Pigen begyndte at skrige rigtig højt. Yurie skreg med. "Nu skal du døøø!" Råbte Yurie til pigen s hun hørte det. Yurie klemte det hårdeste hun kunne. Til sidst blev pigens hoved klemt så hårdt at det sprang/eksploderede. Yurie holdte pigen på en akavet måde så hun ikke fik blod over det hele.

Alev hørte skrigene, men tog sig ikke af det. Hun var ved at blive van til det. Hun satte sig ned og slappede af i en af de stole uden blod på(dem var der ikke mange af).
Hun smilede. Nu vill ehu se resten af filmen.

Blodet sprøjtede fra pigens hoved ud over det hele. Yurie smed pigen på gulvet så man kunne høre et knæk da hun landede. Yurie satte sig over på den stol ved siden af Alec. De så filmen færdig i fred og ro mens alle de døde lå på gulvet foran dem.

Efter 10min i tavshed var filmen slut. Hun sad og nynnede lidt med på sangen til baggrundsteksterne.
Derfeter rejste hun sig og va ovre ved døren på få sekunder. Hun vendte sig smilende om mod Yurie og sade; "Kommer du? Det er på tide, at vi forlader stedet".
Hun skriftede udseende til en rødhåret, fringnet og grønøjet pige. Hun smilede igen og tog et par briller på af tasken og tog dem på. "Nu er jeg klar".

//OMG! Alec!!! Du ligner mig i Irl...//



Yurie rejste sig fra biograf stolen. "Ja jeg kommer nu" Sagde Yurie og gik ned ad trappen.

//LOL! xD//

Alec grinede. Det havde været en... succesrig dag efter hendes mening. "Det var godt" og åbnede døren. En dørvagt smilede til dem. Han havde tydeligvist ikke set ligene, eller blodet, endnu.
"Var det en uhyggelig film? Jeg har aldrig ikke hørt nogen skrige så højt før! Ikke engang til Paranormal Aktiviti!" han grinede igen.
Alec besvarede grinet og nikkede "Den var meget uhyggelig, men...." *Men ikke lige så uhyggelige som Yurie og mig* hun smilede ondt. Han så ikke noget.
Han smilede og døren til biograf salen mere "Hallo! I skal ud nu!" råbte han. *Døde mennsker høre ingenting* tænkte Alec skadefru. Det havde han også fundet ud af.
Han spærrede øjnene op i rædsel og frygt, han rystede da ham vendte sig om mod veninderne. "D-det v-var je-er, i-ikke?" Alec nikkede og smilede ondt. Han så det og faldt ud over "V-vær sø-ød ikke a-at d-rdræb-be mi-ig!" stammede han rødselslagent.