ven eller fjende? - Akane

dato:irl
årstid:efterår
dag:irl
vejr:det regner
sted:gågaden
tid:højlys dag
omgivelser:mennesker,vampyrer,dæmoner og andre skumle væsener.

Chiro havde gået rundt helt alene på gågaden i nogle timer, bare får at spilde hendes tid. *hmm, måske skulle jeg gå over til butik og kigge? eller måske gå hen til en café?* hun tænkte og tænkte, og mens hun var i sin helt egen verden, gik hun ind i en person "ups! hovsa undskyld frøken" hun skyndte sig forbi den unge kvinde der var omtrandt p hendes egen alder, og gik hen imod en café. Hun satte sig ved en af udendørs bordenen selv om det øsregnede, der var heldigvis slået et halvtag op over det bord hun så ængstligt havde ilded til. "en kop kakao og et stykke kage tak" sagde hun til tjeneren der hurtigt havde bemærket hendes tilstedeværelse, "yes" sagde tjeneren til hende og gik indenfor og gav en af de kvindelige tjenere sedlen.

Akane listede lidt rundt i den triste skov. Hun kede sig. Derfor gik hun bare rundt i skoven. Det var en normal ting for hende at gøre. Selvom at der var mange farlige dyr og den slags. Var hun ikke bange, det var som om at skoven havde vænnet sig til hende, og ladet hende blive.
Dyrene angreb hende i hvert fald ikke. Og hvis de gjorde var det kun en gang. Hun smilede for sig selv. En kat kom løbende i fuld fart. Lige efter fandt Akane ud af hvorfor, en stor hund kom løbende efter katten. Det var typisk.

Chiro sad nu bare og kiggede på omgivelserne mens hun ventede på sin bestilling. Solen kom frem og regnen var stoppet, *kom nu* tænkte hun irriteret efter en time, og lige efter det kom tjeneren med en bake med et stykke kage og en dejlig kop kakao. "mange tak" sagde hun venligt til tjeneren selv om hun hellere end gerne ville dræbe ham på stedet.

Akane havde fundet to personer, som hun nu skyggede. Det var en dreng og en pige. Lidt yngre end hende. De var faktisk ret kedelige at skygge, men hun havde ikke noget andet at lave så. De sad på en træstub og snakkede. *kom nu hvornår sker der noget. Måske skal jeg selv søre for?? Måske, måske ikke. Hmm* Pigen skulle et eller andet, Akane vidste ikke hvad det var, men hun gik i hvert fald. Så listede Akane om bag ved drengen og lavede en illusion, så drengen ville tro at hunvar pigen han var sammen med.

Chiro havde hurtigt ædt sin kage og drak ikke helt sin kakao færdig, hun tog sit engangskrus med, og efterladede sine penge på bordet. *måske skulle jeg tage en tur i skoven?* hun drak en tår mere af sin varme kakao og gik hen mod skoven. Hendes øjenfarve var nu almindelig gul.

Akane havde sat sig ned ved siden af drengen. Som smilede til hende og spurgte: "Hvad skulle du?" "Ahh ikke noget vigtigt" svarede hun med en sukkersød stemme. "Okay så.." sagde han og kiggede lidt væk.
Men så pludseligt tog han fat om hendes hage og... kyssede hende. *EWWWWW... Damn jeg er nød til at lade som om at jeg er hans kæreste eller noget men..* hun rystede af væmmelse, men han lagde selvfølgelig ikke mærke til det og kyssede hende videre.
*Kom nu tilbage k*lling* tænkte hun frastød. Men så hørte Akane nogle skridt i nærheden og forvandlede sig tilbage, lige akkurat til, at drengens kæreste kunne se ham side med armene om Akane og kysse hende. "VICTOR" råbte pigen. Drengen som åbenbart hed Victor slab Akane. Han kiggede på hende og så på sin kæreste.

Chiro gik hen af en sti, hun hørte nogle personer snakke og en pige der råbte. Hun ladede som ingenting og gik stille forbi de andre personer mens hun drak lidt mere af sin kakao. Hun smilte ikke mere og havde nu været stille i noget tid. Hun havde det nu varmt nok og med et halstørklæde rundt om nakken.

"M..m..men..hvordan....du var..øhhh" Victor var et stort spørgsmålstegn. Akane begyndte at le. Hun kunne simpelt hen ikke styre det. *Mennesker er løjerlige* "Victor hvor kunne du?... Hvem pokker er hun?" spurgte hans kæreste. "Øhh" "Det ved jeg faktisk ikke" sagde Victor, mens han kløede sig i nakken.
Indtil nu havde de glemt alt om hende. Men nu kiggede kæresten på hende og sagde: "Hvem er du?" "Nu når du er så nysgerrig. Så hedder jeg Akane Kora" Pigen nåede ikke at svare for Akane var allerede smuttet. Da hun pludselig stødte ind i nogen, som spildte noget meget varmt over hende.

"oh undskyld" sagde chiro i et forbavset tonefald og prøvede og tørre noget af kakao'en af hende. Hendes øjenfarve skiftede hurtigt til nervøs brun og hun kiggede nervøst op på den nyankommende pige.

Akane var igang med at tørre kakao af hendes trøje, men det vírkede ikke. Hun kiggede irriteret op og så en pige, som var på hendes egen alder og så meget nervøs ud. Akanes vrede forsvandt. "Det gør ikke noget. Tror jeg?" hun smilede drillene.

"åh ha da, jeg må se og komme ud af min egen verden og se mig for" sagde hun til hende nervøst mens hun trak på skuldrene. Hun stod stille i et stykke tid og skiftede så øjenfarve til normal gul igen, *så skynd dig dog væk* sagde hendes indre stemme, men hun ignorede den og prøvede på og smile til pigen.

Akane kiggede nysgerrigt på pigen. "Hvorfor havde du den kakao med?" hun kiggede på koppen med kakao i, som nu kun var halvt fuld fordi at pigen havde spildt på hende.
*Gad vide hvem hun er*

"åh den?..." hun kiggede ned på resterne af hendes spildte kakao og kiggede så op på pigen igen, "...jeg var på en café og gad så ikke og blive sidende med min kakao og blev så enig med mig selv at jeg gik en tur" sagde hun i et stille tonefald men højt nok til at kunne blive hørt.

Akane lagde hovedet på skrå. "Skal vi så gå sammen?" spurgte hun smilende. *Hvorfor er jeg så sød mod hende?* En anden stemme inde i hendes hoved svarede: *Aner det ikke. Måske er du i godt humør, du plejer altid at blive rigtig sød bare du er i godt humør* *Ja det er nok rigtigt* hun havde en vane med at diskutere med sig selv nogle gange.

Chiro så lidt overrasket på pigen * hun blev overhovedet ikke sur?* hun blev lidt overrasket over hendes spørgsmål men svarede nu alligevel "det kan vi vel godt" . *nu må mit andet jeg bare ikke svinge over til overtagelse af kroppen mens jeg går med hende* hun havde få sved dråber på panden ved hendes ejet lille ønske, men begyndte så og gå med pigen.

Akane gik af sted sammen med pigen. De sagde ikke meget, men de havde jo heller ikke så meget at tale om. De havde jo lige mødt hinanden.
*Hmmm* *Hmmm, hvad* *Jeg tænker over hvad jeg skal snakke med pigen om* *Åhh, hvor kedeligt* hun tog sig til hovedet. Nogle gange hadede hun bare nå hun begyndt at tale med sig selv.
Men hvis hun ikke havde andre at tale med, kunne det jo være nyttigt.

Chiro kiggede nogle få gange på pigen, hun så da hun tog sig til hovedet men prøvede og lade som ingenting. Hun kunne langsomt mærke hendes andet jeg komme frem *pis! nej lad være please!!! lad nu være!!*hun tænkte det på en tiggende måde, nogle af ordene slap nu ud af hendes mund, hendes andet jeg kom frem. Det andet jeg skyndte sig og smide halstørklædet og koppen med resten af hendes kakao fra sig, og havde nu kun sit tjener tøj på, en sort tjener jakke med hængende lommeur og pingvinlapper, hvide hansker, sorte bukser, og sorte lak sko o.s.v. . Hendes øjne skiftede fra nervøst store som altid, til seriøse og halvlukkede som altid når hun skiftede. Hun tog et sort silkebånd op af lommen og bandt sit hår op i en hestehale med lidt pandehår foran. Men mest kendetegnende af alt når hun skiftede personlighed var at hun tog et par briller på og satte dem ned på næseroden. Hun gik stadig normalt ved siden af pigen, men så ikke på hende mere, hun kiggede bare ligefrem med et stort følelsesløst pokerface, og skiftede øjefarve til seriøs lilla(den er ny).

Akane havde stadig hovedepine, men den var ved at gå over. Hun kiggede på pigen ved siden af sig og opdagede noget. Pigen havde skiftet udseende. Hun lagde hovedet på skrå og kiggede nysgerrigt på pigen.
"Hvad er der sket med dig? Hvorfor har du skiftet tøj og alt det?" hun var lidt forvirret. Men blev ved med, at kigge på pigen.
Hun forvendtede et svar.

Chiro svarede ikke med det samme men svarede "ikke noget" hun kiggede stadig ligeud, som om hun ingengang kunne se hende gå ved siden af sig. "mit andet skitzofrene jeg har bare fået sig en lang pause." hun var stadig følelsesløs som en sten, og hendes seriøse, lillae, halvlukkede, og intense øjne gjorde hende bare mere skræmmende og tale med, og hendes briller der lå helt nede på midten af næsen gjorde det skam ikke bedre.

Akane stoppede. Hun vidste at pigen ikke talte sandt. *Hmmm, nu ved jeg i hvert fald en ting.* *Hvad?* *At hun er skitzofren* *Ja, men hvad skal jeg gøre ved det?* *Ingenting*
Mens hun snakkede med sig selv, gik hun af sted igen.
"Hvorfor lyver du?" spurgte hun pigen. Hun var ikke bange for hende.

Chiro gav et lille drilsk smil fra sig og skiftede øjenfarve til den drilske grønne farve. Hun gik stadig videre, "det er skam kun hende fra før der taler sandt og undskylder" hun rettede på sine briller, og fik et lille flashback af hvad hun havde set igennem hendes andet jeg da hun undskyldte for at spilde kakao på hende.

"Hmmm" sagde Akane, som svar på det hun lige havde hørt. Hun begyndte at grine lidt og smilede til personen ved siden af sig. "Fint nok" sagde hun i en lidt for glad tone. Hun havde fået den sindsyge glade stemme. En stemme som nok ikke passede ind i situationen.
*Måske er hende her ikke så tosset alligevel*
Hun kunne ikke stoppe med, at smile.

*hun er lidt ireterende* hun kiggede stadig ligeud, og skiftede øjenfarve til seriøs lilla. Hendes smil havde falmet for længst, hun tog sit lommur frem fra hendes lille lomme i højre side for at se hvad klokken var. *den er mange, jeg må hellere gå hurtigere. hun ignorede pigen der smilede lidt for meget, og i et lidt hurtigere tempo.

Akane gik stadig i det samme tempo, da pigen begyndte at sætte tempoet op. Hun kunne vel egentlig være ligeglad, men alligevel var der noget ved pigen som ikke kunne lide, og noget hun kunne. Men hun kunne alligevel ikke lade være med at sørge, bare for at være mere irriterende: "Hvorfor sådan et hastværk?"

"det skal du ikke blande dig i" sagde hun i et ret ligeglad tonefald, og løb nu. *kom nu Chiro det er tid* hendes øjne skiftede nu til morder rød, og hun løb ind til siden og langt ind i skoven, buskene og træerne blev helt udviskede da hun løb forbi dem, men hun smilede bare på en sindsyg måde.