ven eller fjende? // Tristan//

T: 23:45
S: den triste skov
O: igen stort set
V: uvejr på vej
P: en sort regn jakke med hætte og et par mørke støvler.

Viel kom traskende væk fra byen Werclare da han ikke orkede at være til en fest mere. Han kunne godt li at feste han kunne bare ikke klare for mange mennesker på samme tid, han kiggede op *det er jo starten af den triste skov måske skulle man gå i gennem den for at komme hurtigere hen til bus stoppestedet* han bevægede sig ind mod skoven for at komme igennem den og der ved komme videre med bus der fra også hjem. Han sukkede og ønskede sig aldre mest væk. Han kiggede op mod himlen da han var kommet ind i skoven og håbede på at skoven ville holde hans stank efter var ulvenes mening ned og da han jo var en vampyr var han jo også et nemt offer da han kun var en. Han holdte øje med alt omkring ham, han skulle nemlig ikke nyde noget af et slagsmål. Han kiggede sig omkring igen og kunne mærke hvordan han inderst inde ønskede en god kamp og håbede på at møde nogen som havde samme problem som han…

Tristan sukkede forpustet idet han nåede til busstoppestedet og nåede akkurat at skimte bussen dreje rundt om hjørnet og ud af syne. *Great..For sent igen* Tænke han irriteteret og slog sin sorte jakke tættere om sig. Ud over den var han iført et par army grønne jeans og en rød t-shirt. Det var bare typisk ham ikke at nå bussen.
Det havde været en fredelig dag for ham. Han havde arbejdet lidt på sit 'normale' arbejde i et bibliotek og hjulpet et par ældre damer over vejen... Eller det havde han ikke, men dte var også fordi at de ældre damer ikke synes at kunne lide hans hår. Ellers havde han bare været inde for at kigge på nogle våbenlagre i Werclare og nu stod han her. Med kun en tynd jakke og udsigt til regnvejr. Han skimtede lidt omkring for at se om der var andre til stede. Ikke hvad han kunne se.

Viel fandt sin telefon frem og skreg ” IKKE IGEN” han blev bange for at man kunne høre det over alt så han begyndte at løbe. Han blev lidt irriteret over han ikke havde nået bussen igen heldig vis vidste han at der kom en igen ved 01:55 hvis, altså man var heldig. Han begyndte at skimte bus stoppestedet og han løb hurtigere for at komme der hen. Han kiggede og lagede mærke til der var en mand som stod der henne med en ret fed hår farve. Han satte farten lidt ned og gik i normal menneske fart for ikke at virke alt for overnaturlig han sukkede hvad gjorde han ikke efter hånd for at virke normal. Han tog sin hætte ned for at få noget luft til håret. Han smilte sødt da han kom hen til manden og kiggede på ham ” godaften den herre og hvad laver de så her ude ved den triste skov så sent” han smilte et lidt afslappet smil og grinte lidt over det hele. Han kiggede lidt igen på mandens hår og kom sådan til at smile over det *han har altså en fed hår farve* han grinte lidt igen men uden nogen grund…

Tristan kiggede op da han synes at kunne høre nogen råbe. Han kiggede sig igen omkring, men der var ingen. Et lille 'bib' lød i hans lomme og han hev hurtigt sin mobil frem for at svare på den besked han lige havde fået fra sin dusørjæger 'partner'.
Da han havde sendt den lagde han den ned i lommen igen og fik først nu øje på en fyr der var kommet hen.
"Den herre? de? Please, sådan bliver min far kaldt 'du' er godt nok for mig" Svarede han først og hævede kæphøjt et øjenbryn. Desuden virkede det også lidt underligt at en på hans egen alder tiltalte ham sådan.. Eller var fyren lidt ældre? Det var svært at sige.
"Arbejde... Og nogle sideaktiviteter" Svarede han og undlod at nævne noget med våbenlagre. Det var jo ikke bare noget man plaprede ud til alle og en hver.
"Og dig selv?" Han lagde hovedet på skrå og rodede lidt i sit hår.

Et smil kom på hans læber” hvad jeg selv laver her tjo det er en lang historie” han grinte lidt. *orker jeg at fortælle det hele til et menneske, men han stinker dog lidt anderledes end en varulv og et normalt menneske måske lidt som englene går* han grinte lidt over hvad han selv tænkte på. ”jeg var til fest hos en ven” han holdte en lille luft pause og forsatte så” som gik ud på at drikke til kl. alt for mange og da jeg ikke drikker meget besluttede jeg mig at tage hjem” han grinte lidt og kiggede så på hans hår igen. ”men jeg kan rigtigt godt li dit hår du ved det er anderledes” han smilte lidt til ham i mens han tyggede lidt på sine ord. Han kiggede lidt på ” men jeg siger nu herre til alle men jeg kan da godt kalde dig du eller dude hvad ved jeg noget mere ungdommeligt” han grinte over det han selv sagde…

Tristan kunne ikke lade vær med at blive i helt godt humør af fyrens grin. Han virkede som en lystig fætter. "At drikke gør heller ingen noget godt... og det burde ikke være kommet fra mig" Grinede han tilbage og måtte anerkende at han ikke brugte sine lørdag på at sidde derhjemme.
"Tak, jeg ved det er anerledes.. Det er ikke rigtig med min gode vilje, du tror mig nok ikke, men det er naturligt, wicked right?" Fortsatte han med et smil og kiggede op på de orange tåtter han lige kunne skimte over sine øjne. Hans forældre havde altid haft en forklaring på det.. Men han var nu ligeglad..
"Vi er vel unge! Og jeg er træt af alt det formelle" Han sukkede og tænkte tilbage på hovedkvarteret, med hans nye stilling skulle man snakke formelt og tænke over alt man sagde. Det var nok derfor han nød tiden med sine venner så meget. Ingen fine ord eller overvejelser.

Han grinte uden rigtig at vide hvorfor at grinte måske fordi fyren var anderledes end de fleste. Han kiggede på ham og prøve at kontrollere sit behøv for blod* hvorfor altid når der er folk jeg ikke kender blod typen på* han sukkede og prøvede at virke afslappet, i mens han lyttede efter hvad knægten sagde. Han kiggede forundret på ham og smilte så ” vi unge??? hvor gammel tror du jeg er” han grinte så meget at hans hjørne tænder kom til syne, han rystede på hovedet” nej du der findes mange forskellige væsner og du stinker af at have været i en kirke så du er en engel har jeg ikke ret” han grinte lidt over sin egen beslutning. *jeg er jo ikke farlig som så. Så hvorfor skulle jeg være bange for ham, altså hvis det viser sig en er dusør jæger er jeg død på stedet* han grinte lidt igen og fandt en pose blod frem men uden at vise manden den, så en vendte ryggen til ham og slog alle vampyr sanser til for at mærke hvad han enligt lavede. Han smed posen med blod væk og håbede på at knægten ikke ville læbe skrigende bort….

Tristan kiggede lidt underligt op, men nåede ikke at se nogen hjørne tænderne der var kommet til syne. "Hvor gammel? Jeg ville skyde på omkring 19?" Sagde han lidt henkastet og kiggede op og ned af fyren. Der var noget underligt over den måde han havde sagt det.
Tristan sagde ikke noget da fyren vendte sig rundt, men lod diskret en hånd køre ind under hans jakke og knuge den antikke handcannon pistol der var gemt derinde. Havde han lige kaldt ham en engel? Og nævnt væsner? Han havde tilmed afsløret at han havde lugtet sig frem til det. Egentlig ville hans væsen censor være gået af ny og han havde let kunne skyde fyren da han havde ryggen til, men han nøjedes med at knuge pistolen gemt under jakken. 1. Han havde ikke været i kirke siden sidste jul... Ikke ligefrem en god lugtesans.. 2. De var et offentligt sted... 3. nååår jo, det kunne ikke skade at være sikker.
"Undskyld, hvad mener du? Engel? Væsner?" Løj Tristan og påtog en forvirret grimasse. Måske havde fyren bare sagt det som en underlig joke.

Han vendte sig om i mens han åbnede øjne langsomt for at stoppe sanserne og virke en lille smule mere normal. Han kiggede nu direkte hen mod drengen” vil du gøre noget ondt” han kiggede meget om hyggeligt på ham ” hvis jeg var ældre” han kiggede meget tydeligt på ham. Han kunne mærke hvordan knægtet blev forvirret han grinte stille og prøvede lade være med at vise sine hjørne tænde” tja siden du leger dum og holder din hånd inde på noget som kan være farligt siger jeg ikke mere” han grinte lidt og trak på skuldrende ” navnet er Viel Wolffgang og du er?” han smilte inde i sig selv og lod hovedet falde lidt på skrå i mens han kiggede på denne unge mand. Han sukkede og kiggede på hans hår han nærmede sig lidt i mens han holdte øje med den hånd manden havde inde under jakken ” jeg gør ikke noget uventet det eneste jeg kunne finde på er at lade en hånd løbe ned igennem dit hår” et skævt smil kom på hans læber ….

Tristan trak på skulderene og kiggede væk fra fyren. "Måske ville jeg gøre noget ondt - måske ikke" teasede han tilfredst og slap pistolen under jakken. Fyren virkede ikke til at være ret slem, men han lagde ikke skjul på at han var væsen. På den anden side, så behøvede Tristan ikke lægge skjul på at ville slå til på under et splitsekund ved én forkert bevægelse.
Han besvarede først ikke introduktionen og gøs ved tanken om en fyr der kørte en hånd igennem hans hår. Sidste gang en mand ville røre ved det havde det været en bøsse frisør ved navn Kenny... Never going back there ... bwraaggg..."Ja, det ville jeg råde sig til at lade vær med" Smilede han henkastet og pustede en tot hår væk fra ansigtet.
Så besvarede han fyrens præsentation med et lille nik og et flabet og selvsikkert smil.
"Tristan Cambell Wonder - Du har ret, det var dumt at spille dum, men det var svært ikke at gøre det med dit sølle engle gæt - jeg er leder for dusørjægerne" Han sagde det ikke på en specielt hånene med, mere bedrevidene og drillende.

Han kiggede på ham og smilte ”kun måske?” han kiggede på en måde så folk normalt sagde hvad de havde lyst til at gøre. Han kiggede på ham og grinte svagt i mens han kunne se på ham hvordan han gøs ved tanken om det” nu må du ikke tro jeg er bøsse” han holdte en lille pause ” jeg er bi og lagt fra gay” han grinte lidt over det hele i mens han holdte meget godt øje med hver lille bevægelse han lavede. Han følte sig truet af Tristan uden nogen grund han vidste bare han ikke var til at spøge med. Han kiggede op og ned af ham for at finde et sted han kunne have gemt et våben.” sølle og sølle det er vidst så meget sagt… du er da noget inde for kristendommen for i har da hoved kvarter tæt på domkirken” han grinte lidt og trak på skuldrende ” at være engel er da ikke så slemt” han kiggede lidt på ham…..

Tristan smilede af det første. Fyren lød næsten som om han gerne ville blive skudt eller lignenede. Hvis han blev ved, kunne det angeres. Tristan kiggede mistro på ham. Han var ikke bøsse? Hvorfor skulle det berolige ham at Viel åbenbart ikke var bøsse, han var vel også til drenge som biseksuel. Selvom han havde lyst til at kommentere på det lod han vær'. Så vigtigt var det ikke, hvad værre var at få det ud af hovedet.
"Den dag jeg sender en ærlig bøn til en gud bliver den dag jeg dør... Jeg er noget så langt på held og karma, gud vender det imod mig hvis jeg beder ham om hjælp" Grinede han og jokede mest bare med religionen. Tanken om at der skulle sidde en og styre alt et eller andet sted var bare dum.

Han kiggede lidt på ham og tænkte over sin egen joke. Han kunne godt se den ikke havde været særlig sjov og håbede allermest på bussen snart kom men han vidste der gik lang tid inden den ville komme. Han sukkede lidt for sig selv og kløede sig i hånden. Han grinte over det Tristan sagde og smilte lidt ” så du siger den dag du beder til jeres gud vil du dø hvis jeg altså har forstået dig korrekt” han smilte igen men med et mere drenget smil end før. Han kløede sig lidt mere i håret i mens han kunne mærke hvordan regnen lige så stille begyndte. Han smilte blot og tog en hånden frem og lod vand dråberne falde ned i hans egen hånd, i mens han lod smilet forsvinde fra hans læber. Han stod med den ene hånd lidt ude fra kroppen og lod vandet ramme ham dråbe efter dråbe, som var det et menneskes blod at badet i…

Tristan kiggede opad. Det begyndte at regne... Skøøønt. Hvor var det typisk ham at have 10 minutter mere at stå her til hans bus kom.
"Ja... Mig og ham.. Vi er ikke perlevenner.. Jeg tror det har noget at gøre med min manglende tro til hans eksistens" Smilede han og rystede på hovedet. Selvfølgelig var der ingen gud et sted. Der var kun tilfældigheder.. Eller var det nu også sandt.. I så fald havde han været meget heldig. Især med en vis dag i et fly. Havde han booket en afgang tidligere eller senere.. Gad vide om han stadig havde været den samme uduelige jæger?

Han kiggede på ham” du bliver da våd hvis du står der ude ” grinte han. Han kiggede ud på regnen som havde taget til på nogle få minutter og sukkede ”jeg hader vand” grinte han igen. Han kiggede hen mod Tristan i mens hans øjne lige så stille blev mere og mere mørke røde og sukkede *hvorfor så lige nu* han rystede på hovedet og kiggede ud mod regnen igen og håbede på Tristan ikke havde set hans mørke røde øjne som betyd løb din vej inden jeg spiser dig. Han kiggede tomt ud i luften” jeg var troende en gang men så gjorde noget at jeg værgen ville tro eller høre på der sad en og var almægtig og herskede over alle dyr og planter på hele den klode jord” han sukkede for første gang i meget lang tid havde han sagt hvad han mente om den kristne gud og han kunne li at sige det han havde sagt til Tristan…

"Well... Life is a bitch at times.." Svarede han henkastet og slog hovedet lidt tilbage så noget vand røg ud af hans hår. Ja han blev våd, men han havde ikke rigtig noget regnslag eller paraply med. Det gjorde ham nu ikke så meget.
"Efter min mening er og bliver religion en bunke urealistisk lort..." Mumlede han og smilede af sin tankegang. Der var bare no way...
Han bemærkede noget underligt ved fyrens øjne, men bed ikke mærke i det. Hvis han prøvede på noget så kunne han forsvare sig mere end rigeligt. Slå vampyren til jorden på hvad der ville svare til sekunder.. Af en eller anden grund havde han ikke haft den store lyst til at slå fyren ned da han lærte han var væsen. Måske fordi han var nice nok, men så igen, man kunne blive nød til det..

Viel stod og kæmpede med sin sult han havde ikke flere blod poser tilbage og han var hunde sulten. Han kiggede på Tristan og sukkede ” life is a bicht i know it’s too ” han smilte lidt, og rystede på hovedet. Han kiggede ud på regnen ”det har du så sandelig ret i” grinte han, på trods af Viel en gang havde boet i et kloster, men var flygtet derfra, så hadet han nu all form for religion. Han sukkede og håbede regnen snart ville gå bort og bussen snart ville komme så han kunne komme af sted. Han stod og trippede lidt frem og til bage og håbede på Tristan snart ville bryde den pinlige tavshed. Viel lænede sig igen op af et træ og tænkte på hans møde med Rafael dæmonernes leder og fik kulde gysninger. Han sukkede og håbede på Tristan ikke lagde mærke til han stod på en måde så ingen var i tvivl om han var en vampyr, han sukkede og fandt en pakke cigaretter frem. Han tændte dem ” skide møg vejr” grinte han ” lad mig nu ryge i fred” han grinte blot endnu mere…