Altid det samme (Nick)

s: politistationen
t: aften
o: trætte betjente, friske betjente, alt der høre til en politistation.
v: udenfor: køligt og overskyet
På: sorte bukser, sort T-shirt

Zean sad på en stol, godt lænet tilbage og så ud over rummet som lige nu var halvtomt.
Han kendte stedet lidt for godt, de samme borde, fyldt med tekniske remedier og papirer, og han var også begyndt at kende lidt til de forskellige betjente.
Han havde ikke håndjern på denne gang og det var han glad for, det irriterede ham altid når hans bevægelsesfrihed blev begrænset.
Denne gang var han der dog ikke for det sædvanlige men fordi han havde været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men lige om lidt ville betjenten jo nok finde hans straffeattest.
Men indtil da kunne han jo bare slappe af.

//skal lige ned og handle kommer snart//

//ok//

Nick sukke svagt da han trådte ind i omklædnings rumet og gik hen til sit skab hvorefter han tog sit tøj af og lag ind i skabet før han hev sin uniform fram som han hurtigt tog på og lukke skabet igen hvorefter han rette sig helt op og skød den veltrænet brystkasse fram, han nikke svagt og gik roligt ud af rumet hvorefter han gik hen til sit skrivebord og så lidt på det indtil han fik øje på en straffeatest som lå framme til ham, han læste den hurtigt igennem hvorefter han så rundt indtil han fik øje på manden og gik over mod ham.

Han sad mest i sine egne tanker, mens han kiggede rundt.
Hvor længe skulle dette tage? Han havde mest lyst til bare at rejse sig og gå.
I det samme fangede en betjent hans opmærksomhed, han så frisk ud, så han havde sikkert lige mødt... Og havde åbenbart fået fat i hans straffeattest.
Han sukkede lidt og så på betjenten da han kom hen til ham.

NIck stoppe op foran ham"Zean det er dig ikke?"sag han spørgne med en alvorlig tone i sin mørke stemme, Nick var en høj væltrænet mand med blågrå øjne og blondt kort hår han var en type man ikke sku spøge med og så var han udholden en virklig dygtig betjent dog så man ham ikke til på seleve statioen for det var ham de altid sendte ud på patrolje for at se hvad der skete i byen eller for at klalre sager.

"Det er mig" svarede han og så mod hans øjne, vis bare han fik øjenkontakt kunne dette gå helt som han ville det.
Han kunne godt se at i en almindelig slåskamp ville han ikke have en chance, han var godt nok van til at slås, men der var jo grænser.
Han kiggede kort ud over rummet igen, men så på betjenten.

NIck nikke svagt"så må jeg bede dem om at følge med"sag han og nikke hen mod forhørings lokalet før han igen så på ham, en slåskamp ville ikke gøre noget for Nick for i sin fritid trænede han boksning da det gav masser af styrke og god motion samt at han elskede den sports gren højt, han så lidt af vendte på manden og var klar vis han prøvede på at flygte.

Han så lidt på ham mens han tænkte på sine muligheder.
Det var også lidt sjovt at afprøve grænsen, jo længere han kunne komme, jo bedre, han smsilte lidt ved mindet om en ven...Nå, det var også lige meget.
Efter lidt tids tøven rejste han sig så, han havde ikke tænkt sig at flygte, ikke lige nu i hvert fald, måske senere, som han plejede, normalt med nogle uforklarlige ting så politiet blev helt forvirret og opgav at forfølge ham.
Han gik med ham hen mod forhørslokalet.

NIck førte ham hurtigt der hen hvorefter han lod ham gå ind først før han selv gik ind og lukke døren efter sig hvorefter han gik hen til den ene stol og satte sig ned "tag plads"sag han og nikke mod stolen overfor sig, Nick ville måske prøve at lede efter ham for han gav ikke op så hurtigt, han rømmede sig lidt"hvorfor var du på gerningsstedet?"spurgte han så fast.

Han satte sig op lænede sig dovent tilbage i stolen og så på ham
"Den lille pige der var der er min ven" sagde han lige ud
"Vis ikke det var for mig havde i nok haft en sag om en forsvundet pige, hendes forældre er ikke særlig søde" han undlod nogle detaljer, de var alligevel ikke særlig vigtige.
Han så rundt i rummet, i væggen var der et lille vindue, dog langtfra stort nok til at komme ud af, ellers var der tomt ud over bordet og stolene.
Så var der døren som vist bare var lukket og ikke låst? Det havde han faktisk glemt at se efter...For en gangs skyld.

Nick så tænksomt på ham"hmmm men hvad var det du gjorde?"sag han spørgne og tog et papir fram og begyndte at skrive notater til det der blev sagt nu hvor han igen båndoptager havde med så måtte man bruge gamle metoder, han skævede dog tit over på manden imens han skrev*hmm*tænket han da han kom i tanke om pigen fra legepladsen for et par dage side hun havde spurgt ham om hvad han var fordi hun mærkligt nok ikke kendte til politiet.

Han så på ham med et skarpt blik.
"Besøgte hende" svarede han kort
"På det forkerte tidspunkt åbenbart, man kan jo være uheldig" pigen han kendte havde han mødt ved... men kunne sige uheld.
Hun kendte ikke så meget til selve omverdenen, da hun normalt bare sad der hjemme og tegnede mens hendes mor rendte rundt og...Ja, han vidste faktisk ikke helt hvad hun lavede.
Men han havde taget sig af pigen og da han var flyttet til Deepshell havde han lovet at besøge hende.

Nick løftede hovdet og lag papiret væk imens han så over på ham med et alvorligt blik"jeg håber du taler sandt "sag han men rejste sig så op"men du må bliver her til imorgen hvor vi vil få dagen afgjordt"sag han og gik over mod han for at tag ham med hen til de celler som var her på statioen.

Han skulle lige til at grine, men smilte bare.
Han skulle først lige ud af lokalet, så ville han gå, han skulle i hvert fald ikke tilbringe nogen nat i nogen celle.
Han rejste sig op
"Hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Fordi der står nogle ting på min straffeattest? Jeg troede ikke man havde fordomme" smilte han, men mente ikke noget ondt med det.

Nick tog et fast greb i hans arm "jeg gør blot mit arbejde"svarede han kort før han begyndet at skubbe ham fram af over mod døren, han åbede døren og trak ham med ud og begyndte at træke ham over mod cellerne i den anden ende af det store åben rum, man ku mærke at han var meget men det greb som fortalte at han bruge arme meget.

Han var overrasket over han havde grebet fat i ham og mere over udsigten til ikke at kunne komme væk.
"Hei! vent lige lidt" udbrød han og prøvede at stoppe, men blev nærmest slæbt med.
"Der er jo ingen grund til det, jeg har intet med hvad der skete at gøre!" prøvede han sig frem

/7må logge ses//

//okay så, vi ses//

Nick trak ham vidre og de nærmede sig cellerne"sådan er det bare"svarede han kort før han tog en nøgle op af lommen med sin fri hånd og låste en tom celle op før han så på ham med et tænksomt blik men skubbe ham så ind i cellen og lukke den han låste dog ikke men blev ståne foran trammerne og så ind på ham.

Han knurrede da han blev smidt ind i cellen og vendte sig om mod ham.
Hans mørke øjne forandrede sig, blev mere...umenneskelige, mere kolde og vrede og de stirrede på ham og blinkede kun sjældent.
Som om han ville finde sig i at blive låst inde, han vidste også at selv om han ikke havde noget med denne sag at gøre, så var hans straffeattest også stor nok til at få ham i fængsel alligevel.
så vis han skulle undgå det skulle det være nu.
Han gik helt hen til tremmerne og håbede på bare et øjebliks øjenkontakt.

Nick så på ham hvorefter han dreje nøglen og tog den ud før han lag den i lommen igen og så på ham"her kan du blive til imorgen"sag han fast og mødte hans blik med sine blågrå øjne som havde et alvorligt blik.
//undskyld det korte svar//

"Arrgh!" udbrød han og hev hårdt fat i tremmerne og ruskede dem, det kom han dog ingen vegne med og i bare irritation og vrede sparkede han også til dem.
"Du mener sikkert du kan det hele" knurrede han og trak sig lidt tilbage fra tremmerne, mens han sendte ham et ondt blik
"Jeg skal nok få hævn for det her"

Nick trak på skuldren hvorefter han vendte om på hælen og vandre hen til sit skrivebord hvor han sank ned på stolen og tændte sin pc med et lille suk før han gabte let men så så på computerskærmen og taste sin kode ind hvorefter han begyndte at skrive et par ting ned som sku ordnes han rejste sig dog kort op hvorefter han gik ud i køkkenet og skaffe sig en kop kaffe før han vendte tilbage til sin plads ved skrivebordet.

Han knurrede vredt for sig selv.
Vis han virkelig ville kunne han sagtens komme ud, vis han virkelig ville!
Han satte sig på den briks der skulle ligne en slags seng.
Han kunne vente til i morgen hvor han ville have mulighed for at stikke af, men det var jo ikke sikkert, hans plan var jo allerede røget i vasken en gang, han kunne prøve at snøre en betjent som havde vagt.... Det var faktisk ikke nogen dum ide.
Men måske skulle han så vente?
Han kunne jo også prøve at komme ud... Han rystede på hoved, han havde ikke forvandlet sig de sidste 100 år og det ville nok gøre godt ondt efter den tid.
Han lagde sig ned og stirrede op i loftet, han ville vente til senere den nat.