Betonblokkene //Ottie//

Dag og Dato: Irl
Vejr: ikke regn eller noget bare mørkt og overskyet.
Tid: 20.00 om aftenen.
Omgivelser: få mennesker, de fleste er indenfor, Thallium er i boligområdet.

Thallium sad på en bænk udenfor en husblok, det var i den blok Thallium boede, hans forældre var hjemme men de så tv og snakkede som forældre altid gjorde.
Thallium sukkede og satte sig på bænkeryggen med knæerne oppe under hagen, han var lige flyttet til Sheria, han ville ønske han havde nogen flere venner... Faktisk havde han indtil videre ingen her i Sheria.
Thallium, stak hånden i sin lomme og fandt sin pung frem, han havde kun 600 kroner tilbage til denne her måned, men det skulle han nok klare, ellers måtte han bare spørge sin far rigtigt pænt og tilbyde ham at vaske bilen, ja familien havde som en af de få elverfamilier, en bil.
Det ville have været helt mørkt vis det ikke var for gadelygterne.
Thallium puttede pungen i lommen igen og sukkede højlydt og kiggede op på vinduet til den nye lejlighed, der hvor han havde boet i snart to måneder.

Ottilie svejede lidt og støttede sig til en container, og lænede sin pande mod sin arm. Det gjorde ondt i kroppen, det gjorde ondt når hun havde drukket og hun forstod ikke hvordan det nu var hændt igen.. Hun kunne ikke huske noget, hun kunne ikke huske starten på sin aften eller noget som helst andet.
Hun sank ned på sine knæ, og trak vejret roligt og stødt så godt hun kunne.
Hun indså at hun var nødt til at sidde lidt der for at komme på ret køl igen, og ikke blive dårlig. Hun så op mod den mørke himmel, og skuttede sig lidt, og lænede ryggen mod containeren.
Endnu en dyb indånding og så strøg hun det halvlange hår om bag sine ører, og lukkede sine øjne.
Den lidt kølige natteluft gjorde godt, selvom der var langt til at alkoholen var væk.
Hun anede et svagt suk, længere henne af gaden, nede omkring lejlighederne og drejede hovedet lidt. Der sad en ung fyr på en bænk, eller det var det vist nok, hun kunne ikke se så godt fra den vinkel hun sad i.

Thallium lagde en hånd i lommen og skulle til at finde en halvrøget pakke cigaretter frem, da han så en pige nærmest falde sammen.
Thalliums samvittighed påbød ham at skynde sig over til den unge dame, hvilket han også gjorde.
Thallium lagde blidt en arm om den fremmede piges liv og hev hende op at stå, han sagde venligt, og beroligende i den tone kun elvere kunne "Har du det okay?" Thallium holdt blidt fast i hende for at hun ikke skulle vælte igen.
Selvom Thallium ikke så ret stor og stærk ud var han bestemt ikke svag, han var faktisk ret stærk.
Thallium begyndte stille og roligt at gå hen mod bænken, og håbede ikke at pigen ville stritte imod, for det var trods alt bedre at sidde på bænken end at ligge på jorden.

Ottilie mærkede en fremmed arm om sit liv, og blev lidt forskrækket over det først, men da han talte til hende faldt hun lidt til ro.
Det var faktisk utrolig pinligt, hun måtte jo stinke af alkohol, eller noget i den retning, og hun kunne ikke engang stå på sine egne ben "Jeg.. har det fint" sagde hun lidt halvhjertet, og så op på ham.
Han kunne ikke være meget ældre end hende selv, eller sådan så han i hvertfald ud.
Hun ville gerne selv stå på sine ben, men hun var også bange for at hvis han slap hende ville hun falde sammen igen.
"Tak.." sagde hun, og fulgte med hen til bænken, og satte sig der.

"Du lugter af alkohol." sagde Thallium og satte sig på hug foran hende og klappede hende venskabeligt på låret.
Thallium kiggede hende i øjnene og kunne tydeligt se at hun havde fået en tår over tørsten, så han fjernede sig og satte sig ved siden af hende så vis hun skulle kaste op kastede hun ikke op på ham.
"Du har det ikke særligt godt... Vil du have noget vand?" spurgte Thallium, hun kunne gå med op og få et glas vand eller han kunne komme ned med en flaske vand, vis hun ville have det... Kaffe havde de højt sansyneligt ikke noget af i huset, det var ret sjældent de drak det, i Thalliums familie.

"Jeg ved det godt.." mumlede hun skamfuldt, og gemte sit ansigt i sine hænder, og gned sig lidt i øjnene. Hun var træt. "Jeg ved heller ikke helt hvordan det skete.." mumlede hun ærligt, og så lidt på ham igen, og fremtvang et lille smil.
hun rystede lidt på hovedet, det havde hun sikkert ikke, hun kunne ikke rigtig mærke noget, alt var sådan.. gyngende og underligt. "Øhm.. jo vand, det ville være rart" sagde hun og smilede lidt til ham. Hun skulle ikke nyde noget af alt muligt andet, Ottilie var ikke så vild med sodavand, og kaffe og den slags, hun var bedre med vand, hvilket hun nok også burde holde sig til når hun gik i byen.. men det gjorde hun da også?.. gjorde hun ikke?
"Hvad var dit navn?" spurgte hun pludselig og havde det lidt dårligt med ikke at kunne huske om han havde præsenteret sig.

"Thallium... Hvad er dit?" spurgte Thallium og rejste sig og lagde armen om hendes liv igen, før han gik over mod boligblokken med hende.
"Jeg bor lige oppe på 2. sal vis du sætter dig på trappen kan jeg komme ned med et glas vand? Du kan selvfølgeligt også komme med op og sidde lidt, så kommer du heller ikke til at fryse så meget?" Thallium åbnede døren til opgangen og gik ind.
Thallium vidste hans forældre ville være ligeglad om han havde nogen med hjem, de ville sikkert ikke engang opdage at pigen var fuld så længe hun ikke kom i nærheden af dem, de ville bare tro at Thallium havde fundet sig en ven... En ny ven, måske den eneste?

"Ottilie.." svarede hun og tænkte lidt over hans navn. Hun gentog det inde i sit hoved flere gange for at være sikker på at hun ville kunne huske det dagen efter, for det ville hun.
Hun så lidt op af bygningen, før hun igen mærkede hans arme om sit liv og så overrumplet på ham, men fulgte med.
"Jo jeg kan godt sidde på trappen. jeg kan bare sidde ude på trappen så behøver jeg ikke gå med ind, hvis jeg bliver dårlig eller noget" forklarede hun stille, og fulgte med ham ind. Hun så lidt rundt i opgangen. Normal, med afskallet maling og grå trappetrin. Hun smilede svagt af det.. det var hyggeligt.. det mindede om hendes egen opgang.

"Du må gerne komme med ind, vis du kaster op så skal jeg nok tørre op efter dig, for jeg kommer til at tørre op om du kaster op herude eller derinde." sagde Thallium og smilede til hende, Thallium hende med op på 2. sal og satte hende på øverste trin.
"Vil du blive siddende her?" spurgte Thallium og rejste sig for at låse døren op, men nogen kom ham i forkøbet og åbnede døren indefra, det var en mand i en cottoncoat og en dame i en kortere fin sort jakke, det var tydeligt de begge var elvere.
"Vi tager i sommerhus, vi er først tilbage mandag." Thallium nikkede, det var sådan nogle impulsive handlinger hans forældre kunne finde på at komme med.
Thalliums far kastede et blik på pigen på trappen før han fandt sin pung frem og rakte Thallium 1000 kroner "Husk nu hvor hovedpinespillerne står vis din veninde får ondt i hovedet." sagde Thalliums mor og så var de allerede nede af trappen og på vej væk.
Thallium trak på skuldrene og stillede sig i døren og betragtede Ottilie, før han huskede på han skulle hente noget vand til hende.
Thallium kom ud i døråbningen med et glas vand som han rakte til Ottilie.

Ottilie så lidt på ham og trak på skuldrende "jeg tror bare jeg lader være med at kaste op.." sagde hun og smilede skævt. Hun lod sig sætte på det øverste trin og så på Thallium. Hun nikkede stille til ham, om at blive siddene ude på trinet. Hun så hurtigt op da døren gik op og sank lidt. Hvor pinligt! Hvis hun kunne dø af skam havde hun gjort det. Hun sagde ikke noget, lyttede bare til det de snakkede om og så kort efter dem da de gik ned af trapperne.
Hun så lidt på Thallium da han kom tilbage og tog imod glasset, og sad lidt med det mellem hænderne "tak" sagde hun stille, og så lidt på vandet, mens hun tænkte sig om.
Hun drak lidt af vandet og tog en dyb indånding.

Thallium gik ind og tog et glas vand til sig selv, og tog sin nøgle i lommen, før han kom ud og satte sig ved siden af hans nye veninde.
Thallium drak af sit glas, og kiggede ned i trappen, før han lod et blik glide over på Ottilie, fra siden af opdagede han et øre!
Hun var også elver!
... Eller hun lignede muligvis en elver og hun var køn som en.
Thallium fjernede sit hår så man kunne se hans ene spidse øre og spurgte så "Er du ligesom mig?"
Thallium kiggede på pigen og spurgte så til sidst "Vil du sove her i nat? Du kan låne mit værelse, jeg bruger bare mine forældres?" sådan noget tilbød Thallium ikke folk normalt men hende her så ud til at have det dårligt og hun havde jo kun været flink mod ham indtil videre... Men okay... Hun var også fuld.

Ottilie lod sin pegefinger følge glassets kant og lyttede til Thalliums vejrtrækning. Hun kunne ikke lide stilhed, så hun fokuserede altid på det nærmeste sådan så stilheden ikke føletedes kvælende.
Hun drejede hovedet lidt og så på ham med sine store grøn brune øjne "Ligesom dig?..." spurgte hun først uforstående, og så så på hans øre.
Hendes blik lyste lidt op og hun satte glasset fra sig og rakte ud og strejfede hans ene øre. Det var ikke fake, det var rigtigt. Hun smilede lidt af det, og så på hans ansigt igen, og tog sine hænder til sig.
Sove der? Hun tænkte over det, og nikkede så "jo, men jeg vil ikke være til besvær" sagde hun lidt tøvende.
Det var pænt af ham at tilbyde hende at sove der, men måske burde hun bare finde en taxa og komme hjem.. dog ville hun også gerne have lov at takke Thallium dagen efter, i ædru tilstand. Men hun skulle selvfølgelig også tænke lidt på Thalliums hjem, hvis hun nu fik det meget dårligt..

"Det gør ikke noget, jeg kommer fra en meget meget skikkelig elverfamilie, vi kan skam godt finde ud af at rydde op, min ven. Vis du vil sove her siger du bare til, mine forældre ville sige god for den vis de vidste at du havde det dårligt. Har du fået noget at spise?" Thallium lagde armen om livet på hende og tog hendes glas, han satte hende ind i en af de store bløde mørke sofa'er i stuen med stofbetræk, og stillede hendes glas foran hende, der var ingen diskution, var hun dårlig ville Thallium ikke lade hende tage hjem selv, og da slet ikke en pige af hans egen race.. Hvad kunne der dog ikke ske med hende? Kom der tilfældigvis en rigtig fanatisk dusørjæger forbi kunne han jo finde på at dræbe hende!
Nej.. Det ville Thallium ikke være skyld i.

Ottilie lyttede til det Thallium sagde, og nikkede. "Nej ellers tak, jeg tror ikke mad er den mest idéelle ting for mig lige nu" sagde hun og smilede let til ham og blev knap så forskrækket da han igen lagde armene om livet på hende. Hun fulgte med ind i stuen, og så sig lidt om. Hun lod sig dumpe ned i sofaen og så op på Thallium. "Men.. men så skal du også sige hvis jeg er til besvær" sagde hun, og så lidt på vandet foran sig.
Hun kørte en hånd gennem sit hår, og smilede lidt til Thallium. Det var virkelig pænt ad ham at lade hende sove der. Hun så lidt op på ham "jeg kan altså sagtens sove her, så kan du sove i din seng?" sagde hun stille.

"Nej det gør ikke så meget, du må også gerne låne mine forældres vis du hellere vil det? Men jeg må hellere advare om at jeg ikke ved hvad de har i skabene!" sagde Thallium og lo.
Thallium smilede til Ottilie "Vil du se tv?" spurgte Thallium og pegede på tv'et før han tog fjernbetjeningen og rakte den til Ottilie.
"Jeg skifter lige sengetøj!" sagde Thallium og smilede til Ottielie.

Hun rystede hurtigt på hovedet "Nej, nej det var bare.. øhm.. nej ellers tak" sagde hun og grinede lidt. Hun ville helst ikke kaste op på deres værelse, eller ligge der, hun ville jo ikke få lukket et øje.
Hun skævede kort til tv'et, og nikkede så "øhm.. jo tak" sagde hun og smilede let til ham og tog imod fjernbetjeningen, og så kort på den, inden hun igen så på Thallium "okay, jeg bliver her så" sagde hun og smilede let til ham.
Hun trykkede prøvende på en af de farvede knapper på fjernbetjeningen, og tv'et tændte. "Smart.." mumlede hun, og betragtede kort skærmen.

Thallium trak smilende på skuldrene og fandt noget sort sengetøj frem og gik ind og skiftede dynebetrækket og derefter hovedpudebetrækket og så lagenet.
Thallium kom ud med hans eget himmelblå betræk og pakkede det fint sammen og lagde det på bordet.
Thallium gik ud i køkkenet og smurte sig en hurtig mad som han spiste før han skyndte sig tilbage ud til Ottilie.
"Hvad ser vi?" spurgte Thallium og satte sig en meter fra Ottilie, som om han ikke rigtigt turde sætte sig tættere på pigen, hvilket han heller ikke rigtig gjorde.

Ottilie sank lidt sammen i sofaen, og blev halvsøvnig. Hun lagde faktisk ikke engang mærke til hvad de så.. var det ikke et eller andet program om fisk? Hun så lidt op da Thallium kom ind igen, og så kort på skærmen "noget om.. fisk tror jeg?" sagde hun og grinede stille, før hun så på Thallium igen.
Hendes øjne var ved at glide i konstant, og var halvskiløjet det meste af tiden. Det endte da også med at hun lukkede øjnene, det kunne da ikke skade bare et par sekunder.
Fjernbetjeningen faldt ud af hendes hånd, og hendes hoved faldt lidt til siden. Hvis hun havde vist at hun var faldet i søvn havde hun nok tvunget sig selv til at vågne, men det vidste hun selvfølgelig ikke.

Thallium sad og så tv et stykke tid sammen med Ottie før han opdagede hun var faldet i søvn.
Thallium kiggede på pigen og løftede hende så i armene og bar hende ind i sin seng og lagde dynen med det rene sengetøj over hende, hendes tøj ville han ikke pille af hende, så hun kom til at sove med tøj på, hun skulle jo nødig tro han havde gjort noget.
Thallium lukkede stille og roligt døren efter sig da den knirkede en lille bitte smule, der var heldigvis rent og ryddet op på værelset idag og hun kunne med sikkerhed ikke finde noget der ikke måtte være der.
Thallium gik ind på sine forældres værelse og smed alt tøjet undtagen boxeshorts'ne og lagde sig til at sove, han lukkede kun døren halvt så han kunne se hvis hun nu besluttede sig for at vakle fuld rundt i lejligheden.

Ottilie sov ret tungt så hun lagde ikke mærke til at Thallium løftede hende, hun lod bare sit hoved dumpe ind mod hans brystkasse, og trak vejret tungt.
Hun krummede sig sammen da hun lå i sengen og tog fat i dynen med en svag mumlen, og sov videre uden egentlige lyde eller noget andet. Hun gik ingen steder i løbet af natten, hun havde bare brug for at sove selvom søvnen ikke blev særlig god når man havde drukket.
Ottilie vågnede sent på formiddagen, og så lidt sløvt rundt i værelset. Hun skubbede sig op og sidde og så sig lidt omkring, hvor i alverden var hun henne?
Hun rejste sig langsomt op, og rettede lidt på sin krøllede skjorte der var røget op af den høje nederdel. Den trak hun lidt ned i, så det ikke lignede at hun havde leget stripper mens hun sov. Hun gik ud fra værelset og så sig lidt forvirret om. Hvad havde hun nu lavet? Hun gned sig lidt i panden og sukkede, mens hun så sig omkring.
Hun endte med at gå ned til et andet værelse der stod med døren på klem, og kiggede tøvende ind. Der lå en.. fyr? Hun gav døren et let puf, så hun kunne se ham bedre.
Hun kunne godt huske ham.. svagt i hvertfald, hed han ikke noget med T? Han havde været sød, det kunne hun i hvertfald godt huske. Hun bakkede stille ud fra værelset og gik ned i stuen og så sig lidt om på vejen. Alt var som nyt, hun kunne ikke huske noget af det hun havde foretaget sig.

Thallium sov også ret dybt som om han havde taget en sovepille eller noget, det havde han dog ikke, han vågnede meget svagt ved at han følte nogen stod og kiggede på ham, men da han satte sig op i sengen var pigen vendt om og på vej ind i stuen, Thalliums blik gled ned på hendes bagdel men hurtigt rystede han hovedet før han fik syndige tanker.
Thallium listede ud af sengen og tog et par bukser og en t-shirt på, og gik så ud til pigen som stod i stuen og så ud af et vindue.
"Du var... Ret fuld igår... Du faldt i søvn på sofaen, så jeg lagde dig bare ind i sengen." Thallium vendte sig om og gik ud i køkkenet, mens han kløede sig selv i nakken.
Thallium åbnede køleskabet og fandt diverse grøntsager frem og noget toastbrød og smør, i bunden af køleskabet havde de også noget frugt, som Thallium besluttede sig for at tage ud.
Thallium fandt risteren frem og smed toastbrødet på.
Thallium kiggede på Ottilie og smilede til hende.

Det gav et lille ryk i Ottilie, og hun vendte sig om da han snakkede til hende "øhm.." var hendes eneste umiddelbare svar, og så lidt flovt på ham "ja det kunne jeg godt forestille mig.. undskyld" sagde hun, og smilede lidt undskyldene til ham.
Hun så lidt på det han foretog sig, og strøg noget af det mørke hår væk fra sine øjne.
"Men.. jeg ville bare lige sige tak, for du ved.. at du tog dig af mig igår" sagde hun og kløede sig lidt på sin arm.
Hun overvejede lidt om hun ikke lignede noget værre rod, så hun lod kort sine fingre glide igennem sit hår og satte det op i en hestehale, og rettede kort på sin skjorte.
Hun stod lidt og trådte sig selv over tærerne og overvejede hvad hun skulle sige "øhm.. men så må jeg hellere gå, tak for.. ja det hele" sagde hun og smilede til ham.
Hun havde ikke lyst til at gå, men det var måske ikke så godt at forstyrre ham og rende rundt og være til besvær..

"Jeg kan ikke lade en anden elver gå før hun har fået sin mad, det ville være yderst uforskammet af mig, du skal jo lige have noget at spise først." Thallium gik hen og åbnede køleskabet og fandt en liter mælk og et glas frem.
Thallium satte sig på bordet og drak et par glas mælk, før brødet var ristet.
Thallium smed to stykker brød på hver tallerken og en masse forskelligt frugt og grøntsager, før han pakkede resten af tingene ned igen.
Thallium var vegetar.
Thaliums familie var vegatarer, det var de fleste elvere, jo.
Thallium gik igang med at spise sin mad.

Ottilie åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen og grinede stille "du er godt nok stædig.." mumlede hun og satte sig ned overfor ham, og så lidt på sin mælk og drak lidt af det, og så på ham igen. Hun tog en bid af sit toastbrød og så lidt rundt i stuen og derefter på Thallium igen. Hun overvejede lidt om hun havde ødelagt noget, eller kastet op. Men ville han så ikke have fortalt hende det? Nej det ville han nok ikke. Hun tog en bid mere, og så lidt på ham igen.
"Det var Thallium du hed ikke?" spurgte hun stille, og var lidt bange for om det var et forkert navn, men hun havde utrolig dårlig hukommelse.. af en eler anden grund, specielt efter at have drukket.
Hun drak lidt mere af sin mælk, og fangede hans øjne med sine egne hen over bordet, og smilte lidt til ham.

Thallium tænkte ikke meget over hans spisevaner han var direkte træt, og lagde kun en hånd for munden da han gabte fordi Ottilie var her.
Thallium nikkede da hun spurgte om hans navn var Thallium, jo det var det da, Thallium hed Thallium og intet andet.
Thallium kiggede et øjeblik på Ottilie og spurgte så "Går du på Sheria High School?" han havde selv overvejet at starte der men vidste ikke om han gad, det kunne jo være ligemeget om han kom til at arbejde sådan et sted, han havde jo en masse penge i forvejen... Eller en masse og en masse, det var jo hans forældres.