Betonblokkene //Ottie//

Thallium lo og hoppede af som når små børn konkurerede om hvorvidt den ene kunne springe længere end den anden, og det endte jo altid med at den ene tabte... Sådan ville det jo altid være.
Thallium stak hænderne i lommerne og smilede stort til Ottilie, hun var god nok, de havde ikke kendt hinanden længe, men han havde på fornemmelsen at det ville de komme til.
"Du Ottie? Hvor bor du egentligt?" spurgte Thallium og mindedes ikke han havde spurgt om det før.
Thallium kiggede op på himlen da Ottilie med de pæne brune øjne også gjorde det, han kunne ikke helt finde ud af hvad hun kiggede på, men kiggede så bare smilende på hende, dog kunne han høre nogen højrystede stemmer i nærheden.. Alkoholikerne der altid holdt til her i området, men ja okay, de startede jo med at drikke tidligt og var altid så provokerende, Thallium var engang kommet op at slås med den ene, men så var tre af de andre sprunget efter ham og havde slået ham med flasker, godt man havde en evne.

Ottilie så efter ham da han hoppede af og smilede lidt, hun ville også gerne hoppe af, men ikke når gyngen havde så meget fart på for det ville hun ikke. Hvis hun faldt af eller noget, hun var ikke så vild med højder.. Til sidst tog hun sig alligevel sammen, og sprang af og landede lidt usikkert, men ordentligt, lidt fra Thallium.
Hun smilede og rettede sig op, og støg en tot hår væk fra øjnene "I Deepshell" svarede hun med et smil. Deepshell.. beton byen som hun kaldte den, men der var jo beton alle steder.
Hun vendte kort blikket mod den blå himmel før hun så på ham igen, og hørte de højrøstede stemmer. Hun så søgende rundt, men legepladsen var mere eller mindre omkranset af buske og træer "larmer folk altid så meget herude?" spurgte hun stille, og så på Thallie igen.

Thallium rykkede lidt tilbage da Ottilie hoppede ned fra gyngen.
Thallium tog hænderne op af lommen og gik hen til hende og lavede en grimasse, da de fulde mænd kom om hjørnet, der var kun to af dem men det var ret tydeligt at de var fulde.
"Deepshell er laaangt væk!" konstaterede Thallium, med et skævt smil, og lod blikket glide hen på alkoholikerne.
"Tjaeh... De fleste... Borgmesteren kalder dette område et belastet område, det er her alle de 'farlige' typer bor, vis der ellers findes mange af dem her!" sagde Thallium og smilede skævt, de fyre der boede her kunne bestemt ikke betegnes som farlige, nærmere latterlige fyre der forsøgte at virke farlige.

Ottilie skævede derhen hvor Thallium kiggede og fik øje på de to alkoholikere. "Hvor trist.." mumlede hun for sig selv. Og så på Thallie igen.
"Tja.. lidt måske" grinede hun stille, og så på ham.
"Er du belastet?" drillede hun og prikkede ham blidt i panden. Han virkede ikke belastet, specielt ikke belastet som de to alkoholikere eller fyrene de havde mødt for lidt tid siden.
Hun trak sin hånd til sig igen, og smilede til ham. Man kunne jo være belastet på mange forskellige måder.

"De valgte jo selv at drikke den første bajer, og det var vel den der startede det hele? Men ja... Det er nogen triste skæbner." sagde Thallium "Og så er de hammervoldelige!" det sidste var dybt seriøst, de var altid voldelige mod andre og nogengange også mod hinanden.
"Jeg håber ikke du har tænkt dig at gå til Deepshell, der er langt." sagde Thallium, han selv plejede ikke at tage til Deepshell en gang havde han cyklet, og selvom han var i god kondition var hans eneste sætning bagefter 'aldrig igen!'.
"Du skulle bare vide, jeg er jo utroligt voldelig, og så har jeg tredive fætre og syv fædre som bare kommer og banker alle vis jeg ringer til dem!" jokede Thallium og smilede til Ottilie, han var bestemt ikke belastet han var en flinker fyr, i et ikke så flinker nabolag.

Otillie kom bare med et svagt "mm.." til Thalliums holdning til alkoholikerne. Hun havde stadig ondt af dem, om det så var deres egen skyld.. mange af dem ville nok ønske at de kunne komme ud af det igen. Det var hun helt sikker på! Hun så på ham og smilede "jeg kan godt lide at gå" var hendes umiddelbare svar, og så grinede hun lidt for det kunne godt ligne at han måske engang var gået den lange vej for han lignede en der ikke var fuldt ud eintusiast!
Hun grinede lidt da han forsøgte at bilde hende ind at han var voldelig "jamen dog.. så må du på kursus så du kan komme af med alle de agressioner!" grinede hun. Hun løftede hænderne og knyttede dem "jeg er også meget farlig!" grinede hun og boksede lidt til luften, og smilede skævt.

Thallium smilede og sagde "Jeg kan også godt lide at gå... Jeg kan bare ikke lide at gå et marathon!".
Thallium rullede med øjnene bare for at drille hende, hvorefter han strakte sig og gabte.
Da hun begyndte at bokse drillede Thallium ved at hoppe lidt rundt og bokse lidt rundt også indtil han med vilje ramte sig selv i hovedet og meget brutalt lod sig selv falde bagover og spille død, med tungen ude af munden og det ene øje åbent.
Den ene af de to alkoholikere så Thallium vælte og råbte "Skide fulderik!" før de var helt væk, dette fik Thallium til at le, han vidste godt hvem af de to der havde drukket flest bajere idag.