Dag + Dato: 7 November.
Tid: 21:00
Omgivelser: få mennesker, på vej hjem.
Vejr: Lidt overskyet, men ellers stjerneklart.
Påklædning: sorte cowboybukser, og en langærmet trøje og åbentstående sort trenchcoat.
Ottilie var på vej hjem fra arbejde. Faktisk havde hun haft fri i et godt stykke tid, men havde først haft tid til at tage hjem senere på grund af en masse oprydning. Hun sukkede og svingede sin taskes rem over på den anden skulder så den ikke gnavede hende i skulderen. Hun gik videre ned af den næsten menneske tomme gade.. det var jo Søndag, og folk var nok hjemme med familien, for at slappe af. Det burde hun måske også have været? Hun trak let på skuldrende af sig selv, hun havde jo ingen familie at være hjemme og slappe af ved, så det gjorde jo ingen forskel. Sjovt nok blev hun aldrig ked af den slags tanker, hun havde ikke rigtig nogen følelser omkring det. Det var bare.. underligt. Hun sukkede, selvfølgelig ville hun gerne kunne huske sin fortid, men nogen gange tænkte hun også at det måske ville være ekstremt dumt, tænk hvis det var frygteligt? Hun gøs ved tanken, og småløb over et lyskryds over på den anden side af den brede gade.