Mødet med en af samme race//Altair.

Dato: 10 juli 2011.
Tid: 20:02.
Sted: Den triste skov.
Vejr: Solen ligger ude i horizonten mens vejret stadig er dejlig varmt med en let kølig brise.
Omgivelser: En sø, træer, buske, sten og hvad der nu er i skov.
Tøj: En sort bikini top og et par sorte badebukser som går hende til midt på låret.


Alane lå på et dejlig blødt tæppe hun havde slæbt med ud i skoven, her var mere fredfyldt end på stranden og så kunne hun også bedre lide omgivelserne her. Hun havde været i vandet tidligere på dagen men nu lå hun bare og sov, hun havde været så træt, det var hårdt at lede efter arbejde. Men hvis man gerne ville have penge var det jo det man måtte gøre. Hendes hår var stadig fugtigt så det var ikke mere end en halv time siden hun var kommet op af vandet. Det var måske lidt risikabelt bare at ligge og sove midt inde i skoven men hun kunne ikke gøre for det. Hun havde været så træt. Langsomt vågnede hun af et eller andet som kravlede over hendes mave. Hendes øjne skød åben og hun ned på sin mave hvor en edderkop roligt spadserede over hendes mave. En let knurren forlod hende, den pokkers edderkop havde vækket hende. Men nu hvor hun var vågen kunne hun vel ligeså godt hoppe i vandet for at vågne hurtigere. Langsomt kom hun på benene og strakte sig mens hun gik hen til vandet. Roligt gik hun ud i det mens hun kunne mærke den opkvikkende fornemmelse som strømmede igennem hendes krop, et let smil på hendes læber. Langsomt dykkede hun under vandet med lukkede øjne, efter et par sekunder kom hun op til vandoverfladen og åbenede sine øjne, hendes grøn/gule øjne gled rundt omkring i den lille lysning hun var i.

Altair gik lidt i sine egne tanker uden at lægge mærke til omgivelser eller andre personer for den sags skyld, dog var han altid klar til at undvige hvis der var en som angreb han eller prøvede på det. med armene ned langs kroppen gik han gennem skoven og kom forbi en lille sø og lagde slet ikke mærke til pigen som stod i den, han gik bare forbi og satte sig i skraderstilling med armene på kors ned ved en træstamme lidt længere væk hvor søen var og pigen. Altair var iført i en sort shirt uden ærmer med et nittebælte om sig, et par sorte converse sko og et par mørkeblå jeans med et brunt læderarmbånd om håndledet og en grå lidt slidt skuldre taske.
Han sad faktisk og tænkte på din egen varulve transformation og hvor farlig han enlig var som varulv, han var ik' andet end en ustyrlig ulv eller faktisk varulv hvis han skulle være helt præcis, og så havde han faktisk ikke tal på hvor meget uskyldigt blod han havde på sine hænder som varulv..

Alane svømmede langsomt ind til breden og så sig omkring. Hendes øjne fokuserede sig nu på manden som kom gående, dybt i sine egne tanker. Et alt for nemt bytte for et sultent væsen eller en skydeglad jæger. Selv var Alane lidt ligeglad. Så længe han ikke angreb hende var hun ret ligeglad om han var der. Hun gik over og satte sig på en stor sten og nød solens sidste stråler og dens varme, snart ville den nemlig være væk og nattens dejlige kulde ville lægge sig over dem igen. Langsomt rejste hun sig op igen og gik over og tog hendes vandflaske som lå på hendes tæppe. Hun åbnede den og lod den ligge mod hendes læber mens hun tippede hovede tilbage så den kolde væske løb ned i hendes hals. Alane var ikke ligesom andre varulve, hun anede ikke hvordan en varulv opførte sig eller noget. Hun var heldig at hun overhovedet kunne forvandle sig. Hun var nemlig ikke opvokset blandt varulve så egentlig kendte hun ikke noget til dem.

En lugt ramte den unge varulvs næsebor eller nej det var mere en duft end en lugt da det var en.. en pige, som varulv?? Dem har han faktisk ikke mødt før, utrolig nok, af alle de varulve han har mødt gennem sin leve tid har det altid været mandlige varulve han har dræbt, kæmpet eller mødt, aldrig kvindlige? Enlig lidt vildt...
Den unge varulv rejste sig op da han så pigen sidde på en stor sten, han fik rejst sig op og sørret for at sin skuldre taske hang rigtigt og gik så med faste skridt mod hende, han stoppede lidt fra hvor stenen lå og så på hende, "er du ny her omkring?" Spurgte han hende og havde lagt sine arme over kors og så på hende med et spørgerne blik.

Alane blev forsat siddende, hun havde stadig vandflasken i hånden. Et svagt smil på hendes læber, hun betragtede den flotte himmel som blev reflekteret i hendes klare øjne. Hun hørte godt at den anden varulv flyttede sig og kom nærmere på hende. Hendes greb strammedes omkring flasken, hun var klar til at kæmpe hvis det var det der skulle til. Hun så op da han stilte sig foran hende, hun var overhovedet ikke ny her, nej hun havde boet her i 6 år. Eller ikke lige i skoven men i Werclare. Hun var aldrig stødt ind i en kvindelig varulve men en mandelig før og det var det. "Nej, hvorfor da?". Hun så op på ham og rejste sig stille op, hun var langt fra lige så høj som ham, nej der var nok en god 20-30 cm's forskel men det generede hende overhovedet ikke.

"Fordi jeg har aldrig set dig før, og jeg har efterhånden stødt på utallige af varulve, alle mænd faktisk.." fortalte han og gik helt hen til hende og rakte hånden ud til hende, "hej, mit navn er Altair, og dit?" Spurgte han og smilte roligt men havde et dyriskblik men varmt blik som vilede på hende.
Man kunne se at solen langsomt var ved at forsvinde helt i horizonten og at mørket var ved at tag over skovens hygge og forvandle det til noget mindre hyggeligt, desuden så vidste Altair at her levede en form for vilde varulve.. eller retter var det mænd som var godt kunne lide skoven da det var det perfekte sted at jage folk, mennesker og dyr.

"I lige måde, jeg har heller aldrig mødt andet end mandelige varulve". Hun smilte stille, hendes smil roligt og venligt. Hendes grønne øjne holdte en glød af vagtsomhed men ellers virkede de venlige. Han havde ikke gjordt noget for at skade hende endnu så hun valgte at slappe af omkring ham. Langsomt lod hun sin silkebløde varme hånd tage imod hans "Mit navn er Alane, hyggeligt at møde dig". Hun gav hans hånd et kort klem før hun slap den igen. Langsomt satte hun sig så på stenen igen. Hun så op mod himmelen og smilede svagt, det var lang tid siden hun ahvde forvandlet sig. Måske var det snart tid til det igen, selvom hun hadede at forvandle sig elskede hun at være i sin ulveform. Det var så afslappende. Alane havde været mange gange i skoven før men var aldrig stødt på andet end væsner som havde været flinke nok. Men hun havde vel bare været heldigt på det punkt.

"Alene? Hm.. det er vist ikke lige et navn som man støder på hverdag" sagde han og lændte sig op af stenen som hun sad på, "nåh? hva' bringer dig her til skoven? Spænding? Eller bare for at slappe af..?" Spurgte han og drejede overkroppen en lille smule så han kunne se hende, hun var en køn pigen, dog var hun mindre end ham, og sikkert på 16-17 år, at dømme på udseende.
Og så var der det spændende spørgsmål, hvordan så hun ud som varulv, så'en var det altid når han mødte en anden varulv og kom i snak med den.
Solen havde nu helt byttede plads med månen som langsomt dannede sig op på den allerede mørke himmel hvilket var begyndt at vise sine mange tusind små stjener.

"Nej nej, Alane, det er med et a i stedet for et e". Hun så op på ham med et smil, det var første gang hun havde skulle forklare det til en men det skulle jo henne på et tidspunkt. "Jeg er bare kommet herud for at slappe af, der er alt for mange mennesker på stranden". Hun smilte svagt, kuldegysninger spredte sig hen over hendes krop da en kølig brise ramte hende. Hendes blik gled op på himmelen og det gik op for hende at det var blevet helt mørkt. Hun havde altid elsket natten, månen og stjernerne. Hun rejste sig stille op og gik hen mod vandet. "Vil du med i?" Hun så sig over skulderen og hen på ham, det kunne godt være at han var fremmede men han havde endnu ikke gjordt noget for at skade hende og så var der ikke nogen grund til at være fjendtligt indstillet overfor ham.

Altair begyndte at grine til hendes rettelse på hendes navn, "ja undskylde, Alane" sagde han og smilte fjogede til hende. Da hun tilbød ham at hoppe ud i vandet med hende kiggede han lidt på hende og smilte, "yea sure" kom det fra ham og begyndte at klæde sig af til han kun stod boxseshorts og gik med rolige skridt hen til vandet efter han havde lagt tøjet på stenen så det ikke blev fugtigt af jorden.
Altair havde en vel trænet krop, ikke for pumpede men nok til at man kunne se hans muskler, Altair gik hen til Alane så han stod skråt bag ved hende og gav hende et lille puf men stadig nok til at hun vil falde forover og ned i det nu kolde vand.

Alane så sig over skulderen og smilede stille. "Det går nok, det er ikke jordens undergang". Hun så så på vandet og smilede endnu engang, hun havde intet imod at vandet var koldt, hun elskede vand uanset hvad. Hun så på ham med et skævt smil, "Så smid tøjet og kom herhen". Hun så per automatik væk da han smed tøjet. Hun havde aldrig før set nogen i så lidt tøj gik det egentlig lige op for hende. En let rødmen lå hen over hendes kinder men hun prøvede at skjule den. Hun kunne godt mærke at han stilte sig bag hende og havde godt regnet ud hvad han ville gøre, da han puffede til hende greb hun fat i ham og hev ham derved med ned i det kolde vand. Da de begge var under vand svømmede hun op til overfladen og begyndte stille at grine.

Det kom totalt bag på ham, at hun hev ham med?!
Han kom hurtigt op til vandoverfladen og så at hun grinte hvilket også fik ham til at grine, "det var vist ikke lige meningen" kommenterede han og smilte muntert hende, Det var faktisk meget sjovt at more sig lidt med en varulv som var det modsatte køn, Altair dykkede lidt ned og kom hurtigt op igen og svang med hoved hoved da han kom op så han hår røj væk fra hans øjne, det var faktisk forfriskene at tag en dukkert, det måtte han indrømme og svømmede hen til breden hvor han satte sig med halvdelen af sine ben var i vanden og resten på jorden med hænderne som støtte bagud.

Alane så på hans overraskede ansigtsudtryk og grinte lidt igen, "Det havde du sikker ikke regnet med?", Hun lagde hovedet på skrå og så på ham med et glad glimt i øjet. "Jo da, for mig i hvert fald, det var nok ikke meningen du selv skulle med i". Alane svømmede lidt rundt og nød det kolde vand mod hendes varme krop. Selvom hun var i det kolde vand var hendes krop stadig dejlig varm. Hun så over mod ham da han kom op til overfladen igen. Selvom han svømmede ind og satte sig på breden forblev hun i vandet, hun elskede vand og nød at være i det. Hun så stille op på himmelen og smilede stille. Hendes øjne skinnede i månelyset og hun blinkede et par gange, hun var nu pletter for øjnene men det generede hende ikke rigtig.

"Hvor gammel er du enlig?" Spurgte han efter lidt tid hvor han ikke rigtig vidste hva' han skulle lave, han havde å en måde diskutérede lidt med sig selv om hvor gammel hun var, den ene halvdel var helt bestemt på at hun var de 16 hvor imod den anden halvdel af ham mente at hun med sikkerhed var de 17år.
At dømme efter hendes kønne udseende ville han gætte på de 17, men han ka' jo tag fejl, så hvorfor tage fejl når man ka' få svaret fra selve personen??
Hvilket fik ham til at tænke på en anden ting, "Hør, Alane hvordan ser du ud som i din varulve-form? Spurgte han og så på hende med et spørgerne blik.

"Jeg er 17 år gammel".. Hun smilte stille og svømmede hen til vandkanten og hev sig op af vandet. Hun gik roligt men elegante skridt over til hendes tøj og håndklæde som lå det tæppe hun havde med. Hun så på ham, "Lov mig du ikke kigger, men jeg skal lige have mit badetøj af og i ordenligt tøj". Hun bed sig let i læben mens hun så mod ham. Han virkede ikke som om han havde tænkt sig at gøre hende noget så det gik nok alt sammen. Hun var jo trodsalt kunn 17 så hun var teknisk set stadig en hvalp i sin varulveform, altså hun havde ikke rejst sig på sine ben endnu, hun lignede mest af alt bare en ulv lige nu fordi hun ikke var særlig gammel. "Øhmm, jeg har kulsort pels og har samme øjenfarve som jeg har nu, dog er jeg stadig hvalp så jeg minder vel bare om en ganske normal ulv" Hun så på ham med et smil og ventede stadig på at han kiggede væk.

"Ahh, hvordan er det så at være i den alder?" Spurgte han og smilte, Altair så så væk da hun sagde at hun skulle skifte tøj, Da han ikke vil ses som en der bare stod og gloede på hende. Altair så ud mod søen og kunne se det boblede ude på midten af søen hvilket fik ham til at rejse sig op og så ud mod midten for at se om han kunne se noget derunde hvilket han selvfølgelig ikke kunne, han så rundt for at se om han kunne finde et træ som havde græne som stak ud over søen så han kunne se hvad det var som lavede boblerne, han havde faktisk glemt lidt at Alane stod og tog sit tøj på da han vendte sig rundt og gik hen til stenen for at tag sit tøj på.

Alane tænkte sig lidt om, "Hmm, det er vel ikke meget anderledes end at være i din alder vil jeg tro". Hun smilte og blev lettet over at han ikke havde tænkt sig at kigge på hende mens hun skiftede tøj. Hendes øjne gled op på nattehimmelen som hun stod lidt og betragtede. Han for længst glemt at hun faktisk burde skifte tøj. Hun fik dog løsrevet sig selv og begyndte at vikle sig ud af sine våde badebukser, det var et rent helvede eftersom de klæbede så meget mod hendes krop. Men efter en lille kamp fik dem af og smed dem på tæppet, skidt med det blev vådt, det kunne tørres. Alane lagde selvfølgelig ikke mærke til boblerne i såen eftersom hun var ved at kløde om. Hun bandt så sin bikini op og smed den ned til hendes badebukser. Et mindre gisp/skrig forlod hendes mund da Altair bare vendte sig om og der stod hun helt nøgen. En meget stærk rødmen lagde sig over hendes kinder, han var den første som nogensinde havde set hende nøgen. Hun havde nu en flot krop og nogle skønne kurver.

Altair fik et mindre chok da hun skreg og fik set kort på hende, selvfølgelig ikke med vilje, men han glemte lige kort at lukke øjne, da han endelig fik dem lukkede stod han bare der og så lidt dum ud, da han kun stod i boxseshort, og af en eller anden grund begyndte han at grine over det der lige var skete, det var ikke et ondt grin, men en varmt og glad latter som kom fra ham og som var lidt svært for ham at stoppe med, han fik fumlede sig hen til sit tøj stadig med lukket og fik taget det på og satte sig på stenen for at få sine Converse på. "Du må undskylde at jeg vendte mig om og kom til at kigge, var ikke lige meningen" sagde han og sad lidt med et fjoget smil da han stadig synes at det var lidt morsomt, "men jeg bli'r lige nød til at åbne dem igen, da jeg lige skal hen til det træ med grænen som stikker ud over søen, så hvis du ikke lige ka' dække noget til så jeg ikke ka' se dig igen, ville det være skønt" fortalte han hende med hænderne bag ham på stenen som stytte.

Alane stod kort men fik så hurtigt hevet håndklædet omkring sig. Hun strammede det godt omkring sig så det ikke faldt ned. Den stærke rødmen lå stadig over hendes kinder og ville nok ikke forsvinde forløbig. Hun bed sig i læben og så ned på sine tæer, det var virkelig pinligt det her. Hun kiggede ikke på ham mens han fik sit tøj på dog så hun på ham da han begyndte at snakke, "Det er okay..." Hun så ned og bed sig i læben igen. Hun havde ikke lyst til at fortælle ham at han havde været den første der havde set hende nøgen, det ville bare gøre situationen mere pinlig, i hvert fald for hende. Hun så endnu engang på ham og samlede sit tøj op. "Det er okay, jeg går bare lidt længere ind i skoven og skifter". Hun begav sig lidt væk fra lysningen og så sig omkring. Der så ikke ud til at være nogle omkring. Langsomt begyndte hun at tørre sig selv hvorefter hun smed håndklædet. Hun trak hurtigt i sine trusser hvorefter hun begyndte at tage sin bh på. Hun var bare glad for at han ikke havde kommenteret hendes krop eller noget i den stil.

Altair nikkede til hende, stadig smilende og gik så hen til træet som han sagde han vil, det tog ham ikke mere end få sekunder at komme op i træet hvorefter han begyndte at kravle ud på den halvtykke græn som han inderligt håbede på holdte. Da han kom så lang ud som han nu kunne, lå han med hænderne på grænen og hoved på dem og føderne vilende på grænen bag ham mens han så ned på det stadig boblene sted i vandet, da han ikke kunne se hvad pokker det var som fik vandet til at boble kravlede han tilbage til træet og ned på jorden og stod nu ved vandkanten og så ud ed armene lagt på kors mens han ventede på at Alane ville komme tilbage fra sit sted hvor hun havde klædt om.

Alane så kort rundt da hun havde en følse af at der var nogen som holdt øje med hende. Hurtigt fik hun hevet sine sorte shorts på og trukket den sorte top over hovedet. Hun samlede sit håndklæde op og så sig omkring en sidste gang før hun gik tilbage mod lysningen. Hun havde stadig bare tøer og nød faktisk at kunne mærke skovbunden under hendes fødder. Hun smilte stille og så sig endnu engang rundt omkring. Hun kom tilbage i lysningen og så Altair stå og se ud over vandet. Hun smed sit håndklæde på tæppet og gik så op på siden af hende. Hun rødmede stadig en smule men ikke nær så meget. Hun så kort på ham før hun lod sine øjne glide ud på vandet, det første der fangede hendes øjne var boblerne, hun lagde stille hovedet på skrå og kiggede nysgerrigt på dem. "Hvad er det?".. Hun kunne jo ikke vide at han ikke vidste hvad det var, i hendes øjne kunne det lige så godt være ham der havde skabt dem.

Altair så ned på hende, "har ingen idé og har heller ikke tænkt mig at finde ud af det" sagde han med en lille mistænke i baghovedet, han stolede ikke rigtig på noget han ikke kunne se eller røre ved, "lad os se og komme væk herfra" kom det fra ham lidt efter, han brød sig ikke om at være inærheden af vandet nu, for boblerne boblede ikke på nogen naturlig måde overhoved og begyndte også at bevæge sig i cirkler, Altair og hende ved hånden uden rigtig selv at lægge mærke til det, men han begyndte at føre dem væj fra søen til de var en lille stykke fra den, han kiggede kort over skuldren som om at han forventede at der vil komme et angreb mod dem når som helst, han vente sig så mod Alane, "det var hyggeligt at traffe dig" sagde han og smilte varmt men dyrisk til hende, "hvis du kommer forbi Werclare idag eller en anden dag så kig lige forbi og gi' et hyl fra dig, så jeg ved du er her i byen" sagde han og snurrede rundt på hælen og gik hjem til sin lejlighed i Werclare uden rigtig at vide hvor hene i skoven han enlig var nu.

Hun så på ham og bed sig i læben. Hun havde altid været nysgerrig. "Så vil jeg finde ud af det".. Hun begyndte langsomt at vade ud i vandet til hun stod u vand til knæene længere nåede hun ikke før hun blev taget ved hånden og hevet med væk fra vandet. "JAmen jeg vil godt finde ud af hvad det er Altair...." Hun så på ham og bed sig i læben, hun var altid så forfærdelig nysgerrig hvilket tit bragte hende i problemer. Hun så på ham da han stoppede, midt i skoven. Hun så sig omkring og havde stadig følesen af at hun blev set på fra afstand. "I lige måde". Hun gav ham et blidt og vamrt smil. Han var nu ikke så slem som hun havde troet alle varulve var... "Jeg bor i Werclare så det bliver så snart jeg kommer hjem jo". Hun gav et kort grin fra sig men stoppede hurtigt. Hun bed sig i læben og så sig over skulderen. Hun havde tænkt sig at finde ud af hvad det var som gemte sig i søen. Hurtigt satte hun i løb tilbage mod søen og begyndte igen langsomt at gå ud i den.

Han smilte til at hun faktisk boede i samme by som ham.
Altair forsatte længere ned af skovstien men stoppede op efter et kort stykke tid, han brød sig ikke rigtig om at efterlade hende til de underlige bobler i søen, så han vendte om og halv skydte sig tilbage til hvor han sagde farvel til hende, der gik ikke lang tid før han var tilbage og gik med faste skridt hen til vandet og faktisk ud i det selv om det gik imod hans fornuft om at han skulle lade hver med at nærme sig det.
Men han kunne ikke bare lade Alane gå alene ud mod det det boblene sted i vandet, Han nåede ud til hende i vandet uden at tænke på at smide noget tøj før han hoppede i, nej det eneste han faktisk tænkte på var Alane, og at hun måske var i fare og lagde sine hænder på hendes skuldrer, "jeg synes ikke du skal gøre det" sagde han og stod bag hende med hendes ryg mod hans front, de var heldigvis ikke nået så langt ud i vandet at de ikke kunne bunde.

Alane stoppede lidt op for at studere boblerne, hun havde ikke tænkt sig at lade nogen eller noget stoppe hende. Ikke engang hendes frygt. Selvfølgelig var hun bange men hendes nysgerrighed vandt til hver en tid. Sådan var hun bare og det var det. Langsomt begyndte hun at gå længere ud i vandet, hun gik langsomt og roligt for ikke at lave nogle pludselige bevægelser. Hun kunne jo ikke vide om det var noget fjendtligt som gemte sig i vandet. Hun havde kun undertøj på da hun havde været for doven til at skifte til badetøj, men dette var næsten lige så godt. Hun så sig over skulderen da hun hørte nogen gå ud i vandet. "Altair? Skulle du ikke hjem?". Hun lagde hovedet på skrå og bed sig i læben da hun mærkede han lagde sine hænder på hendes skuldre. "Hvorfor skulle jeg lytte til dig? Jeg vil finde ud af hvad det er der gemmer sig derude uanset hvad". Hun vred sig fri af hans greb og forsatte længere ud indtil hun drykkede under vandet, hun var omkring 2 meter fra boblerne nu, hun forblev under vandet men svømmede ikke tættere på dem.