Gravstenen (Orlando)

Sted: Wareclare Domkirke
Omkring: Intet lige nu
Vejr: støv regn
Tid: 21.03
Dag/Dato: irl
Tøj: http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://uktodaynews.com/wp-content/uploads/2010/05/Paramore-hayley-williams.jpg&imgrefurl=http://uktodaynews.com/5283/hayley-williams-twitpic-paramore%25E2%2580%2599s-lead-singer-hayley-williams-twitter-account-hacked/&usg=__rCcxaZUMwtFwEvqpuKMRtzelHN8=&h=333&w=500&sz=66&hl=da&start=230&zoom=1&tbnid=0zgM8zgku6BdTM:&tbnh=118&tbnw=164&prev=/images%3Fq%3Dhayley%2Bwilliams%26hl%3Dda%26biw%3D1016%26bih%3D548%26gbv%3D2%26tbs%3Disch:10%2C5311&itbs=1&iact=rc&dur=278&ei=0pLeTLbzIsWcOsLchcoO&oei=spLeTK-oJtDxsgbBroHUCw&esq=14&page=13&ndsp=16&ved=1t:429,r:13,s:230&tx=83&ty=84&biw=1016&bih=548


Dawn gik rundt ved domkirken, det var ret koldt og hun frøs ret så meget, men hun nu havde hun jo heller ikke rigtig noget tøj på, hun gik rundt udenfor, hun havde brug for at gå nogle turer en gang i mellem men hvorfor hun var endt der vidste hun faktisk ikke engang selv, hun bed sig hårdt i læben nu havde hun prøvet at finde ind gangen til den forbandet kirke i så lang tid men havde ikke fundet den endnu, hun gik en i en gravsten og faldt ned på jorderne, hun havde slået sig. Det droppede små blod dråbber ud af ehndes knæ. "FORBÆNDET LORT" råbte hun surt, Dawn var tit træt af at være engel !

//Undskyld længden er så forbandet dårlig til at starte med at lave emner //

Orlando gik ude på domkirkens stier imens han gik
og sugede røg ned i sine døde lunger. Han pustede
stille ud, dog med fart så røgen lavede en lang stribe
og forsvandt ud i den mørke luft.
Han kiggede rundt på de forskellige gravstene, og
smilte drilsk over at kigge på de forskellige navne
som stod på de forskellige smukt udsmykkede sten.
Smilet snog sig op på hans læber, af grunden at de
stakkels væsner som lå nedenunder jordens vægt,
var få af hans ofre, som var blevet fundet og nu
savnet, måske også tidligere.
klokken var ikke mange dog begyndte mørket at
falde godt hurtigt på, og mørke var noget han syndes
godt om.
Dog rettede han sit syn op da han hørt en kvinde
stemme udstøde en tone som lød som smerte. Han
spirede øjnene op, men dog også godt knebet sammen
for at kunne se om der var nogle i hans omkreds.

Dawn lagde ikke mærke til at der var en vampyr faktisk ret tæt ved hende.
Hun var ikke forbandet god til det med at holde øje, hun sætte sig ned på en bænk som var lige ved siden af døren ind til domkirken, Dawn mærkede noget, men hun kunne ikke se noget.
hun stivnede da et lys fra en smøg kom til syne hun sad helt stille og håbede
så inderligt at han ikke fandt hende eller opdaget hende.
men vis det var en vampyr var hun gemmen skuet for hendes knæ blødte !

Han gik imod lugten af engel, men dog også engleblod
som fik hans mund til at løbe en smule mere i vand i
normalt, da engleblod var noget af det bedste, da det
også gav en god rus.
Han spyttede noget af det raslende mundvand ud og
i kirkens indgang, under de to lamper som hang på
hver sin side af porten, sad en ung lille rødhåret engel
med blødende knæ, som han med det samme så på
da blodet skinnede i lampernes lys kast. Han trådte
tættere på, og smed på vejen hans smøg ned i kruset
på stien og trådte med et tungt, dog snigende skridt
oven på den så den blev kvalt. Han havde hænderne
ned i hans lidt over knæende lange læderjakkes
lommer og legede lidt med hans tændstiks æske som
lå og raslede.
Han var kommet rimelig tæt på, men i en fart fik han
sig selv i et lille løb, så han stod på den anden side af
portens side, og lænede hovedet halvt på af den hvide
kirkes mur.
" Er de skadet?" spurgte han med drillende tone.

Dawn holdte øje med smøgens fine lys i mørket .
Hun prøvede at rejse sig for at snige sig væk. men det gjord så ondt.
hun kunne lige pludselig ikke se smøgen mere.
Dawns muskler blev afslappet måske havde han eller hun ikke set hende.
det håbede hun på, hun så ned på sit knæ. "Av " hviskede hun da hun lod en finger
røre hendes ret såret knæ hendes blik røg hen ved en hvid mur
da hun hørte en mændelig stemme, den stemme var ikke rar den var mere drille agtig.
"Nej jeg har det fint" sagde hun og rykkede lidt på sig ..

" du bløder jo?" udstødte Orlando og rykkede sig en
smule tættere på og satte sig ned foran hende, og
kiggede på hendes knæ.
Han kiggede skiftevis op og ned på knæet og hendes
smukke øjne. Han rejste sig op efter ikke ret meget
tid og stilte sig foran hende stadig med hænderne
begravet i hans jakkelommer.
" Husk det er en kirkegård. Der er jo gravstene" fortsatte
han og grinede venligt dog drilsk stadig, men hans
kiggede stirrende på den velduftende engel.

Dawn nikkede han virkede nu ikke så slem, "Ja det gør også ret ondt" sagde hun stillet
hun bed sig lidt i læben da han sætte sig foran hende,
Dawn og hans øjne mødte hinandens de gange han kiggede hende i øjne .
hun sukkede svagt og grinede lidt over hvad han sagde
"Jeg ved det.... men faktisk ved jeg slet ikke havd jeg lave her.. jeg tror jeg går hjem"
Efter noget tid kom Dawn op og stå,
hun gik langsomt forbi ham. "Det var hyggeligt at møde dig" hviskede hun
og haltede forbi ham..

" Du kan ikke gå sådan der" udstødte han og
kiggede på den haltende og blødende engel.
Han gik lidt efter hende i stille skridt, men
stoppede op på slutningen af hans sætning.
Han tog hænderne ud af lommerne og lod
dem samle sig så de blev til to knugede
hænder. Hans propiler udvidede sig og blev
store og sorte. Dog havde de stadig en aura
af et orange skær.
Små stille lyde var rundt omkring dem på
gravpladserne. Han kiggede lidt rundt i
reaktion, og kiggede længe efter en hvislen
af grenes hvisken.

Dawn opgav han havde vist ret.
"Okay du har ret" hun hev sin mobil op af lommen men lagde
den ned i lommen igen da hun opdagede at der var intet signal.
Hun sukkede "Fedt kan ikke komme hjem, og der er pisse uhyggeligt her"
sdsagde hun stille. Dawn frøs, hun havde myrer patter over hele kroppen
, hun lagde armene om sig selv det var et forsøg på at holde varmen.
det var en forfærdelig kold aften..
. Dawn gik hurtigt tilbage til ham, hun vidste ikke
han var vampyr endnu Dawn var så dårlig til det med racer, hun rystede lidt
for hun var ret bange, "Pis.. kan vi ikke godt smutte" spurgte hun ham
sødt og kom i tænke om hun slet ikke vidste hvem han var og
hvad han hed.

Orlando smilede lumskt i mørket så det næsten
ikke kunne anes.
" Lyder som en god ide" svarede han og ventede
på hun kom tættere på ham. Blodet fra hendes
knæ tirrede ham, og gjorde ham næsten ør. Men
han styrede det med hård hånd, og lod sine hænder
knuge sig nede i hans jakkelommer igen.
Han bed også tænderne hårdt sammen da fristelsen
var stor og næsten uholdelig.
" Der ligger en kro tæt her på. Jeg er langt hjemme-
fra." forklarede og tilbød han, imens han igen trak
en cigaret op af hans lille agtige jern tegnebog, med
cigaretter og tændte den med knugede hænder, med
sin tændtstiks æske.

Dawn smilede og nikkede .
"Lyder som en god ide.. fryser som bare fanden" Sagde hun med en rystende
stemme, Dawn gik med ham.
"Hov.. øhm jeg hedder Dawn" hun smilede og haltede af sted..
Dawns knæ gjord ondt men det blødte ikke så vildt meget mere.
Hun faldt ned på jorderen hun kunne snart mere,
Dawn's krop var jo ikke så stærk. imens hun sad nede på jorderen tænkte hun
*Gid du gad bære mig* . Dawn kendte ham ikke og derfor spurgte hun ham ikke ..

Orlando så den spinkle og ranglende engel
falde til jorden med et bump. I Orlandos
gode humør udstødte han med charmerende
stemme.
" Hop op frøken". Han hjalp hende op på
benene med en kærlig hånd og stilte sig så
foran hende så hun kunne hoppe op på hans
ryg.
Natten var stille og en af kirke portens lamper
var begyndt at blinke, og lave små knitre lyde
som irriterede Orlando en smule da han var
perfektionist og gik op i detaljer.

Hun så genert op på ham, det var sgu da pinligt,
at falde ned på jorderen foran en ret så charmerende fyr.
Dawn tog hans hånd med et smil og hoppede op på hans ryg, hun lagde benene
om hans liv og armene om hans nakke. "Tak hviskede hun i hans
øre, den trætte engel lagde hovedet på hans skulder og lukkede øjne,

Orlando begyndte at gå ned imellem de små
gravstene, samt store. De faldene blade knasede
en smule under hans tunge fødder, som nu også
talte for to. Dawn vejede ikke meget, overhovedet,
en han havde løftet før, dog var vampyrer jo også
stærkere.
Hendes engle lugt strømmede ind i Orlandos næsebor,
og fik ham til at rømme sig en gang imellem da det
begyndte at kilde en smule på hans runge, samt hans
smagsløg.

Dawn åbnede øjne og kiggede rundt. "Lort nu sner det fandeme også" sagde hun surt.
Hun frøs jo, og det her var så fucking koldt. .
Dawn sukkede "Hvad hedder du enig " spurgte hun. Orlando sagde jo slet ikke noget
og det irriterede hende pænt meget. for hun vidste ikke hvad han hed
det var det eneste hun ville vide.

" Orlando Van Lake" udstødte han mens sin udenlandske
accent, og lavede et lille hop så Dawn ikke gled mere ned.
Han kiggede op på himlen da små sne fnug var begyndte
at falde ned på jord. Han gik stadig, med Dawn på ryggen
ind imellem de smukke udsmykkede sten, men der gik
ikke mere en under et minut før de var nået ud fra kirke-
gården.
Han sukkede og pustede lidt ud da han ikke gad havde
dem i ansigtet. Han gik på en vej som var smal, og gade-
lygterne passerede dem da de gik forbi med raske trin.
Kroen var i syne, og lyset fra den stod ud i sneens falden.

Dawn mærkede de kolde sne fnug falde ned fra himlen.
hun smilede svagt , det var ret smuk syn, hun lyttede til hans
navn og hans dejlige accent. hun kunne godt lide hans
navn, det bar både et flot navn.
men også lidt anderledes ligesom hendes eget.
Hun nussede ham lidt på halsen og mærkede hvor kold han var,
men det var jo også kold her ude så hun nussede vider..

Der gik ikke længe før de begge var nået til kroen.
Kroen var lille og mindede om en cowboy saloon,
med de mørke træbjælker som var på alle sider af
bygningen.
Han gik ind og da han åbnede døren mærkede han
et kæmpe pust af varmt og indelukket luft kastet i
ansigtet. Han gik ind og lagde Dawn i en orange
sofa som stod på højre hånd omgivet af planter.
Han gik op til en disk hvor en gammel og lille
gnaven mand omme bag med en avis over hovedet.
Orlando stod ved disken med armene nede i hans
bukselommer, og ventede på reaktion fra manden.
" Undskyld mig" sagde han med alvorlig stemme,
og bankede i disken.
Manden vågnede med et brag, og kiggede med et
chokeret ansigt på Orlando.
En stank af gammelt menneske strømmede frem
fra avisens dækning og han svarede med hæs, og
overraskende lys stemme.
" Ja? Et værelse formoder jeg". Han gav en nøgle
til Orlando med et irriteret og provokerende ansigt,
og smed nøglen ned i disken.
Orlando tog nøglen og gik over mod Dawn.

Dawn så den lille kro,
et smil kom frem på hendes læber.
han havde åbnet døren og varmen kom susene
dawn nød det. hun så stille på ham,
hun lå nu i en sofa, den var dejlig varm,
hun syntes altid der var dejligt på
krorer mest fordi de er så smukke,
men Dawn kunne nu ike så godt lide duften.
hun så stille over på den flotte Orlande og smilede lidt
over at han gav den gamle mand et chok,
hun kørte en hånd igennem sint hår og så
på at Orlando bevægede sig tilbage mod hende,
hun sætte sig op.
Han var sgu en pæn fyr, men virkede som om
han var meget ælder end hende. han var fakisk ret bleg.
hun kom kort i tænke om vampyr,
men rystede på hovedet, *Så havde han bidt mig* tænkte hun til sig selv.

Orlando tog hendes hånd og trak hende på
på benene igen. Han havde stadig fat i hendes
hånd mens han gik op af en lille trappe på venstre
hånd, ind af en dør der knirkede. Orlando kastede
et kort blik på dørhængslet som holdte den gamle
dør fast. Han lod brynene hæve sig en smule i
et lavt og drilsk grin, dog lavmælt.
De lod til at der ikke var mange gæster her da
deres værelse var nr. 1.
Han lod nøglen komme ind i nøglehullet men gav
dog slip på Dawns hånd da han måtte bruge begge
hænder til at få døren åbnet. Han løftet lidt op i døren
så den kom ud af sit hak, også med en høj knirken, igen
gik døren op til et hyggeligt og lille værelse.
Værelset var i orange farver med hvidt senge tøj.
På midten af værelset stod en dobbeltseng som stod
med hovede enden op imod den taperede væg.

Dawn mærkede sofaen forsvinde
under hende, hun smilede svagt til ham .
Dawn gik med ham over til værelset,
alt på denne her kro var vist ret gammelt
men der var varmt og det var Dawn
rigtig glad for.
hun så på ham da han slap hendes hånd .
Dawn mærkede en underlig følelse af glæde.
og lidt efter begyndte hun at grine.
Hun stoppede med at grine da han fik
døren op hun gik ind.
det var ikke et grimt værelse.
det var faktisk slet ikke slemt, men
hun ville aldrig have en lejlighed der var
den farve. hun kiggede stille rundt.
"Lorte dør var" hun blinkede til ham med det
ene øje og kiggede på sengen.
hun kørte en hånd igennem håret og gik hen
og lagde sig i den bløde seng. der var mørkt,
der var nemlig ikke nogle der havde tændt lyset.
Dawn lukkede øjne ..

Orlando reagerede på hendes konstatering af den
knirkende dør.
" Vedligeholdelse er ikke altid let" udstødte han
og begyndte at smide sin overjakke så hans arm,
fra hånden og til albuen blottede sig.
Han lukkede døren bag dem med et brag og lod
hånden køre igennem sit hår endnu en gang.
Han åbnede skjorten lidt mere end den var før,
så lidt af hans bare bryst også blottede sig.
Han lagde sig udmattet i sengen og sukkede let.
Dog lukkede han ikke øjnene, da han ikke var træt.
da han lagde sig strømmede end kraftig lugt af engel
over på ham, og lugten gjorde ham sulten og blev
fristet til at se nærmere på hendes bløde og blege hals.

Dawn trak lidt på skuldrende over det han sagde
hun lå og var helt afslappet,
dog åbnede hun øjne
da Orlando lagde sig i sengen
ved siden af hende,
hun lagde sig om på siden
og så stille på ham.
"Hmm.. " hun vidste ikke
rigtig hvad
hun skulle sige så hun så bare tavst på ham.
der gik ikke længe før hun faldt i søvn
hun lagde sig op til ham i søvne i
og lagde hovedet på hans bryst.

Orlando blev overrasket over hendes nærvær
da hun rykkede sig tættere på. Han hørte på
hendes vejtrækning at hun var faldet i søvn.
Han skubbede sig selv lidt op så han kunne se
i den rigtige tilstand. Han lod et par fingre glide
over hendes hals for at fjerne hendes røde hår,
så han kunne dufte og mærke hendes hals.
Han så hendes pulsåre røre på sig da blodet
strømmede igennem blodåren i en fart. Han
kunne næsten høre blodet banke ud i hendes
krop da stilheden var så tæt inde i det lille
rum.
Han lod sin tunge lege lidt rundt om hans lidt
mere spidse hjørnetænder end de andre, og
mærkede den skarpe spids, kradse en smule
hen over hans smagsløg.
Sammentidig mærkede han en pressen på
øjnene da hans propiler blev større og gjorde
hans nattesyn bedre.

Dawn sov tungt, men hun ville helt
bestemt vånge vis hans skarpe tænder
ville synke i hendes hals.
En af grundene til Dawn ikke havde lagt
Mærke til at han var vampyr var nok fordi hun
var så træt som hun var, Dawn smaskede lidt i søvne.
Dawn vågnede ikke engang af at han fjernede
hendes hår selvom han havde så død kolde finger .
men Dawn lagde ikek mærke til noget.
hun rykkede lidt på sig og lå nu på ryggen med sit hovede
i hans skød --

// Sorry det ikek er så langt //