Gravstenen (Orlando)

Orlando bøjede sin mund ned til hendes hals, dog
ikke så de rørte, men den var få millimeter fra
hendes kolde og udstrakte hud.
Han snussede godt ind, og tog så sin ene hånd
bag hendes nakke og løftede hendes hovedet
en smule op, så der var mere at gå til.
Han aede hende rart med sin tommelfinger og
kyssede så hendes hals med et blidt og små
vådt kys.
Han skrabede blidt sine tænder mod huden
og i et stille og roligt pres pressede han sine
tænder igennem hendes hud og ned til hendes
pulsåre.

Dawn var ikke så meget langt væk i drømmeland
mere. Hun vågnede af de kys hun fik på halsen
de var dejlig.
et lille smil var på hendes læber.
men da hun mærkede nogle tænder
sagde hun hurtigt "Nej stop"
hun mærkede dem komme igennem huden
og skreg "Stop" hun sprællede med ben og arme.
hun prøvede at skubbe ham væk.
tåre trillede ned af hendes kinder da hun
hader smerten fra de lorte vampyrer .

Orlando trak tænderne ud da han selv var
svævet væk fra virkeligheden og ned i den
ventende samt fantastiske smag af engle
blod. Han tog tænderne hud i et hurtigt
huk og sukkede da han havde ventet på
det blod.
Men i det samme ville han ikke give op
på at at få det, så en plan om et godt
skuespil trådte frem på hans lystavle.
" Dawn... ! Pokkers, om forladelse!"
råbte han højt til hende, dog ikke så
højt så nogle af de andre få gæster skulle
høre noget, og få mistanke.
Orlando var en bragende skuespiller. Han
vendte sig med benene ud over sengen og
lod som om han sad og skældte sig selv ud.
Dog var hans ansigt dækket med en grinene
og mystisk ansigt. Han var ikke færdig med
hende endnu, dog kunne hun ikke se hans
ansigt, men kun hans skuespil.

Hun gav et støn af smerte da tænderne
røg ind i hende igen. hun knyttede
hænderne og prøvede at slå ham så det
gjord ondt hendes hænder ramte hans lår.
Han ville nok ikke kunne mærke det.
Hun syntes lige pludselig han blev sød.
hvad skete der nu.
var det skuespil nej det hele var så ægte.
hun lod en hånd ramte
endnu et lorte bid.
"Nej!" sagde hun surt og rejste sig hun manglede blod.
hun var træt. hendes øjne flækkede.
hun blev svimmel. hendes lille numse ramte sengen..
"Vand" hviskede hun til sig selv.
Dawn var tørstig, hun var træt og hun var meget bange.
men han virkede ellers til at være så sød. det kunne
ikke passe at det bare var et skuespil.
Dawn kunne ikke se hans ansigt kun hans skuespil.

Orlando spillede videre på hans sukkersøde skuespil,
og gik over og hældte et glas vand op til hende, da
han havde spidset ørene for at høre hendes reaktion
og åndedrag, da det var noget af det bedste efter hans
mening.
Han smilede skævt og hævnartigt inden han vendte sig
om imod hende og rækkede hende vandet, imens hans
ansigt have skiftet over til et flovt og nysgerrigt ansigts
udtryk.
Han kom derefter over og tændte lyset da det stadig
var mørkt. Men da han gik over til kontakten, tændte
lyset ikke med lod sig blive slukket. Strømmen var nok
gået. Han sukkede og stampede lidt i jorden få gange
før han gik over til nogle små fyrfadslys der stod i vindues
karmen. Han tændte dem med sin tændstikæske, og med
det samme blev rummet fyldt med et varmt og beroligende
lys.

Dawn kunne stadig ikke finde ud af,
om det var skuespil eller om det var
rigtigt, for han var jo god til det. hun sukkede
og sagde stille tak da hun fik et glas vand hun drak
vandet ret hurtigt og stillede det på nat
bordet ved siden
af sengen. hun smilede stille.
men mærkede så at hun havde
fået lidt mere kræfter og at han
fik tændt nøgle lys
fik hende til at stirrer på ham..
"Jeg har travlt" hun rejste sig
og begyndte at gå hen mod døren ..

Orlando løb hen og tog fat i hendes arm.
" Dawn, bliv nu" han kiggede hende alvorligt
i øjnene og lod grebet i hendes arm, blive mere
blidt, end hårdt.
Han vente hovedet lidt på skrå og blev ved med
at kiggede på hende indtil han fik svar.
Han var så desperat for at få hende blod at han
fik sig til at være sukkersød. han kunne kaste op
af sig selv, da han hadede at være så sød. Det lå
ikke til ham-