Nattehimlen i bjergene. //Avreil//

Tid: 23.59
Dato: 17/8
Dag: Irl
Vejr: Mørkt, koldt, skyet og regner en lille smugle.
Omgivelser: Klipper, ikke nogen mennesker eller væsener.

Akane sad på toppen af et af bjergene. Hun kiggede op på himlen. Stjerne glimtede over hendes hoved. *Gad vide hvad der er der oppe? Udover englene* ved den sidste tilføjelse lavede hun en grimasse. Hun vidste ikke hvorfor, hun havde ikke noget imod engle.
Noget fløj over himlen, hun kunne ikke se hvad det var i mørket selvom, at hun havde et godt nattesyn.
Hun smilede.

Tøj: http://www.infobih.com/slike/200707080949520.Avril-Lavigne.jpg

En ung kvindlig skikkelse kom gåne med hurtige skridt op af bjerget imens hun så koldt mod himlen og lod en hånd køre gennem det lange blondte glatte hår hvor der også var en lyserød stribe i, hun var ikke normal men det ku man også tydligt se for hun gik med anderledes tøj og så havde hendes øjne det der kolde blik som næsten ku få vand til at fryse, Avreil som kvinden hed sukke koldt imens hun satte farten ned og så stadig mod himlen imens hun lytte til omgivelserne dog ku hun intet opfange så hun lod sig forsvinde ind i hendes mange tanker i sin ejen lille verden hvor hun gik og brændte alt på sin vej.

Akane så på månen som stod højt på himlen.
Hun snuste en gang og komstaterede, at der var noget i nærheden. Hun vendte hovedet langsom og kiggede bagud.
Umildbart kunne hun ikke se noget, men hun skuede ikke hunden på hårene. Hun rejste sig og begyndte, at gå hen imod en af klippehulerne.

Avreil var langt væk i sine tanker så derfor ikke en ret stor sten som var foran hende, hun ramte den hvorefter faldt på knæ ned på den hårde klippesti, hun kom hurtigt tilbage til virkligheden og så vredt ned på stenen"møg"snerre hun surt og rejste sig op dog bed hun ig let i læben da det gjorde ondt"det skal du få betalt"snerre hun hvorefter hun samlede stenen op og smed den ud over klippen hvorefter hun børstede det værste støv fra stien af bukserne.

Akane hoppede lidt rundt på nogle klipper, men med nød og næpppe faldt hun ikke ned. Hun fik øje på en afsats hvor der var et godt udsyn til månen. Men afsatsen var langt oppe og hun var ikke sikker på at hun kunne nå.
*Kom nu!* sagde en stemme inde i hendes hoved. *Fint* svarede hun den. Så krummede hun sig sammen og gjorde sig klar til at hoppe. Hun satte af og fik fat i afsatsen med hænderne. Lidt efter havde hun trukket sig selv op.
Her sad hun i sin egen verden og stirrede på stjerne og månen.

Avreil sukke vredt og så efter stenen som nu lå lang, langt nede på stien meget længre nede af bjerget, hun smilede så koldt og så op mod månen da en blid vind framte hende og førte lugten af en frammede dæmon med sig*underholdning*tænkte hun hvorefter hun begyndte at gå mod lugten dog ku man hørre hendes skridt.

Akane kunne lugte at det andet væsen kom nærmere. *Hmmm, dæmon. Helt sikkert dæmon* hun var stadig i sin egen lille verden. Men selvom der var en dæmon på vej imod hende flyttede hun sig ikke. Hun gad ikke flytte sig bare fordi, at der kom en anden dæmon, det plagede hende ikke. Det kunne jo blive interresant.
Hun så ned, så håret dækkede hendes ansigt.

Avreil fulgte lugten indtil hun stoppe op et stykke fra det sted hvor hun nu ku se en skikkelse, hun lage hovdet på skrå og lo så koldt"nå, nå hvem har vi her"spurgt hun køligt og å over på skikkelsen med et iskoldt blik i de lysegrå øjne, Avreil elskede at skabe ballade og at drille folk samt væsner.

Akane vendte hovedet i retning af stemmen. "Det er et godt spørgsmål. Spørger du fordi, at du vil vide hvad jeg hedder? eller spille smart?"
Hendes øjne var fjerne og kolde. Hun lagde hovedet på skrå.

Avreil trådte et skridt frem imens hun stadig så på hende med hovdet på skrå"det ku du li og vide var?"sag hun lidt gådefuldt"men sig du bare dit navn"sag hun køligt og rette kort på sit tøj før hun igen så op mod dæmonen som også så ret kold ud som hende selv.

"Fint, men hvis jeg fortæller dig min navn. Fortæller du mig dit navn." Akane kiggede sløvt på dæmonen. Hun var egentlig ikke så interreseret, men det kunne jo blive sjovt.
Hun smilede drilskt tilbage til dæmon. Så slikkede hun sig lidt om munden.