Mellem bjergene (Lelouch vi Britannia)

s: bjergene
o: bjerge, forskellige vækster over det hele.
t: eftermiddag
v: en frisk vind glider rundt mellem bjergene.
På: sort jakke som er åben og afsløre en mørkegrå T-shirt, mørke bukser.

bjergene.
Et ensomt sted, næsten uden liv bortset fra dyrenes. Men ikke engang de var fremme endnu, da vinteren kun lige havde forladt stedet, det var lige på kanten til et længe ventet forår.
Zean stod oppe på toppen af et bjerg som hang sammen med resten med en lang sti. Der var sumpet over alt efter den smeltede sne og der regnvejr der havde hærget stedet de sidste par dage, det gule græs var faldet fladt ned mod jorden.
Himlen var fuld af grå skyer som truede med at komme med mere vand, en frisk vind ramte ham i ryggen, men han frøs ikke, ikke lige nu i hvert fald.
Han så ud over stedet, nede i dalen gik en rask flod, ligeud og til siderne var der flere bjerge, bag ham, et godt stykke, en skov og endnu længere væk, byer.
Her var krigen vist ikke nået hen endnu, det var mere nede i byerne og omgivelserne omkring dem.
Han begyndte at gå langs stien mod det næste bjerg mens han nød freden og tænkte lidt over det hele.

Lelouch havde taget turen op i bjergene for først gang da han jo lig var flyttede her til og nu ville han gerne oplive den smukke natur som der lå udenfor byen. Han var taget på en lille hygge tur for sig selv og han havde os fri så hvad skulle tiden elles bruges til.
Lelouch gik bare på ene lille stig hvor der ikke sket det stor og han kiggede stille ud i luften med sit normale rolig blik, han ked sig nu en smule da han ikke kendt nogle som han kun tag med på turen der op og han håbede stille af han ville møde en som han kun være sammen med.

Han så op da den friske vind bragte en kendt lugt med sig, men ikke en lugt af fjender, men tværtimod en allieret. Eller det gik han ud fra, han havde kun hørt om en dæmon der holdt med vampyrerne. Han mærke den kendte varme fra vrede og trak vejret dybt et par gange til han var rolig igen. Han blev alt for let sur.
Han så op og koncentrerede sig om sine omgivelser end til der ganske rigtig dukkede en dæmon op på stien. Han fortsatte med at gå mens han så på dæmonen, hans første indtryk var at han virkede ung. Men det var der ingen skade i. Han overvejede hvad han kunne, hvad hans evner var...Men så vidt han kunne se ville deres vej snart krydse hinanden og så kunne han jo spørge ham.

Lelouch fangede duften af en anden dæmon og han begyndte og kiggede rundt for finde ud af hvor duften kom fra da han mere havde lyst til og være sammen med en anden end og være alene på den her tur *hvor kommer duften fra* tænkte han kort mens han kiggede op mod bjergene.
*der op fra?* tænke han kort mens han stoppede med og gå det han gerne ville se den anden dæmon før han gik videre på stigen, han blive lidt utrykt ved det da det være længe siden han havde mødet en anden af samme race som ham selv.

Den anden dæmon havde åbenbart ikke opdaget ham endnu, faktisk så det ud som om han var blevet en smule urolig, havde han urent mel i posen? Han stoppede op da den anden dæmon stoppede op og ventede nærmest bare på at han skulle opdage ham. Lidt efter begyndte han at gå videre, mens en kold vind slog ham i ryggen.

Lelouch gik videre med uroen i sig han tænkte lidt for hold roen men det var en hård opgave som ikke havde lyst til og blive løs, han havde det stadig som at den anden dæmon han havde duft var tæt på og det gjord ham ikke mere roligt mens han gik der for sig selv *tag dig sammen lelouch* tænkte han mens han nev sig selv med den ene hånd.

Han undrede sig over om han overhovedet ville lægge mærke til ham når han stod helt foran ham. Han gik og stoppede op da der kun var få meter imellem dem, nu måtte han da ligge mærke til ham!
han stak hænderne i lommerne og så på ham, han virkede stadig...lidt nervøs.
"Nervøs? Hvorfor dog?" han halvt smilte lidt og så på ham

Lelouch fik et chok "jeg ved det ikke" sagde han kort efter at han havde trykket vejet til sig "men de gjord mig nu bange" sagde han lidt efter mens han kiggede på ham, det var der duften af dæmon kom fra og det send lidt uro gemmen ham "dæmon ikke sandt?" sagde han kort mens han holdt hoved ned og kiggede i jorden.

Gad vide...om han i det hele taget var nervøs for folk?
"Jo, lige som du" smilte han og trådte et halv skridt tilbage da det virkede som om dæmonen foran ham bare ville blive mere nervøs ved at han stod for tæt på ham.
"Jeg er Zean"

"navnet er Lelouch" sagde han kort mens han faldt en smule ned, han var stadig ikke helt rolig men det var da beder end før "hvad de laer de så her op" sagde han lidt efter mens han tog modet til sig da det jo var en først håndsmøde med en anden dæmon.

Han så lidt på ham.
"Strækker bare benene lidt...Er du ny heromkring?" spurgte han, da han pludselig fik en fornemmelse af om han skulle hjælpe ham lidt på plads vis han var, igen, dæmonerne måtte jo holde sammen.
Han gik lidt meget op i det med dæmonerne, men det tog han ikke så tungt.

"ja enlig" sagde han som kort svar "men det her var bare en hygge tur for kom væk fra det hele" sagde han lidt efter og han havde ikke kiggede op i øjne på ham i nu, og det ville i hans øjne være uvenligt hvis han gjord det da hans evne nok ville tag magten over det med kig ind i øjne.

Han nikkede lidt og overvejede om han så var sat ind i det med krigen.
Han så sig lidt omkring, han havde aldrig været den mest sociale, hvilket kunne mærkes da han ikke anede hvad han rigtig skulle sige lige nu.
"Hvad er dine evner så?" spurgte han

"min evne?" sagde han kort "jo jeg ikke slev særlig glad for den mens den gør af jeg kan styr folk hvis jeg ser dem i øjne og giver dem en ordre på sammen tid. det tit sådan at folk ikke husker af det har gjord det" sagde han mens han kiggede på ham "den evne fik min far til og begå selvmord men på en måde synes jeg os han skulle dø" sagde han lidt efter mens han så ned i jorden.

"aha" han havde bedt om evne, men fik åbenbart gratis livshistorie med i købet.
Men det lød nu som en god evne...meget god faktisk, ret praktisk. Han så op mod himlen hvor skyerne trak sig mere sammen, det blev sikkert uvejr i nat.
"Interessant evne"

"ikke helt i min øjne" sagde lelo lavt mens han stadig kiggede ned med begge øjne "for jeg ser ikke selv hvad den kan bruges til" sagde han lidt efter mens han stadig kiggede ned, da vinden tog i ham gøs han kort ind i han havde ikke være særlig glad i lang tid og det gik ham lidt på og nu hvor der var en kun han ikke finde ud og blive glad igen.

Han så lidt på ham, det virkede som om han trængte til at godt og grundigt opmuntret.
"Det er den, man kan f.eks. brug den til at få folk til at gøre som du siger, hvilket gør dig lidt til et mål for magtglade personer, som kan bruge dig..." han pegede på ham
"...Til at få andre til at gøre som de vil" sagde han, det var den ide der var faldet ham ind. Han elskede at høre om folks evner, vide hvor han finde nogen der kunne hjælpe ham med en ting eller to.
"Den er også nyttig i kampen mod bloddyrene"

"mod vampyr?" sagde Lelouch kort.
"men jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle bruge den på de?" sagde han lidt efter da han ikke havde hørt om den krig som de havde haft gang i for tid "hvad er der da ske mellem os og de?" sagde han lidt efter mens han tænkte over dem, han var ikke den type der gik ind for skade folk der ikke havde gjord ham en ting.

Han trak på skuldrene
"Bare samme pjat med hvem der er stærkest, en lille krig nærmest der køre rundt for tiden" sagde han roligt, grunden var dårlig, men selve krigen faktisk ret sjov.
Han så lidt på ham og fornemmede godt han nok ikke ville være med til den ide.
Han strakte sig lidt og så igen op på himlen.
"Hmm...Vil du med tilbage mod byen? Det kunne godt se ud som om det bliver uvejr..." sagde han, samtalen forekom ham kedelig og han overvejede hvad han skulle give sig til, måske jage et menneske nede i byen? snuppe en frisk lille sjæl? Eller lede efter nogen her oppe? Der var jo nogen der boede i hytter heroppe i bjergene...de fleste havde bare vagthunde til at beskytte sig, men det ville nu være sjovt alligevel.