Øverste etage//Nitaki//

Tid:16.45
Dato:9/10
Dag:Onsdag
Sted:En lille hyggelig cafe.
Omgivelser:Borde, tjenere og mennesker.
Vejr:Overskyet og koldt.

Akane sad i et hjørne af cafeen. En tjener kom hen til hende.
"Hvad kunen du tænke dig?" spurgte han.
*Dit hoved på et sølvfad* tænkte hun følelseskoldt, men svarede: "En kop skovbærte, tak" "Okay kommer lige om lidt" svarede han og gik ned til køkkenet. *Hmmm, er der ikke nogen man kan dræbe her?* *Nope* svarede en stemme i hendes hovede.
Tjeneren kom tilbage med en varm kop te.
Så sad hun og nippede lidt til teen.

Nitaki jokkede ind på en lille hyggelig café hendes stilletter
slog en trip trap hele tiden og lyden af de sko gav hende
en dejlig fornemmelse af at der var et eller andet her som
var et væsen og ikke flere kedelige mennesker, straks
dukkede en tjener op han var en del højere end hende
så hun løftede hovedet lettet og blev ved med at kigge på
ham, straks begyndte en hård og blid stemme at tale til
hende " Hvad kunne frøknen tænke sig?" Spurgte han
venligt og smilede muntert til hende " Ehmm ja jeg
kunne godt tænke mig et glas gåsevin" sagde hun og
kiggede på ham, ja det var tydligt han ikke vidste det.
Nu lagde hun hovedet på skrå så det sorte hår løb fra
den ene skuldre til den anden " Et glas vand" Sagde hun
så han nok kunne forstå det denne gang.

Akane sad og holdt lidt øje med de gæster der var der. En nyankommen havde specielt taget hendes opmærksomhed. Hun snuste en gang og konstaterede, at den nyankomne ikke bare var et menneske.
Hun nippede til sin te igen. Der var jo ikke så meget andet at lave.
Så lagde hun mærke til at tjeneren hold øje med hende. Han stod faktisk og kiggede på hende lige nu. Hun sendte ham et af hendes værste dræberblikke. Han vendte straks hovedet, som om at han havde brændt sig på hendes blik.
Hun smilede koldt for sig selv.

Nitaki kiggede hen mod den sort håret pige "Ehmm" Sagde hun og kiggede
en smule skævt til ham " Hvad hedder du egenlig?" Spurgte hun da hun havde
fået hans opmærksomhed, hans skridt kom tættere til
hende, straks grebhan fast i hende og kyssede hende og bagefter sagde
han sit navn " Eric" Sagde han.
Nitaki kørte en hånd op ved munden " Jeg bad det ikke gå så hurtigt"
Sagde hun og smaskede ham en " Du ved overhovedet intet om mig"
råbte hun af ham og fik ham ned at ligge straks satte hun sig på ham
" Dit svin, hvad ville du gøre vis jeg havde haft en kærste?" Råbte hun
lidt af ham, men han sukkede bare og skubbede hende af sig og åbnede
munden og vis det var op til ham ville han sikkert være rigtig flabbet nu,
som han var " Jamen det har du heller ikke" sagde han og gjorde så Nitaki
lå på gulvet, ja de fleste der var der kiggede på dem, men Eric gav sig til at
kysse, samtidtig med han holdte lidt fast i hendes hænder.
Nitaki gjorde så meget modstand hun ikke kunne holde det ud mere.
En trussel var ikke nok og to var heller ikke " Dit svin jeg stikker dig ned
vis du ikke skrider af mig nu" sagde hun og kom lige til ilden.
Men endelig kom hun fri, ja et par slag fik han ja han måtte jo lære
at et nej er et nej.
Hun gik længre væk og satte sig hen ved nogle mennesker, men
en lugt af dæmon kom hende imøde, men det spullerede ikke hendes
tanke om Eric der lige havde kysset hende.

Akane så forbløffet på det scenarie som udspillede sig for hendes øjne. Hun sukkede. *Mennesker kan være så perverse, men hvorfor gjorde vampyren ikke noget?*
Hun drak resten af sin te, men gik ikke sin vej. Hun vidste ikke hvorfor. Men noget sagde hende, at det var en god ide at blive. Det kunne jo være, at der skete noget underliggt igen. Selvom det der lige var sket, var noget hun så tit.
Der kom en ny tjener. "Mangler du noget?" spurgte hun. Akane smilede.
"Ja, dit hoved." hendes udtalelse havde tydeligvis forvirret hende, men problemet for tjeneren var at hun var død seriøs. Hun greb ud efter hendes arm og bed sig fast i den. Kvinden skreg. Men hun bed bare hårde. Så tog hun hendes skygge og gav sig til at bide kvinden i skulderen.
Der var ingen i cafeen der gjorde noget. De var stivnet allesammen. Hvilket morede hende meget.

Ja, men Eric var ikke helt færdig med Nitaki, men Nitaki var
helt færdig med det perverse møgsvin, men hun sukkede da
han kom for at få mere " Ved du hvad jeg kunne godt tænke
mig dit hoved serveret på et sølvfad" sagde hun og hvæsede
hendes tænder kunne ikke holde sig tilbage, men hun nåde
at lukke munden , for hun angreb ikke i offeltlighed " Ehmm
farvel, og min kop gåsevin tark" Sagde hun og så på den
forvirrede fyr, straks opdagede hun den sort håret dæmon.
Ja hun ville ikke være uhøflig så hun rykkede sig tættere på
hende " Heejsa, mænd nu om stunder" sagde hun og vidste
ikke óm hun forstod hvad hun mente med det.

Akane var færdig med, at bide kvinden. Da hun slap hende faldt hun død om på gulvet. Så kiggede hun på den dæmon som havde sat sig ved siden af hende. Først svarede hun ikke, men så lagde hun hovedet tilbage og sagde: "Ja de kan være så idiotiske" hun fnøs og smilede lidt. Så kiggede hun ned på den døde kvinde, som lå på gulvet.
*Måske var det en ide, at komme ud før nogen tilkalder politiet*

Nitaki kiggede ned på den døde kvinde " Her er dit glas gåsevin"
Sagde Eric og gav hende det og da han så sin døde hjælper, kiggede
hun op på ham,´men det forhindrede intet, så Nitaki sprang på svinet
så han begyndte at skrige, men lidt efter faldt han os død om. Nitaki
greb fat i Dæmon tøssen " Vis vi skal væk så det nu" sagde hun og løb
væk ud af døren.

Først reagerede Akane ikke, men så tog fornuften over og hun fuldte efter vampyren. Hun var nået ud af døren og hen til trapperne. Hun sprang næremest ned af trapperne. Da hun kom til den nederste etage kunne hun ikke få øje på vampyren.
*Nå, hun følger nok efter hvis hun vil* tænkte hun og løb ud af udgangen. Der kom nogle vagter efter hende, men hun slog den ene i maven og den anden i ansigtet. Hun lo og løb af sted igen. Hun smilede stadig da hun kom ind i byen. Så begyndte hun at gå istedet for at løbe.
Hun nynnede lidt da hun gik hen af gaden. *Gad vide hvor den vampyr blev af?* *Måske er hun stadig i Centeret* svarede en stemme i hendes hoved. Hun sukkede lidt og svarede stemmen: *Ja, det er nok rigtigt*

Nitaki kiggede lidt tilbage og en vagt havde umelbart set hun var
løbet ud af den lille café, han jagtede hende gennem hele Centret.
Pludselig spændte han ben for hende og hun fløj frem " Det var ikke
spor sjovt " sagde hun og lænede sig frem over, straks mærkede
hun at hun havde fået en bule i panden, men det gjorde ikke at det
møgsvin dø.

Akana havde sat sig på en bænk. Her sad hun og holdt stadig lidt øje med, om der kom noget efter hende. Det gjorde der heldigvi ikke. Hun lagde hovedet tilbage, lukkede øjnene og sukkede op mod himlen. Da hun åbnede dem så hun, at der sad en lille fugl oppe i et træ, ved siden af bænken hun sad på. det var som om, at fuglen vidste at hun ikke var et menneske. Fuglen lettede fra træet og efterlod hende igen alene med sine tanker.

Nitaki kiggede på vagten og gjorde tegn til at han skulle komme
hen til hende, men han var så dum at gå helt hen ved, hende.
Straks huggede hun så blodet røg ned i strimler i halsen på hende.
Hun lo da hun havde slået ham i hjel.

Akane sad og overværede to kvinder skændes. Hun synes det var meget morsomt. Den ene råbte og den anden lignede en der kunne begynde, at græde hvornår som helst. Den første gav den anden en lussing. Hvorefter den anden bukkede sig sammen i gråd og smerte. Da den første lagde en hånd på hendes skulder, slog hun hende i ansigtet med en knytnæve. Så begyndte de foralvor at slås. De råbte og skreg. Sparkede og slog.
Men på bænken sad Akane bare og var ved, at falde af bænken af grin.
"Ku ku ku ku ku ku Ha ha ha ha ha ha ha!" hun grinede så højt, at de to kvinde stoppede med at slås for at kigge på hende. Hun smilede over hele hovedet, men ikke af glæde. De to kvinders skænderi havde vækket hendes morderlyst.

Nitaki stod og kiggede på liget der lå der, men hun lod som hun lige
var kommet, men alligevel løb hun afsted indtil hun opdagede hende
pigen fra tidligere, men de piger der havde været oppe at slås ville
sikkert gerne slås med hende nu hvor hun havde grinet af dem.
Nitaki ville gerne hjælpe hende og råbte til hende "Pas på!" Råbte hun
efter hende, da kvinderne satte i løb hen i mod pigen på bænken.

Akane havde lukket øjnene og hørte ikke pigen fra tidligere's råb. Ikke fordi hun ikke kunne, hun ville ikke. Hun åbnede øjnene pludseligt. Rejste sig op og greb fat i den ene kvindes kæbe. Så kastede hun hende hen imod den anden kvinde. De faldt begge ned på jorden.
Hun grinede igen. "Mennesker er så løjerlige!" nærmest råbte hun. Hendes øjne udvidede sig på en måde der fik hende til at se komplet sindesyg ud. Hun smilede så kvindene kunne se hendes spidse tænder. Så gik hun hen til dem og satte sig på hug imellem dem.
"Er i bange" spurgte hun. Kvinderne sagde et eller andet, som lød som om 'Please lad være' eller noget i den retning. Akane bøjede sig ned over den føste af kvindene. Så hviskede hun i hendes øre så kun hun kunne høre det: "Det burde i være!" så bed hun hende i halsen. Hun stoppede først da hun ikke kunne mærke noget liv længere, og kroppen blev slap. Derefter tog hun hendes skygge.
Så vendte hun sig om imod den anden. "Nej, nej,nej jeg beder dig lad vær!" skreg kvinden. Hun grinede igen. "Hvorfor skulle jeg dog det?" kvinden kunne ikke svare på spørgsmålet. "Tiden er udløbet!" sagde hun. "NEJ NEJ" kvinden blev ved med, at da hun satte tænderne i hende. Da hun var død tog hun også hendes skygge.
Hun slikkede sig tilfredst om munden.
Der var ikke en dråbe blod tilbage i dem.

Nitaki løb hen i mod hende " Øhmm det så ud som om at
du klarede det hele selv" sagde hun og gik helt hen til hende
Hun kunne ikke undgå at kigge på ligene på det store indkøbs
gulv, som lugtede så rådent nu " Ehmm løb " sagde hun da politiet
skød efter dem, men hendes hofte blev snittet af skuddet.

Akane hoppede tilbage og undgik et skud. Hun vendte sig hurtigt om og løb af sted, med politiet lige i hælene. Hun sparkede bagud og ramte en af dem i brystet. Manden faldt bagover og ramte en af de andre. Hun smilede da hun gav, en mand der kom løbende mod hende, et slag i maven.
En af de andre skød efter hende og ramte hende i overarmen.Hun tog sig ikke af det og kæmpede videre. Da hun havde sparket en af de næst sidste politimænd i hovedet, vendte hun atter om og løb. Hun nåede en lille gyde hvor hun satte sig.
Hun lyttede intenst efter om der var nogen der fulgte efter hende. Det var der ikke. Ikke fordi hun havde forventet det, men hun ville bare være sikker. Hun lukkede øjnene og lagde hovedet bagover. Hun kiggede lidt på skyerne der drev forbi.

Nitaki, blev skudt flere gange og faldt sammen ved et af
skudne " Vi har hende her!! " Råbte en politi mand, men
da han så jeg rejste mig op tog han sin pistol frem og satte
den i panden på hende, han trykkede den af, men der var
ikke flere patroner i " Hey" Råbte han da han så Nitaki
hvæsede af ham, og hurtigt angreb hun ham, men han
blev redet af de andre politi folk, men nitaki
nåde lige at flygte fra dem.

Akane sad ned i gyden og var lige ved at falde i søvn. Selvom det ikke var en god ide, sad hun og nikkede lidt med hovedet til den ene side. Da hun åbnede øjnene lagde hun mærke til, at hun ikke længere kunne høre eller lugte politimændene. Hun satte sig i forsterstilling og sad med armene krysede over knæerne. Hun lagde hovedet i armene og sad der og tænkte lidt.
*Gad vide om de politimænd fik fat i hende den anden? Hmmmm* Mens hun spekulerede, smilede hun op imod den, nu lidt grå, himmel.

Nitaki gispede efter vejret da hun var løbet væk, med tasken
over skuldren, hurtigt satte hun sig ved en bænk, hurtigt rodede
hun i tasken og fandt en bog, solbriller, make up og en hårbøjle,
hun tog make up på først og hårbøjlen bagefter og sidst solbriller
og hurigt slog hun op i en side for at finde ud af om politiet ville
kunne genkende hende.

Akane blev siddende i den samme stilling i lang tid. Hun lyttede stadig efter om der kom nogen. Men dem der kom forbi havde så travlt, at de ikke nåede at se hende.
Hvilket hun også havde det fint med. Nogle gange kunne hun ikke lide at blive fortyrret. Og hvis man gjorde skulle man have en rigtig god grund ellers ville man fortryde det. Der kom en gammel dame gående langsomt forbi det sted hvor hun sad. En dreng på omkring 15 år kom løbende og tog den gamle dames taske. Damen stod og råbte efter ham.
Hun kunne ikke lade være med at grine igen.
*Mennesker er så løjerlige*.

Nitaki kiggede hen på Akane som sad på bænken
lidt længre henne, men man kunne ikke genkende
hende af alt det hun havde på nu. Hun lod
sig skimte nogle spændene ord i siden.
Men lod sig så ligge på Pigen igen.

Akane rejste sig og gik forbi damen. Damen blev forskrækket for hun havde jo ikke set hende inde i skyggerne. Hun gik hen af gaden. Så lagde hun mærke til pigen, som hun havde set før. Pigen havde forklæt sig. Hvilket også virkede ret godt, på mennesker. Det trick virkede ikke på væsener, som hende. Hun kunne lugte pigen, lugten af vampyr kradsede hende i næsen.
Hun gik lige forbi pigen og forsatte hen af gaden.

Nitaki kiggede efter hende, hendes sorte hår gled ned
af den venste skulder, det begyndte roligt at bølge.
En hurtig bevægelse i kroppen var at klappe bogen i,
midt i et spændene afsnit, en anden bevægelse var
at løbe hen efter hende " Hey! " sagde hun og en
plagende lugt af dæmon, dæmoner var ikke en fjende
for vampyre, hun havde engang haft virkelig mange, både
skygge og døds dæmoner som venner og veninder.

//Der er ikke noget der hedder en 'dødsdæmon'//

Akane vendte sig langsomt om. Der var hende vampyren fra tidligere. Hun lagde hovedet på skrå og kiggede på hende. "Hvad er der?" spurgte hun uinterreseret. Blæsten tog i hendes hår, hun kiggede med halvlukkede øjne på pigen.