Loving //Nitaki//

T 15 om efter middagen
S Sheria by
O Små butikker, café'r, træer og bænke
U: Sorte bukser, stram sort tshirt, sorte militærstøvler
V: Solskin

Rail gik langsomt ned af en af de små gader, gik og savnede sin kæreste så forfærdeligt meget. Hun var altid i hans tanker, og han syntes hun var det smukkeste i verdenen. Solen skinnede klart og der var næsten ingen skyer. Selvom han godt følte han svævede på en. Han drejede ind i en gyde og tjækkede at der ikke var nogle i nærheden. På et par sekunder havde han foldet sine vinger ud, satte af og landede elegant på et hus tag. Han satte sig og kiggede ud over den skinnene by.

Nitaki gik genem nogle gader, hun havde intet andet ind sin elskede kærste, hvornår mon de skulle mødes igen? Hun håbede det blev snart. Hun gik rundt og kiggede ind af forskelige vinduer. Hun sukkede da hun så nogle unge der stod og kyssede, det fik hendes tanker til at køre i cirkler. Hvem havde troet at hun ikke vidste hvor hendes egen kærste befandt sig henne.

Lige pludselig fangedes hans øjne af noget der lyste op som et midtpunkt i byens indre.
Han kom hurtigt på vingerne igen, og fløj lysløst derned, og fik øje på hans dejlige kæreste, med ryggen til, mens hun kiggede på et butiks vindue.
Forhåbentlig kunne hun ikke se hans spejling i vinduet, han ville overraske hende, når hun vente sig. En anelse smærtefuldt folede han sine vinger ind, og satte sig på hug, på tagets kant, og kiggede på hendes flotte hår der faldt ned af ryggen på hende.

Nitaki stod og kiggede rundt i et vindue, hun savnede en smule selvskab, så hun kiggede lidt til side, hun havde ikke lyst til at forstyrre dem der stod og kyssede så hun kiggede til den nden side om der var nogle der, men der var ikke en skikkelse, så hun vendte sig om og kiggede så lidt der.

Rail kiggede lidt på hendes smukke øjne, inden han greb fat i taget og svingede sig ned. Med en hul lyd landede han lidt fra hende og smilede stort til hende. I et par hurtige skridt var han henne ved hende og løftede hende op i sine arme. "Årh min skat, hvor har jeg savnede dig" Smilede han kærligt og kyssede hende lidenskabeligt.

hun kiggede på ham med et lettet smil, hun var overhovedet i forberedt på han kom her i byen nu, så hun kiggede bare ind i hans dejlige øjne " Jeg har også savnet dig skat " sagde hun og kyssede ham tilbage. Hun kunne ikke lade vær at smile da han nu stod og ahvde hende i sine arme. Hun vidste egentlig ikke hvad hun skulle sige for hun var glad.

"Du vil aldrig komme i himlen" Smilede han stille "Du er så smuk, du ville få alle de andre engle til at græde" Den var bare en dum scorereplik han lge fyrrede af der, men han mente det faktisk. Hun var gudesmuk og hun var hans.

" Nurg skat, men jeg er ikke så smuk, som dig " sagd ehun og kyssede ham blidt, han var bare hendes dejlige engel. Hun holdt af ham og ville gøre alt for at han var glad og hun ville bare ikke midste ham.

"Kom" Smilede han og tog hendes hånd. Han begyndte at gå ned mod en af de lidt større markedspladser. "Er du sulten" Spurgte han så og kiggede overskuldren på hende.

Hun smilede stort og gik efter ham " Ja lidt " Sagde hun og kiggede lidt på ham. Hurtigt samlede hun det sorte hår foran den ene skulder, hun ville se hvad han havde at byde på, det behøvede ikke være det store.

Pludselig slog en tanke ned i Rail og han vendte sig om "Når ja, du spiser jo kun blod" sagde han så stille, og smilede skævt. "Undskyld det havde jeg helt glemt" han begyndte at gå langsommere og nød hendes hånd i hans.

Hun kiggee på ham og smilede sødt " Skat, jeg kan spise hvad jeg vil, men blod er min favorite mad " sagde hun og kiggede så på deres hænder, og fletede så sine fingre ind i hans " Jeg elsker dig " sagde hun med et glimt i øjet.

"Jeg elsker virkelig også dig" sagde han og bøjede sig lidt for at kysse hende mens de gik. "Hvad har du så lyst til spurgte han så og så sig omkring. "Du bestemmer"

Hun smilede lidt også så lidt til siderne, der var jo så meget, men der var ikke rigtig andet end Rail der fangede hendes opmærksomhed " Okay skat, jeg har lyst til dig " sagde hun og smilede så sødt til ham.

Rail stoppede og vendte sig mod hende med et frækt smi "Ja okay, men er du virkelig sikker på du vil gøre det lige her?" Han grinede stille, trak hende ind til sig og kyssede hende.

Nitaki kiggede frækt på ham og kyssede igen, hun gjorde kysset langt, og da hun så en smule til siderne stod en del mennesker og kiggede på dem, Nitaki var en smule ligeglad, men ville se hvordan Rail havde det med Tilskuer.

Rail havde set alle dem der kiggede, og han morede sig indvendigt over det. Han lagde sine arme tæt om sin elskede og kyssede hende endnu mere lidenskabeligt. Folk kunne glo så meget de ville, han var ligeglad, Han nød bare at vise sin kærlighed til Nitaki, og han ville gøre det for alle i hele verdenen om nødvendigt.

Nitaki lagde en hånd om bag Rail's narke og begyndte så langsomt at lege med hans tunge, hun skubbede brystet mod hans krop så de stod helt tætte på hinnanden, hun nød bare alt ved ham. Hun stoppede det hurtigt og bed sig i underlæben, hun omfavnede ham og hviskede noget blidt i hans øre " Du er det bedste Rail, jeg vil aldrig miste dig" sagd ehun og slap omfavnen og kyssede ham engang til.

Rail smilede og rødmede en smule. " I lige måde min egen" Hviskede hen så og børstede noget af hendes bløde hår væk fra hendes ansigt. Så tog han hendes hånd og begyndte at gå vidre som om intet var sket, men de mange mennesker bare stod og gloede efter dem. Men det var jo også klart de var misundelige, han havde jo den perfekte kæreste.

Nitaki gik bare og gik langsomme skridt, det var så skønt at han gad hende, men hun ville ikke kunne klare det, vis det endte på en skidt måde, for hun beskyttede ham på mange måder. Hun elskede ham helt vildt og bed sig svagt i sin underlæbe, hun fortsatte med ham, hvor skulle de hen? Det havde han helt styr på.

Rail trak hende med hen til en bænk og skubbede hende blidt ned på den "Vent her sagde han stille og forsvandt ind i mængten af mennesker. Nogle minutter senere kom han tilbage og satte sig ved siden af hende "Den her er ikke nær så smuk som dig" næsten hviskede han og rakte hende en stor rød rose, og kyssede hende på kinden.

Nitaki sad og kiggede rundt og da han kom, så hun den store smukke rose " Tak skat " hun smilede og tog den blidt ud af hans hånd og hun betragtede den, han havde overasket hende meget den dag og det gjorde hende dobbelt så glad for ham end hun var før, for hun havde været forelsket og været helt vild med ham hele tiden og nu var de der hvor de kom sammen " Jeg elsker dig skat " Hun kyssede ham på munden.

"Jeg elsker dig højest" Smilede Rail og kyssede igen. At hun var glad betød alt i hans verden og elskede at se hende smile. Han havde overvejet lidt at spørge om de skulle flytte sammen, men måske var det endnu lidt for tidlig? Han sagde ikke noget, var bare glad for at hun var blevet glad for rosen.

Hun smilede til Rail, fra det øjeblik af han gav hende rosen elskede hun den som den var guld og diamanter, hun ville beholde den forevigt, hun kunne se Rail havde et eller andet, der tog hans opmærksomhed, hun var fast besluttet på at vide hvad han tænkte på " Rail hvad har du på hjertet ?" spurgte hun og smilede med åben mund.

"Ikke noget min skat" skyndte han sig at sige og smilede kærligt til hende. "Tænkte bare på hvor meget jeg elsker dig" sagde han så. Teknisk set var det ikke helt løgn, for det var jo fordi han elskede hende, han ville flytte sammen med hende.