sen på aften - Mijana

Dag og Dato: irl
Tid: 20:53
Vejr: det sner, som irl
Årsitd: Vinter
Beklædning: det kommer i emnet
Omgivelser: både på den ene side og restaurenter og lejligherder på den anden

Fellix gik med forsigtige skridt hen af gaden, han var bange for at glide i den smattede sne, det sår utroligt falrigt ud endelig. Han kiggede på sine føder, han så ikke op og var ikek opmærksomt så hvis der var nogen så måtte de altså bare lige gå uden om ham, for han ville ikke falde og gøre sit tøj gennem blødt det ville være alt for koldt lige nu. Han så så endelig op men stansede også på samme tid, der var inge andre end ham, men han var kommet farligt tæt på kanten, så han måtte gå lidt ind ad først, han lod blikekt glide over skuldern og se sig til den anden side også men der var heller ikke nogen, mon han snart skulle se Juliet igen, han savnede hende, den pige betød stort set alt for ham, hun var den eneste han blev ved med at huske i verden, han havde selvfølige også fået andre venner siden han havde mistet sin hukommelse, men hun var den eneste der havde gjordt sådan et godt indtryk på ham, men han håbede stadig at han snart ville møde nye og intresnadte personer, og mest af alt finde et sted at bo.

Mijana svømmede rundt nede i havnen i sin blod røde kjole og de små lette kina sko. Hun var igen blevet lokket af vandet til at hoppe i, men denne gang kom hun ikke ned på bunden. Hun havde den rareste følelse i kroppen da hun bare var der i det dejlige kolde vand, med den så beroligende klukken fra vandet når det slog mod havne kanten. Mijana var bare der i vandet og vilede sig men noget forstyrrede hende, der var den her lugt, lugten af blod. *Åh nej ikke blod, jeg må holde mig tilbage* tænkte Mijana desperat, men underlig tanke at få for hende da hun jo var vampyr.
Mijana havde altid været en lidt anderledes vampyr, men vidste ikke helt hvorfor. Hun hadede at dræbe, ja hun hadede faktisk for det meste vold.

Fellix vandrede i langsomme bevægelser hen af kajen, med blikket på de flotte både ved hans ene side, han syntes nok det var utrolig tænkt at eje sin egen båd, mon han nogen sinde kom til det? Det ville være fantastisk... Han gik helt hen til kanten og lod sit blik vandre ned i i det iskolde vand, men der var ikke rigtig noget at se, ikke nogen fisk og ikke noget is. Han lod sig endelig dumpe ned der på kanten, der kunne han vel godt have lov at side og slappe af i et par minutter inden han skulle vider. Men noget vækkede hans opmærkosmhed der nede i vandet lidt længer henne.. der var nogen der var faldet i.. Han rejste sig op i forvirring og løb hen til stedet han havde set en person, han bøjede sig ned mod kanten igen nu på knæ og gloede på pigen i vandet "Er du okay?! Skal du have hjælp?!" sagde han forpustet og for tumlet.

"Nej, jeg kan godt svømme" sagde hun forvirret og lidt irriteret. Hun svømmede så hen til kanten og kunne straks mærke at lugten af blod var meget stærkere.*åh nej åh nej åh nej! den dreng må være et menneske!* tænkte Mijana meget fortvivlet, mens hun kunne mærke at hendes to hjørnetænder vokse og blive spidsere. "Væk! Skynd dig væk! Nu!" skreg hun af ham i håb om at han kunne nå at komme væk inden det gik galt. Grunden til at det var så slemt denne gang for Mijana var at hun ikke havde fået noget som helst blod i flere uger nu, da hun ikke kunne lide at dræbe.
Mijana trak sig op ad vandet med stille og rolige bevægelser, da hun var kommet op af vandt rystede hun det lange sorte våde hår og gik så helt stille og let på tå hen mod drengen. Inde i Mijanas hoved forgik der en masse, for hun prøvede at få sig selv til at lade være med at gå hen mod drengen, hun ville ikke dræbe, men hun trængte virkelig meget til blod.