Death under the freezing moon.

Tid: 1:30
Dag: IRL
Dato: IRL
Omgivelser: Træer.
Vejr: Fuldmåne, iskoldt og mørkt, det sner.

Vicente kom gående mellem træerne. Hans røde øjne gled rundt på hans omgivelser og studerede hver en enkelt detalje, som hans skarpe blik kunne opfange. Han var som altid iført sit sorte sæt tøj og sin sorte jakke. "Hm.." Mumlede han lavt og lod så sin blege hånd med de lange tynde fingre, stryge en lok af sit lange sorte hår om bag det ene øre. Han var på jagt efter føde. Han ville finde et menneske, som var foret vild i den store skov og så bore sine tænder i mennesket, han regnede ikke med at være heldig nok til at støde ind i en engel, så han holdte sig til tanken om mennesket.

Ribanalon sad på hug oppe i et af træernde og nær studerede denne Vicente,
hans duft var meget stærk af en vampyrer at være men grunden var nok at
han var sulten eller at han var en han.
Hun smilede kort alt imens hendes Metalliske grå øjne, fuldte denne ukendte
vampyrer. Hendes læber var ikke sat ud i et smil, men det var de sådan aldrig når hun
mødte andre væsner, for det meste smilte hun kun når hendes mad var sammen med hende
det gjorder maden nemmere at komme til.

Vicente fornemmede en anden vampyr i nærheden og han fik også hurtigt øje på denne vampyr. En kvindelig vampyr, som sad på hug oppe i et træ. Han stoppede op og han studerede hende med sit blik. Han havde ikke set denne vampyr før og havde heller ikke duftet hende duft før. Han forblev tavs, men satte så i gang igen. Mon denne vampyr allerede havde taget, hvad der var af godter her i området? Han havde i hvert fald endnu ikke fornemmet noget menneske eller nogen engel i nærheden, så det kunne måske godt være. Vicente ville dog fortsætte sin jagt på føde.

Ribanalon sprang ned på jorden, og landede stift på sine ben.
Det gav et svagt klak fra hendes sko da de ramte den frosne jord.
Hun kiggede stadig på denne vampyr, som havde fundet hende i
mørket, normalt opdagede vampyrer hende ikke, men dette måtte
betyde at han måtte være af de ældre generationer af vampyrer.

Vicente så sig kort over skulderen, da han hørte klakkene fra vampyrens sko. "Hvem er du?" Spurgte han så blot, dog uden at stoppe op. Han fortsatte sin gågang og rettede så blikket frem for sig igen. Hans røde øjne lignede lidt to små gløder i mørket, han var ret sulten, det kunne man se når hans røde øjne nærmest lyste op. Hvis vampyren ville ham noget vigtigt, så måtte hun jo bare følge med ham, han gad ikke stoppe op og spilde sin tid på noget, som måske ikke var vigtigt, når sulten brændte sådan inde i ham.

"Ribanalon" sagde hun og stilte sig i en mere afslapped stilling, med sin ene hånd på hoften hvorefter at hun begyndte at gå mod hende.
Hun så ham ikke som nogen trussel endnu, men hvorfor skulle han angribe hende, medmindre at han selvfølge var ude efter Klusisska familien ville det være dumt at
være agresiv, hun kom hurtigt op på siden af ham.
Da hun var gået lidt hurtigere end ham, hvilket også kunen høres på hendes høje hæle som klakkede svagt hvergang hun havde taget et skridt

Vicente nikkede let, da Ribanalon havde præsenteret sig. "Vicente." Svarede han så roligt og hans blik gled rundt på træerne omkring dem. Hans blik gled imod Ribanalon, da hun kom op på siden af han. Han løftede kort sin blege knoklede hånd og strøg en lok af sit lange sorte hår om bag det ene øre. "Hvad laver du her i skoven?" Spurgte han så. Hans stemme var mørk, men rolig.

Ribanalon lavede et kort ryk med hoved da han snakkede til hende, "Hm..." sagde hun og lod som om hun tænkte, "Som du nook selv ved, finder man mange sjove ting steder som dette" sagde hun hvorefter hendes metalliske grå øjne så stift på det ansigt som tilhørte den der talte til hende. Han virkede rolig og tænkende, men samtidig virkede han lettere
tiltrækkende eller det ville han havde gjort hvis ikke Ribanalon levede i sylibat for sin egen skyld og også fordi hun dengang hun levede havde været præstinde.

Vicente nikkede let. "Jeg bor her i skoven, så ja, jeg ved hvad du taler om." Lød hans mørke stemme. Han fjernede blikket fra Ribanalon og vendte det frem for sig igen. Han måtte snart finde noget føde, stemmerne i hans hoved blev efterhånden også højere og højere, de ville også have stillet sulten. Han prøvede dog at gøre sit bedste for at ignorere stemmerne, da de ellers ville gå ham på, hvis han ikke gjorde. "Jeg har brug for blod." Sagde han så og hans sanser var stadig på vagt efter, hvis nu et menneske eller en engel skulle dukke op.

"Så er skoven ikke det beste sted" sagde hun og flettede kort sine fingere ind i håret.
Hun rettede også blikket ligefrom på samme tidspunkt som Vicente, hun tog det meget
roligt over hans sult da hun jo ikke selv var sulten, men tja hvis han ville have mad skulle hun jo nok gå med ham de steder han nu fandt det sjovt at finde mad.
Og dog hun tænkte over sine ord, denne by var special så hvis et menneske tuttede rundt om natten i en sjov ville det ikke være så mærke, hun begyndte svagt at smile et overlegent smil, ikke over Vicente men over mennesket var så dumt.