ellers noget så fredeligt.. men nu.. - Vicente

og som jeg plager så skriver jeg på en anden måde? :3 for jeg magter ikke alt det der dag, dato, tid.. osv, jeg har det hele beskrevet i mit emne så godt jeg nu kan ^^ er lidt sjovere end at skrive det her :3 nåååeee.. leeets get started :'D
_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie førte hånden op til nakken enu en gang, den lille kunde irreterede ham virklig den kløede af helveds til, nok fordi den var så stram, men hvis den var løser ville bindet falde af. Ozzie havde et fint stykke sort stof bundet for øjnene og en lidt for stram knude i nakken, hvorfor han stadig havde det på vidste han ikke, han var faktisk ved at venne sig til blind heden, selv om det kløede noget så forfærndeligt, men det galdte vel bare om at tilpasse sig, og jo mere han gik med bindet jo mere lagde han ikek mærke til det var der, og hvis der nu på mystisk vis skule finde på at komme nogen her mit i skoven, så var det jo altid en fordel at have det på. Han løfted elet på hovedet klokken var sikkert ved at være mange og han burde snart begynde at finde tilbage til byen så han kunne tage enden hjem til Jayden eller hjem til sit hotel, men han savnede Jayden, men de var ikke t par.. inu, så han kunne vel ikke tillade sig bare at komem forbi som det passede ham? Han smilte skævt af tanken og gøs lidt. Han havde ikke fået alt for meget tøj på, en mørke blå t-shirt med skriften 'afterlife' greveret med mørke grønne bogstaver, sorte bukser med et nitte bælte i grå/sølv hængene skævt ned i hans ene side, nogen converse specielt lavet med fór på inder siden så han ikek ville fryse for meget og så en stor mørk vinter jakke smøget om den tynde overkrop. Han løftede atter hovedte, der var virklig klod i aften utrolig koldt slev om det ikke blæste elelr sneede, sneen lagde fint på jorden og hvor han end gik vidste han at et fint fodspor ville afsløre han hadve været der, så han regnede med at kunen finde tilbage til byen lige meget hvad han nu skulle komme ud for, som altid var han go' til at have midt i alt dramatikken, selv på en simpel hverdag kunne han ikke holde sig ude af problemer, og da det jo var fredag denne dag undrede han sig over han ikek havde støt på noget i nu, men hvem skulle han også støde på her ude i den noget så triste skov?

Vicente kom gående, hans blik gled søgende rundt på sine omgivelser, da han kunne fornemme nogen i nærheden. Han var iført sit typiske sorte sæt tøj og den sorte læderjakke, hans lange sorte hår hang løst ned langs hans ryg. Hans røde var som to små gløder i mørket, han var sulten, kunne man se på den stærke farve hans øjne havde. Han ville finde personen, som han kunne fornemme, det var ikke en vampyr, var han sikker på, så det kunne sikkert nemt gå hen og blive føde for ham.

Ozzie løftede forsigtigt håndne for at løsne knudne i nakken lidt, måske skulle han tage den helt af? Men det ville være dumt, tænkt hvis der kom nogen frobi, lieg netop da han gjorde det, hans grønne øjen ville lyse op i mørket og han ville afsløre sig selv. Han lod sin hånd glide ned af træet og veder til det næsten sådan kom han nogen lunde igennem skoven uden at få alt for mange grene i hovedte, dog faldte han konstandt, hvorfor vidste han ikke, men han elskede duften af natur, synet var han ligeglad med bare han ikke mistede sin lugte sans, den ville han ikke kunne leve uden.

Vicente kunne dufte, at duften af elver blev stærkere, han var gået i den rigtige retning. Kort tid efter fik han øje på elveren. En ung dreng - I Vicentes øjne føde. Elveren havde et bind for øjnene, det så ud til at dette ville blive rigtigt nemt for Vicente og det havde han dog heller ikke noget imod. Han var tørstig efter blod, så jo hurtigere han fik det, jo mere tilfreds var han. Vicente trådte langsomt nærmere med lydløse skridt. Vicente var et farligt rovdyr, når tørsten først havde sat sine kløer i ham. Elveren så ud til at være blind.. Det kunne Vicente jo sagtens få noget sjov ud af. Da den tanke strejfede Vicente, viste der sig et lille skummelt smil på hans blege læber. Han fik sneen til at knase under sine fødder og hans blik hvilede stadig på elveren. Det var altid sjovt at lege med sin føde.. Selv når han var så tørstig, som han nu var.

Ozzie var dybt begravede i sine egen tanker da han igen lænede sig lieggyldigt op af træet og lukkede øjnene op for bare at lukek dem i igen da selv da han åbende dem var alting bare sort. Han vendte dog hovedet lidt da han hørte fodtrin hvilket bare minede ham om han ikke var alene mere et venligt smil røg op på hans læbere og han vendte hovedet i takt med lyden og smilte, han vidste ikke om han skulle hilse eller bare stå stille og vente på den fremmed ville sige noget til ham. "eh.." mumlede han for sig selv i retning af den fremmed "er der nogen?" besluttede han sig for at sige, det kunen også bare være et dyr jo, han havde en hvis tiltrækkning på skovens dyr, men han var ikke sikekr få det var tunge fodtrin, og intet dyr havde vel sådan en stor fod?

Vicente fortsatte med sine lange, hurtige skridt hen imod elveren. Stemmerne i Vicentes hoved blev ved med at råbe til ham, at der var føde, men Vicente havde efterhånden lært at ignorere stemmerne i disse situationer. Han greb ud efter elverens hals i et forsøg på at presse ham imod træet, som han stod ved. Vicente gik som regel voldeligt til den, når han kunne. Han bevægede ansigtet tæt på elveren og snuste en enkelt gang til ham. Jo, han kunne sikkert godt gå hen og blive en delikat omgang føde. "Døden." Hviskede han til elveren, som svar på hans spørgsmål, om der var nogen her.

Ozzie stod lidt og ventede bare på den fremmed vill svare ham, han smilte et imøde kommende smil og håbede den fremmed var venligsindet, han havde mødt visse personer der var det modsatte, det kunne arene han havde rundt om på halsen bevise, han havde dog viklet et stort halsterklæde om halsen for at kjule dem. Han mærkede hvordan personen bevægede sig tætter på stadig uden at sige noget, han håbedet det var Jayden der bare drillede lidt.. men hans tanker blev afbrudt af en hånd om hans hals, halsterklædet blev bludelsig stramt, eller var det håndne, han gispede efter luft og begyndte at fægte med arme og ben da han fik træet i ryggen, det var så problematisk at være blind somme tider. Han kunne jo ikke få luft, han hørte godt hvad personene sagde, men troede ikke helt på ham, han kunne ikke tro det, han var kun en unge inu, der gik flere hundrede år før han ville dø. "slip mig" fik han halv kvalt frem og gispede efter luft.

"Mærk min hånd, dødens hånd, lukke sig om dit liv.." Sagde han så, hans stemme var rolig, et tegn på at han var vant til at slå ihjel. Han tog fat i kraven på ham og gav så derefter slip på hans hals. Han ville ikke kunne bide elveren, hvis han havde fat om halsen på ham. "Skal jeg knuse dit liv, lille elver?" Spurgte han så. Vicente kunne vældigt godt lide at lege med "maden." Det var en af de få glæder, som han havde her i livet.. eller i Vicentes tilfælde, så var det vel i døden? At give dem en skræk for livet var utroligt sjovt. Han forsøgte at fjerne halstørklædet, som elveren havde på. Han ville snart sætte tænderne i elverens hals og få stillet sin tørst.

Ozzie lyttede til hvad den fremmed mand sagde, han gad ikke lege hans bindegale leg, hvem fandne var han og had ville han.. slå ham ihjel.. for sjovt? Han vred sig og mærkede hvordan luften strømmede ned i lungerne igen da grebet blev løsnet, han hostede let og løftede hovedet igen. Ozzie rystede skræmt på hovedet, han ville nu endelig genre undgå at dø.. han havde undgået døden før, han var bleven bidt et par gange men aldrig havde nogen dræbt ham. han tog hænderne op og holdte fast i sit halsterklæde med den kraft han nu havde, han vidste jo godt hvad den fremmed nu ville have, dæmon eller vampyr.. han ville bare have blod, og hvis det bare var det.. så kunne han tage det og skride igen, så Ozzie kunne leve vider. "Lad mig være" sagde han og prøvede lidt at kæmpe imod, han vidste dog godt det ikke nyttede noget.

"Lade did være.. Men vi har det jo lige så sjovt, lille dødelige Elver.." Lød det fra Vicente, som normalt talte med et ret så skummelt toneleje. Vicente var jo generelt bare en utroligt skummel, sindssyg og klam person. "Og vi er endnu ikke nået til det sjoveste.. Hvor jeg sætter tænderne i din fine hals og drikker dit fine elverblod.." Sagde og løftede så sin ene hånd for at lade de iskolde fingre glide let over elverens hals og han åbnede så munden let for at være klar til at hugge tænderne i halsen på ham, som en vred slange der skulle til at angribe sit bytte.

Ozzie rystede af skræk på hovedet, hvorfor var det lige ham det skulle gå ud over? Der var da så mange andre der ude der sikkert smagte lige så godt som ham, nogen der enda ikek ville have noget imod at blive bidt, folk der ønskede at dø? Men Ozzie kunne godt lide sit liv, og han ville for alt i verden ikke give op på det. "Vil du ikke nok lade være?" spurgte han igen med en lav stemme, han havde før tigget vampyere om de ville lade ham gå eller bare alde være med at bide, men det havde aldrig virket, de var vel bare de mest ondskabsfulde skabninger på klode, hvorfor skulle de føle bamhjertighed? Han fik igen lyst til at skrige og slå på den fremmed, men han vidste ikke om han turde han ville jo alligvel ikke mærke det eller noget i dens til, da han jo kun var en elver og ham den fremmed en stærk vampyr. Så han begyndte bare at mumle på elver sprog.