is på søen - Tinka

ehm haarj :3 klar til at emne med mig? xD jeg har så tænkt mig ikke at lave en masse overskrifter og så bare beskrive det hele i emnet, håber det er okaaaaay xD nåååe... lets stard!xD
_________________________________________________________________________________________________________________

Det han følte var endelige ikke så underligt fra hvad andre følte, det troede han ikke i hvert flad, men følser forvirrede ham, og han ville helst af med dem alle sammen, men kunne man over hovedet føle ingen ting? Den lille knude han havde i maven blev bare ved med at være der somme tider kilede den somme tider gjorde den undt, hvor den var kommet fra var han ikke klar over, om den snaert vilel frosvinde vidste han ikke, han ønskede bare nu mer end nogen sidne den ville forsvinde.
Ozzie løftede hånden en andelse og så på det sorte stykke bind han knugede mellem fingerne, om han skulle tage det på eller lade det være vidste han ikke, for her var jo ingen.. men der kunne vel komme nogen? Hvad hvis der gjorde, så ville vedkommende nok tænkte sine tanker når en drnegn begyndte at binde et stof om øjnene.. det var nok klogest at gøre det indne der kom nogen, selv om han ikke regnede med der ville komme nogen, her var alt for koldt, der var sne over alt og det blæste, og så var det jo mørkt uden for, klokken var ved at være mange, selv om det kun var lørdag måtte han nok snart begynde at vende snuden hjem ad.
Ozzie havde på nuværrende tidspunkt bundet bindet om øjnene og vendt hovedet ned af, han havde rejst sig fra den bænk han sad på og var begyndt at gå langs søbredden, han var hele tiden bange for at falde og lande på søen, men så ville isen bare fortælle ham om han var tyk elelr tynd, han håbede lidt det sidste han havde ikke lyst tila t svæmme blindt rundt i så koldt vand, det siges at kunen lamme på mindre end 10 sekunder. Han trak den tykke vinterjakke lidt længere op omkring sig, ud over dne havde han bare nogen tynde blod røde bukser, et nitte bælte der hang ned i den ene side, en t'shirt i sort med skriften 'afterlife i sløv/grå og så den store jakek ud over selvfølelige.

vinden blæste hende i møde da hun trådte ud af bussen. hurtigt gøs hun og kiggede sig omkring. det var ikke fordi at hun ikke havde ventet at det ville være koldt, der lå jo sne ud over det hele, men alligevel var nu nok klædt en smule upratisk til et vejr som det her. følelsen af frihed fyldte hende da hun besluttede sig for at gå ned til søen. et sort kamera hang i en strop om hendes hals. et smukke vejr havde inspireret hende og hun besluttede sig for at tage ud og få taget nogle billeder. hun hostede og lukkede øjnene mens hun gik hen af stien som første hen til søen. det halv lange brune hår bøgede pænt ned over hendes skuldre. hun var iklædt en råhvid frakke med knapper og en hue som gik hende til knæerne. der udover et par sorte strømpebukser og røde all start. skoene var måske ikke ligefrem det bedste valg til vejret men de var dem der var bedst at gå i. roligt traksede hun hen af stien og passede på ikke at glide mens hun holdte blikket rettet imod skærmen og indstillede kameraet så godt hun nu kunne.

Ozzie stoppede op igen efter at have gået et godt stykke, det var for koldt til at stå stille og det var for koldt til at gå, det var ikke nemt for ham. Han stod lidt bare og lyttede, der var virklig ikke andre end ham her? Det var underligt for her plagede at være fyldt op med mennesker der sulel alt muligt, stå på skøjter, foder ænder, gå en tur, snakke sammen, spise mad ved søen.. osv. dette sted var virklig et sted hvor mange elskede at være, samt ham selv, men da kulden igen slog mod hans ansigt, forstod han hvorfor ingen var her idag, der var kun ham, og det fik ham til at føle sig ret ensom selv om det nu ikke var det han var, han var godt nok ikke særlig uadvendt og festens midt punkt eller havd det nu hed, men han var ikke såååe genert igen når man først lærte ham at kende.

kort bed hun sig i læben og så op fra kameraet, somom det var en eller anden form for straf når kameraet ikke gad virke ordenlig, så måtte det da også bare selv om det, ja!.
En smule forbavset udbrød hun et lavt gisp, en dreng stod længere fremme. at dømme ud fra hans opførelse var han blind. det var sgu da pisse farlig, hvad nu hvis han faldt i det kolde vand!?. han lignede lidt e som var faret vild. hun satte farten en smule op og betragtede ham. "undskyld!? er der noget jeg kan hjælpe dig med?" halv råbte hun næsten.
man kan da ikke bare rende blind rundt ved en sø?. det er da sindssygt.

Ozzie stoppede op igen og gik ldit og stoppede så op igen, hvad var der dog glat med ham, han kunne da ikke vandre sådan rundt her, han lignede sikkert en der var syg i hovedet eller noget i den stil. Han løftede hovedet da han hørte en der kaldte, han regned emed det var ham pigen snakkede til for der var ingen andre end ham, han smilte forsigtigt til hende, hjælpe med? Han sukkede lidt, nej der var intet hun kunen gøre som han ikke slev kunne gøre, han var godt træt af alle disse mennesker og deres bekymringer, han var blind, ikke lam i benene eller noget i den stil, han overvejde kort at drille hende lidt ved at svare flabet men lod dog være. "Naarj.. det tror jeg ikke.." mumlede han og smilte bare lidt mere til hende, for at forsikrig hende om han havde det fint..

forbavset standsede hun op ved hans ord. hun troede ikke helt på ham, der kunne jo ske så mange ting når man ikke kunne se. "øh..okay." sagde hun stille og følte sig en smule dum over at havde faret sådan op når han tydeligvis ikke ville hjælpes. "undskyld.." sagde hun stille uden rigtigt at vide hvad hun undskyldte for, men hun følte sig bare på en eller anden måde. hun rynkede sine øjnbryn og holdte stadig øje med ham. hvad fuck havde det fyr gang i?

Ozzie smilte bare venligt og ændrede sin kurs, og gik nu imod hende i stedet for vandre rundt om søen. "Hvad undskylder du for?" spurgte han roligt og stoppede op en meter fra hende ca. Han havde intet imod at gå tæt på, han kunne tydeligt høre hvor hun var henne, han var bleven meget beder til at håndtere sig som blind på det sidste. "Jeg hedder Ozzie" mumlede han og rakte en hånd frem mod hende, før i tiden havde han gået ind i folk eller slået folk selvfølelige ikke med vilje.. han var faldet ned fra en bar stole et par gange.. alt det havde han nu fået styr på, men han gik stadig ind i skilte og lygte pæle, og faldte over kantsten. Han smilte til hende og løftede hovedet svagt mod hende.

kort rømmede hun sig og satte en tot hår bag øret. "jeg tænkte bare at jeg måske havde fornærmet dig." svarede hun og smilte tøvende. selvsikkerheden bludsede op i hende igen da hun opdagede at han nok ikke var sur alligevel. betænktsomt trådte hun et skridt frem og tog imod hans hånd, det hele virkede så formeldt men det ville være ret uhøfligt bare at lade hånden hænge besluttede hun og gav hans hånd et klem. "jeg hedder Tinka." sagde hun smilende. det var ikke fordi hun normalt var genert men det virkede en smule akaved at en fremmede fyr sådan talte til hende, det var jo ikke fordi han var grim eller noget, tværtimod.

Ozzie så lidt på hende og smagte på hendes svar, han forstod det ikke.. "fornærmet.. hvorfor?" spurgte han tøvende og løftede hovedet mod hende, han ville jo helst ikke dømmes pga sin svaghed, men det kunne ikke undgås og det vidste han godt, han havde lært at leve med det og det var vel okay nu. Han nikekde lidt og tra håndne til sig indne han vendte sig mod søen igen "hvad laver du endelig her?" spurgte han så for bare at have et eller andet at sige. Hun var jo selv begyndt med at snakke til ham, så han kunne godt tillade sig at begynde at snakke til hende, han syntes det var hyggeligt at få selvskab, men han førs nu stadigt.

hun trak også selv hånden til sig. kort så hun på hans ryg før hun slog blikket ned. "faktisk ville jeg bare tage nogle billeder." svarede hun og havde helt glemt alt om kameraet. stadig en smule tøvende gik hun hen til ham og stilte sig ved hans side. "her er så kønt.." mumlede hun stille og stod helt i sine egne tanker, der var virkeligt smuk ved søen. lyset spejlede sig i de steder hvor der ikke var var is men vand. og sneen lå så fint. en kold vind kørte gennem hendes hår og fik hende til at gispe svagt. måske ville de havde været en god ide at have taget noget mere tøj på i sådan et vejr.

Ozzie nikkede, billeder.. han skulle jo ligesom være blind, så billeder var ikke ngoet han som sådan kendte til eller holdte af han smilte da lidt da hun sagde her var smukt, det kunne han sagtens forstille sig, virklig.. her måtte være vidunderligt. "er du fotograf..eller noget" mumlede han lidt og kørte fraværrende end hånd gennem håret,, han vendted epåd er skulle ske noget.. måske var han bare van til der altid skete noget, Ozzie var en ulykke bombe, lige om lidt ville hun kaste sig over ham tage hans blod eller sjæl.. eller noget, flænse ham op.. eller bare voldtage ham.. han var van til det som sagt, men det skete intet, de stod der bare han lyttede og hun så. "Jah.. her må virklig være smukt.. jeg kunne lige forstille mig det" mumlede han kort.

Tinka kiggede sig omkring, her var smukt. ind imellem så hun på ham ud af øjnkrogen, han virkede så mystisk på et eller andet plan. "tja.. det er bare på hobbyplan" forklarede hun roligt. hvad var der med den fyr? han så ret så anspændt ud hvilket fik hende til at tro at det nok var hendes skyld. "ja.." mumlede hun og betragtede ham stille. hun mærkede hvordan vinden ramte hendes ansigt igen, gud hvor var det godt nok koldt. hendes hænder greb om kameraets kolde metal og holdte det op foran ansigtet. rutineret og uden større besvær indstillede hun det så billedet blev skarpt. klik lyden afbrød stilheden og hun smilte stille for sig selv. "hvad laver du her?" spurgte hun afslappet, denne gang uden tøven.

Ozzie nikkede "spændene" mumlede han bare og smilte vider. Her var virklig koldt og han frøs, men det gjrode han jo også altid, lige nu ville han ønske han havde Jayden's varme hud at røre ved, hans varen krop at putte sig ind til, han smilte lidt og rødmede bare ved tanken, men man kunne ikke se det for kulden havde allerede gjordt hans kinder røde så det var ikke noget nyt i det. han smilte lidt til hendes ja, nu ville han faktisk ønske han kunne se det, men det måtte vente til han var alene igen. "Nyder naturen" grinte han lidt selv om han ikke kunne se, kunne han dufte og høre beder end noget menneske.