til side du står i vejen - Demetri

Dag/Dato: IRL
Tid: 23:45
Vejr: Det sner len smule, og så det bare meget koldt.
Omgivelser: En lang øde gade, løgtepæle, mørke lejligheder.
Årstid: Vinter
Påklædning: Under en stor vinterjakke har han en sort cardigan, og trøje(ava), halsterklæde i blå, blod røde bukser på, et sølv/grå nittebælte der henger ned i den ene side, lyseblå converse(farvede hvide af sneen). Et sort stykke stof rundt om øjnene.

_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie pilte nervøst ved sin lynlås i jakken, han brød sig ikke om at gå alene hjem på den her tid, men han måtte vel bare lige venne sig til det, han havde været sammen med en nyfunden ven, utroligt han faktisk havde fundet en ven, men han havde takket nej til at overnatte hos drengen, han ville kun overnatte hos Jayden, foruden tvang, hvor han var bleven nød til at sove hos Rose. Han løftede hovedet lidt op ved noget han hørte en lyd.. en kat måske, han vendte hovdet let, det var det forhåbenligt.. Han vendte hovedet tilbaeg og gik vider, han var stadig ikke så go til at håndtere sig på åben gade så han gik med hænderne fumlende frem for sig for at være sikker på ikke at gå ind i en lygteål, selvfølige kunne han ikke gøre for det hvis han skulle falde ned fra en kantsten elelr noget i den stil, det var jo ikke lige frem nemt at være blind? Han løftede hovedet, han var virklig træt og havde været det meget her på det sidste, han vidste udmærket hvorfor, de 5 bid på hans hals kunne afsløre det så snart man rev halsterklædet af ham, de var alle plantet af 5 forskellige vampyere.. fuldstændig imod hans vilje. Han var sløv og træt og led af blodmangel, men han kunne godt klare den, han måtte bare hjem til Jayden snarets muligt han vidste han var i sikkerhed der. Men lige nu var han altså på vej hjem, og han kunne vejen uden ad i hovedet, det kunne umuligt gå galt for ham nu, han var der snart.

En lugt af cigarret spradte sig i ozzies nærhed længere fremme
stod Demetri og røg på en smøg. Han havde ikke kigget over
med Ozzie men havde alt sin opmærksomhed der over, han
smilte under den sorte hættetrøjer som han havde på.

Ozzie kunne godt lugte den klamme lugt af smøger, han havde jo ikke noget som sådan imod at folk røg, hans kære Jayden røg jo? Men alligvel.. han brød sig ikke om det der ødelagde naturen fuldstændig med alt den røg, han syntes det var synd for planterne. Han vendte sig kort mod kilden til røgen var og vendte sig bare bort igen han gad ikke spilde sin tid på den slags, desuden var han jo på vej hjem, i en hvis fart enda, han måtte hejm han var begyndt at fryse en hel del.

Demetri kunne både mærke og dufte Ozzies blod, det lidt strækere da kroppsen prøvede at opvarme sig selv i hans krop.
Han smed smøgen og begyndte at gå over med eleverdrengen, som han havde lokaliseret
racen på.

Ozzie gik med rolige skridt bare en gade mere og han ville være hjemme igen, han kunne godt lide den lejlighed han havde købt, den var ikke stor men den var go' nok og han kunne godt lide den. Han smilte lidt for sig selv og løftede hovedet en andelse da han hørte skridt, det var ham som der havde stået og røget.. men han stod ikke stille mere han.. gik bag ved Ozzie, fulgte efter ham? Han sukkede.. neeeej.. ikke igen. Han satte farten op og små løb nærmest hen af fortovet nu ville han bare skynde sig hjem og låse døren, kun en djævel ville overfalde en mand i sit eget hjem.


// kan du ikke skrive mere end 3 linjer? //

Demetri var ligeglad med elevern løb, hans blod ville vise vejen.
Hele vejen til elveren hjem, Demetri smilt endnu engang under
hætten, eleveren blod var som en sti finder for Demetris hjerne,
som jo samtidig styrede hans lugtesans, kun hvis Demetri fandt noget
mere intressant eller en duft der var stærkere ville han miste lugten
men det var sjælden at en så affarnd vampyr som ham nogen sinde
mistede sit bytte.

//sorry havde travlt den dag//

Ozzie drejede om hjørnet og så sig over skulderen, han sukked eog låste døren op til lejligheds bygningn og låsten den bag sig indne han roligt gik op af trapperne, han var stadig bange med det så ud til han havde rystet mandne af sig heldigvis. Han låste sin lejlighed op og smuttede ind, "Jayden?" sagde han og låste døren bag sig, han lænte sig op af den og lyttede så, men der var ingen der svarede ham? Han sukekde det var da et forsøg hver, men han avr åbebart helt alene hjemme, han rev sin modil op af lommen og tastede Jaydens nummer ind, han lyttede, men ingen tog den. Han sukekde igen og sank sammen foran trappen, han var bleven meget pranoid på det sidste, han var bange for at være alene.

"Du løber ikke særlig stærkt" lød en stemme bag elveren.
Demetri stod lægnet op af muren i stuen, hans smil var bredt
og han havde nu ikke hætten på.
Man kunne nu se hans metalliske stirrende grå øjne.
Hvis Ozzie havde mødt nogen Klussiska ville han hurtigt kende
dem på deres øjne.

Ozzie gav et skrig fra sig da han hørte stemmen, først troede han det var Jayden? Men hvorfor skulle Jayden dog sige sådan? Han vendte sig om og havde front mod en person.. en mand.. Jayden? Nej det var ikke Jayden, det var ham manden fra før han stank af smøgere. Han sukkede og gav et klynk fra sig, hvordna var han komemt ind? "Gå med dig, lad mig være!" bedte han manden og sænkede hovedet, han ville gerne se ham.. men han lod bindet side tæt bundet til sine øjne, han havde det beder i blinde.

Han vendte ryggen til elveren og lod som om det han
lige havde sagt til Demetri ikke betød noget.
Han kiggede på møblernde og satte sig tilsidst
i en af lænestolende som de havde.
Han tog derefter sine fødder med sko på op på
bordet som stod i midten af stolen og sofaen.
Han smilte dødt og koldt alt imens hans så over
med elveren. Han havde overhoved ikke tænkt
sig at lystre en elver.

Ozzie stod stille af frygt, hvad ville han? Hvem var han? Han snuste ind, men alt han kunne lugte var røgen fra smøgen det hjalp ham jo ikke lige frem med at finde frem til hvilken race den fremmed mand var, han var sikkert vampyr, hvad fanden skulle han ellers være? "Hvad vil du mig?" spurgte han forsigtigt og bakkede bag ud mod soveværelset til han gik baglænds ind i muren og udstødte et gisp da han troede det var mandens skyld, men han var der ikke.. han var bare klodsed han lænte sig op af muren og prøvede at tænke en flugt plan igenne.

Han kiggede på hver eneste bevægelse elveren lavede,
alt imens et stadig ubehagligt og udspikuleret smil var
på hans ansigt. "Du skal gøre noget for mig" sagde han
med sin mørke stemme, hans øjne så stirrende og døde
på elveren men samtidig var de smukke, mystiske, elegante,
døde og kolde- Han løftede hagen lidt op og lignte at han
var af højere rang en ham selv.

Ozzie lænte hovede tilbage og lænte det mod muren, han følte sig omtåget og irreteret. Kunne manden ikek bare gå? Var det penge han ville have, så kan han da bare få dem. Han sukkede opgivede og lavede en opgivende bevægelse med hænderene imens "Hvad vil du ha'?" spurgte han forsigtigt og prøvede at skjule sig lidt ved at lyne jakken helt op i halsen og trække kravne tæt opkring den, selv om tørklædet dækkede den i forvejen og at han selt ikke frøs.

"Du skal opsøge en der hedder Fie, hun er vampyr"
han holdt en kort pause, "du skal ikke fortælle hende
at jeg har sendt dig ellers hvis du gør forfølger mine
søskende og jeg dig" sagde han på en pæn måde, ifølge
Demetri selv. Elveren forstod vel hvad han mente med at
forfølge, så han gjorder ikke rigtig noget ud af at sige det.
"Find ud af hendes følelser over for klussiska slægten og
følelser over for mig, Demetri" sagde han og havde nu
nævn sit navn for første gang for elveren.
Hvis Elveren kendte til Demetri eller Klussiska familien
ville han vide at det var en af de mest dødbringede vam-
pyr familier der overhoved fandtes.

Ozzie forholdte sig tavs.. Fie.. hene havde han mødt en gang for længe siden, ikke en han kendte på nogen måder.. hvad fanden regnede han med, han kunne ikke bare sætte sig ned et eller andet sted og holde øje med en eller anden pige vampyr der kom forbi.
"Du glemmer vidst noget, jeg er blind?!" sagde han lidt surt i det.
"Jeg ved ikke hvem hun er og jeg ved ikke hvordan hun ser ud, selv hvis jeg gjorde ville jeg ikek kunne finde hende.. msåke skulle du spørge nogen der.. er lidt beder.. til sådan noget" mumlede han stille, ordene ville ligesom ikke rigtigt, som han ville.
Desuden gad han ikke hjælpe denne Demetri.

Demetri var gået rundt i lejligheden imens han talte.
"Tro mig, som blind er du en af de beste til at føle og lytte
dig frem, og desuden ville ingen tro at jeg ville sende en så
svag person ud for at få viden" sagde han og kiggede på
Ozzie, han havde et glas i hånden som havde taget fra et
skabv der stod med mange dyre flotte glas.
I det samme sprang det i hans hånd og glasset sad i kødet.'
Han tog glasskærende ud og i det samme hellede det.
Blodet der havde løbet ned af hans arm forsvandt, lige som om
at det havde fordampet eller var blevet suget ind i ham igen.

Ozzie rystede på hovedet, "Jeg har ikke været blind så længe" sagde han irreteret fordi han præcis ikke havde nogen go' lugte sans eller høre.. ting. Han var den mest klodsede elver man kunne finde. "Jeg kan ikke hjælpe dig, jeg ville aldrig kunen finde hende" sagde han stille. "Jeg kan hverken lugte mig frem eller lytte mig frem, jeg har ingen specielle evner eller noget i dens til" sagde han stille igen. Alt sammen var selvfølige en stor fed løgn. Han havde specielle evner og han havde en utrolig go' hørelse, men han var altså utrolig klodsed og det ville være dumt af.. den fremmed vampyr at bede lige netop Ozzie om det, han kunne ikke finde hende aldrig, det ville være som at finde en nål i en høstak. "Jeg kan ikke finde hende" sagde han opgivende.

Demetri stod pluselig ved siden af ham, "Hvis du ikke vil hjælpe mig"
må jeg tag noget andet fra dig" sagde han med en stemme som ikke lød
ærlig trist mere, dyster og lumsk.
I det samme tog han fat i Ozzies trøje, "Hvis du ikke vil hjælpe mig"
så har du spildt min tid og skal betale" i det næste øjeblik fløj Ozzie gennem rummet og
ind i en anden mur.
I det samme var Demetri der igen og samlede ham op, Og duftede til hans hud.
Elverbldo tiltalte overhoved ikke Demetri, det var som at drikke blod fra en syg person
syntes han. Men for hævn og legesyghed ville han lave alt for at underkue denne elver.

Ozzie løftede hovedet lidt, ikke ville? Jov jov.. men han kunne jo ikke det var problemet. Han sukkede stille. "Jov jeg vil gerne hr.. vampyr! Men jeg kan jo ikke?" sagde han irreteret og rystede surt på hovedet. "Hold nu op!" sagde han da han mærkede grebet om sin krave. Så kunne de da i det mindste snakke om det som voksne mennesker og finde ud af det. "slip mig" sagde han og begyndte og blive lidt bange for denne vampyr når han lød på den måde. Ozzie gispede højt da han fløj gennem luften og slog mod væggen.. "Av!" klynkede han stille og krøb sammen på gulvet, lagde hænderen beskyttende over sit ansigt."Jeg skal nok" mumlede han stille, alt for at få vampyeren ud af sin lejlighed. "Slip mig" forsøgte han igen da han blev løftet op.

Demetri slap nu elveren som var han ingen ting.
Ozzie ville mest ad alt falde ned og klynke igen.
"Godt," sagde han og holdte en pause,"find Fie,
Spørg hende om hendes kærlighed, og følelser for Dean og Mig,
Men nævn ikke hvem der har sendt dig, faktisk, skal du slet ikke
sige noget om nogen har sendt dig."
Han kiggede ned på den halv pryldet elver.
"Forstået?" sagde han i en ligegyldig kommando.

Ozzie klynkede bare vider, i det han begyndte at be på et andet sprog, han og alle elvers sprog, bare for at få lidt fred i sjælen igen, så han kunne håndtere det her problem, uden at være nød til at flippe helt ud, over den måde vampyeren behandlede ham på. "Fie" mumlede han midt i sin bøn og tænkte igen på pigen.. med det blå hår, hvordan skulle han nogen sine finde hende. "Har du noget af hendes?" spurgte han stille og fjernede sine hænder for at se op på ham, hvis han ikke havde ville det blive endnu svæere end det allerede var. "Jajaj jeg skal nok.. hvem er du, hvad hedder du?" sprurgte han forvirret.

Demetri nikkede angående at have noget fra hende...
"Hun dufter af mig..." sagde han før han tog sin håndled.
Han pustede på det og i det samme kom en anden duft
på ham, han ville kun kunne dette fordi han var Fies skaber
eller rettere havde smagt på Fie....
Duft!" Sagde han og tog sit håndled mod elveren.

Ozzie sukkede bare stille i det han var træt af den måde alle disse vampyere behandlede ham, træt af den måde alle vampyere var på, de var altid de samme, borset fra Rose måske, men hun var da også den eneste vampyr der havde været mere end bare blodtørstig selv om han i starten havde hadet hende.. men det var jo også noget andet nu. Han løftede hovedet mod Demetri, ingen lugtede sgu da af det samme? Hvor lød det dog åndsvagt.. han skulle have haft noget der faktisk tilhørte hende, en trøje eller sådan noget i den stil, det her ville Ozzie ikke få meget ud af. Han rejste sig bare op og prøvede at få ldit mod til sig, nu skulle den vampyr ud af den lejlighed. Han tog fat om det håndled der var rakt ham og klemte blidt omkring det men i stedet for at lugte til det hev han bare sig selv tætter på Demetri og snuste til hans hals i stedet, med et lidt drilsk smil om læberne.

Demetri rykkede sig ikke engang da ham kom nærmere rettre gjordere Ozzie som
nærmest blev fløjet helt til den anden ende af Rummet.
Demetri stod en tid ca 32 sekunder.
"Vi ses igen" sagde han og nikkede, han havde intet mere at sige til den beskidte
lille elver unge....

Ozzie sukkede bare stille idet han igen blev smidt gennem lokalet for hovede.. han måtte lære at slå gen, forsvar eller et eller andet. Han fandt sig altså ikke i den slags behandling og selt ikke fra de dumme blodsugere.. de kunne rende ham kunne de! "Hvad skal det til for" sagde han irreteret og ømmede sig bare lidt på siden da det ikke var helt smerte frit at blive kastet rundt med på den måde men han kom hurtigt op at stå igen og gik mod stemmen af vampyren dog turte han ikke gå for tæt på, han havde ikke brug for flere blå mærke. "mh.. forhåbendeligt ikke.. og skrid så ud af min lejlighed" sagde han bare irreteret og vendte sig væk i håbet om vampyren bare ville gå.