Når man endelig får et job.. - SB

Tid: 19:27.
Sted: Werclares teater.
Omgivelser: Alle pladserne er fyldte.
Vejr: Støvregn som vist har fortaget sig. Det er et stykke tid siden hun har været udenfor.. oo'
Påklædning: Orange t-shirt og jeans. Jakken hænger over stolen. Håret er bare løst.
___

Joanne sad med kameraet i skødet, og betragtede skuespillet som foregik for hendes øjne, oppe på scenen. Dette var hendes første job, første officielle job i hvert fald. Hun skulle knipse nogle gode billeder til avisen hun arbejdede på, som dækkede de fire byer. Det var første gang i lang tid at dette teater udførte et spil, lavet af en rimelig stor kunstner, på trods af alle de fine skuespillere som boede her i Werclare.
Normalt kede skuespil Joanne, men ikke i dag. Dette skuespil var faktisk utrolig godt, og utrolig veludført. Heltinden blev spillet af en mørkhåret pige, eller... heltinde var måske så meget sagt. Men hende og helten spillede bare så godt ind, at et føltes som virkelighed. Joanne kunne næsten ikke være andet end imponeret. Hun panorerede lige kameraet, og trykkede blidt på knappen så blitzen lyste ud i den oplyste sal, og fangede de fire skuespillere forevig, eller måske indtil billedet skulle slettes.
Hun lagde igen kameraet fra sig, da det gik op for hende, at forestillingen snart var slut.

//Det var en god idé :D//

Saga holdt den alvorlige maske slevom det hele var utrolig morsomt. Det var svært at tage hendes ven i prinsesse kostumet alvorligt, men han havde været den eneste der kunne supplere pigen der rigtigt skulle have været prinsesse. Heldigvis var han meget feminin, så det gik lige, og de børn der sad mellem de voksne virkede utrolig optaget. Hun svingede dramatisk sværdet, og bukkede for prinsessen "jeg skal nok slå den fæle drage ihjel, og bringe prinsen tilbage!" sagde hun med fast røst, og mod i blikket. Hun holdt meget af lige dette stykke, for det var ikke et eventyr helt efter bogen, det var nemlig prinsen der var offeret og orinsessens hofdame der måtte bringe ham tilbage igen tids nok til brylluppet, så hofdamen var blevet udstyret med sværd og brynje, og sendt ud på den farefulde færd. Den sidste halve time blev brugt på hoppen og dansen og latter fra børnene da hun gav dragen en over fingrene og ham der spillede den gav et dramatisk hyl fra sig. Saga havde lagt mærke til pigen med kameraet nede mellem de andre, hun havde ikke nået at se nærmere på hende, men hun kunne virke som en fra lokalavisen. *det er fint, teatret kan godt tåle lidt omtale.. tænkte hun, og kvalte et smil da dragen faldt om. Til slut bukkede de allesammen og scenetæppet faldt. Saga sukkede træt, men muntert for aftenen var gået perfekt. Igen kom hun i tanke om pigen med kameraet, og smilede lidt.

// Ha ha, kreative miig!! :3 //

Da det gigantiske bifald endelig lagde sig, kunne Joanne ikke holde det smil tilbage, som hurtigt bredte sig over hendes ansigt. Hvor var de dog alle sammen dog bare formidable. Og drengen i prinsesse kjolen... Hun rejste sig hurtigt og hang kameraet over skulderen, da hun rejste sig. Hun havde allernådigst fået lov til at interviewe nogle af deltagerne backstage. Derfor måtte hun lige tage en ekstra dybt vejrtrækning. Det var hendes første rigtige interview, og det var spændene, også selvom hun havde øvet sig og havde alle spørgsmålene. Hun havde valgt sig to personer ud, som hun bare skulle nå. Joanne kom hurtigt ind fra en af sidedørene og fik en hurtig snak med chefen, hvorefter hun så hofdamen. Eller.. hendes som spillede hofdamen. Hun havde det med at kludre ting sammen, fordi hun var blevet så positivt overasket over stykket. Hun sank en gang og samlede modet til at fange pigens opmærksomhed. Hun malede et stort smil på - et smil som faktisk kunne vise sig at være ægte - og gik hen til hende. "Hej." sagde hun, med en stemme som var lige så venlig som hun havde håbet på. "Godt skuespil." Selvfølgelig kunne hun ikke lade være med at rose.

//Very :D//

Saga lod sig dumpe ned på en stol, og smilede træt til de andre og lidt skævt til ham der havde haft prinsessekjolen på. Hun trak undskyldene på skuldrene, for hun havde været med til at proppe ham ind i garderoben og kaste kjolen ind til ham, men han så ud til at han overlevede. Hun begyndte at tørre alt makeuppen af og de falske flænger. Hun hørte en venlig stemme, og så lidt op "Hejsa" sagde hun og smilede stort til hende, men det mystiske i hendes smil forsvandt aldrig, ligemeget om smilet var stort eller lille. Hun smilede lidt genert og kløede sig i nakken "tak" sagde hun og bukkede kort "sid ned" sagde hun venligt og henviste til stolen overfor sig. Hun tog en lille æske frem og satte sine piercinger i, mens hun så på den fremmede pige. Hun rakte sin ene hånd frem "Jeg hedder Saga.. var der noget jeg kunne hjælpe dig med?" spurgte hun muntert, og lagde sværdet i en kasse ved siden af sig, hvor der lå andre plastik våben.

En svag latter boblede i halsen på Joanne. Hofdamen var utrolig venlig såår... Det her skulle nok blive spændene. "Joanne. Hyggeligt at møde dig." Hun trykkede blidt hendes hånd, og samlede så fingrene og lagde dem i skødet, selvfølgelig efter hun elegant havde sat sig i stolen over for Saga. "Du har vist nok opdaget kameraet og ja, jeg er sørme kommet for at interviewe dig." Hun kunne ikke lade være med at lyde lidt ivrig, fordi hun vist nok glædede sig til at komme i kontakt med den her pige. Hun var lidt ligesom hende selv. Mystisk og en kunstner. Selv gjorde hun det lidt anderledes men alligevel.. ret kunstnaragtigt på samme måde. Joanne så slet ikke noget mærkeligt i at tale med en person som sad og tog piercinger i. Hun ønskede sig faktisk også selv en piercing, og havde også fået en, hvis hun ikke havde vist at alle i hendes voksen-bekendtskabs-lag ville være ret utilfredse med det.

Saga smilede af pigens bolende latter "Hej Joanne" sagde hun og trykkede blidt igen, men slap hendes hånd igen da hun rodede i skufferne efter sin egen makeup. Hun så lidt på Joanne igen, og lagde hovedet på skrå "Ja jeg så dig godt under forestillingen.. Nej hvor spændene!" sagd ehun og lød eintusiastisk, og hørte også hendes ivrighed og det gjorde kun det hele mere interessant, hun havde ikke prøvet at blive interviewet før. Hun tog de lange støvler af som var en del af kamp outfittet og fandt sine egne converse. "Men du er velkommen til at spørge løs, jeg har ingen hemmeligheder og det har teatret vist heller ikke så vidt jeg ved" sagde hun med en lille latter. Hun så sig lidt om, omklædningen var ved at være tom og hun vinkede kort til en af de andre som vinkede smilende tilbage. Hun så på Joanne igen, og blev slået af hendes skønhed, det var helt vildt, hun var ligeså fin som porcelæn, som om hun ville gå i stykker hvis man skubbede hende. Hun havde brune øjne så hun, gemt bag meget lange øjenvipper, hun vidste ikke rigtig om hun turde spørge hvilken slags mascara hun brugte.

Joanne var bare så taknemmelig over at hun ikke blev sur eller noget, eller ikke var venlig nok til at kunne lide at blive interviewet. Det her var hendes første rigtige job, så hun ville virkelig gerne gøre det godt. Hun måtte alligevel kæmpe for ikke at blive for genert, og begynde at blive forfjamsket. "Det ville ellers være spændene hvis den havde." grinede hun, og mente at det ville være sjovt hvis avisen fik en eller anden virkelig saftig hemmelighed om teateret. "Okay.. Hvornår startede du til drama?" spurgte hun, med den normale menneske-kender-stemme. Hun var født med snakke-genet. Joanne betragtede hendes sko, lidt jaloux. Hun havde ikke penge til at købe nye sko lige nu, da hun ikke fik løn før til den første. Hun havde selv nogle slidte, langt støvler, men gik ellers kun med bare tæer når hun kunne. Hun syntes faktisk sko var et fængsel for fødderne, men måske havde det faktisk noget med det at hun også var vegetar. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt, for hun tog det overhovedet ikke som noget skidt... Hun kunne ikke alde være med at syntes godt om den her pige, for hun var både smuk, intelligent og mega talentfuld.

Saga smilede skævt og så på hende, og grinede lidt "ja jeg tror ikke rigtig der er nogen hemmeligheder, de er så åbne her så hvis det går godt siger de det, og hvis det går dårligt siger de det også" sagde hun og trak på skuldrende, små teatre klarede det ikke så godt på grund af krisen, men det var lige gået med dette, nedskæringerne havde bare været hårde ved både lønningerne og kostumer. Saga vågnede op ved spørgsmålet og så på Joanne "da jeg var 7 startede jeg på noget drama på min skole" svarede hun smilende. Hun rejste sig og smilede liddt genert "jeg håber ikke det generer dig at jeg lige ligger kostumet på plads?" spurgte hun forsigtigt, for hun ville ikke irritere Joanne da hun syntedes at hun var meget rar og ret interessant, det virkede som om hun vidste en hel masse, at der gemte sig alle mulige spændene ting, og historier i hendes øjne. Hun hang kostumet op på en bøjle og satte det ind i et skab med en masse andre kostumer, og vendte hurtigt tilbage til Joanne "så" sagde hun og smilede venligt.

Joanne skriblede ned lige så snart Saga lagde kostumet på plads. Hendes skrift var både rodet og nybegynderagtig, men havde alligevel noget elegant over sig. Hun var stolt af den, da hun viste at det var ligesom stemme. Det var svært at efterligne andres, men man kunne hvis man øvede sig meget.
"Nej jeg skriver bare ned imens." sagde hun venligt, med et svagt smil over læberne.
7 år. Så gammel havde hun også været, da hun fik blod på tanden med at tage billeder. Allerede der havde hendes billedkunstlærer rost hende for hendes fotoevner. Hendes veninde havde lige modsat vist evner for at være foran kameraet, så de havde taget billeder sammen, indtil Joanne kom på børnehjemmet. Og derefter havde hun bare brugt endnu mere tid på at tage billeder, og derfor var hun kun blevet bedere.
Joanne kunne ikke lade være med at se lidt på kostumerne, og de var alle sammen flotte. Men det virkede lidt tyndt, i forhold til hvad det havde været. Men det var alligevel en ret flot samling af rustninger, rumvæsendragter, falske pelse til dyr og kjoler til diverse rige damer.
"Hvad viste du første lang, i lavede et skuespil?" spurgte hun igen, med sin interviewer-stemme.

Saga så smilende på Joanne, og satte sig bedre til rette. Klokken måtte være ved at være mange men det anede hun intet om.
"Det er fint.." sagde hun og så på hendes skriveblod, og fulgte pennens flygt hen over papiret, og smilede fascineret. Hun havde tit fået at vide, at hun var nem at beskæftige, for der var næsten intet hun fandt kedeligt.
Hun så på Joanne da hun spurgte om det med skuespillet, og så kort ud i luften. "Jeg..." sagde hun, men stoppede så igen. Hun tog en dyb indånding "Jeg vidste bare at det var der jeg hørte hjemme, at det her var noget jeg kunne, at der var noget i mit blod der ikke kunne leve uden" sagde hun roligt, så Joanne kunne følge med.
"Jeg vidste bare at jeg var skabt til at lade figurerne komme til live.." sagde hun og klappede på sit manuskrript, og kom så med en lille latter "sig til hvis jeg lyder åndssvag" sagde hun muntert.
Hun slappede af, og lyttede til Joannes stemme, og tog en dyb indånding. De folk der blev interviewet af Joanne måtte have det præcis lige så afslappet som hun, Joanne spurgte, skrev, og virkede som en prof.

Et svagt smil spillede hen over Joannes læber, og skrev alle de ord ned som Saga havde sagt. Når hun igen kom hjem, så skulle hun vælge de ord som skulle med i artiklen, men nu.. nu skulle hun virkelig hygge sig med Saga. Hun virkede bare så klog på alt muligt, og så venlig. Og så talte hun direkte fra hjertet. Det elskede Joanne bare. "Nej, du lyder ikke mærkelig. Jeg er selv kunstner, så jeg ved hvordan det er. Det bobler i blodet når man ikke gør det, og man glæder sig til næste gang. Man er født med en masse talenter som man skal udleve, og øve sig på." Hun smilede svagt, og rettede igen blikket på papiret, og skriblede alle hendes dyrebare ord ned.
"Hvilke personer passer bedst til dig? Tiggeren, eller prinsessen?" Hun smilede muntert og så på hende. Det her spørgsmål havde hun glædet sig til at spørge om, da det på en måde var det mest vigtige spørgsmål for hende. Men det var vel ligesom om hvis folk spurgte hende om hun bedst kunne lide at fotografere med et Canon eller et Nikon. Men det var også et ret ubetydeligt spørgsmål, da hun bare elskede at tage billeder, om det så var med en mobil hun gjorde det med.

Saga så på hende, og smilede "nå okay det er godt, jeg vil helst ikke lyde sær" sagde hun smilende.
Hun så igen på kuglepennens flugt hen over papiret og smilede "du har en pæn skrift selvom du skriver hurtigt ned" sagde hun og smilede stort. Hun havde helt lyst til at prøve at se den Joanne bag interviewer rollen, for hun virkede virkelig sød. Hun overvejede kort om hun måske kunne spørge hende om de skulle få en kop kaffe sammen en dag, for hun havde ikke mange venner der boede i nærheden, og det kunne være sjovt at være veninde med Joanne, hun virkede præcis lige så kreativ som hun selv. "Ja nemlig, det er fantastisk når man ved at man bare kan det her" sagde hun og smilede muntert.
Hun så ud til at tænke grundigt over det spørgsmål "Det er svært... Prinsessen er overdådig, har alt og er forelsket i prinsen, men tiggerens liv er meget mere eventyrfuldt, lidt ligesom med Askepot" sagde hun tænksomt "Jeg ville nok sige Tiggeren, for inderst inde tror jeg hun higer efterr eventyr, og får dem meget hurtigere end prinsessen da hun måske ikke bor indespærret på et slot" sagde hun stille, og vippede lidt på stolen og smilede. "Men jeg elsker alle rollerne, på forskellig vis" sagde hun glad.

Joanne smilede bredt. Ros havde en næsten berusende effekt på hende. Hun elskede det bare, helt utrolig meget. Ikke fordi hun ikke også kunne lide ris, eller bare elskede sig selv, men.. sådan var hun bare. Hun elskede bare ros. "Jamen tak." Saga var virkelig en interessant person, ingen tvivl om det.
Joanne grundede lidt over hendes svag, og smilede så igen stort. "Det var lige det svar jeg havde ønsket." Det sagde meget om Saga selv, for det viste bare hvordan hun så på det. Og at hun var eventyrlysten. Det skulle man nok også være for at overleve her, i den her syge verden. "Det ville jeg nok også have sagt. Eller i hver fald noget som lignede." Hun kløede sig i nakken, og prøvede at finde det næste spørgsmål. Det her var faktisk sjovere end hun havde regnet med.
"Kan du godt lide musicals, eller bare almindelig skuespil?" spurgte Joanne så. Det sagde vist også lidt om hende, så Joanne rettede sine øjne mod hende. Selv kunne hun nok bedst lide at spille skuespil, men det var kun fordi hun ikke kunne lide at synge. Men hun elskede at danse. Men hvis det nu viste sig at Saga faktisk sang godt, så var det jo en mulighed.

Saga smilede muntert til Joanne "Så lidt" sagde hun, og lænede sin ryg tilbage mod stoleryggen. Det var sjovt at give et interview, nyt, men Saga elskede at ufordre sig selv. "Virkelig? Jeg troede ellers at det var forvirrende.." mumlede hun, og smilede skævt.
Hun lyttede til Joanne, og lagde hovedet på skrå, og smilede så "det er da fedt.. en der deler min syrede tankegang" sagde hun og grinede lidt, selvom der nok ikke var så meget syre over det. Hun ventede spændt på det næste spørgsmål, knyttede sine hænder, og slap dem derefter igen. "Jeg er nok mest til skuespil, musicals bliver hurtigt trættende" sagde hun og trak på skuldrende. *Og larmende..* tilføjede hun i sine tanker. Hun følte virkelig at nogen af de musicals hun var med i, gav hende hovedpine flere timer efter, så hun holdt mest af skuespillet, selvom der også kunne snige sig en sang ind der, men en enkelt sang gjorde ikke nogen skade. Hun så på Joanne, og smilede "det er næsten som at spørge om man bedst kan lide ballet eller hiphop.. ballet er smukt, men det kan blive kedeligt i længden, mens hiphop, er mere forskelligt og man kan se på det i længere tid af gangen" sagde hun, og trak på skuldrende.