no lkrea til overskrift Oo .. (fellix)

dato; iiiirl
tid: irl
vejr: sne, koldt, små vind
omgivelser: butikker, få mennesker



Erir sad på en bænk der var akavet plaseret på et hjørne og stirrede rundt på husene omkring vejen. han havde siddet der længe nu, men han havde bare intet at lave og ville egentlig bare hjem. man hvordan anede han ikke. han øsnkede sjælent at ville hjem til sin kristne familie og høre på alt deres elsk gud og jesus pis.. han sukkede dybt og holdte lidt om sig selv, da en brise ramte ham. hans jakke var slet ikke varm nok til dette vejr og det havde de også resulteret i en lille forkølelse, men han ville bare helst være væk fra sin familie. han træk sine ben op til sig og lagde armene om dem, for at få lidt varme om sin eben også. dog viirkede det ikke rigtig, da der ikke var noget af ham der var varmt længere *nu kunne man godt bruge sit eget hjem.. eller en ven som man kunne være hos* tænkte han irritabelt og rystede idt i hele kroppen. Eiri havde venner, dog ikke nogen der boede særlig tæt på hvor han var. faktisk nærmere et andet land, så det passede ham ret skidt. hans familie og ham var lige flyttet her til og derfor kendte han ikke rigtig nogen. han var egentlig også lidt bange for at folk ville dømme ham på grund af hans trosretning. endnu et suk forlod hans læber og han gemte sin ansigt mod sine knæ for den kolde vind ikke skulle fryse hans ansigt mere til. det sorte fine hår lod sig tilgengæld ramme af den kolde vin og fløj lidt rundt om hans hovede.

"Du kommer til at blive ret så koldt og syg af at sidde sådan der, i et vejr som dette" lød det fra en lidt kold stemme, det var dæmonen Fellix, det var efter hans egen mening ikke med vilje at han lød en anelse kold, sådan snakkede han bare normalt i starten til folk, uden rigtig at tænke over det. Det var først noget tid efter at han ikke lød kold længere, altså når man havde talt med ham i noget tid. Men hvis man så på ham lige nu, så så han hverken kold eller ond ud, så han var jo venlig nok, det var bare hans måde at tale på han skulle arbejde lidt på. Fellix havde en smøg i munden, han nød ikke rigtig at være usund, selvom han ikke tog skade af det, men nu var det ret svært at vænne sig af med en vane. Og især når det galt rygning, som regel tog det jo 3 uger at vænne sig af med en vane, men Fellix regnede ikke med at det ville være så nemt når det galt rygning, og det kunne han sagtens have ret i, når Fellix faktisk havde prøvet at stoppe med sin rygning. Hans blik hvilede roligt på den noget yngre dreng som sad på bænken og kunne ikke lade være med at få et svagt på læberne imens. Han tog et sug fra sin smøg og pustede røgen langsomt ud, så røgen blev en anelse tyk, inden den spredte sig i luften og forsvandt.

Eiri så hurtigt op, da han hørte den fremmede kolde stemme og fik med det samme øje på en ung fyr. der godt nok var ældre en ham, men på ingen måde gammel. den kolde stemme havde virket lidt negativt på Eiri, da han ikke kunne lide når folk lød sådan, men den gjorde ham dog ikke bange og han var efterhånden også van til det,d a hans far altid snakkede til ham med en kold tone i stemmen. han sank stille en klump og retttede sig ud så han igen havde sine fødder på joorden og sine hænder i sit skød. han rystede stadig, men ville ikke se ud somom han frøs "det ved jeg da godt...det er jo heller ikke med vilje jeg sidder her" sagde han selvom det nok var lidt hans egen skyld. han kunne jo bare gå hjem? det gad han dog ikke. Eiri så på den tykke røg der langsomt forsvandt og så derefter på fyren igen med et studerende blik. han havde aldrig set fyren før, men han fik et svagt smil på Eiri's læber. det var ikke tit han smilte til foolk længere, da det fleste ikke kunne lide ham, når du fandt ud af han religion. han rettede sig lidt op i ryggen for at virke lidt større, da han var virkelig lille og lagde hovedet let på skrå.

Fellix kunne ikke lade være med at smile lidt over det drengen sagde og havde skam fundet ud af at han var et menneske, men det gjorde ham skam ikke noget. Da han synes at mennesker altid har været spændende, da de mange har deres egen måde at leve på, i stedet for at skulle leve målrettet ligesom nogle af væsnerne var nød til. Han røg sin smøg færdig og smed den så endelig fra sig og var lidt lettet over at slippe den og tog sine hænder ned i lommerne. Fellix synes ikke der var særlig koldt, men måske igen fordi at dæmoner var mere solide end mennesker, som de jo var, så de nok kunne tåle lidt mere end mennesker. Og det galt sikkert også vejret, fordi Fellix regnede med at vejret påvirkede mennesket mere end det påvirkede ham. "Hmm.. Hvem har så skylden for at du sidder her? Jeg kan ikke rigtig se andre" måtte Fellix indrømme og smilte venligt til drengen og så sig så derefter lidt omkring, og skulle gøre lidt mere sjov ud af det, ved at tage sin ene hånd op af lommen og placere hånden ved panden, som fulgte ham med blikket. Et lille fnis kom så ud af Fellix lidt efter, da han puttede sin hånd ned i lommen igen og vendte sit blik på drengen. Han havde intet ønske om at fornærme drengen på nogen måde, men hvis drengen ikke engang kunne se humoren i det, så var der altså noget galt. Og nu var det ellers meget sjældent, at Fellix kunne finde på at lave lidt sjov med fremmed mennesker.

Eiri fattede godt joken i det han sagde og smilte lidt imens han rystede på hovedet "okay.. måske lidt min skyld... men kender du ikke det med at blive træt af at høre på alt det kristne shit?" sagde han og tænkte slet ikke over at fyren kunne være kristen. han virkede bare ikke sådan. han smilte skævt og lagde hovedet let på skrå. han fik et kuldegys igennem hele kroppen, da der kom et lidt kræftigere vind pust end mange af de andre. han så lidt grundt på gaderne og trak sine ben op til sig, da det alligevel varmede lidt mere en bare at side "men det er vel lige så kold og man bliver da lige så syg, hvis man bare står der osm hvis man sidder her?" sagde han og så op på ham med at skævt smil.

//sorry krea døde//

Fellix kunne ikke lade være med at smile lidt over det som drengen sagde og trak lidt på den ene skulder. Det var ikke noget som han selv havde været ude for, men han viste skam godt hvor irriterende de forskellige religioner kunne være. Derfor var Fellix så heldig, ikke at skulle tro på nogen af dem, det var han faktisk meget glad for. Fordi han gad virkelig ikke skændes med andre om hvad man skulle tro på og hvad man ikke skulle tro på. Han vendte sit blik på drengen og smilte skævt, " nej, det kender jeg ikke.. Fordi tror ikke selv på nogen, og jeg synes at folk skal have lov til at tro på hvad de nu har lyst til, hvis folk har lyst til at tro på flyvene grise, så lad dem da" sagde Fellix og kom til at grine lidt over det han sagde, men holdte så op lidt efter og smilte bare. Han så op på himlen og tænkte lidt over vejret, det var ret svært at holde hemmeligheder som hemmeligheder overfor menneskeheden lige i øjeblikket, da der faktisk var ret mange mennesker som kendte til dem. Men lige nu var der ikke ligefrem tegn på at drengen foran ham kendte til væsnerne. Fellix gik roligt hen og satte sig ved siden af drengen på bænken og smilte fjollet, "måske hmm.. Men jeg bliver heldigvis ikke så nemt syg" sagde han og kørte sin hånd gennem noget af håret og lod det falde som det nu havde lyst til.

Eiri så på drengen og tænkte lidt over det han sagde. han var enig og smilte lidt af det. det virkede som om at den fremmede jo nok også ville acceptere at han var satanist, men han ville dog være hlet sikker. han rettede sig lidt op på betragtede drengen lidt tid uden at sige noget. sådan sad han lidt tid "så... du vil acceptere at hvis nogle tror på at hvis du slår den og den person ihjel fordi deres tro siger det giver dem et bedre liv eller liv efter døden?.. vil du kunne acceptere det?" spurgte han så, da det var et spørgsmål han altid stilte hvis man kom ind på at man respekterede alle trosretninger og at man synes at man måtte havde den tro man havde lyst til... Eiri var skam enig, så længe det ikke gik udover andre mennesker. selvfølgelig hvis de mennesker ikke havde provokeret ham. man skulle ikke provokere ham. han lagde hovedet på skrå og grinte idt "når når...heldigt" sagde han og betragtede drengen lidt. han lænede sig tilbage, imeens han holdte om sine ben, så hans fødder løftede sig lidt fra bænken.

Det kom lidt bag på Fellix at sådan en ung dreng, lige pludselig kunne finde på at fyre sådan et spørgsmål, men det ville have været ligesom hvis Fellix havde fyret et spørgsmål af med, hvordan drengen ville reagere hvis han lige nu sad overfor en person som faktisk ikke engang var tæt på at være menneskelig. Fellix sad i noget tid og grublede over spørgsmålet, han skulle jo svare på et eller andet tidspunkt, men nu var det jo heller ikke nemt at svare på. Dog alligevel vendte Fellix sit blik på drengen igen, og smilte svagt, " det er vel op til den person som tænker sådan, det har jeg ikke rigtig lyst til at bestemme over, hvis det er sådan ens tro er, så er der jo ikke så meget at gøre ved det.. Bare den tro ikke går ud over mig" sagde Fellix og smilte skævt, det ville måske heller ikke være lige nemt at slå ham ihjel, men for en sikkerheds skyld, fyrede han det lige af. Som altid syntes Fellix at mennesker var spændende, det kunne han ikke komme udenom, de havde altid fascineret ham på en eller anden underlig måde, men det gjorde ham ikke noget, da han godt kunne lide at lære noget nyt, selvom det måske kom fra et menneske.

Eiri så lidt op på himlen og lyttede til det drengen sagde. et lille grin undslap ham "men hvad nu hvis denne person nu skulle slå dig ihjel fordi det sagde hans tro.. vil du så havde det helt fint med det?..." spurgt ehan og smilte skævt. han elskede at høre andres meninger om alt muligt. nu når han ikke måtte komme med sin egen mening uden nogen havde spurgt ham om det. derfor elskede han at høre andres meninger og stille svære spørgsmål, de skulle tænke over. Eiri anede intet om de andre racer. i hans verden var der kun mennesker og mennesker var den tåbeligste race. dog også den sjoveste efter hans mening. Eiri så lidt frem for sig og tænkte lidt over tingende "du må ikke misforstå mig... jeg respektere andres trosretninger..." sagde han dog for at gøre opmærksom på han ikke var fordømmende over for andres tro. det ville være unødvendigt at være det.

Fellix så lidt mere alvorlig ud, da drengen nævnte at det kunne gå ud over ham og bed sig tænkende i læben. Han havde intet imod de forskellige trosretninger, men som sagt så skulle de heller ikke gå ud over ham eller genere ham på nogen måde, fordi det gad han ikke bruge tid på. Men som sagt, så kunne han ikke ligefrem sidde foran drengen og afsløre overfor ham at det ikke lige var så let at slå ham ihjel, fordi så skulle han jo også afsløre hvorfor, og det måtte han ikke, medmindre det blev nødvendigt. Hvis nu det galt drengens liv, eller noget i den stil, så blev han jo nød til det, men det gjorde det jo ikke, så ingen grund til at afsløre noget. Han vendte sit blik frem for sig, så drengen ikke kunne se at Fellix nu var blevet en anelse alvorlig. "Som sagt.. Deres tro skal bare ikke gå ud over mig, ellers stopper jeg dem bare, jeg har ikke noget imod folk som tror på sådan noget, men de skal bare ikke prøve på noget når det angår mig.." sagde Fellix roligt og lukkede kort øjnene. *Desuden.. Kan jeg heller ikke dø, mere end jeg allerede er i forvejen* tænkte han stille for sig selv, men smilte så derefter svagt og så på drengen igen.

Eiri kunne godt så drengen var blevet alvorlig og der morede ham egentlig lidt. han så lidt frem for sig og tænkte over det han sagde. det var lettere koldt sagt, men Eiri ville nu vide lidt mere "okay...så du er ligeglad med de slår folk ihjel fordi deres tro siger det okay... så hvis de nu ville slå den kære ihjel fordi det siger deres tro at det skal de... så vil du også lade dem gøre det, for det går jo ikke udover dig" sagde han ikke som et spørgsmpl, men ville bare se hvordan drengen så reagerede. Eiri var ind til videre egentlig ret enig med drengen, men hvis nogen havde tænkt sig at skade ham eller hans kære, selvom han ikke rigtig kunne lide sin familie, så ville han ikke respektere deres tro. han så lidt op mod himlen og tænkte lidt over sine egne spørgsmpl, men et smil på læben og overvejede hvad han egentlig seæv ville svare på sådan noget. filosofere. at kort grint røg ud af ham og igen så han på drengen med et skævt smil.

Fellix knyttede hænderne lidt, imens han hørte hvad drengen sagde og kunne godt høre at det ikke ligefrem var et spørgsmål, men han fandt heller ikke ligefrem emnet særlig behageligt, når nu at tanken om at hans lillesøster skulle lide og bed sig en anelse hårdt i læben. Han bukkede hovedet lidt ned så pandehåret dækkede for hans øjne og havde for længst vendte hovedet væk fra drengen. "Skift emne!" sagde Fellix skarpt og gad virkelig ikke tale om det mere, han skyldte sin lillesøster for meget til at tænke på hvis hun ikke var her mere lige pludselig. Han knyttede sine hænder lidt mere på sit skød og hans hænder begyndte også at ryste lidt efter. Han var ikke dur på drengen, men han frygtede det værste lige nu faktisk. Fellix prøvede at slå tanken ud af hovedet, men det gik ikke så nemt lige nu, og på grund af at han bed sig så hårdt i læben, så kom han til at bide hul i læben så der rendte en lille stribe blod ned af hagen på ham, men heldigvis dryppede det ikke ned på hans tøj.. endnu.

Eiri så lidt på drengen og hans smil forsvandt med det samme. han sagde intet i langtid og så frem for sig i noget tid. han kunne se ud af øjenkrogene at fyrens hænder rystede og Eiri var næsten sikker på han var vred.. på ham. Han så lidt mere direkte på drengen og kunne lige se blodstriben på hans hage og sank en lille klump. han rejste sig stille op "undskyld.." sagde han så og gik lidt tilbage. han havde brudt en af sine egne leve regler og åbenbart provokeret en anden. troede han hvert fald. det havde ikke været meningen, men han vidste han havde spurgt for meget og måske været for direkte. han gik nogle flere skridt tilbage og vente sig så om. han stivnede brat op da han så en bil køre lige imod ham. det var som om han var lammet i hele kroppen. bilen bramsede hårdt op, men ramte dog Eiri nok til at Eiri nu lå på jorden og blødte flere steder fra. han var stadig ved bevisthed og kunne mærke at hans ene håndled slet ikke var okay og han havde en hamrene hovedpine.

Fellix var lige ved at vænne sit blik på drengen for at svare ham, da han til sin ikke så heldige overraskelse fik oplevet at drengen blev kørt ned. Eller heldigvis var det ikke så slemt at drengen faktisk døde af det, Fellix rejste sig næsten med det samme og gik med hastige skridt hen til drengen og samlede ham op. Eller rettere sagt, han bukkede sig ned og løftede drengen op i sine arme, så drengen ikke længere lå på jorden. Han gav ikke bilisten en eneste tanke, men tænkte kun på at hjælpe drengen lige nu, så derfor gik han hurtigt væk fra vejen og ind mellem byens bygninger. Eller man kunne nærmere kalde det, at Fellix bar drengen med ind i en af gyderne og satte ham forsigtigt ned på jorden, men så drengen støttede op af muren. Først viste han ikke hvad han skulle gøre, men så blev han til sidst enig med sig selv om at han nok var nød til at afsløre sig selv, så derfor lænede Fellix sig ned til drengen og tog forsigtigt fat om hans håndled som var kommet tilskade. Derefter lukkede han øjnene og der begyndte at komme is ud på drengens håndled, så det holdte hans håndled lige, så han ikke kunne bukke det, for at gøre mere skade på det. Men også så hans håndled kunne falde til ro og komme sig igen, det var sikkert forstuvet. Derefter lagde Fellix sin hånd på drengens hoved og gjorde sin hånd ret kold, da han godt kunne mærke at drengens hoved dunkede. "Forhold dig roligt.. Så skal det nok gå over" sagde Fellix beroligende og smilte svagt til drengen, han var dog stensikker på at forlade drengen bagefter, da drengen sikkert ville være bange for ham nu.

Eiri kunne ikke bavæge sin hånd overhovede og træk vejret hurtigt, da han virkelig ikke kunne klare smerte. han mærkede han blev løftes fra jorden og høre bilen kørte videre. belisten havde kort været steget ud af bilen for at se hvad der skete, men efter belisten havde set fyren der bar Eiri var han kørt videre. Eiri lukkede sine øjne og rystede over hele kroppen af ren chok over det der var sket. han græd dog ikke og sagde ikke en eneste lyd. ikke engang da han så isen om sit håndlede og mærkede den kolde hånd ved sit hovede. han mærkede noget tykt små klistret stas løbe ned af sin nakke og han kunne gætte det nok var blod. han træk vejret endnu hurtigere igennem næsen, men stirrede dog med et rolig blik på fyren han får få minutter siden havde siddet på en bænk med. han kunne stadig intet mærke i sin hånd og frygtede for det værste. han skævede lidt ned til sin hånd og kunne se lidt blod bag isen. han gemte så hurtigt sit håndlede bag sig, da han ikke ville havde fyren skulle se blodet. kort så han modd sine knæ og kunne se hans bukser var små ødelagte og også hans ben blødte lidt, dog var det ikke lige så slemt "få mig på et hospital.. tak" hviskede han helt stille og tog nogle dybe vejrtrækninger nu.

Fellix måtte dog alligevel indrømme at han var nået imponeret over at drengen hverken græd eller gav tegn på at det gjorde ondt. Han var jo helt stille, men alligevel holdte Fellix sin overraskethed for sig selv, så han ikke skulle give drengen mere at tænke på. Han hørte dog godt hvad drengen hviskede, men havde ikke i sinde at rykke på ham lige nu, så vidt Fellix kunne se, så holdte isen i hvert fald på hans håndled, hans is evne var stærk, eller det regnede han da med, siden han havde arbejdet i lang tid med den nu. Men tilsidst måtte Fellic indrømme at det nok var en god ide at tage drengen på hospitalet, så derfor bar han ham op i sine arme igen og sørgede for ikke at tabe ham, imens de gik. Han holdte selvf øje med drengen imens de gik, han gik bare og stoppede ikke op en eneste gang for at få vejret eller holde en pause, det virkede i hvert fald meget unaturligt. Men for en dæmon var det jo naturligt, han så heller ikke engang udmattet eller anstrengt ud. Da de endelig ankom på hospitalet, lod Fellix lægerne tage sig af drengen, han satte sig bare i ventelokalet og ventede på at komme til at høre noget fra en af lægerne. Da der ca. var gået 1 time, så kom en af lægerne ind til Fellix og hev ham med ind til drengen igen, som var blevet lappet sammen, renset og diverse ting. Fellix fik lov til at sætte sig ved siden af sengen og sad nu ellers bare og tænkte.

Eiri så op på drengen, imens han bar ham mod hospitalet *han er ikke normal...ikke et menneske...* tænkte han og undrede sig meget over han ikke vidste noget tegn på anstrangelse og så selvfølgelig at han pludselig havde is om sit håndled? det virkede dumt og unaturligt, men Eiri kommenterede det ikke. Eiri lukkede sine øjne lige så snart at han blev overtaget af nogle læger. lige meget hvor tit han blev bedt om at åbne æjnene nægtede han. han svarede dem blot han ikke gad se på dem og han var helt okay. efter den times tid, havde Eiri fået gibs om sin arm, som fyren havde lavet is om tidligere og hans hul i baghovedet var blevet lappet sammen. hans sår på knæene var renset rent og var så heldig han ikke havde de store indre skader, så han var sluppet billigt. Eiri hørte en satte sig ved sig og åbnedes tille øjnene. han drejede hovedet lidt og fik øje på fyren han stadig ikke kendte navnet på. i langtid var han helt stille og træk næsten ikke vejret, men lukkede så øjnene igen og tog en dyb vejrtrækning "hvad er du?" hviskede han træt og det var tydeligt at høre han var blevet dopet med smerte stillende og bedøvende midler.

Fellix forventede ikke ligefrem at drengen skulle være frisk nok til at gøre dit og dat, han forventede faktisk ikke engang at drengen kunne snakke lige nu, men til hans overraskelse, så kom der faktisk ord ud af munden på ham og Fellix så roligt på ham og smilte svagt. Ikke så meget fordi han så nogen grund til det, men det var mere på grund af det som drengen sagde lige nu. Han havde ikke ligefrem forventet at han ville slippe særlig nemt væk fra sin handling idag og rettede sig ordentligt op i stolen og lænede sig tilbage med ryggen, imens han stadig så på drengen, men kunne ikke lade være med at holde sit svage smil på sine læber. "Jeg er mig, er det så svært at se" sagde Fellix og smilte skævt, han var ikke så meget for at afsløre sig selv til et menneske og endda ikke så ungt et menneske, som stadig havde mange år at leve i endnu. Fellix folede sine hænder omme bag nakken og havde stadig sit blik på drengen, lige nu ville Fellix ønske at hans evne var healing, så drengen kunne slippe for at ligge med gips, for det var da noget af det værste at rende rundt med. Han vendte derefter blikket lidt rundt i lokalet som drengen lå i, men holdte ellers bare øje med ham og sørgede for at der ikke skete det helt store som ville belaste drengen for meget.

Eiri lyttede til hans svar og sukkede. han åbnede sine øjne på klem "du er ikke noget menneske.. det er klart... mit.. mit håndled var fast holdt af is... helt uden nogen naturlig oversag..." hviskede han og anede ikke om det gav nogen mening det han sagde. han skulle lige til at spørge ham igen hvad han var, da en ung sygeplejeske kom in med nogle papire og smilte venligt til bede fyren og Eiri "godt du er vågen.. vi skal lige have afvide hvem du er og hvem din familie er, så vi kan indformere den om at du er okay og de kan komm eog se dig" sagde han helt venligt og som om eiri var et lille pattebarn. Eiri. lukkede sine øjne igen og sagde intet. han ville ikke svare, han ville ikke havde kontakt til nogen andre en den fremmede fyr lige nu. han gad ikke sin familie eller nogen læger eller sygeplejeske. han havde som altid lagt sin pung med kort osv. der hjemme, da der aldrig rigtig skete ham noget og fordi han ikke ville havde hvem som helst skulle ved hvem han var. han åbnede sine øjne igen og så kun på fyren. han sagde stadig ikke noget og den unge kvinde stod lidt forvirret og så på dem begge.

Fellix svarede ikke på det han sagde, men nu var det også mest fordi at der kom en sygeplejeske ind til dem, så kunne han jo ikke sidde og sige at han ikke var et menneske, så ville lægerne sikkert også insistere på at undersøge ham. Og det gad Fellix virkelig ikke stå model til, han smilte som altid venligt tilbage til dem som også smilte til ham, så selvf fik hun et smil. Han undrede sig lidt over at drengen ikke ville svare hende på noget meget vigtigt og rejste sig bare fra stolen og gik over til sygeplejesken og lagde sine ene hånd på hendes skulder og smilte venligt til hende igen. "Bare lad mig om det her, så skal jeg nok giver dig oplysningerne bagefter" sagde Fellix roligt og havde stadig sit venlige smil på sine læber. Sygeplejesken blev først lidt betaget af Fellix, det gjorde ham nu ikke noget, men nikkede så lidt og smilte venligt igen, hun gik derefter ud af værelset og lukkede døren efter sig. Fellix hev stolen helt tæt på sengen og lænede sig frem imod drengen, så hans arme støttede på hans ben og hans folede tænksomt sine hænder. "Vi kan lege en leg... Jeg spørger dig om noget, også for du lov til at spørge mig om noget tilbage? Så lære vi også hinanden lidt bedre at kende" foreslog Fellix og smilte svagt til drengen og håbede at han ville samarbejde lidt, selvom det nok kunne koste Fellix sin hemmelig at lege sådan en leg.

Eiri fulgte fyren med blikket og rystede stille på hovedet. det passede ham slet ikke at han nu skulle til at blande sig i det. han lukkede sine øjne, da fyren kom hen til ham igen og og rykkede så tæt på kanten. der gik langtid før Eiri svarede og det lignede nærmest at han sov. det kunne han egentlig også havde gjort af alt den smerte stillende og bedøvelses midel, men han havde dog kæmpet med at holde sig vågen. han ville jo gerne vide hvem den fremmede var og hvad han var, men på samme tid ville han ikke havde sin familie rendene. han åbnede så sine øjne igen og sukkede dybt, hvorefter han stirrede op i loftet og nikkede stille "okay fint...så" sagde han små irriteret, da det ikke lige passede ham, men han så så på fyren igen " men først skal jeg vide om du virkelig er interesseret i hvem jeg er og det ikke bare er få hendes skyld..." sagde han. det var imod Eiri's tro at fortælle om sig selv og hans meninger, hvis det ikke interesserede personen der spurgte. det havde også været grunden til han ikke havde svaret sygeplejesken, for det interesserede hende ikke som person. det var hendes job. derfor havde Eiri holdt sin mund.

Fellix kunne sagtens høre at drengen ikke ligefrem var særlig glad for at skulle lege med ham, men det var han ret ligeglad med, Fellix kunne sagtens være et legebarn selvom han måske ikke lignede sådan en type og han var ikke kold for at have det sjovt. Han nikkede lidt til det drengen sagde og lænede sig tilbage i stolen og sukkede dybt, men ikke så det ligefrem kunne høres, han prøvede i hvert fald at gøre det ret diskret. Men det kom lidt bag på Fellix at drengen sagde sådan, men han kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv over det og lagde hovedet lidt på skrå. Hvad skulle man mon svare? Fellix sad og kørte flere tanker gennem hovedet, men grinte så derefter lidt og kørte en hånd gennem håret. " Selvf er jeg da interesseret i hvem du er min ven, jeg kan være ret så nysgerrig selv i min alder" sagde Fellix og grinte lidt igen, men smilte så roligt til drengen og lagde benene over kors og var ret så ligeglad hvis drengen fandt det bøsset på nogen måde. Fellix lyttede dog også i mellemtiden efter om der måske skulle komme en læge eller sygeplejeske ind, det ville ikke være særlig godt, hvis nu Fellix rent faktisk blev nød til at afsløre sig selv. Men lidt efter tog han en dyb indånding og smilte igen, " nårh.. Men hvad hedder du så, min fine ven?" spurgte Fellix roligt og pustede lidt af pandehåret væk fra ansigtet.

Eiri så op på loftet og tænkte det hele lidt igennem. han var ikke sikker på han kunne stole på ham, men nikkede så stille "fint nok så..." sagde han stille og sank en klump. han så lidt på papirene og rystede lidt på hovedet. han hadede virkelig det her, da han vidste spørgsmålet om hans familie jo ville komme og det irriterede ham granseløst fordi han så vidste han familie ville komme. han så så på fyren igen og smilte svagt "jeg hedder Eiri... Eiri sanderson...." sagde han roligt og studerede fyren lidt for at se om der var noget der ikke så menneskeligt ud. han tænkte slet ikke over om fyren sad lidt bøsset, det gjorde han også selv nogle gange. Eiri smilte lidt "ja.. stadig.. hvad er du?" spurgte han, da det var det vigtigeste for ham at vide lige nu "for du er bestemt ikke noget menneske" hviskede han stille og smilte roligt. han fik for første gang øjenkontakt med drengen og drømte isg kort væk i dem, emn så så væk. han gav med det samme alt det lægerne havde proppet i ham skylden, men han kunne ikke rigtig få de smukke øjne ud af hovedet.

Fellix havde måske fyret en lille løgn af til sygeplejesken for han havde ikke ligefrem tænkt sig at sidde som en psykolog og tage noter af de drengen sagde, det var jo noget som kom ind i hovedet på Fellix og som blev siddende. Han havde faktisk en ret god hukommelse, når han først havde fået noget at vide, så glemte han det ikke lige som sådan. Han kunne ikke lade være med at smile lidt over drengen da han sagde sit navn og synes faktisk at det passede godt til drengens nuttethed, for at være helt ærlig, så var drengen jo nuttet, men det havde Fellix ikke rigtig tænkt over før nu. Han nikkede lidt og folede sine hænder oppe i luften, da han støttede sine albuer på stolelænet. "Hyggeligt at møde dig Eiri" sagde han ærligt og nikkede lidt til ham igen, Fellix havde ikke noget imod at møde nye mennesker, eller rettere sagt væsner, for det var det som han mødte mest af lige for tiden, det var sjældent han mødte mennesker. Det kom skam ikke bag på ham, at det var det første som drengen ville vide om ham og smilte lidt svagt over det, han kunne jo ikke ligefrem løbe udenom mere og bed sig kort tænkende i læben. "Hmm.. Man kan vist godt kalde mig et overnaturligt væsen, jeg er en dæmon, eller rettere sagt en sjælde dæmon, men jeg er den gode en af slagsen, jeg nyder ikke ligefrem at være ond, det er der ikke noget sjovt ved" forklarede Fellix fuldt ud ærligt til drengen og smilte venligt.

Eiri så på ham og tænkte lidt over det han sagde. han smilte lidt og nikkede kort "også hyggeligt at møde.. øhm.. dig" sagde han da det gik rigtig op for ham at han ikke kendte fyrens navne. Eiri's smil forsvandt med det samme da han hørte fyrens svar "hvad?...en dæmon..en god sjæle dæmon?...what?" sagde Eiri dybt forvirret, men det virkede på ingen måde osm om han var bange for fyren. han så lidt op på loftet og tænkt elidt over det "dæmon.. okay...jamen... okay" sagde han lidt forvirret og tænkte lidt over det. sjovt nok troede Eiri på ham, men det virkede bare uvirkeligt der sad en dæmon over for ham. Eiri satte sig så forsigtigt op, da han da stadig havde ondt i kroppen. han så lidt på fyrens hovede for at se om der var nogle horn, men han kunne ikke få øje på nogen pg derefter lagde han sig ned iegn "men ikke sådan en dæmon man læser om i bøgerne?" spurgte han så og så på ham igen.