no lkrea til overskrift Oo .. (fellix)

Fellix kunne ikke lade være med at grine lidt over det drengen sagde, selvf kendte han ikke navnet på ham, da det ikke var det spørgsmål, som havde trykket mest hos Eiri. Men Fellix var da glad for selv at kende drengens navn nu, så han ikke blev nød til at finde på alt muligt andet at kalde ham, indtil navnet kom frem. Han kunne sagtens se på ham, at Eiri var blevet meget forvirret, men ville ikke bliver forvirret over det som han fik fortalt lige nu, det var jo ikke noget som man fik at vide vær dag. Dog kunne Fellix ikke lade være med at holde et venligt smil på sine læber, imens Eiri var helt rundt på gulvet og sagde ikke noget i et stykke tid. Han sad bare i stolen og smilte venligt, næsten lidt uhyggeligt, men dog kom der endelig et kort grin ud af Fellix noget tid efter og han kørte en hånd gennem håret og trak lidt på den ene skulder. "Det kommer and på hvad for nogle bøger vi snakker om selvf, der findes skam dæmoner med horn og som skifter skikkelse over til et meget ulækkert dæmon lignende væsen, som du nok har i tankerne... Men det er det gode ved sjæle dæmoner, de ligner bare mennesker og det samme gør blod dæmoner og skygge dæmoner.. for det meste" sagde Fellix og holdte det samme venlige smil på sine læber, imens han sad og snakkede med Eiri om det her.

Eiri så på ham og lyttede til hvad han sagde. han smilte lidt og synes det var underligt han blev ved med at havde det venlige smil på læberne. Eiri så lidt op i loftet og tænkt elidt over det han fortalte "okay...fair nok... men skal aldrig tro på det man læser" sagde han lidt tænksomt og satte sig op igen. han så lidt rundt og rystede på hoevdet "leger vi stadig eller kan jeg få dit navn uden du skal spørge mig om mere?" spurgte han så og så lidt på fyren. han ville gerne væk nu. han kunne ikke klare at ligge der længere. han skulle tjekke alt om dæmoner nu og ville nok ikke stoppe før han vidste alt der stod i bøger og på nettet. Eiri tænkte sig lidt om og kløede sig lidt i nakken. han kørte sin hånd lidt op og mærkede forbindingen om sit hovede. det var først der det gik op for ham han var blevet syet i hovedet. han sukkede stille og så lidt på fyren igen.

Fellix meget lettet, men gav ikke ligefrem noget tegn på at han var lettet. Men det var han, fordi han var glad for at drengen ikke var bange eller nervøs for at være tæt på ham lige nu, men det kunne jo være at det ændrede sig på et tidspunkt, noget som Fellix alligevel ikke håbede på, men så slap drengen da for at komme ud i problemer, hvis andre væsner viste noget om det her. Eiri var nok blevet Fellix svage punkt, efter alt det der var sket, selvom de ikke engang havde kendt hinanden i særlig lang tid, men Fellix kunne ikke lade være med at holde af folk/mennesker/væsner som var spændende første gang han mødte dem. Han rystede lidt på hovedet af det Eiri sagde og smilte stadig venligt, det var nemlig det man ikke skulle tro på i bøger. Folk havde det med at overreagere i bøger og det kunne nogle gange godt gå Fellix på nerverne, da de gjorde dæmoner meget værre end de faktisk var. Fellix kunne i hvert fald godt føle sig en anelse fornærmet, men kommenterede det ikke yderligere. Han gav så et svagt grin fra sig og smilte skævt, " selvf.. Jeg hedder Fellix.. Fellix Cyper" præsenterede han sig og nikkede lidt med hovedet. Men fjernede så lidt af pandehåret fra øjnene og så stadig på Eiri.

Eiri så lidt på dæmonen og tænkte sig lidtom. han smilte så pludselig glad og havde af en eller anden grund fået lyst til at være glad. gladere en han havde været siden de flyttede. han rejst esig stille fra sengen men støttede sig dog til den. han så lidt efter sit tøj, så han kunne komme af med det hæslig syge tøj "fellix cyper..." hviskede han for sig selv og printede avnet ind i sin hjerne. det ville han huske, for Fellix havde ært ham noget nyt og han virkede som en rigtig rar person. en man kunne blive venner med og det trangte Eiri altså til. han så lidt på fellix igen, stadig med det glad smil "vild u være sød at hjælpe mig væk herfra... sådan uden de opdage mig, for jeg orker ikke at ligge her" sagde han bedende og håbede virkelig dæmonen ville hjælpe. han kom så i tanke om det egentlig var ret ironisk. Fellix var en dæmon og de fleste troede at satanister troede på dæmoner.. det gjorde Eiri altså ikke, men nu ja nu kendte han en dæmon. ret ironisk.

Fellix kunne ikke lade være med at blive lidt overrasket over at se Eiri være så glad lige pludselig, han viste ikke rigtig hvorfor det overraskede ham. Måske fordi han indtil videre kun havde set ham smile svagt eller kort til ham, men aldrig helt så meget som det var lige nu. Men alligevel kunne Fellix ikke lade være med at smile svagt over det, da han alligevel fandt det en smule sødt og himlede kort med øjnene, men så diskret så Eiri ikke lagde mærke til det. Igen måtte han tage sig selv i at blive overrasket over det han sagde og rystede lidt på hovedet, Fellix var nu ikke særlig glad for det han ville have ham til, hvis hvis det var det han ville, så måtte det jo være sådan. Og nu spurgte han jo også pænt, så hvorfor give afslag. Han rejste sig så derefter fra stolen og smilte venligt ned til Eiri, " jah okay... men så skal du også være stille, ingen pludselige lyde" sagde Fellix og blinkede kort til ham. Hvor han så derefter fandt hans tøj frem, for han viste godt hvor sygeplejesken havde lagt det. Han tog det så under den ene arm og gik over til Eiri og løftede ham op i brudestilling, hvorefter at Fellix lagde tøjet op på hans mave og holdte ordentligt fast om ham igen. Han gik derefter hen til vinduet som stod åbent og så ned først, for at regne ud hvor langt ned der endelig var. Men selvom det ikke var noget problem for Fellix, så var de heldigvis kun på 4 sal på hospitalet. Fellix sprang så derefter hurtigt ud af vinduet og lod sig roligt falde ned på jorden, imens han holdte godt fast på Eiri i sine arme. Han landede så derefter utrolig elegant på sine fødder på jorden og tjekkede lige kort om nogen havde set dem, men ellers begyndte han at løbe væk fra hospitalet.

Eiri lagde på ingen måde mærke til at Fellix blev overrasket over noget, da han koncentrerede sig om at komme væk og finde sit tøj, men da han hørte drengen ville hjælpe som han ikke havde regnet med, så han på ham og smilte skævt "tak...skal nok være helt stille" sagde han med et lille nik og fuglte ham med blikket. han blev en lille smule overrasket over pludelig at blive løftet op og lagde sine arme om hans nakke *gad vide hvad han har tænkt sig* tænkte han og så lidt på sit tøj der lå på hans mave. det undrede ham lidt de gik hen til vinduet og så lidt hen mod døren *hvad har han gang i?* tænkte han forvirret og så spørgende på ham. da det så gik op for ham at dæmonen havde tænkt sig at hoppe ud af vinduet, lagde han hurtigt en hånd på sit tøj for at sikre sig det ikke vill eflyve væk med al den vind. han knugede sig hurtigt tæt til fellix, da han hoppede. det virkede helt uvirkeligt at 'flyve' fra 4 sal. han holdte vejret indtil han hørte det lille bumb og han nu vidste at de var på jorden igen. han tog en dyb vejrtrakning, men hol,dte sig stadig helt tæt på Fellix.

Fellix løb roligt i noget tid, men havde skam godt bemærket hvor tæt Eiri endelig var krympet ind til ham, han kunne ikke lade være med at smile lidt over det. Men fortsat bare med at løbe, han løb næsten tilbage til det sted hvor han havde mødt drengen til at starte med, men så alligevel løb han ikke helt derover, for ikke at Eiri skulle få tanker om sin ulykke igen. Så han stoppede i stedet for nær parkens indgang og satte ham roligt ned på jorden og roede ham kort i håret. Fellix havde pludselig fundet ud af at klokken endelig var ret mange, men tænkte endelig ikke yderligere over det bagefter. Han så derefter på Eiri og smilte venligt, " jeg regner med at du kan passe på dig selv nu, uden at komme alt for meget til skade, jeg kan jo ikke passe på dig hele tiden. Men jeg regner med at min hemmelighed er din hemmelighed nu, så den bliver mellem os to. Men det var hyggeligt så længe det varede Eiri" sagde Fellix med et venligt, men dog også lidt varmt smil og lod sine ret så skinnende dybe grønne øjne køre hurtigt ned af Eiri, men vinkede så i en kort bevægelse og vendte sig om for at gå sin vej. Imens tog Fellix en smøg op fra sin lomme og proppede den ind i mundvigen.

Eiri så lidt rundt, da Fellix stoppede og slap ham helt. han satte sig ned på jorden og sank en lille klump, hvorefter han så på ham med et lille smil "din hemmelighed er og vil altid være en hemmelighed ved mig" sagde han med et lille nik og knugede sit tøj ind til sig med sin raske arm. han så lidt efter ham og bed sig lidt i læben. han ville egentlig godt være sammen med Fellix noget mere, da han egentlig var begyndt at kunne lide ham, sådan lidt. han så lidt ned og sukkede, men så så efter ham igen "vent lidt Fellix?!" sagde han så hurtigt og knugede tøjet endnu tættere ind til sig. han skulle ikke slippe så let. Eiri havde fundet en masse spørgsmål han skulle havde svar på og så ville han også bare gerne være mere sammen med ham. dog blev han stående og så bare på Fellix. han ville ikke være for påtrangene så han ville være sikker på Fellix ville lade ham følge med "kan jeg ikke tage med dig?.." spurgte han og bed sig små nervøst i læben.

Fellix var glad for at han kunne stole på Eiri og gå herfra uden at være nervøs for at han ville gå rundt og fortælle det til mange andre. Men så alligevel, hvem ville også tro på drengen, hvis han gik rundt og gjorde det. Fellix tvivlede på at nogen ville tro på det, men nu viste han ikke hvor overtroiske menneskerne var blevet i løbet af årene, så han kunne nu heller ikke være helt på den sikre side. Men imens Fellix ledte efter sin lighter for at tænde sin smøg, var han ved at tabe den over det lille chok han fik fra mennesket og stoppede roligt op. Han tog smøgen ud af munden og vendte sig imod Eiri og smilte svagt. Han kunne næsten godt selv regne ud at han måske ikke var helt færdig med at spørge Fellix om et par ting, men det var jo også helt i orden, det havde han intet imod. Men det som derefter kom ud af munden på drengen, kom en anelse bag på Fellix og han kløede sig en smule i nakken for at tænke. Hvorefter at Fellix gik tæt på Eiri igen og smilte svagt, " jamen søde ven, har du ikke en familien du skal hjem til?? Tænk nu hvis de er bekymret for dig.." sagde Fellix stille, ikke fordi han ville af med drengen, men han ville bare lige være på den sikre side først. Det ville jo ikke være så godt, hvis Fellix tog drengen med hjem, også derefter fandt ud af at Eiri var blevet meldt savnet af sine forældre.

Eiri vidste at hemmeligheden lå trygt ved ham, da det var imod hans regler at rende rundt og fortælle alt muligt, men hvem ville også tro ham. ikke engang lægerne på hospitalet havde kommenteret isen om hans håndled. de ville nok ikke tro det var noget overnaturligt. Eiri så op på drengen, da han kom hen til ham igen og smilte forsigtigt til ham. han rystede stille på hovedet "min familie bekymre sig ikke.. de ved jeg strejfer rundt om natten og jeg ikke altid kommer hjem... desuden hvad skulle de være bekymret for?" spurgt han med et lille grin, da han havde helt glemt hans brækkede arm og hulet i hovedet, det tænkte han ikke lige over at det kunne være noget man kunne være bekymret over. han sank en lille klump og knugede stadig tøjet ind til sig med den raske arm. han ville ikke skildes fra Fellix endnu. han ville kende noget mere om dæmoner og kende Fellix meget mere. han kunne jo måske blive Eiri's ven? det ville være dejligt, da han virkelig savnede venner. en gang imellem hvertfald.

Fellix lagde hovedet lidt på skrå, det var svært for ham ikke at tænke en masse ting imens han stod tæt på mennesket og tog sin smøg ind i munden igen, da han ikke gad holde den mellem sine to fingre længere. Man kunne vist godt kalde ham doven på det punkt, han gad endelig ikke have noget med smøgere eller røg at gøre, men han var for doven til at gøre noget ved det. Han så tænkende ned på mennesket og viste ikke rigtig hvad han skulle gøre. Han boede jo hos sin lillesøster, fordi han ikke havde fundet en lejlighed endnu, på det punkt var han overhovedet ikke doven, men det var også fordi at han savnede privat liv engang imellem når han var hos sin søster. Men måske også fordi hun holdte øje med ham, som om hun var hans mor eller noget og det kunne godt pisse Fellix lidt af en gang imellem. Men nu hvor han tænkte over det, så var hans søster lige i øjeblikket taget med sin nye kæreste ud at rejse, come on, hun var jo 18, så deres forældre kunne jo ikke rigtig gøre noget. Så han havde faktisk lejligheden for sig selv. Det gav Fellix et lille smil på læben og han rakte sin hånd frem imod Eiri, "jamen så kom da, hvis du stadig gerne vil med mig hjem" sagde Fellix med en rolig, men dog blid tone og pustede lidt røg ud af næsen, men ikke så meget, da han ikke var vild med det. Men som sagt, for doven til at gide tage sin smøg mellem fingrene lige nu.

Eiri lyste op i et stort smil, da Fellix rakte hånden frem og sagde gode for at Eiri måtte komme med ham hjem "vil jeg meget gerne" sagde han glad og ville til at række sin ene hånd frem, men da gik det op for ham hans ene hånd var optaget af at holde tøj og den anden, ja den var jo brækket, så den kunne han ikke så meget med "øhm..." mumlede han lidt for sig selv, men fik så lagt sit tøj på en eller anden måde over sin brækkede arm, hvorefter han tog forsigtigt fat i dæmonens hånd. den var blød efter Eiri's mening og det kunne han ret godt lide. igen så han op på Fellix med et glad smil på læben og betragtede ham lidt tid "hvor bor du så?" spurgte han nysgerrigt, da han jo stadig rigtig gerne ville lære dæmonen bedre at kende båede på race og personlighed, men lige nu nok mest personligheden. der var noget over dæmonen der havde vækket en vis interesse i Eiri og der var noget i Eiri der bare skreg om at vide mere. Eiri så lidt på røgen og lagde hovedet let på skrå. rygning havde han altid holdt sig fra, da han ikke kunne se det 'seje' i det, men han havde dog ikke noget imod hvis folk røg. det var jo dere valg

Fellix var glad for at Eiri ikke havde ombestemt sig med om han ville med ham hjem, eller om han bare gerne ville hjem til sig selv. Men i et øjeblik var Fellix ved at trække hånden til sig, da han godt kunne se at det måske ville være lidt umuligt for ham at holde ham i hånden, når nu at der var gips om den ene arm. Men det overraskede Fellix lidt alligevel, da han mærkede en hånd i sin og smilte svagt, så havde Eiri åbenbart fundet en løsning alligevel og han forhindrede ham da ikke ligefrem i det. Så da Eiri havde taget hans hånd, begyndte han roligt at gå, så mennesket kunne følge hans tempo, da det ikke ligefrem var fordi han skyndte sig eller tog særlige hurtige skridt, men kunne ikke lade være med at grine lidt over Eiri's nysgerrighed og synes bare at det var sødt. "Hmm.. Jeg bor faktisk her i byen, men hos min lillesøster, men bare rolig, hun er ikke hjemme lige i øjeblikket, så.." sagde han roligt og smilte svagt ned til Eiri og holdte hele tiden øje med at han kunne følge med. Men lidt efter tog Fellix sin smøg ud af munden og kastede den væk fra sig, han gad ikke ryge mere lige nu. Så han tog sig en pause, så han også kunne få noget frisk luft til lungerne. "Men det er en lejlighed.." indskød Fellix lidt efter og blinkede kort til Eiri og grinte så lidt igen. Men han viste ikke hvorfor, han havde bare lyst til at grine og være i godt humør.

Eiri så lidt på deres hænder og smilte stille over det. hans egen hånd var ikke ret stor.. og nok meget femenin forhold til han nu var en dreng, men i det hele taget var hans udseende ret... ja feminint. han så hurtigt op på Fellix igen og nikkede til det han sagde "okay... du så du bor ved sin lillesøster?" sagde han lidt undrende, da det virkede lidt mærkeligt at bo ved ens lillesøster for Fellix så altså ikke ret gammel ud, så hans lillesøster måtte jo heller ikke være så gammel? det kunne være det bare var noget med dæmoner, måske. Eiri rystede sinde tanker ud af hovedet og betragtede Fellix lidt, da han smed smøgen væk "en lejlighed... sådan en..." han stoppede sig selv og så lidt ned. han rystede lidt på hovedet og så lidt op på Fellix med et tænksomt blik "sådan en har jeg aldrig været i" sagde han så alligevel i håb om det havde nogen interesse for dæmonen. igen så han ned på deres hænder og smilte skævt. det begyndte stille at genere ham at han havde det hæslige hvide hospitals tøj på og glædede sig egentlig bare til at få sit eget på igen.

Fellix ville sagtens kunne forstå hvis Eiri synes det var mærkeligt at bo hos sin søster, men selvom det ikke altid lignede det, så havde de faktisk et ret godt forhold til hinanden, det var også derfor at hun havde sagt jah til at have ham boende så længe han behøvede det. Hun var ligeglad om han så boede der i 20 år, bare han nåede det han ville og han kunne det han ville. Det var jo også nemmere for ham at komme på arbejde, når han boede hos hende, men ellers så ledte han da ellers efter en lejlighed i Sheria. For ikke at komme så langt væk fra sin søster, så hun altid kunne komme til ham, hvis der var noget. "Jah, jeg bor sammen med hende, fordi hun altid er der for mig og omvendt.. Men mest fordi at hun på en måde er afhængig af mig.." sagde han stille og trykkede kort blidt Eiri's hånd, men så det ikke gjorde ondt på nogen måde, det var bare på en måde en refleks. I et kort øjeblik var Fellix blevet meget stille, men ellers så han kort på Eiri da han sagde noget igen og smilte svagt, " så er det da godt at du kommer med mig hjem, så du kan få sådan en lejlighed at se" sagde Fellix og smilte roligt og vendte så derefter sit blik væk fra ham igen og fjernede lidt af håret fra øjnene og gik roligt videre i et roligt tempo. Og hvis det blev nødvendigt, så kunne Fellix sagtens bære ham igen, hvis han på et tidspunkt blev træt i benene, det var intet problem.

Eiriså op på ham og lyttede til hvert et ord han sagde og smilte skævt til ham. det virkede til han havde et bedre forhold til sin søster en Eiri havde til sin... men sådan var det nok med det fleste søskende par. for Eiri og hans søster kunne på ingen måde sammen og han hadede hende bogstaveligtalt. han kunne ikke klare hende "okay.... det må være et rar forhold i har sammen så.... men hvorfor er hun afhængig af dig?" spurgte han nysgerrigt og lagde hovedet let på skrå, stadig med et lille skævt smil på læben. dog ikke lige så tydeligt som før. igen så han på deres hænder da an mærkede det blide tryk og bed sig let i læben. han holde aldrig rigtig nogen i hånden, så det var ret 'stort' for ham at holde i hånd med Fellix. "heh... ja.. det er meget godt.. det er jeg meget glad for at jeg må.. men er den lille?" spurgte han så og så spørgende op på Fellix og lagde hovedet let på skrå. Eiri kunne godt lide sin værelse, men det var så også det eneste lille sted han kunne lide. han brød sig ikke ret meget om små steder, da han følte det meget indelukket og han fik tit vejrtræknings problemer hvis det var meget småt. han havde fået afvide at sådan nogle lejligheder kunne være meget lille.