Rundt i byen...

Michael kiggede tilbage på Gabriel.
"Nej... Hvorfor hader i hinanden?" Spurgte han og kiggede hende bare i øjne.
Selvfølgelig vidste han de hadede hinanden, men Michael ville holde på hemmeligheden om at han var Dusørjægere længere tid endnu..

Pandora sukkede tungt.
*Det burde han vide..Han er ligesom han's bror* Hun tænkte sig grundigt om inden hun sagde noget.
''Han er dusørjæger, og jeg er Vampyr. Vi skal hade hinanden'' Sagde hun kort.

"Jo, men jeg er ligeglad" sagde han med et skuldertræk
Michaels metoder var også lidt anderledes, men han var ligeså farlig som Gabriel selvom han ikke virkede sådan.

Pandora kiggede rundt på de folk der gik rundt.
*Han virker ikke specialt farlig? Men han er Gabriel's bror...Årh* Tænkte hun vredt.
''Det burde dhu ikke være'' Hviskede hun så stille man ikke kunne høre hende.

"Hvad?" Spurgte Michael da han ikke fik helt fat i hvad hun sagde.
*Hvorfor hviskede hun dog?* Tænkte han forvirret.

''Dhu møder sikkert andre vampyre igennem tiden, Men dhu skal passe på. De fleste er yderst farlige, og jeg er ikke en af dem'' Svarede hun hæst som altid.
Hun lænede sig op af lygtepælen i et forsøg på at være lidt mere afslappet, men hele hende's krop var nærmest spændt fast, så hende's hænder rystede men's de var knyttede.

Han ignorede det hun sagde og undrede sig over hendes rysten.
"Er du okay?" spurgte han og fiskede en flaske med vand op.
"Vil du have lidt?" Spurgte han og rakte den frem til hende.

''Jeg er helt okay'' Hun prøvede at overbevise ham.
Hende's rysten stoppede lidt efter, og hun begyndte at slappe lidt mere af.
''Nej tak''
Hende's øjne lyste lidt. Et lille tegn på hun var ved at være sulten.

"Så er du vel tørstigg, på den der vampyr måde" sade han og stak flasken tilbage og rodede selv videre i tasken og hev en lille flaske med blod frem.
"O+... Meget sjælden" Grinte han og rakte hende den.

Hun himlede med øjnene.
''I vil sikkert have at det er sådan det skal være'' Sukkede hun.
Hun tog ikke imod det.

Han satte den tilbage i tasken og kiggede på hende.
"Må jeg spørge om noget?" spurgte han og tilføjede så lidt efter "Altså.... Noget om hvordan det er at være vampyr
Tilføjelsen sagde han med et grin.

Pandora kiggede på ham.
''Ja, det må du godt'' Svarede hun tænkende, men lod det ligge.

"Hvordan smager blodet egentlig?" Spurgte han så lidt fforvirret.
"Jeg har selv smagt det og jeg syntes det smager af jern og andet dårligt" tiløjede han bare.

''Jeg kan ikke forklare det, men det smager måske ligesom det du siger. Men det smager meget bedre når man er vampyr'' Hun prøvede at smile men det var svært.

"Jeg syntes stadig det virkede underligt at srikke blod..." sagde han og rystede lidt på hovedet.


//Skal lige logge, men kommer igen om enlille halv time...//

''Hvorfor smagte du på blod ?'' Spurgte hun lidt forvirret.
Hun vidste ikke hvorfor et almindeligt menneske smagt på noget blod når de ikk var vampyr eller noget.

"Jeg ville finde ud af hvorfor i vampyre gjorde det" sagde han og grinte lidt over det.

''Vi kan jo ikke spise andet...Eller jo det kan vi vel men vi bliver ikke mætte af det'' Hun smilte lidt, og rystede på hovedet med et skævt smil.

"2 spørgsmål mere så" sagde han langsomt.
"Ved du hvem der bed dig og har du selv gjort nogen til Vampyr?" Spurgte han så og kiggede på hende med et tænkende blik.

Pandora kiggede på ham med et lille smil.
Hun lukkede sine øjne lidt og sukkede tungt.
Hun kiggede igen på ham.
''Demetri forvandlede miiq. Og nej det har jeg ikke'' Hun knyttede sine hænder da hun sagde han's navn.

"Og... Jeg gætter på at denne Demetri han stadig er i live... Jeg mener død... Jeg aner ikke hvad jeg mener" sagde han så og blev helt forvirret i hovedet da han aldrig vidste om Vampyre kunne kaldes levende eller døde.

Pandora grinte stille på han's forsøg på at sige det han mente.
''Han er.... garanteret levende på en måde''
Hun vidste heller ikke rigtigt hvad man skulle eller kunne kalde det.

"Hader du ham så?" Spurgte han så lidt stille.

''En smule..Men på et tidspunkt skal jeg vel acceptere det'' Hun bed sig kort i læben og kiggede Michael ind i øjnene.

"Sandt nok..." sagde han bare og kiggede op på himlen.