Lad sandheden komme frem - Alane

Alane så ned og bed sig i læben, det var jo lige meget, hun kunne alligebel ikke stole på ham selvom han lod være med at drikke. "Jeg kan jo ikke stole på dig selvom du holder op med at drikke, du har brudt min tillid. Men nu ved jeg da hvorfor du ikke har været sammen med mig... Du har haft for travlt med at gå bag min ryg" Hun så væk fra ham. Hun bed sig i læben. "Det lå der jo åbenbart alligevel for ellers ville du aldrig have gjort det..." Hun så kort på ham for hun lod blikket falde... "Jeg er åbenbart ikke god nok eller nok til at dække dit behov...." Hendes stemme var lille, bange men også underligt død. Som om hun var begyndt bare at lukke af for ham nu.

Sariel rystede stille på hovedet. Han kunne ikke svare anderledes. "du er alt hvad jeg behøver, jeg er virkelig ked af det! Men jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, nok fordi jeg savnede dig så meget at jeg forstilte at det var dig" sagde han bestemt men lettet irriteret på sig selv han kunne ikke give hende svar hvilket gav ham dårlig samvittighed. Han sukkede, han ville røre hende, bare være hende nær, men han var bange for at blive skubbet væk.

Alane så på ham, denne gang var hendes ansigt rent raseri. Han skulle bare ikke tørre den af på hende nu. "Ja fordi jeg minder også rigtig meget om en dreng!! Du kunne have taget dig fucking sammen og have været sammen med mig så, i stedet for at komme med en så latterlig undskyldning!" Hun så arrigt på ham. Hun rejste sig op og knyttede hænderne, hun var så vred nu. Hun gik hen til vinduet og så ud af det og stod der bare.

Sariel tog sig til hovedet. "den ene var en pige... Drengen var ren nysgerrighed...." sagde han stille som om det skulle hjælpe noget. Han rejste sig efter hun lige skulle ud med det værste. Han stod bag hende og bare så. han sukkede og vidste at det var ovre imellem dem, det følte hvert fald sådan. "jeg forstår hvis du ikke vil være sammen med mig længere" sagde han mumlende og satte sig tung i sofaen.

Alane så stadig ud af vinduet, hvornår mon han ville holde op med at lyve for hende. Hun vendte sig rundt og så på ham. "Er du klar til at tale sandt nu i stedet for at komme med dårlige undskyldninger?" Lagde armene over kors og betragtede ham. Hun var stadig forelsket i ham, ja. Men vidste ikke om hun kunne forsætte forholdet hvis han blev ved med at lyve for hende. Langsomt gik hun over og satte sig ved siden af ham. "Jeg syntes vi skal få snakket det igennem uden nogle omslag" Hun så ham i øjnene.

Han sad med åben mund og rejste sig og så vred på hende, "Har du glemt at jeg ikke kan lyve måske?" sagde han vredt og vendte ryggen til hende. "jeg ved hvorfor du sur men jeg har virkelig ingen forklaring hvorfor det skete" Sagde han mumlende og vendte sig om igen og så på hende, han gik tættere og kærtegnede hendes kind. "jeg ved ikke hvorfor" hviskende han og fjernede sin hånd igen og så ned.

Alane så på ham og så ned, det var vel teknisk set ikke at lyve, bare at holde hemmeligheder. Hun sukkede stille og så op på ham igen før hun lod sine øjne lukkes. Hun nød stadig hans kærtegnen. Langsomt åbnede hun øjnene og så ham i øjnene. "Jeg tror vi skal lære hinanden lidt mere at kende før vi går i et forhold?" Hun bed sig stille i læben og så ned. Hun var forelsket, ja. Men hun kunne ikke klare at blive såret så meget.

Sariel tog hans hånd til munden, han klemte sine øjne i for at holde tårene tilbage men de løb afsted alligevel. Han åbnede øjne, "du må ikke forlade mig, jeg ved jeg har fejlet.. Men jeg kan ikke klare at være til uden dig" sagde han jamrende. Han satte sig på knæ og krammede hende så hans ansigt knurrede ind i hendes perfekte mave. Han holdt om hendes ben. Han følte sig en smule fjollet men det var bare sådan han følte.

Alane så på ham, hun anede ikke hvordan hun skulle reagere på det, men hun vidste at det ville gå i totalt kaos hvis de forblev sammen, hun skulle ikke have hastet ting så meget. "Jeg tror altså det er bedst hvis vi holder en pause hvor vi også kan se andre så du måske kan få stillet din sult?" Hun bed sig i læben og så ned på ham.

Han slap hende og så op på hende. Nu grad han virkelig. "den eneste jeg vil ha er dig" sagde han med sin hulkende stemme. "Alane jeg elsker dig, undskyld" hviskende han så inderligt. Han rykkede sig tilbage og gemte hans ansigt i hans hænder. Han havde mistet hende..

Alane så på ham og bed sig i læben, hun kunne mærke tårene presse på men hun holdt dem tilbage "Det er ikke det du har bevist ved at gøre det du gjorde" Hun så ned og tårene fik nu frit løb. Hun satte sig foran ham og fjernede hans hænder "Jeg elsker også dig Sariel, det er derfor det gør så ondt det du har gjort mod mig gør så ondt.". Hun ville ikke gøre det forbi men hun havde også brug for en tænke pause. "Hvis det kun er mig du vil have må du bevise det"

Sariels øjne var røde og der løb stadig. Han snøftede. "Alt for dig, please!" sagde han og tog fat om hendes hånd. Tankerne satte i løb, han fortrudte alt, og han havde savnet hende hver eneste dag. Han var ude og drikke og de 2 enkelte gange har ført til sex med en total fremmed og anden gang forsvandt han ud en i en skov og fik kysset med en elver. Under hver ting havde han fortrudt, men hvorfor gjorde han det så? Drengen var vel af ren nysgerrighed i hans fuldeskab, og pigen var vel bare en nitte. Han kunne ikke engang li hende.

Alane så på ham og lod så sit blik falde. Hun lagde Hænderne på hans kinder. "Men indtil du har bevist det Sariel, kan vi ikke være sammen. Jeg elsker dig af hele mit hjerte men men...." Hun så ned og tårene strømmede ned af hendes kinder. Hun så på ham og gav ham et lidenskabeligt kys før hun trak sig tilbage og rejste sig op og gik ud i gangen og tog sine sko på efterfulgt af hendes jakke. Hun gik hen i åbningen til stuen "Havde du følser for nogen af dem?"

Han så væk, hvad skulle han svare, altså han troede han havde følelser for hende englen han var sammen med men det vidste sig at hun var ret irriterende og så var der ingenting i det alligevel. Han så på hende. "nej" sagde han tavst og tørte tårene væk. Det var længe siden han nogensinde havde elsket nogen. før nu.

Hun så på ham og nikkede stille. Det var da altid noget selvom hun nu undrede sig endnu mere over hvorfor han gjorde det. Hun så på ham og bed sig stille i læben. "Men Sariel, du må til at bevise du elsker mig og at jeg kan stole på dig fordi ellers så må det desværre ende mellem os". Hun lynede sin jakke op og så på ham en sidste gang før hun hev hætten over sit hoved. "Vi ses, forhåbentligt" Dørens lukken gav genlyd gennem lejligheden og opgangen. Alane gik ned af trapperne og ud af lejligheds komplekset mod sin egen lejlighed.

Sariel nikkede og der løb flere tåre ned af hans kinder. Han rejste sig op og sparkede hårdt til sofaen, han skreg, bandede og skælde sig selv ud. Han gik hen til køkkenet og hev ud i en skuffe og en pakke cigaretter op han så på dem og sukkede, han tog en enkel op og satte den mellem læberne. Han tændte den og tog en dyp indånding og pustede langsomt ud. Han lukkede skuffen og satte sig hen til bordet. Han tog sig selv til hovedet, hvordan kunne kan vise at han elskede hende så forfærdeligt meget.

// Slutter vi nu? //

//Yeah, vi kunne lave et nyt emne? ^^//

// Ja cool nok :b Nu det din tur, Sariel har skrevet en sang til hende XD //

//Skal nok xD Men jeg hopper nok lige et par dage frem ^^ Uhh, hvad med juleaften?
Seriøst, en sang? (: //

// Ja okay :b han har jo ikke lige frem nogen forældre eller familie, så jo :b Sariel savner hende ): .. Det er en sang Andy Sixx har skrevet :b Det er ham som er min Avatar xD //

//Det har Alane heller ikke ^^' I know Andy Sixx, he's really really hot :D //

// Jamen så er juleaften perfekt :b - Yeah, meget! xD //

//Okay ^^ Mhm (: //

// Skriv når det er lavet : DD //

//Det er lavet ^^//