En aften tur // Ray //

Tazz smilede sødt til ham "hva får jeg miin herre" sagde hun sødt og kiggede stille på ham og nussede stille sin mave for at få de to små til at slappe af.

Han kiggede på hende med et stille smil på sin læber "tja det kan man jo ikke vide vel"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af sammen med hende

Tazz smilede sødt "neej det joo rigtig nok" sagde hun sødt og grinede lidt og nussede stille videre på sin mave og slappede bare af i hele kroppen

Han kiggede på hende og smilte stille "du er nu god i sengen Tazz det skal du ha"sagde han med et smil på sine læber

Tazz grinede sødt "Du er nu heller iik værst herre" sagde hun sødt og kiggede sødt på ham med et smil på sine læber.

I det samme kom en laterrumt i hele rummet.
I det samme stod Ribanalon af en af væggende
hun var som sin bror, Demetri.
"Lille Tazz,,,dog" sagde hun overlegent.
Hendes metalliske grå øjne stitrede.
Ray ville ikke kunen tage fejl at hun var Demetris søs
og TAZZ kendte kun alt for godt.

Han kiggede rundt og alt var jo lukket og ingen ville kunne komme ind til dem inde i hans lejlighed og alt det så hvad skulle der nu ske hvad ville der ske nu og hvorfor var der nu nogen inde "skrid"sagde han og kom i tøjet og kiggede bare rundt

Tazz fik et chok da hun hørte Ribanalons stemme og holdte sig stille for sine bryster og træk sine ben lidt op til sig men det var svært da maven var i vejen.
Hun kiggede stille på Ribanalon "hva laver du her? Det er Rays lejlighed så du må iik være her" sagde hun lidt surt til hende og var træt af at hun altid skulle komme og ødelægge det hele

Der lige foran døren var Ribanalon
Hun duftede ind, "Duften af sex" sagde hun og grinte så.
Hun overhørte Ray, "Jeg høre du skal have børn" sagde hun
med en mere neutral stemme..."Jeg kommet for at ødelægeg dem"
sagde hun så hvorefter der kom et smil.
Hendes metalliske grå øjne gav et skær fra sig.
Hun skar kort sine tænder hvorefter hun nu kiggede på Ray.
"Du dufter af min broder" saged hun og blev så helt alvorlig.

Han kiggede på denne dumme kvinde der var kommet ind i hans hjem og hun skulle ikke være her da det var hans sted så han rejste sig op og gav sig til at forme en ild kugle med sine evner og holdte den frem mod kvinden "smut ud her fra du har ikke noget og gøre her nu"sagde han og kiggede på hende og stod foran Tazz så der ikke ville ske noget med hende

Tazz kiggede forvirret på dem begge og rystede lidt på hovedet da Ribanalon sagde at hun ville ødelægge hendes børn for det ville hun iik ha du hun rejste sig stille "Du lader mine børn være!" råbet hun og forvandlede sig om til en varulv og gik hen ved siden af Ray og knurret af hende

Ribanalon grinede, "EN hund og et steatinlys" sagde hun og grinte igen
i det samme pustede hun på Rays ild og det gik ud som var det et lillelys.
I det det slukkede lød Ribanalons latter en sidste gang.
Inde at de hørte en kradsende lyd. SOm om nogen kravlede på væggende.

Han kiggede rundt og slappede lidt af og hans ild var ikke gået helt ud den var der stadig og den blev bare større for han var virkelig ved at være sur på hende den mærkelige kvinde hvad ville hun og hvad pokker lavede hun her hun skulle bare skride langt væk fra hans lejlighed af her

//undskyld jeg spørg Ribanalon men hvorfor skrev du bare uden at ha spurgt os om du måtte?//

//fordi jeg ikek spørg...og fordi tazz altid vil se mig muhahaha...ej har bare lært af Demetri
at man skal irretere vores fjende.r..////

//okay men det pisser sgu mig af når i bare gør det//

//SÅDAN ER klusisska familien bare...i dæmoner skal ikke have det for let....//

//hva har vi dæmoner nu gjort//

//Tja i tror i er bedre end vampyrer...ej nu skal jeg være lidt flimk.....///
//Men efter min bror Demetri har været sammen med Valencia og hun så skred...har familien lavet et lille had mod dæmoner....altså hvis du forstår ^^//

Tazz gik lidt tilbage og kiggede lidt på Ray og ville bare ønske at hun kunne komme langt væk fra alt det her og bare kunne være sig selv igen men det skete nok aldrig.
Tazz kunne iik holde ud at være varulv for længe da de små blev ved med at sparke så hun kravlede lidt tilbage og forvandlede sig om igen og tog sin kjole på igen

Ribanalon lå lige ved siden af hende da hun havde taget kjolen på og
lod sin negl stilel køre over hendes mave...."Nårh så der er to"
sagde hun med et grin, "Hvad siger du til at jeg forvandler den istedet når
de bliver store" hun smilte nu så hun blottede sine tænder...
Og hendes metalliske grå øjne lyste ondskabfuldt.
I det samme rev hun Tazz med den negl hun havde rørt hende med før

Han kiggede på tazz og fik så øje på hende dan anden som han vist ikke havde fået navnet på troede han da ikke så han gik hen og tog fat i kvinden og var ligeglad med hvad han gjorde der skulle bare ikke ske noget med Tazz eller de børn hun havde i maven så han fik hende væk fra Tazz af "smut nu med dig frøken og lad Tazz være hvad har hun gjort dig i det hele taget"sagde han surt

Tazz lå bare stille da hun var bange for Ribanalon og kiggede lidt på hende "du kan iik forvandle mine børn da de er helt varulv" sagde hun lidt surt og tog sig til maven da hun havde revet hende og rejste sig hurtigt op og stillede sig bag Ray og lagde sine hænder på hans skulder.

Ribanalon væssede og gav Ray en lussing med den anden hånd,
Som han ikke holdte fat i.
"Hende og hendes familie er skyld i at de fleste i Klusisska familien
ikke eksistere mere" sagde hun og rav sig løs af Rays greb.
"Og Tazz.....jeg kan faktens forvandle dem...det skal bare være inden
de bliver 15 år" sagde hun med et grin.
Og i det samme forsvandt hun i et sort røgsky.

//out//

Han kiggede på Tazz og var glad for denne dumme kvinde han ikke ville huske navnet på var smuttet "tazz du og dine unger skal beskyttes lige meget hvad så du må være her ved mig og ikke ved dig selv"sagde han og kiggede på hende "hun skal ikke røre dine børn eller noget"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber

Tazz græd af glæde og klemte sig ind til ham og holdte bare om ham og ville iik give slip på ham men bare holde sig ind til ham og hører hans hjerte slog stille og roligt.
Hun kiggede stille på ham og græd stille men lydløst.