farvel, jeg savner jer allerede - Alane

Dag/Dato: d.25 december
Tid: 17:22
Vejr: det sner kraftigt
Årstid: Vinter
Beklædning: Sorte sko, stor sort vinterjakke der står åben, t-shirt(ava), sort cardigan, blod røde busker og et nitte bælte der henger skævt i den ene side.
_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie vendte sig rundt lidt og smilte han gabte og så ud af vinduet igen i vente salen, klokken var ved at blive mange han burde tage sig en taxi hjem, han havde håbet det ville stoppe med at sne så han kunne gå hen til bussen og tage den, men det blev bare ved og ved og ved. Han havde ventet en time nu og var bleven suleten så han havde spist i lufthavnen, hans familie havde været der det meste af julen og var lige taget hjem igen, han savnede dem allerede men det ville bliver beder når han kom hjem til Jayden, hvor han dgo savnede ham utrolig meget, han ville ha' et kys og et kram fra sin Jayden, han havde jo ikke set ham i flere uger, hvorfor vidste han ikek, men der lå da mere i det end et engangs knald.. det var da havd han håbede for han havde følser for Jayden og håbede at de var gengældt, måske kunne de blive et par en dag, det håbede han virklig.

Alane så sig omkring i lufthavnen, hun havde været her for at søge job men havde desværre ikke fundet et. De havde ikke brug for flere folk. Hun stod ved et af de store vinduer og betragtede det sneklædte landskab, det blev bare ved med at sne, det ville ikke stoppe. Hun anede ikke hvordan hun nu skulle komme hjem, hun havde ikke råd til en taxi og busserne kørte ikke mere. Hun bed sig let i læben, så måtte hun vel gå. Hun så sig kort omkring før hun gik mod udgangen, der var ikke mere at komme for her, hun kunne ikke få et job så hun havde ikke brug for at være her længere. Hendes blik betragtede de mange mennesker som hun gik forbi, hun havde et lille smil på hendes læber. De skulle nok ud til deres familie rundt omkring eller bare på en ferie.

Ozzie løftede tøvende hånden og kløede sig i nakken under knuden, knuden holdte et bind oppe som var sat for hans øjne så han ikke kunne skade nogen. det gjorde ham blind, hvilket også var hans undskyldning for at have det på. Han hørte skridt ved sin side og noget der faldte til jorden, han vendte sig om da personen der åbebart havde tabt noget og ikke havde lagt mærke til det forsvandt hen af gangen, han samede det op, det mærkedes til at være en taske, en dametaske. Han begyndte at gå i den retning hun var gået i, "Ehm stop.. Frøken du har tabt noget" råbte han og håbede hun ikke var for langt væk, så stod han og kaldte på nogen der ikke var der, det ville være enormt pinligt.

Alane hørte en eller anden råbe efter en og så sig tilbageæ. Hun så en dreng med bind for øjnene stå og kalde efter en eller anden som havde tabt sin taske. Selv gik Alane aldrig med taske, det var ikke hendes stil. Det var for damet til hende. Hun havde sin elskede skuldertaske. Hun gik langsomt tilbage mod ham og så på ham "Øhmm... Har du brug for hjælp?" Hun sagde det i venligt og spørgende tonefald. Hun bed sig let i læben og så kort rundt efter en som kunne have tabt sin taske. Men der så ikke ud til at være nogen så hun så tilbage på drengen igen. Gad vide hvem han var?

Ozzie stoppede op ved lyden af en kvindes stemme og håbede bare det var hendes taske, ellers ville han nok aldrig finde ud af hvems taske det var. Han sukkede og nikkede så "der var en der tabte den her, men jeg kan ikke.. jeg så ikke hvemd et var" mumlede han kort, det var jo umuligt for ham at se hvem nogen som helst var da han var blind. "er det din?" spurgte han og håbede bare på det var hendes.. men ellers måtte han jo give den til nogen af de ansatte så kunne de ligge den et sted.. glemmekasse elelr havd nu kaldte det nu til dags.

Alane så på tasken og smilte stille. "Det er ikke min nej, jeg går ikke med dame taske. Jeg har min betroede skuldertaske og den er jeg glad for" Hun smilte stille og så sig omkring efter kvinden eller en som kunne tage den og putte den i en eller anden glemmekasse eller hvor de nu havde de glemte ting var. Hun tog Ozzie's hånd og trak ham blidt med sig. Hun var ligeglad med om han var blind. Han var jo stadig en elver og det kunne ikke ændres. Hun hev ham med hen til informationen. "Øhmm... Min ven fandt den her taske så vi tænkte på om du kunne sørge for at den blev afleveret til den retmæssige ejer" Hun så kort på damen og derefter på Ozzie med en lille smil. Hun slap hans hånd.

Ozzie smilede til pigen og prøvede at opføre sig normalt og høfligt men han var faktisk i lidt dårlig humør den dag så det blev nok ikke så godt alligvel. "Jamen okay så, jeg må jo bare lede vider" sagde han opgivende for han havde ikke lyst til at gå rundt og spørge fremmed om de havde tabt en taske. Ozzie tøvede ldit da hun tog hans hånd? Hvorfor gjorde hun dog det, bare fordi han var blind, ja han var van til at blive trukket rundt, men han kunne sagtens gå selv så han blev altid irreteret når folk gjorde det, og så uden at fortælle ham hvor hen de skulle, det var så irreterende. Men han sagde ikke noget for han ville ikke blive sur, han ville bevare roen.. hun prøvede jo bare at hjælpe. Han lyttede da hun snakkede til nogen der ikke var ham og slap hans hånd igen "tak" mumlede han stille og prøvede ikke at se sur ud.