Mørkt tæppe-orlando.

T 22:12
V mørkt og køligt.
S Sheria high school.
O ingen da det er tæt på midt om natten.
P Sorte lang tætsidene kjole, som går hende til langt ned under anklene. Et tyndt sjal, et par sko og en jakke.
Å December.

Mørket var faldet på som et tykt sort tæppe, stjernerne sad faste og flotte på himlen. Nogle næsten uhørlige skridt kunne høres i skolens koridor, en person som egentligt ikke ville være der. Personen som gik på gangen, smilte et køligt smil, og det smil tilhørte Leonora, en pige eller mere vampyr var hun. Hun snussede let ind, lugten af alle de mennesker som havde været her tidliger i dag, og som sikkert stadig var her. Hun kiggede rundt med sine grønne øjne, hun var ikke særlig tørstig efter blod. Selv om hendes strængsel var der, "må holde den trængsel tilbage" mumlede hun, stemmen lød en smule forpint men stærk nok i det. Hun sukkede kort og lænte sig op af gangens væg og stirrede rundt, med hendes vampyr hørelse kunne hun nemt høre stemmer, som var langt væk. Hun fik hurtig lukket stemmerne ude, men i stedet for begyndte trængslen til blod at trænge sig på. Hun sukkede igen, og begyndte at traske ned af skolens gang med langsomme korte skridt.

Orlando kom gående ned af en lang og kølig gang på sherias
High school. Han rettede på sin krave, da han lige have dræbt
en ung dreng på en af herre toiletterne. Han slikkede sig stille
om læberne, for at fjerne blodet helt fra åsynet. Han var iført
en mørkebrun smoking jakke, og en sort skjorte inden under,
som stod en smule åben, så hans bare og solbrune overkrop
viste sig en smule. Under Orlandos udvikling til vampyr, havde
hans hud ikke forandret sig meget. Mange vampyrer tror ikke
på han er en af dem af den grund, men det behager ham næsten
da han er en enespænder, og skal ikke have nogen som helst
problemer med nogle kollegaer.
Han havde som altid et par slidte jeans på, der viste hans bens
form. De sad ikke helt tæt, men heller ikke løst, præcis som
behagede ham. Han rettede på ærmernes kanter, og hans hænder
strøg igennem hans hår flere gange for at få det til at ligge tilbage.
Lyden fra hans hårdsålede støvler gav genlyd i gangens lange bredde.

Hun rørte let ved det hvide bånd, som var sat i hendes brune hår, i mens hun kiggede rundt med sine grønne øjne. Hun kunne roligt lugte noget, en anden vampyr i nærheden, den lugt kendte hun kun alt for godt. Men mest af alt hun var jo også selv en vampyr, hun hørte lyden af genlyd i gangene. En eller anden eller måske vampyren gik på gangen, men hun anede ikke hvor tæt på. Hun rystede let på hoved og forsatte med at gå, stille men elegant. Hun ville næppe lægge ud med et møde med andre vampyr, hun ville jo helst være for sig selv. Ind til hun havde lært at styre sin træng til blod. Hun smilte dog stadig køligt men roligt, i mens hun gik på gangen. Hun ronede et hjørne og lænte sig op af væggen igen. Dog ville det se ud som om, at hun var forpuset af at gå. Men det kunne en vampyr da umuligt blive, eller også var hun bare for doven. Hun rettede sig op, da hun stadig kunne høre lyden at støvler, som kom gående på en af skolens gange. Hun lyttede stille men roligt, til hvert eneste skridt som kom fra de støvler.

Orlando var ankommet til skolen og have med det samme
fanget sig sit offer, dog var han nysgerrig om der var flere
friske og unge væsner på skolen. Da drengen bar fint tøj
var han nysgerrig om der havde været galla, af en art.
På gangende lå der papirer, samt slik papir. Han rynkede
brynene, da han ikke brød sig om rodet, da han selv var
utrolig perfektionist, og samt renlig.
Han rettede ryggen, da kraven og ærme ender sad fint
og ret. Han rystede let på hovedet, og kiggede lige ud
imens han fortsatte ned af den tomme og lys slukkede gang.
Han sugede lidt ind, da der hang en genkendelig raceduft
i luften. Han stoppede sine hurtige skridt, og begyndte at
gå stille imens han let lukkede øjnene og sugede godt ind
for at smage godt på luften. Han åbnede øjnene straks, og
kiggede lidt over skulderen, i loften, foran sig, inde i de forladte
lokaler, og bag skabende der stod på gangende.
Dog var der intet i syne, dog blev lugten stærkere og stærkere
jo tættere han gik fremad. Han fulgte loftet med øjnene i den
retning han gik, og fandt et hjørnespejl, der hang i hjørnet, som
startede den anden gang. I spejlet så han en kvinde, stå iført en
lang og sensuel kjole, der sad tætsiddende om hendes smukke
form. Han løftede let det ene øjenbryn, og med et frækt smil,
satte han gang i det hurtige vampyr spæn, som var lydløst, og
i et hurtigt spæn, stod han i starten af gange, hvor den smukke
kvinde gemte sig.
" hvad gemmer de dem for?" spurgte han ædelt, og lod en hånd
kører igennem sit hår endnu en gang, hvorefter han lod sine hænder
begrave sig i sine bukselommer.

Hun rettede sig roligt op, og kiggede på ham. Så det var ham hun havde haft lugten af i lang tid. En lugt som stadig var i hendes næse, hun snusede let ind. Jo det var den selv samme lugt, "jeg gemmer mig ikke, jeg går mig blot en stille men rolig tur," svarede hun roligt, og betragtede ham. Hun betragtede ham stille og roligt, hun snussede godt ind igen, og kiggede ned af den gang han var kommet fra "er det blodstank jeg kan lugte?" Sagde hun, hun kunne være rimmelig god til at lugte blod, også selv om det var fra en person som næsten intet havde i sig mere. Hun vendte stille sit blik mod ham igen, og kiggede på ham. "Hvad med dem hr?" Sagde hun, efter lidt tid hvor hun bare havde kigget på hende. Hun lyttede stille og roligt ud i vinden, hvor hun nemt kunne høre nogle stemmer. Nogen som kom fra nogle fulde mænd, det lød mere som om de sang, ganske rigtig efter lidt tid kom der tre mænd gående. Og sang men man kunne nemt høre at de var fulde. Hun stirrede en smule på dem, inden hun kiggede på ham. Hun prøvede at geme sin træng til blod væk, men det var svært da der stadig var nogle mennesker på skolen endnu, og som endda ikke var taget hjem..

Orlando grinede let og underholdt over kvindens svar, og
lod en hånd begrave sig i hans nakke, imens han anden
gemte sig i hans bukselomme. Han lod den falde imens
han kiggede hurtigt i gulvet, og lod sig selv træde en
smule tættere på den kvinden i den slanke kjole. Han
lod sit blik glide op af hendes krop, og flade på hendes
øjne, hvor de så blev, imens han kiggede ned af sit tøj
da hun spurgte om blodstanken.
Han sugede godt ind og lukkede øjnene stille, dog åbnede
han dem igen, hvor de første syn var hendes ansigt, og
svarede igen.
" Ganske fortræffeligt og livligt". Drengens unge og friske
blod, var livligt, og havde en tildens til at sprøjte og fosse
ud af drengens lidende krop. Han lod sine tænder blotte sig
i et charmerende smil, og kiggede igen mere alvorligt på
kvinden da hun spurgte ind til hans tilstedeværelse.
"Det tror jeg allerede vi begge kan finde svaret på frøken"
han lod endnu et lille grin komme fra sig, men grinet stoppede
brat da et bar fulde herre kom gående ned af gangen. Han
blinkede let til kvinden, og gik så ædelt, med næsen i sky, imod
dem og stoppede 2 meter fra dem præcist, og spurgte så små
bestemt.
" Fulde på en highschool? Det er da imod reglerne. Smut i hellere
hjem drenge.". han lod sine spidse hjørnetænder blotte sig, og
et overrasket og rædselsslaget blik strømmede over drengens ansigt.

Hun smilede stille men roligt til ham, selv om det dog var sjælden hun smilede til fremmede. Hendes grønne øjne vilede let på ham i mens hun roligt betragtede ham, "man kan altid finde noget frisk mad på en high school end på et pensionat for hvor gammel mennesker lever!" Sagde hun, hun smilede til ham, ja egentligt var det jo nemt at gætte til hvad han lavede og havde for taget sig siden, lugten af blodstank som hun stadig kunne lugte, hun fniste lidt da han gik så ædelt og med næsen i sky, hen imod de fulde drenge. Hendes smil blev bredere da hun så drengenes ansigter, tja han havde vel nok vist dem sine hjørne tænder, men når de i morgen en gang vågnede op, ville de jo nok have troet at det var noget de havde drømt. Mennesker med så spidse hjørne tænder fandtes jo ikke, ville de nok begynde at tænkte en gang. Hun betragtede ham stadig med sine grønne øjne, selv om hun også stadig havde sine øjne vilet på de rædselsfulde slagene drenge, som nu mere så lammet ud.

" det er sandt, dog er gammelt og slidt blod ikke min kop te"
udstødte Orlando i en forklarende tone, med hans italienske
accent, der gjorde den mere krydret samt charmerende.
Han lod sig selv, rette lidt på tøjet endnu engang, da han fandt
det en smule bekvemt. Dog lod han sig ikke gå på at det, da
hans perfektionisme tit gik ham på. Han skubbede let noget
skrald på gulvet, og sukkede dybt over de unges leveadfærd.
" Fortæl mig deres navn, frøken" beordrede Orlando med en
charmerende stemme, i samme øjeblik, strømmede den samme
duft som han duftede før, der afslørede hendes race, ind i hans
næsebor, og satte sig på hans indersider i næsen. Han fnøs hurtigt
af ren vane, og lod sine hænder fole sig bag på hans ryg, mens
han stille gik tilbage ned af gangen, med synet skiftevis rette sig
på sine sko og den unge kvinde, der stod med ryggen op af den
kolde skolevæg.

"Mit navn? Det er Leonora Darshelew" svarede hun høfligt og betragtede ham, hun kørte roligt en hånd igennem sit brune hår, i mens hendes grønne øjne stadig vilede på ham. "Og dit navn?" Spurgte hun ham om, selv om hun havde kunne høre på hans stemme at det nærmest havde været en ordre. Hun kiggede stille rundt, stedet var begyndt at kede hende ret så meget, selv om der var mange menneske dufte, hun vendte stille sit blik mod ham igen, hun vendtede stille men roligt på hvad han ville sige.

//Krea svigt-__-//

" Er vi dus?" spurgte han imens han grinede let. Dog efter
lod han sine læber udslippe hans navn i en charmende
samt italiensk accent.
" Orlando Van Lake" han gik tættere på den smukke Leonora
imens et roligt og tilfreds blik faldt på hende. Han var blevet
en smule rastløs, og var begyndt at trippe lidt på hans stærke
dog rystende ben. Han lod sig selv sukke et par gange før, han
så stille gik ned af gangen hvor begge de to vampyrer befandt
sig. Han gik stille ned med hænderne svingende på hver sin
side, imens han kiggede ind af forskellige døre til de forskellige
klasseværelse. Han gik forbi nogle få, dog stoppede han brat
op da han så biologi lokalet. Han lod sig selv rette ryggen helt
og lade et lille overasket smil komme fra sig, dog forsvandt det
igen hurtigt, da han ikke bar et smil længere end få sekunder.
Han trådte ind i lokalet, og lod sin hænder stille kører over
flere forskellige udstoppede dyr, der stod på rækker på en hylde
i hans hofte højde. Han mærkede de forskellige pelse, fjer og
hud glide under hans håndflade og støver som satte sig i de små
revner i hans ellers hårhudede hud.

"Hyggeligt at møde dem Orlando" sagde hun, hendes øjne fulgte ham stille i mens han gik ned af gangen og ind i et eller andet lokale. Hun rettede sig op, og strakte sig. Og gik med stille skridt efter, selv om hun ikke rigtig anede om hun blot skulle blive ude på gangen, hun stadnede ved det lokale han var gået ind i. Hun kiggede der ind, og så hurtig alle de udstoppede dyr, hun rettede stille sit blik mod ham, Men sagde dog ikke noget. Hun stod blot stille og roligt ved døren, hendes blik endnu en gang rundt i klasse værelset. Hvorfor skulle mennesker med de dyr? Eller de var jo forstoppede dyr. Hun lænte sig op ad dør kammen og kiggede rundt i lokalet.

" affascinante " udstødte Orlando med sin fine flydende
italienske sprog, og lod en hånd kører blidt over en
udstoppet kongeørns hovede. Den var støvet og gammel,
så Orlando lod et luftpust skubbe til det værste på dens
døde krop, og kiggede så på hver detalje af den flotte og
stolte ørn. Ørne havde altid interesseret ham. Bare dyr
var han interesseret i. Orlando var fra helt lille en dreng
med interesse i livet og dens mange former og væsner.
Han lod dog sit blik kaste sig over på den anden side af
lokalet hvor der stod forskellige kranier i vindues karmen.
Han lod sig selv gå stille derover med listende skridt, og
lod sig dog stoppe lige foran et stort kranie, som havde
tilhørt en ulv. Ulven var jo Italiens nationaldyr, og havde
en stor rolle i hvordan Rom var blevet lavet og tilrettelagt.

Hun rynkede sin pande en smule, da hun ikke helt forstod det han havde sagt. Men det var vel godt det samme. Hun trådte stille ind i lokalet, og kiggede hen på det kranie som han var gået hen mod, hun gloede med et olmt blik, på nogle af de udstoppede dyr. Gad vide hvad mennesker selv ville synes om at være et udstoppet dyr? Ville de nyde det eller bare aldrig nogen sinde synes om synet. Hun gik hen og satte sig ned på en af klassen stole, hun var ret træt af at stå op, selv om det ikke generede hende spor.. Hun snussede let ind, og lyttede stille. Hun kunne stadig høre at der var nogen på skolen endnu, endda ud over dem. Hun rynkede på næsen da hun syntes at have hørt en rode knuse, underligt skolen ikek havde ret mange alamer ved vinduerne men hvist nok ved skolens foredør havde de vist. Hun anede ikke rigtig om hun skulle sætte en samtale i gang, eller være stille som en mus, selv om dyret ikke var særligt stille når det kom til stykket.

Orlando lod sine hænder glide over kraniets blanke
pande med en rolig glidende bevægelse, og lod blikke
kigge stift på den, imens hans ansigt bar et charmerende
og samt en smule rørende mine. Han sugede en smule
luft ind og pustede ud, så ånden ramte vinduet, og lavede
en lille plet af fugt. Han grinede let, men lod et afslappet
ansigt plante sig efter på hans ansigt.
Han vendte sig om mod tavlen hvor der var tegnet forskellige
tegninger af menneskets krop. Han lod blikket kigge grundigt
på tegningen, da han beundrede den persons tegneteknik, dog
havde han set en fejl, omkring leveren, så han hviskede det ud
med hans hånd og tegnede efter fejlen rigtigt, og nikkede et
par gange efter han vendte sig og kiggede på den flotte kvinde
han havde i sit selskab.
" Noget der trykker dem?" spurgte han, da han undrede sig
over hendes stilhed.

Hun kiggede på ham da han talte til hende, hun tænkte lidt inden hun svarede.
"Næh ikke lige, bryder mig så ment bare ikke om at være i nerheden af
døde dyr hvis man kan sige det på den måde?!" Svarede hun ham.
Og betragtede ham stille, hun anede ikke rigtig hvad hun skulle
sige. Eller var hun blot nervøs over at være sammen i et lokale
med en anden vampyr.

" Jeg forstår dig klart." forklarede Orlando mens han
så stille gik frem imod Leonora, med hænderne
placeret bag på hans rette ryg.
Lokalet bar en speciel samt tyk lugt i rummet, pågrund
af kapokken, dyrene var udstoppet med.
Han var nået få halve meter fra den smukke Leonora
før han stoppede op, og lænede sig lidt ind over et
skolebord med hænderne vægt sat på bordets overflade.
Han sagde med sin udlandske accent samt charmerende
stemme.
" Ved du godt du bærer en smuk kjole?".

Hun hadede så ment blot at være et sted hvor der var døde dyr, dog alligevel var det jo hyggeligt at være et sted hvor andre også var. Hun kiggede stille men roligt op på ham, dog med et smil på sine læber. Hun anede ikke helt om hvad hun skulle sige da han talte igen, "hvordan smuk kjole?" Sagde hun, og kiggede på ham. Hun lagde hoved let på skråt, i mens hun betragtede ham.

" Den flotte blanke og let skinnede overflade, som slanker sig
ned om din forførende og blottende krop" forklarede han videre
mens han så stillede vægten på sien ben, og begav sig over til
hende bord, og lod sit blik forblive i hendes smukke og uskyldige
lignende øjne. Han lod sin krop stille sig i samme stilling, da han
nåede hendes plads ved elevbordet. Han stillede sig, og lod sig
selv læne sig en anelse ind over bordet. Han kiggede hende i
øjnene, dog nikkede han engang imens han kiggede på hendes
kjole, som han kunne ane lidt af. Han kunne kun lige se hendes
bryst, samt mave, dog forsvandt hendes ben indunder det hårde
og metalbenede bord.

"Lige frem forførende" sagde hun, men hun smilede alligevelt et venligt men sødt smil. Hun betragtede ham stille med øjene. Selv om hun nu ikke anede hvad hun skulle sige, hun var nu ikke lige den person som var virkelig god til at sætte en samtale i gang. De havde hun jo aldrig været. "Hm.. Er her ikke lidt kedeligt at være?" Spurgte hun ham om, nu mere for at få en samtale i gang. Selv om hun var dårlig til den slags. Hun flyttede lidt på sine ben, så det ene kom til at lægge oven på det andet.

" Har de bedre ideer?" spurgte han og kiggede hende
dybt ind i øjnene, imens han lod sit ene ben skifte vægten
over på det andet ben, og lod hans ene hånd også fjerne
en smule hår totter som var faldet ned i hans voksne ansigt.
Han smilte skævt, og lod et små drilsk blik falde over Leonora.

Hun kiggede stille på ham, næh hun havde ikke rigtig nogen ideér så hun nøjes blot med et lille træk på skuldrene. I mens hun kiggede på ham.

//Kreasvigt.