Vinden er hård og blodet tyndt - Jake

sted: Dreins Mountain
dato/dag: Tirsdag 23 Nov.
Tid: 19.22
Årstid: Vinter
vejr: det blæser kraftigt og luften er iskold og tør.
omgivelser: det høje bjerg tårner sig op i himlen, planter og buske bevæger sig i vinden, himlen er klar og dunkel
Tøj: http://lawrence-draw.deviantart.com/art/hey-what-are-you-doing-186733768?q=gallery%3Alawrence-draw%2F24633200&qo=5

Freja bevægede sig igennem det lille hav af lyng. elegant trådte hun med store skridt hen over dem. *hvorfor fanden er her ingen sti* tænkte hun udmattet og forsatte. det korte pjuskede hår piskede om hendes ansigt. et kort suk lød fra hende da hun kastede et søgende blik op imod toppen, der var stadig langt endnu, især når hu undgik de alt for stejle steder. hvad hun overhovedet fortog sig på det bjerg var hun selv i tvivl om. Dagen hør havde hun hørt rygterne ned i byen. Der skulle åbenbart være en flok tåber som havde tænkt sig at bestige stedet her. så vidt hun vidte var det nogle skole klasser, men rygter havde det jo med at være ret så overdrevne. "ahh." mumlede hun vred da noget krat havde revet hendes strømpebukser i stykker. "ikke igen" forsatte hun og satte sig på hug. det var typisk, meget endda. krattet havde lavet en lille flænge i hendes blege ben, ikke en stor skade men alligevel piplede nogle få dråber af blod fra det.

Jake sad på jorden næsten helt oppe på toppen af bjerget, vinden tog fat i hans sorte hår og det blafrede lidt. Dreins mountain var ikke langt fra hans palæ og han nød tit en rask tur herop, men det var selvfølgelig nemmere at bestige når man var dæmon og var stærkere og mere udholden end mange andre væsner.
Han havde siddet der længe nu og vinden var temelig hård så det var begyndt at blive koldt, især når man kun var iført en efterårsjakke. Han spidsede øre da han hørte en lyd lidt længere væk og lugten af vampyr, men han forblev helt stille og helt ubevægelig for at se om vampyren ville opgive bestigningen.

Freja sukkede kort igen og besluttede sig for at sætte farten op. hun skulle jo helst nå hjem igen til daggry. bjerget var ikke en særlig stor udfordring når man som hende var vampyr. hendes hastighed gjorde at det ikke ville tage lang tid at nå toppen. Roligt kastede hun et blik op af bjergsiden. På det næsten lige hun stod fik en væg af sten lodret opad ved siden af. Uden tøven satte hun af i et hurtigt spring. den yndige pige hænder greb hårdt fast op nogle små ujævnheder i klippen næsten halvvejs oppe. endnu et spring, og hun landede lydløst oppe på den næste afsats. elegant satte hun endnu engang af og sprang videre opaf. hvis de skolebørn virkeligt var her, ville det blive et skønt måltid.

Jake hørte igen noget og kom hurtigt på benene med en elegant bevægelse. Han gik med rolige skridt hen imod den klippeafsats hvor vampyrlugten kom fra og kiggede ned i dybet. Hans øjne fangede en skikkelse et par meter nede som med elegante spring fortsatte op ad. Et overlegent smil formede sig på hans læber, ikke et ondt ment smil, men bare hans sædvandelige. Det var en pige og ganske rigtigt en vampy pige. "brug for hjælp?" sagde hans så stadig overlegent smilende, men sagde det mest for at få hendes opmærksomhed da han godt vidste at hun ikke havde brug for hjælp når hun var vampyr.

stenene havde det med at kvase under hendes håndflader. det var dybt irriterne da det ikke ligefrem hjalp når man skulle klatre. hurtigt satte hun støvlerne i klippen for ikke at glide ned. Den pludselige stemme oppe fra overraskede hende, hurtigt spærrede hun øjnene op og så efter den fremmede. ordene blev ret udvisket af den kraftige vind og hun havde derfor ingen ide om hvad han havde sagt. tavst så hun igen på klippen og sprang elegant og hurtigt op foran ham. hun landende og gik ned i knæ for at afbløde landningen. duften af dæmon omringede hende hurtigt og der var ingen tvivl om hvilken race ham var. med et lille pust rejste hun sig op og så ham i øjnene. hvem var den fyr der så dumt opsøgte en vampyr?

"i guess not" mumlede han for sig selv da hun hoppede det sidste stykke op. Hvad kom hun her for? her var næppe nogen mennesker oppe, udover selvfølgelig de drenge han havde set tidliger. "hey" sagde han så og fortsatte mens han rakte en hånd ud imod hende "jeg er Jake" sagde han koldt, hans sorte øjne skinnede i en sølv agtig farve da de kiggede på hende. Selvom han var lidt ligeglad med om hun var her, var han alligevle lidt nysgerrig over hvorfor hun var her, især i dette vejr.

Selvom vinden var stærk og hun stod helt ude ved kanten rørte hun sig ikke det mindste. tavst vuderede hun ham, og selom hun ikke vidte det mindste om ham brød hun sig ikke det mindste om hans attitude. "hej Jake" svarede hun toneløst og havde sit hovede en anelse på skrå. sulten overmandede hendes tanker om hun var i tvivl om hvor længe hun kunne holde det tilbage. hurtigt sank hun en klump og mærkede hvor tør hendes mund var. hendes øjne glødede kraftigt mørkegrønt på grund af den manglende føde. det var hans hals der var nærmest og det tog ikke mange sekunder for hende at beslutte hvad hun ville. "jeg er sulten" sagde hun en smule pivet og trak vejret tungt.

Jake betragtede hende lidt, han højere end hende og sikkert også meget ældre, et smil spillede på hans læber imens han roligt trak sinhånd tilbage ind til sig hvorefter han puttede den ned i lommen igen. "Nåda" svarede han roligt og fortsatte "og hvad har du tænkt dig at gøre ved det?" fortsatte han og smillede lidt mere så hans skarpe dæmon hjørnetand kom til syne. Han var ikke bange for hende og han var sikker heller ikke bange for ham, men sådan skulle det jo nok være.
Selvom han så utrolig afslappet og ligeglad ud så var han stadig helt parat til vis hun skulle angribe.

Hun betragtede ham. høj og flot, typisk dæmon. tvivlende bed hun sig i læben og følte lidt hans ord som en trusel. Måske var det dumhed, måske sult men i næste øjeblik sprang hun på ham som en kat der angreb. hendes desperation var tydeligt mens hun holdte fast i hans skuldre og satte sine knæ imod hans hofte. en dyb brummende lyde kom fra hende før hun lagde nakken tilbage og åbnede sin mund så hendes skarpe tænder kom til syne.

Jake lod sig frivilligt falde med ned på jorden med hende oven på ham. Han kiggede stadig på hende med et koldt og ligegyldigt blik og prøvede at holde masken, men det var for svært og hans læber gled ud i et skævt smil "var det alt?" sagde han så og kiggede op på hende igen. Han tog roligt fat i hendes arme med begge hænder, hvorefter han med en voldsom stærk bevægelse slyngede hende hen af jorden imens han selv kom op at stå med en hurtig bevægelse og vendte front imod hende.

hans ord flød ud og hun hørte ikke andet end en mumlende lyd fra hans læber. faktisk blev hun overrasket over hvor stærk ham var, selvfølgelig var dæmoner stærkere end mennesker men alligevel var det lidt af et chok for hende. en lav klynkende lød kom fra hende da hun mærkede sin ryg ramme med hårde grund med voldsom kraft. det ville ikke blive nemt åbenbart. blikket flakkede intenst rundt fra hans øjne til hans hals og håndled. kort hostede hun og satte sig halvvejst op, før hun igen med hurtige bevægelser sprang imod ham med et hvæs. *blod..* tænkte hun panisk og stødte igen imod han overkrop.

Jake sukkede opgivende af hendes forsøg på at besejre ham. Han kiggede hen op hende igen og brugte sin evne til at sætte tiden i stå i det hun kun var få centimeter fra ham. Alt stoppede, lyden, blæsten, alt. Jake kiggede sig roligt omkring og med langsomme skridt bevægede han sig rundt om vampyrens frosne skikkelse, frosset fast i tiden.
Han stoppede op bagved hende igen og med et overlegent smil startede han tiden igen så hun nu faktisk fløj ud i ingenting, for hende ville det nok bare ligne at han forsvandt og dukkede op bag ved hende.

Hun mærkede intet til det der skete. et panisk øjeblik spærrede hun bare øjnene op for hun igen til sin forbløffelse ramte jorden og gled en halv meter hen imod kanten. *fuck..* tænkte hun og trak vejret tungt. hvordan fanden gjorde han det?
Problemet bestod i at hun var så ung som hun nu var. hun havde endnu ikke rundet de 100 år som vampyr så hendes sanser og evner var ret ustyrlige. elegant rejste hun sig op og børste sit tøj af så godt det nu kunne lade sig gøre. igen rettede hun blikket imod ham. hendes øjne var nervøse og blodtørstige på samme tid.

Jake lagde hænderne i lommerne og gik lidt tættere på hende igen. "Hvor gammel er du?" spurgte han så, så højt at han var sikker på at hun hørte det. Lige nu så hun så forvirret ud at han var fristet til at tro at hun ikke endgang vidste hvad en evne var. Han vik lidt tættere på igen, men holdt sig stadig beredt på hvis hun skulle angribe. En ting var sikkert han ville ikke ende op med kroppen tømt for blod fordi at han havde undervuderet en vampyr. Hun kunne umuligt være lige så gammel som ham mente han, for så ville hun kunne styre sin tørst bedre end hun gjorde, han så på hende med skinnende øjne og ventede på et svar.

De klare øjne betragtede ham igennem hende pandehår. så var det altså tydeligt. der måtte da stadig være muligheder i det her mente hun og trådte et skridt væk fra kanten. selvom han var stærk gav hun ikke op lige med det samme. "u..ung" sagde hun og registrede alle de bevægesler han gjorde. faktisk havde hun ikke nogen præcis ide om hvor gammel hun var. hende og hendes bror blev født under kriger og blev opdraget efter tyske manér.

"Det tænkte jeg nok" svarede han og bøjede sig ned så han nu var lige så høj som hende. det var tydeligt at se at hun var ung og hun ville have brug for mange flere års træning inden hun kunne få fingre i hans blod, men hun kunne da prøve. Han ville ikke undervudere hende. "Ved du hvad din evne er?" spurgte han så og rettede sig helt op igen med et seriøst udtryk imens han kløede sig i baghovedet med et suk. Dette skulle nok blive spændene.

vinden stod hende hårdt i ryggen og bjerget virkede alt for højt nu. havde han virkeligt tænkt sig at holde et fordrag nu? hun undrede sig over hvor dum han var. igen gnavede sulten og gav hende et krampe agtigt stød som fik hende til at bukke en smule sammen. *for satan!* pev hun af smerte i sit hovede og holdte forsat øje med ham. det ville jo på ingen måde være en fordel for hende at afsløre ting om sig selv, det pjat kunne han lige så godt glemme for hun var utroligt stædig. "ja." løg hun køligt og rettede sig op igen.

Jake grinte lidt og var ikke helt overbevidst, men valgte at lade hende lade som om. "Jamen så er alt jo godt" svarede han og fortsatte køligt "du ser sulten ud, du burde finde noget at spise". han afsluttede med et sammenpresset smil og var helt parat til når hun angreb, hvis hun altså angreb og havde kræfter til det. Gad vide hvorfor hun var kommet herop på tom mave alligevel.

Freja brød sig stadig lige så lidt om ham som fra starten af. roligt knep hun øjnene sammen og ventede lidt på at han skulle gøre noget. måske var det dumt at angribe igen..nej, det var dumt. men tanke om at skulle gå ned af bjerget sulten igen sad i baghovedet. "mhh." brummede hun mistroisk i et forsøg på at slappe af. "har..har du set nogle på bjerget?" spurgte hun høfligt og bed sig svagt i læben.

Jake bed sig let i underlæben for ikke at komme til at grine, nu var hun pludselig blevet meget venelig. "hvor er du da høflig" svarede han og krydsede armene, "Men jo jeg så en ældre mand en halv kilometer længere henne" svarede han og skød hovedet lidt tilbage så hans pandehår ikke længere dækkede hans øjne "Selvom han nok er langt fra nok til at mætte i sulten vampyr, så burde han ta det værste" fortsatte han og vendte sig rundt for at gå i retning af hvor han havde set manden.

han smil, han kunne lige så godt have fornærmet hende med ord. mistroisk betragtede hun ham. *ham lyver..* tænkte hun bestemt og vidte ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre. modvilligt trådte hun nogle skridt væk fra kanten og hen imod ham. tankerne fløj af sted og hun havde svært ved at finde hovede eller hale på det hele. hun havde langt fra tid til at skulle finde en eller anden idiot nu. "lad os indgå en aftale.." sagde hun skarpt til hans ryg.

Jake stoppede brat op uden at vænne sig rundt "Jeg lytter" svarede han koldt og vendtede på at hun ville svare. Det morede ham lidt den mistroiske måde hun ikke stolede på at han fortalte sandheden på. Han kiggede ned i jorden lidt og skærpede sine sanser for en sikkerheds skyld, som sagt ville han ikke undervudere hende, selvom hun var ung, kunne hun jo stadig være snedig. Han var for længst holdt op med at smile og hans ansigt havde formet sig i det sædvandelige ligegyldige udtryk.

hun tøvede let og kastede stilfærdigt med hovedet. efter nogle sekunder med tavshed fik hun samlet mod til sig igen. "giv mig noget af dit blod..." sagde hun og vidste godt at det på ingen måde ville være en trusel for ham, men hun havde ingen anden ide. "bare sig dit krav." forsatte hun og var lidt i tvivl om om hun overhovedet havde noget at tilbyde ham. Han virkede jo ikke som typen som manglede kvinder, eller for den salgs skyld fyrre. hun stoppede dog sig selv før tankerne kom for langt og ventede nu bare på svar.

Jake drejede hovedet rundt og kiggede lidt forbløffet på hende *sig mit krav?* tænkte han lidt, hvad regnede hun med at hun kunne give ham. Han kiggede lidt mere på hende inden han igen måtte bide tænderne sammen for ikke at grine. "du har intet at tilbyde mig" svarede han så og vendte sig rundt igen, "intet jeg ikke selv ville kunne skaffe nemmere" fortsatte han og plantede hænderne i lommerne "så hvis du vil ha mit blod, så må du kæmpe for det" afsluttede han og gjorde et lille nik med hovedet der fik hans pandehår frem foran øjnene igen.

hendes blik blev køligt over hans ord. sikke en nar. lige nu ville det være for dumt at angribe ham, desuden havde ringe changer for at vinde. "jake!" råbte hun efter ham. følelsen af vred pumpede rundt i hende og samlede sig som en knude i maven. "træk dine ord til dig." beordrede hun og ville ikke finde sig i sådan en fornærmese. godt nok havde hun ikke meget at true med men at finde sig i sådan en fornærmelse..aldrig!